Between Brothers (Justin Bieber + Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Er det et problem at være sammen med en fyr i byen og så nogen måneder senere dukke op til en fest, som fyrens brors kæreste?.. Hmm, det kan vi jo spørge Molly på 22 om. Hun har nemlig prøvet det. At finde sammen med den 28 årige Jamie, er noget af det bedste der er sket for hende, mener hun selv. Han er sød og dejlig ved hende, passer godt på hende og behandler hende hver eneste dag som en ægte prinsesse, trods det, at han er lidt en badboy.. Tingene bliver dog bare lidt mere komplicerede, når hun finder ud af, at Jamie faktisk er storebror til 23 årige Justin, som hun for måneder tilbage var sammen med i byen, og som faktisk både bor hos og arbejder for Jamie.. Og endnu mere besværligt bliver det, når Justin er der hele tiden og konstant viser, at han faktisk er rigtig utilfreds med, at hun er blevet kærester med hans bror og begynder at fortælle sandheder om Jamie til Molly. Hvorfor?.. Det må vi jo finde ud af, når vi går igang med at læse ‘’Between Brothers’’

162Likes
1049Kommentarer
584561Visninger
AA

22. Skuffelsen I Fleres Øjne..

 

Location: Jamies lejlighed, Seattle. Dato: Søndag d. 30. Juli, 2017 Kl. 15.36.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

’’Jeg siger bare, at vi allesammen er lidt skuffede over, at du knap nok har været til stede her i weekenden, Mo.. Vi er slet ikke sure, men helt ærligt. Vi lavede en aftale og du var kun til stede igår, hvor vi sov det meste af eftermiddagen væk hjemme hos mig.. Vi har jo knap nok set dig her på det sidste, og det er derfor vi reagere sådan her..’’

Jeg sukkede lidt imens jeg lukkede øjnene og gned mig lidt i panden med min frie hånd. Jeg nikkede lidt for mig selv og tog en dyb indånding, da jeg igen åbnede øjnene og kiggede op imod Jamies tv, som kørte på fulde drøn uden lyd på.

’’Og Sam blev også virkelig skuffet over, at du ikke var der idag, da hun kørte hjem til Tacoma..’’ Fortsatte Becca og gav mig endnu en lille mavepuster, som fik mig til at nikke forstående.

’’Jeg ved det godt. Jeg er virkelig ked af det, Becca. Det var virkelig røvet af mig, men Jamie og jeg har bare haft nogen problemer her på det sidste, og..’’

’’Molly, hør nu på mig. Du har sagt det 10 gange, og jeg har sagt, at det er helt fint, men derfor står vi andre stadig tilbage og blive en smule skuffede, når vi ser, at du endelig laver en aftale med os hele weekenden, som vi plejer at have sammen, og så forsvinder stort set 80% af tiden.. Vi vil slet ikke angribe dig eller noget, for du skal selvfølgelig også kunne passe på dit forhold, det er klart.. Men alligevel føles det bare som om, at du glemmer os lidt.. Mest fordi du aldrig er med i weekenderne mere fordi du har skulle være hos Jamie som kun har haft tid i weekenderne, men nu hvor du er der meget mere, så føles det virkelig trist, at du ikke engang kan være sammen med os i en lille weekend, som du ellers lovede..’’

Hendes skuffelse gik rent igennem telefonen. Så meget, at jeg næsten kunne se hende stå foran mig med sit mest skuffede udtryk og bare sukke opgivende af mig.

Det var virkelig også for dårligt af mig. Jeg havde lagt hånden på hjertet og lovet dem allesammen, at vi kunne ses i hele denne her weekend.. Og så skred jeg bare. Det duede sku ikke!. Det gjorde en rigtig veninde ikke, men samtidig.. Hvilken kæreste var jeg så, hvis jeg ikke var parat til at få tingene reddet ud, når han stod der og bad mig gå med?.. Det var jo som at vælge imellem pest og kolera.. Uden sammenligning med de skønne mennesker jeg skulle vælge imellem, selvfølgelig..

Jeg hørte hvert eneste ord Becca lukkede ud, og selvom det gjorde ondt at høre, at jeg havde skuffet så mange mennesker, så var jeg stadig glad for, at hun valgte at tage den med mig helt stille og roligt, og være stærk nok til at turde at fortælle mig sandheden om hvordan de allesammen følte.. Det var sku ikke alle der turde gå til deres veninde og sige sandheden i sådan en situation af bar frygt for, at hun ville blive sur eller ked af det.. Men jeg havde ingen grund til at være sur. Tværtimod, så var det mere alle de andre der burde være sure, ligeså vel som, at de nok mest var kede af, at jeg bare smuttede fra vores aftaler pga en fyr.. Det havde jeg ellers altid sagt, aldrig kom til at ske, da venner altid ville være min førsteprioritet, hvis jeg stod og skulle vælge imellem dem og en fyr.. Christ man.. Kunne man lige tale om årets dårligste veninde her?. Oh yes..

