Between Brothers (Justin Bieber + Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Er det et problem at være sammen med en fyr i byen og så nogen måneder senere dukke op til en fest, som fyrens brors kæreste?.. Hmm, det kan vi jo spørge Molly på 22 om. Hun har nemlig prøvet det. At finde sammen med den 28 årige Jamie, er noget af det bedste der er sket for hende, mener hun selv. Han er sød og dejlig ved hende, passer godt på hende og behandler hende hver eneste dag som en ægte prinsesse, trods det, at han er lidt en badboy.. Tingene bliver dog bare lidt mere komplicerede, når hun finder ud af, at Jamie faktisk er storebror til 23 årige Justin, som hun for måneder tilbage var sammen med i byen, og som faktisk både bor hos og arbejder for Jamie.. Og endnu mere besværligt bliver det, når Justin er der hele tiden og konstant viser, at han faktisk er rigtig utilfreds med, at hun er blevet kærester med hans bror og begynder at fortælle sandheder om Jamie til Molly. Hvorfor?.. Det må vi jo finde ud af, når vi går igang med at læse ‘’Between Brothers’’

162Likes
1049Kommentarer
585123Visninger
AA

18. Snak Over Middagen.

 

Location: Space Needle Sky City, Restaurant, Seattle. Dato: Fredag d. 28. Juli, 2017 Kl. 22.05.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

Jeg smilte taknemmeligt og helt diskret til tjeneren der hældte lidt hvidvin op i mit glas. Tjeneren gengældte mit venlige smil og gik derefter videre til Jamies glas imens jeg tog et lille zip af glasset og nød smagen af min yndlingsvin. Ja, så længe havde Jamie dog kendt mig. Han vidste lige præcis hvilken hvidvin han skulle bestille, så den passede til mig. Jeg var til det søde vin. Og kun hvidvin. Rødvin rørte jeg aldrig, da det altid var surt og bare slet ikke noget for min smag.

’’Har i besluttet jer for hvad i kunne tænke jer at spise?’’ Spurgte tjeneren os og kiggede skiftevis på både Jamie og jeg.

’’Jeg skal have en nr. 62, som jeg plejer at få den.. Medium stegt og grillet’’ Svarede Jamie og havde fuldstændig tjek på hans del af menuen.

’’Så gerne..’’ Svarede tjeneren og tog hans menukort fra bordet og vendte blikket imod mig.

’’Jeg skal bare bede om kyllingesalaten’’ Svarede jeg langt mere venligt end Jamies småbitre tone og rakte tjeneren mit menukort.

’’Så gerne.. Nyd jeres aften’’ Sagde tjeneren høfligt og forsvandt fra vores bord.

Tja, om den ville blive så hyggelig som omstændighederne ellers havde sat rammerne for, var jeg langt fra sikker på. Stedet var virkelig fantastisk. Jamie havde skaffet os et bord på Seattles mest eksklusive restaurant. Restauranten oppe i Seattles mest fotograferede og berømte tårn.

Her havde jeg aldrig så meget som sat min fod inde eftersom, at det krævede en fyldt pengepung og en tålmodighed på ca. et halvt år. Om jeg forstod hvordan en venteliste kunne blive så lang på en restaurant, hvor man bare kunne spise?. Det var jo bare mad?. Nå, men fuck det. I hvert fald havde Jamie åbenbart også kontakter her, hvilket gjorde, at han lige kunne skaffe os et bord på vej herhen i bilen ved blot et enkelt telefonopkald..

I mine øjne var det slet ikke nødvendigt, og slet ikke når vi skulle tale om så seriøse ting som vi skulle tale om.. Faktisk passede denne her snak mere på Sunset eller Mc Donalds end på sådan en dyr restaurant.. Men det var måske et forsøg på at imponere mig?. I så fald, så virkede det ikke.. Faktisk var jeg hamrende ligeglad og at invitere mig så sådan en dyr middag sagde mig virkelig intet.. Jo, selvfølgelig var her da lækkert, men.. Hvis jeg virkelig skulle prøve det, så skulle det ikke være, når jeg var i det her humør og skulle forsøge at snakke nogen seriøse ting igennem med Jamie..

