Between Brothers (Justin Bieber + Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Er det et problem at være sammen med en fyr i byen og så nogen måneder senere dukke op til en fest, som fyrens brors kæreste?.. Hmm, det kan vi jo spørge Molly på 22 om. Hun har nemlig prøvet det. At finde sammen med den 28 årige Jamie, er noget af det bedste der er sket for hende, mener hun selv. Han er sød og dejlig ved hende, passer godt på hende og behandler hende hver eneste dag som en ægte prinsesse, trods det, at han er lidt en badboy.. Tingene bliver dog bare lidt mere komplicerede, når hun finder ud af, at Jamie faktisk er storebror til 23 årige Justin, som hun for måneder tilbage var sammen med i byen, og som faktisk både bor hos og arbejder for Jamie.. Og endnu mere besværligt bliver det, når Justin er der hele tiden og konstant viser, at han faktisk er rigtig utilfreds med, at hun er blevet kærester med hans bror og begynder at fortælle sandheder om Jamie til Molly. Hvorfor?.. Det må vi jo finde ud af, når vi går igang med at læse ‘’Between Brothers’’

162Likes
1049Kommentarer
584376Visninger
AA

56. Ærlighed Fra Begge Sider.

 

Location: Jamies lejlighed, Seattle. Dato: Lørdag d. 16. September, 2017 Kl. 15.17.

 

*Justins Synsvinkel*

 

’’Åh-lå-lå-lå.. Drengene fra West-side af, Åh-lå-lå-lå-lå..’’

’’Seriøst, gutter, skru lige ned man, haha!. Jeg snakker lige med J’’

’’Ja, sorry, bro, men drengene er helt op at køre..’’ Sagde Toby smågrinende og helt hypet, da han igen vendte tilbage til vores telefonsamtale, som kort var blevet afbrudt af nogen af de andre, som skreg og skrålede ind i røret.

’’Ja, i know’’ Svarede jeg med et afslappet suk imens jeg sad lettere foroverbøjet på kanten af min seng og trippede lidt med det ene ben imens min albue hvilede på det andet, så jeg kunne holde telefonen oppe ved øret.

’’Er du snart på vej?. Vi venter kun på dig. Gabe har hørt at de blå sataner allerede er ved stadion’’

Jeg sukkede lidt og gned mig i øjnene med to fingre imens jeg rynkede panden sammen.

’’Jeg ved sku ikke rigtig, T.. Jeg orker virkelig ikke den kamp idag’’ Sagde jeg ærligt og lød bevidst nok lidt mere udmattet end jeg var i forvejen.

’’Hva?.. Hvad siger du til mig?.. Der plejer sku da ikke være noget du orker mere end en kamp man?’’ Svarede Toby lettere mundlamt og forbavset.

’’Det er de store kampe jeg ikke vil gå glip af.. Denne her er helt standard jo’’ Svarede jeg som forsvar og håbede på, at det ville være nok begrundelse for at blive hjemme.

’’Forfanden man. Gabe regner med dig!.. Hvad blev der af det der med altid at dække en Mariners ryg, huh?’’

Jeg satte hånden foran øjnene og pustede tungt imens der blev helt stille i telefonen. Hvis ikke jeg tog meget fejl havde Toby telefonen på højtaler og derved fået de andre med på at lytte til mit svar.

Manden havde jo ret. Det var regel nummer 1, forhelved. Vi havde brug for hinanden til kampene og det var de færreste grunde der blev godtaget for ikke at dukke op og bakke en kammerat op.. Og værst af alt, så var det sku mig der havde været først ude med det ubrydelige løfte.. Og nu sad jeg her og var ved at skide på en kammerat og hans ryg til den her kamp, som jeg havde lovet at komme til.. Fordi jeg var uvenner med en fucking pige!.

’’Årh, giv mig en halv time..’’ Pustede jeg lettere frustreret, men prøvede at skjule det ved at tage en dyb indånding.