’’Becca, jeg lover, det kommer aldrig til at ske igen!. Og jeg lover, at jeg gør det godt igen!. That’s af promise!.. Jeg giver den næste bytur.. 100%’’ Svarede jeg dybt seriøst og mente hvert eneste ord. Dog ændrede mit ansigt sig til et lettere undrende, da jeg hørte Becca smågrine lidt i røret.

’’Slap af nu, Mo. Der er jo ikke nogen der er døde. Nu ved du det, og vi har fået talt tingene igennem. Alt er godt.. Så længe det bare ikke sker igen, for så viser du jo bare, at du ikke har lært en skid og at det bare er tomme ord du siger lige nu’’

’’Tro mig. Jeg har lært af det, og det kommer aldrig til at ske igen. Ærligt, så tænkte jeg slet ikke på, at jeg ville ende med at skuffe jer sådan, men det ved jeg nu og i kommer aldrig til at føle jer skuffede over mig igen.. I hvert fald ikke på det område’’ Svarede jeg hende og hørte igen et lille grin fra hende.

’’Det er i orden, Mo.. Men jeg bliver simpelthen nødt til at smutte nu. Mine forældre venter på, at jeg kigger forbi derhjemme. Jeg skulle have været der kl. 14.00 og jeg er stadig i nattøjet’’

’’U-tjekket som altid, hva?’’ Smilede jeg smågrinende og mærkede roen og knuden i maven forsvinde en smule mere.

’’Som om jeg nogensinde holder op med det’’  Svarede Becca, hvorefter vi begge begyndte at grine.

’’Vi ses snart, ikke?’’ Fortsatte Becca efter vores grin og fik mig til at nikke roligt for mig selv.

’’100%’’ Svarede jeg hende helt enkelt og uden nogen tøven.

’’Godt.. Hey’’ Sagde hun, hvorefter der blev lagt på.

Jeg fjernede telefonen fra øret og tog en dyb indånding for mig selv. Jeg følte mig egentlig et godt sted lige nu. Jeg havde hørt hvad mine venner havde haft at sige om min opførsel, havde fået en over ballen, fået tingene redt ud og derefter afsluttet det hele med grin og som om at alting var som det plejede.. Bedre kunne sådan noget altså bare ikke ende med..

’’Nå?. Hvem fik du en skideballe af?’’

Hans stemme fik mig til at gispe svagt og hurtigt vende mig om, hvor jeg fik øje på Jamie, som sad på trappetrinene ned til stuen. Og der var ingen tvivl om, at han havde siddet der længe nok til at høre det meste af min samtale med Becca.

Jeg tog en dyb indånding og trak afslappet på skuldrene imens jeg lagde min mobil ned i mine jeans’ ene forlomme.

’’Becca’’ Svarede jeg afslappet og gik roligt hen imod ham imens han bare så spørgende på mig og samtidig nikkede og ventede på, at jeg fortsatte.

’’De blev lidt skuffede over, at jeg valgte at brænde vores aftale af i weekenden for at tage med dig..’’ Sagde jeg ærligt og satte mig ned på trinene ved siden af ham, uden at tage blikket fra ham.

Jamie tog som det eneste bare en dyb indånding og kiggede frem for sig imens han rystede lidt på hovedet.

’’Det er ligemeget, skat. Alt er fint og Becca forstod godt, hvorfor jeg var nødt til at gå fra dem. Der er slet ikke nogen problemer’’ Forsøgte jeg at berolige hans lettere skuffede ansigtsudtryk. Dog så det ikke ud til at virke, da han bare kiggede stramt på mig med et lidt opgivende blik i øjnene.

’’Så alle dine weekender skal være låst til dem nu, eller hvad?’’ Spurgte han direkte og ret seriøst.

’’Nej, slet ikke, men jeg må bare ikke glemme dem. Og slet ikke, når jeg ikke har set dem allesammen i 100 år, fordi jeg har været her i mine weekender, som er stort set de eneste, hvor Sam kan komme til byen, fordi hun har så skide travlt med sine studier’’ Svarede jeg helt roligt, men meget ærligt og satte det bevidst sådan op, i håb om, at han ville kunne forstå mig.

’’Jeg synes bare, at det er en latterlig grund at blive skuffet over dig for.. Du har et liv sammen med mig også, og så..’’

’’Ja, præcis, Jamie.. Jeg har ét liv sammen med dig.. OG dem!. Jeg må finde tid til jer allesammen uden at forsømme mit eget helt private liv med at finde et job og..’’

’’Jeg har jo sagt, at hvis du flytter ind her, behøver du ikke..’’