’’Nå.. Lad os tale’’ Sagde jeg imens jeg tog en dyb indånding og fjernede mit blik fra den ellers så fantastiske udsigt, og flyttede den hen på Jamie, som bare sad og overstirrede mig.

Han tog en dyb indånding og kiggede et kort øjeblik væk, men vendte dog hurtigt blikket tilbage på mig.

’’Det er dig der vil tale’’ Svarede Jamie roligt uden at lade mig læse ham på nogen måder.

’’Undskyld, men var det ikke dig der tvang mig til at gå med?’’ Spurgte jeg ham stille, men rynkede panden i undring, så han kunne se, at min rolige stemme, som jeg kun havde fordi vi sad et så offentligt sted, ikke betød, at alt var godt igen i min verden.

’’Det er jo ikke nødvendigt, det her, forfanden’’ Sukkede Jamie opgivende og rystede lidt på hovedet af mig.

Jeg tog en blid indånding ind og pustede lettere opgivende ud imens jeg lagde armene henover hinanden foran mig på bordet og lænede mig lidt frem, så jeg sad ret med ryggen og virkede selvsikker.

’’Er det ikke nok at jeg siger, at jeg savner dig af helvedes til og at jeg vil have dig tilbage?’’ Spurgte Jamie opgivende og var helt rolig i både tone og udtryk i hans ansigt.

Jeg sukkede lidt og kiggede ned på mine arme og mærkede, at mit hjerte begyndte at banke hårdt imod mit bryst.. Hvis jeg ikke vidste bedre, var jeg næsten overbevist om, at hele restauranten kunne høre det slå igen og igen.

Jeg kiggede op på Jamie igen og følte, at det var omkring nu, at jeg skulle ligge kortene på bordet. I forvejen var han jo sikkert godt klar over, at jeg havde min tvivl om ikke at være sammen med ham igen, så mit forsøg på at være ’’hard go get’’ var jo sådan lidt spoleret alligevel..

’’Jeg savner også dig..’’ Indrømmede jeg ærligt og så et strejf af begejstring i Jamies øjne, som kort spilede sig op, da han hørte mine ord.

’’Hvad er så problemet?’’ Spurgte Jamie så sødt, at jeg nærmest blev lidt overrasket. I den seneste tid havde Jamies tone været virkelig hård imod mig. Alle de beskeder han havde skrevet og lagt på min telefonsvarer havde lydt så vrede og aggressive.. Men nu var han pludselig som vendt på en tallerken. Det gjorde dog ikke, at jeg undlod at sige ærligt og lige præcis hvordan jeg havde det.

’’Jeg kan ikke være i et forhold på denne her måde’’ Startede jeg og så straks en form for opgivende og skuffet blik i Jamies øjne.

’’Prøv og hør.. Det der skete den aften, hvor..’’

’’Det er ikke kun det’’ Afbrød jeg ham roligt, da jeg slet ikke havde behov for at høre ham uddybe den aften for mig. Den stod stadig så klart for mig, at det slet ikke var nødvendigt at referere den igen.

’’Hvad så?’’ Spurgte han så helt roligt og kiggede mig direkte og meget håbefuldt i øjnene.

’’Jeg kan ikke være sammen med en som har hemmeligheder for mig. I et forhold stoler man blindt på hinanden.. Og du stoler ikke nok på mig til at være ærlig overfor mig’’ Sagde jeg trist, da det ramte mig hårdt i hjertet at skulle sige alt det her højt. Det var jo alt sammen noget jeg bare havde gået og tænkt. Selvfølgelig vidste jeg godt, at det nok ville komme frem før eller siden, men det var stadig hårdt for mig at tage det hele frem nu.. I det hele taget var jeg ikke verdens bedste til konflikter, da det altid ramte mig så hårdt, at man næsten skulle tro, at det ramte mig hårdere end vedkommende som jeg konfronterede med de problemer der nu måtte være.