’’Sådan, bro!. Vi ses på baren’’ Svarede Toby tilfredst, hvorefter røret blev lagt på.

Jeg smed min mobil ved siden af mig i sengen og lod mig selv vælte bagover, så jeg ramte sengen med ryggen og lod mine arme falde ned over hovedet på mig, så jeg fik et stræk i hoften.

Okay, måske var det slet ikke så galt at tage med drengene til kamp alligevel?.. På den måde kunne jeg måske få tankerne lidt på afstand og få mine indebrændte følelser ud?.

Det var kræftedeme også så latterligt det her man!. Det var fandme hende der lyste af ren og skær fortrydelse over det, og så nærmest påstod hun, at det var mig der var en lort ved at gå bagefter?. Hvorfor helved troede hun, at jeg valgte at gå man!?. Det var sku da, så jeg slap for at høre lige præcis det hun alligevel nåede at sige til mig!. At det ikke skulle ske igen!. Troede hun måske, at det var sådan noget jeg drømte om at høre, eller hvad?.

Jeg satte mig op i sengen igen og gned mig i hovedet imens jeg tog en dyb og tung indånding. Lige siden jeg valgte at gå nede fra hende, for at undgå et kæmpe skænderi, havde jeg siddet på mit værelse og tænkt over alt hvad der var blevet sagt.. Og noget af det der først kom til mig, var det, at hun havde bidt mærke i, at jeg gik sidste gang..

Dernede fik jeg vidst fortalt, at jeg var fuld sidste gang.. Det var jo på sin vis også rigtigt, men altså.. I virkeligheden handlede det vel mest også om den dårlige samvittighed der skyllede indover mig.. Og måske også den frygt der kom ved tanken om, at hun ville sige netop alt det som hun sagde. At det ikke skulle ske igen, at det var forkert osv.. Og det var nok det der gjorde, at jeg blev så vred hver eneste gang. Som om det kun var hende der kunne blive ramt af ord man!..

At sidde i godt og vel en time og gennemgå alt hvad der skete dernede før, var både godt og skidt. Skidt fordi, at det gjorde mig fuldstændig udmattet og frustreret.. Men godt fordi, at jeg fik en eller anden form for håb ved hele tiden at tænke tingene igennem om og om igen og se det hele for mig konstant.. Dog alligevel forvirrede det hele mig også helt vildt... Eller rettere.. Molly forvirrede mig helt vildt!.

Hun var så på, da vi var sammen. Hun blev ved mig, da vi var færdige og holdte om mig.. Hun plantede det kys der på min hals, som faktisk var det der gav mig allermest håb!. Det var det kys der fik mig til at trække mig og kigge hende i øjnene for at se hendes ansigt, som jeg håbede udstrålede det samme som det kys føltes.. Men det skulle jeg så ikke have gjort, for lige dér blev jeg igen forvirret eftersom, at jeg så hendes øjne der langsomt virkede mere og mere skuffede og fortrydende!.. Som om, at hun havde glemt, at det var mig hun var sammen med og ikke Jamie!.

Arg, den tanke fik virkelig vreden til at stige. Den var sku svær at bide i sig!. Det var det øjeblik der fik mig til at trække mig opgivende og bare vælge at gå istedet for at pine mig selv med hendes fortrydende kropssprog!.

Jeg fattede simpelthen ikke, hvordan det var muligt for hende at fucke mig sådan op!. Normalt lod jeg mig slet ikke mærke at pigers spil på den måde, men Molly.. Kæft, hun var hardcore man!.

Bedst som jeg troede, at jeg var ved at se hendes små tegn, så forandrede det hele sig. Indtil nu havde jeg været fuldstændig overbevist om, at den eneste grund til at det havde været så akavet imellem Molly og jeg her på det sidste, var fordi, at vi begge gerne ville mere men ikke kunne pga Jamie.. Men nu var jeg sku ikke længere så sikker.