’’Ja, det har du sagt, men det gider jeg ikke, forfanden!. Jeg vil kunne klare mig selv og jeg vil kunne bruge mine egne penge..’’ Afbrød jeg ham igen, så vores samtaler nærmest kun blev halve eftersom, at vi konstant afbrød hinanden.. Nok fordi vi begge vidste hvad vi ville sige eftersom, at vi havde haft den her et par gange før efterhånden.

’’Jeg gider ikke diskutere med dig, Jamie.. Det ændre ingenting alligevel’’ Sagde jeg ærligt i en dyb indånding og valgte at slå kold vand i blodet, for hvis ikke, så endte det her helt sikkert med endnu et skænderi.. Og det var nok det sidste jeg ønskede lige nu..

Jeg rejste mig fra trappen for at ville gå væk, men nåede ikke langt før Jamie greb min hånd og rejste sig op imens han trak mig ind til sig, så vi endte med at stå face to face.

’’Hey.. Undskyld, okay?.. Undskyld’’ Sagde Jamie ret seriøst og med et seriøst blik, der gik direkte ind i mine øjne.

Jeg sukkede opgivende og slap hans hånd, men kun for at ligge begge mine hænder om i nakken på ham imens jeg pustede tungt ud og mærkede hans hænder på mine hofter.

’’Nogengange, ikke?..’’ Sagde jeg stille og så hurtigt et nik fra Jamie.

’’Jaja, jeg ved det godt.. Så reagere jeg før jeg tænker.. I know’’ Svarede Jamie ret opgivende og fik mig faktisk til at smile lidt ved tanken om, at han igen vidste hvad jeg ville sige, men samtidig også fordi, at han selv godt kunne se det.

’’Idiot’’ Smilede jeg kærligt og trykkede ham blidt i nakken.

’’Jaer..’’ Mumlede Jamie med et svagt lille nik og bøjede så nakken lidt og ramte mine læber med hans, som jeg hurtigt skilte fra hinanden med min tunge.

Bedst som jeg nød vores kys allermest, blev vi afbrudt af en del tunge fodtrin og et svagt host et stykke fra os.

Jeg trak mig fra Jamie og kiggede straks efter lyden og fik det underligste sug i maven, da jeg så Justin komme gående med sit hår strittende til alle sider og kun iført et par hvide boxers og et par løse jeans der hang nede under røven på ham.. Og intet andet.. Altså, udover de mange tattoos der dækkede hans arme og næsten hele hans ret trimmede overkrop..

’’Nå, der er du?. Det var sku da på tide, at du kunne stå op’’ Lød det seriøst fra Jamie som slap mig og gik hen imod Justin, som fortsatte sin gang hen imod køkkenet.

’'Skal du bestemme hvad jeg laver, når jeg har været på klubben til kl. 5, eller hvad?’’ Småvrissede Justin og gjorde mig hurtigt klar over, at han var rimelig morgensur her til.. Ja, morgen kunne man sku ikke kalde det.. Nærmere sen eftermiddag..

’’Det er lige præcis det vi skal snakke om. Ind på mit kontor.. Nu!’’ Beordrede Jamie lettere vrissent og vendte sig om for at gå imod sit kontor. Jeg selv forholdte mig helt stille og undlod at blande mig i deres skænderi.. At stå imellem de to?.. Nej tak!.

’’Slap af og lad mig fucking vågne lidt op først!’’ Vrissede Justin hurtigt tilbage med et meget vredt ansigtsudtryk imod Jamie.

’’Nu, sagde jeg, Justin!’’ Hævede Jamie sin stemme ved at sige og fortsatte ind på sit kontor, hvor han smækkede døren efter sig.

’’Fuck man..’’ Brummede Justin mumlende og gik lettere vredt og træt imod Jamies kontor.

Jeg kiggede roligt over imod Justin, men fik hurtigt kigget længere væk, som om, at jeg bare kiggede rundt i lejligheden, da jeg med det samme, idet jeg kiggede på Justin, fik øjenkontakt med ham. Bare det, at han så mig kigge på ham, gjorde det vildt ubehageligt for mig, og med det samme så jeg en lille person af mig selv, stå og slå sig selv i hovedet.. Jeg skulle bare have sat mig hen og kigget noget tv istedet for at stå og se til i deres skænderi!.

’’Så er du tilbage, hva?’’

Hans lettere spydige kommentar, som jeg slet ikke var i tvivl om var til mig, gjorde det umuligt for mig at holde blikket væk fra ham. Det ville ærligt talt jo også være pisse underligt, hvis jeg ikke engang kiggede på ham, når manden talte til mig. Dog vidste jeg slet ikke hvad jeg skulle svare. Faktisk blev jeg bare helt paf. Det var nok mest pga den spydige undertone der lå i det han sagde.. Mest af alt, så føltes det som om, at han var rimelig skuffet over at se mig her igen.. Men hvorfor?. Jeg troede vi havde talt om det med at kunne tale sammen uden problemer?.. Men åbenbart ikke.. Eller hvad?.. Fuck, han forvirrede mig lige nu..