’’Jeg fortæller dig alt hvad du vil vide’’ Svarede Jamie roligt men hurtigt, og det gav mig faktisk en knude i maven.

’’Jamie, forfanden’’ Sukkede jeg og gned mig selv lidt i panden imens jeg lukkede øjnene.

’’Lad nu vær med at gøre det værre end det er.. Hvis der opstår noget som du ikke ved, så skal jeg nok fortælle dig det.. Det lover jeg’’ Sagde Jamie og kiggede seriøst men stadig roligt på mig.

’’Hvordan kan jeg stole på det?. Da du viste mig dit hjem sagde du, at jeg vidste hvem du var, og lige siden har jeg kun set en helt anden Jamie end ham som jeg faktisk blev så glad for’’

Jamie kiggede lidt mundlamt på mig efter mine ord. Jeg sank en lille klump i halsen og frygtede lidt for hans reaktion, men overraskende nok var den langt mindre vred end jeg havde regnet med.. Faktisk var der ikke engang en snert af vrede i hans blik eller kropssprog.

’’Hvad mener du?’’ Spurgte han helt forsigtigt og roligt og så afventende på mig imens jeg valgte at sukke med en kæmpe knude i maven og ruste mig selv til at indrømme det som jeg frygtede allermest..

’’Jeg er bange for dig..’’ Indrømmede jeg bundærligt og kiggede ham sørgmodigt i øjnene imens jeg mærkede, at de blev mere og mere våde, jo mere jeg kiggede på hans opgivende blik som han kort fjernede fra mig og vendte ud imod udsigten imens han pustede tungt ud.

’’Hvor længe har du haft det sådan?’’ Spurgte han mig stadig helt roligt, men nu med en snert af tristhed i stemmen imens han blidt greb min hånd og trak den ind til midten af bordet og nussede den blidt med begge hans hænder.

’’Stort set lige siden jeg så dig med ham fyren der skylder dig penge..’’ Svarede jeg ærligt og kiggede ned i bordet, da jeg ikke rigtig kunne holde øjenkontakten med ham ud.

’’.. Og det gjorde det bare ikke bedre, at jeg fandt ud af, at dit temperament også kunne ende med at gå udover mig..’’ Fortsatte jeg og lod en tåre glide ned af min kind, hvilket jeg dækkede diskret med min frie hånd.

’’Babe, kig på mig..’’ Småhviskede Jamie henover bordet, som han sad lidt henover med begge albuer i bordet imens han holdte min hånd og fortsat nussede den.

Jeg tog en lille indånding ind og kiggede så op og fik hurtigt øjenkontakt med hans triste men alligevel rolige øjne, som igen fik mit hjerte til at pumpe på fulde drøn.

’’Hvad der skete sidste gang, kommer aldrig til at ske igen’’ Sagde han med sine øjne boret direkte ind i mine.

’’Hvordan kan du være så sikker?.. Dit temperament er en del af dig, og den jeg har set, er den du er..’’

’’Er du bange for mig nu?’’ Spurgte Jamie hurtigt og stadig helt roligt, så jeg dårligt nåede at gøre min sætning færdig.

Jeg blev lidt mundlam over hans spørgsmål og tøvede lidt med at svare, da jeg ærligt talt var i tvivl. Lige nu, som vi sad her, var han jo sød og helt rolig og slet ikke i nærheden af at være oppe i det røde felt, trods det, at vi snakkede rimelig ærligt sammen og fik nogen sandheder på bordet.. Men jeg havde jo set det ske. Hvis man gjorde ham vred, kunne alt jo ske?..