At mærke hende den nat efter byturen var noget af det bedste, og midt i det hele nåede jeg at tænke tusind gange, at det her var sikkert!. Hun ville mig ligeså meget som jeg ville hende, sådan som hun var på overfor mig.. Men så dagen efter ville hun dårligt nok snakke med mig og trak sig totalt fra mig, så det blev så fandens akavet.. Og så idag.. Så tog hun skridtet og var igen.. Eller nej, faktisk så var hun endnu mere på end sidste gang. Endda uden at have drukket.. Men så alligevel bagefter.. Så kom den igen!. Det her skulle ikke ske igen, og det sagde hun bare så stålfast, at jeg fik følelsen af, at hun ikke følte en skid for mig!.. Og det frustrerede mig sku!. Specielt, når jeg havde givet udtryk så mange gange, at jeg gerne ville hende!..

Jeg rejste mig hurtigt fra sengen og gik med hurtige skridt hen til mit klædeskab. Det var nok meget godt, at jeg smuttede hjemmefra. Min hjerne ville sku nok springe i luften, hvis ikke jeg fik det hele lidt på afstand!. Tanken om Molly der bare stod der foran mig helt følelseskold, velvidende, at jeg så skide gerne ville hende, og så bare afvise mig.. Arg, det var sku lige før den snappede for mig man!. Det var sku en tough en at sluge!.

Jeg rev mine skabslåger op og rodede lidt imellem mine trøjer og jakker indtil jeg fandt min baseball-jakke hængende lettere skjult imellem 2 andre store trøjer.

Jeg rev den ned af bøjlen og svingede den om på ryggen, hvor jeg stak mine arme igennem ærmerne. Jeg lukkede mine skabslåger, så jeg kunne se mig i spejlet som var på den ene låge, og rettede kraven på min trøje til. Jeg lod lynlåsen stå åben, så man kunne se min sorte T-shirt, og da jeg bedømte mig selv til at være klar, vendte jeg mig om og gik målrettet imod min værelsesdør, så jeg kunne komme ud.

I højt tempo gik jeg ned af gangen og småløb videre ned af trappen, så jeg kom ned i stueetagen, hvor der var helt stille.. Dog var der ikke tomt eftersom, at jeg meget hurtigt fik øje på Molly, som lå ovre på divaen ved vinduerne.. Tja, det var sku næsten hendes stamsted efterhånden..

Stålsat rettede jeg ryggen og drejede mig direkte imod elevatoren for at komme ned til min bil. Tja, der var vel heller ikke noget at sige, var der?. Hun var vel pisse ligeglad med, at jeg skred?.. Og det ragede hende vel også hvad fanden jeg skulle?!.

Min krop spændte sig lidt op, da tankerne gjorde mig rimelig frustreret. Jeg fortsatte min gang i højt tempo hen til elevatoren med øjnene stift rettet imod knappen, så jeg kunne trykke den herop.

*Snøft*

Jeg stoppede op ved elevatoren og rakte imod knappen, men stoppede hurtigt mig selv og lod blot mine fingre hvile på den, da jeg hørte det lille.. Var det et snøft, eller hvad?..

*Snøft*

Jeg kiggede mig over skulderen, da jeg hurtigt fik svar på mit eget spørgsmål. Det var sku et snøft.. Sig mig?. Lå hun og græd?..

’’Fuck det, Justin!. Hun piver bare fordi hun har dårlig samvittighed!’’

Min spydige tanke var ret kraftig og.. Tja, sikkert også rigtig, men alligevel.. Der var bare noget i mig der?..

Jeg rynkede panden lidt og mærkede den gnavende følelse i maven. Jeg kunne sku da ikke bare ignorere hende, når hun græd?..

’’Jo du kan!. Hvad skylder du hende efter, at hun har afvist dig sådan?!’’

Jeg kneb kort øjnene sammen over mine frustrerende spydige bemærkninger. Forhelved man, det ville sku da ikke gå hende så meget på, hvis det ikke betød noget?.. Skulle jeg virkelig gøre som jeg havde overvejet for lidt siden oppe på værelset?. Skulle jeg tage den med hende?. Skulle jeg bare være ærlig og så lade bolden være hos hende?.