 

*Justins Synsvinkel*

 

Okay, indrømmet.. Min kommentar til Molly var måske lidt for dum at fyre af.. I det hele taget skulle jeg bare have holdt det for mig selv, men ærligt, det var fucking svært, når jeg så dem stå der og gnave i hinanden, som to.. Ja, jeg ved sku snart ikke hvad.

Jeg vidste godt, at jeg havde sagt til Molly, at vi skulle prøve at snakke ordentligt sammen, men det var fandme svært for mig, når.. Ja, når de stod der og åd hinanden!. Skulle jeg nu se på det igen?. Det orkede jeg sku knap nok, men jeg havde vel ikke noget valg, hvis jeg ville have et sted at bo?. Men det var fandme klamt at se på man.. Virkelig!.

Jeg åbnede døren til Jamies kontor, som han af en eller anden underlig årsag havde smækket efter sig, da han selv gik herind. Jeg lukkede den efter mig og så så Jamie stå med krydsede arme og kigge rimelig utilfredst på mig.

’’Hvad?’’ Spurgte jeg ligeud og håbede virkelig ikke, at jeg skulle høre på alt muligt pis nu. Det havde jeg sku ikke overskud til på nogen som helst måde..

’’Ja, hvad?.. Hvad fuck sker der, hva?!’’ Brummede Jamie lettere vredt.

’’Hvad snakker du om man?!’’ Vrissede jeg hurtigt tilbage. Det var sku ikke nogen gætteleg det her!. Sig hvad fuck du vil, så jeg kan komme videre man!.

’’Jeg kommer ned her til morgen og finder skallede 1500 på mit skrivebord?!’’

Straks var jeg klar over hvad han snakkede om, men det gjorde mig ikke mindre vred.

’’Ja, hvad fuck vil du have, at jeg skal gøre?. Klubben var halvt tom i nat man’’ Svarede jeg hurtigt for at forsvare hvorfor jeg ikke havde tjent flere penge ind til ham fra i nat.

’’Du skal fandme ikke komme og fortælle mig, at det kun var muligt for dig at sælge 3 gram på en hel lørdag nat man!’’ Vrissede Jamie og hævede stemmen.

’’Men det gør jeg så alligevel, okay!. Der var +16 fest i nat og der kommer alle de kendte ansigter sku ikke’’ Svarede jeg ham vredt og holdte mit kølige og stålfaste ansigtsudtryk direkte imod ham for at vise, at jeg stod ved alt hvad jeg sagde.

’’Og dem kunne du ikke falde i snak med eller hvad?’’ Spurgte Jamie koldt og fik mig straks til at rynke panden kraftigt.

’’Du mener seriøst, at jeg skal gå hen og snakke med små 16 årige om de vil købe dine stoffer, eller hvad?.. Er du helt væk?!. Vil du gerne bustes eller have, at jeg ryger ind for stofhandel eller hvad?!’’ Brummede jeg vrissent. Det dér kunne han kræftedeme ikke mene.

’’Nej, din fucking tumpe man!. Men du kunne have brugt den der inde til at tænke med..’’ Startede han lettere hidsigt og prikkede sig selv i hovedet, som tegn på, at jeg skulle bruge hjernen.

’’.. Der ligger 300 forskellige klubber her i byen. Du kunne have taget videre og solgt noget der, ikke!’’ Vrissede han.

Ja okay, den måtte jeg give ham.. Det kunne jeg selvfølgelig godt.. Men forfanden man!. Manden havde bedt mig tage derhen fordi de andre klubber var booket med nogen af hans andre folk. Hvorfor skulle jeg så tage derind og stå og sælge sammen med dem?.

’’Hvis jeg var kommet hjem og sagt, at jeg var taget hen på en af de andre klubber, hvor du i forvejen har folk til at sidde og sælge, så var du jo blevet ligeså irriteret, ikke?!. Nu blev jeg på den skide klub og fik solgt 3 gram. Vær glad for det istedet for at brokke dig over, at du ikke fik mere ud af mig én fucking aften.. Som om du ikke har penge nok man!’’ Vrissede jeg irriteret og valgte efter de ord, at forlade hans kontor og gå målrettet imod trapperne der førte op til 1. sal, så jeg kunne komme tilbage på mit værelse, hvor jeg kunne være i fred. Kræftedeme man!. Lortestart på dagen man!.. Arrg!!.

_________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Hvad tror i der kommer til at ske nu?? :D :D :D 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...