Det burde jeg egentlig også have vidst, for lige siden jeg lærte Jamie at kende, havde jeg vidst, at han af og til godt kunne være ret dominerende. Dog slet ikke så meget som han havde vist sig at være her for tiden.

Dominerende fyre kendte jeg alt til, og det bragte aldrig noget godt med sig.. Specielt ikke, hvis de havde temperament og det vidste jeg, eftersom, at jeg engang havde kendt en der var sådan.. Og derfor skræmte det mig virkelig meget at se Jamie være sådan. Den Jamie jeg lærte at kende var slet ikke så temperamentsfuld eller så dominerende, som han i virkeligheden var, og det gjorde mig sådan i tvivl.. Men jeg kunne ikke komme udenom.. At jeg stadig elskede ham..

’’Jeg ved det ikke’’ Småhviskede jeg ærligt og kiggede ned i bordet og prøvede at holde mit gråd inde imens Jamie sukkede opgivende og slap min hånd og lænede sig tilbage i stolen.

’’Jeg kan ikke det her, Jamie’’ Pustede jeg og snøftede svagt imens jeg tog mine hænder op til mine kinder og tørrede den fri fra tårer.

’’Hvad?’’ Spurgte han og så afventende på mig.

’’Det her.. Jeg har brug for noget tid til at tænke over alt det her..’’ Sagde jeg og skubbede stolen ud og skulle til at rejse mig, hvilket Jamie hurtigt opfattede og også fik ham til at rejse sig.

’’Går du?’’ Spurgte han mig lettere undrende og rynkede panden lidt.

’’Jeg vil bare gerne hjem’’ Sagde jeg ærligt og tog min jakke der hang på stolens ryglæn.

’’Molly, kan vi ikke..’’

’’Jamie, please..’’ Stoppede jeg ham hurtigt og så bedende på ham.

’’..Må jeg ikke bare godt have lov til at tage hjem?’’ Spurgte jeg ham så pænt og ordentligt, så Jamie sukkede kort og derefter nikkede.

’’Lad mig køre dig hjem’’ Sagde han og tog sin egen jakke og tog den på.

’’Nej tak. Jeg har brug for noget luft, så jeg går hjem’’ Svarede jeg ærligt og lynede min lange hvide jakke op, udenpå min pæne kjole, som jeg jo egentlig havde taget på fordi jeg skulle i byen med mine venner. Oh shit!.. Jeg havde jo lovet at komme tilbage, men det orkede jeg virkelig ikke nu.

 

 

Jeg rev hurtigt min mobil op af lommen og valgte at sende en hurtig gruppebesked til dem allesammen, hvori jeg undskyldte med, at jeg var blevet lidt dårlig og bare tog hjem og derfor ikke kom tilbage, men lovede samtidig at gøre det godt igen med en bytur på min regning en anden gang..

Jeg trykkede på send og kiggede op på Jamie, som stod med jakke på og kiggede på mig med et blik der bare skreg, at han afventede en form for svar. Jeg sendte ham et undrende blik ved at rynke panden lidt og Jamie opfangede det straks.

’’Jeg siger, at jeg følger dig hjem så.. Jeg vil ikke have, at du går alene hjem’’ Sagde han rimelig insisterende, men samtidig helt roligt og med samme tone, som han stort set havde talt til mig med, lige siden vi kom hertil..

____________________________________________________

Heey allesammen - Undskyld at kapitlerne indimellem kommer lidt sent ud, men det er de dage, hvor jeg har travlt og ikke har tid til at være ved computeren :) 

 

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

 

Håber i kan lide historien ligeså meget som jeg nyder at dele den med jer :) 

Hvad tror i der kommer til at ske nu?. Tilgiver hun Jamie eller stopper hun det helt?. (Måske så hun kan være sammen med en anden??) ;) Kom gerne med jeres bud - måske giver i mig gode ideer til kapitlerne senere i historien :D 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...