Ja, det var noget jeg havde overvejet i alt mit tankemylder.. Hvis nu jeg kastede bolden over til hende istedet for selv at stå og jonglere med den, ville det så ikke gøre det hele lidt mere klart?. Jeg ville hende jo så gerne, men da hun spurgte mig tidligere kom det spørgsmål bare så uventet, at jeg blev helt mundlam istedet for at gøre hvad jeg egentlig havde lyst til.. At sige: Ja, forhelved!. Gu fanden vil jeg dig, og det ved du fandme godt, hvis du tænkte dig bare lidt om og hørte efter hvad jeg fucking sagde til dig!.

Okay, så hårdt skulle det nok ikke siges, men.. Jo, det kunne det jo sagtens.. Så kunne hun vel forhelved fatte, at hun gjorde mig fuldstændig vanvittig oven i hovedet?!.

Jeg tog en dyb indånding og valgte at gå væk fra elevatoren og ned imod stuen. Jeg kunne kræftedeme ikke stå imod det der. Hun skulle ikke være ked af det..

Med rolige skridt dumpede jeg nedover trappetrinene og gik videre forbi alle sofaerne, så jeg kom hen til hende ved divastolen, hvor hun lå ned på siden med den ene hånd oppe ved ansigtet og hendes triste og grædende blik ud imod udsigten.

Med rolige skridt gik jeg hen til hende uden at tage blikket fra hende. Inderst inde håbede jeg nok, at hun ville kigge op på mig, men da hun ikke gjorde det, valgte jeg at sætte mig ned på kanten med et tungt suk imens jeg spredte mine ben let og lagde mine overarme på dem og foldede mine hænder i midten af mine ben.

Okay, hvordan startede man lige denne her?. At spørge om hun var okay var nok torskedumt. Det var jo forfanden tydeligt for enhver!.

Det var svært at tyde i hendes øjne hvad de tårer egentlig handlede om. Jeg kunne næsten regne ud, at der var noget dårlig samvittighed indover det, men alligevel.. Der var mere.. Det kunne jeg godt se, men jeg kunne bare ikke se hvad..

’’Jeg vil gerne være lidt alene..’’ Lød det stille fra Molly imens jeg bare kiggede afslappet på hende og hun stadig ikke fjernede sit grædende blik fra udsigten.

Uden at svare løsnede jeg roligt mine hænder fra hinanden og lagde blidt den ene på siden af hendes hofte, som nu var dækket af tøj, hvilket den jo ikke var sidst jeg så hende. Jeg nussede hende blidt og så straks i hendes ansigt, at det gjorde hende endnu mere ked af det eftersom, at hun kneb øjnene sammen, så nye tårer løb ud af øjnene på hende.

At hun ikke skubbede min hånd væk, gav mig hjertebanken. Skulle jeg bare gå all in nu?. Skulle jeg bare gøre hvad jeg havde lyst til?. Hvis ikke jeg gjorde det, så fik jeg sku nok aldrig et rigtigt svar, så ærligt?.. Hvad havde jeg at miste?..

’’Molly, forfanden’’ Sukkede jeg og gled min hånd op til hendes skulder og trak lidt i den, for at få hende op at sidde. Dog udløste det bare et hulk fra hende imens hun trak skulderen til sig og lagde sine hænder op foran ansigtet på sig selv.

’’Kom nu her..’’ Sagde jeg stille og nægtede at give op og valgte at dreje mig imod hende og igen tage fat om hendes øverste skulder med den ene hånd imens jeg lod den anden glide ind på siden af hendes hals, som var nederst, så jeg kunne trække hende op at sidde.  

’’Lad vær’’ Hulkede hun og trak igen sin skulder lidt til sig, men hurtigt kunne jeg sagtens høre, at det var det klassiske ’’jeg siger lad vær, men mener det ikke’’-pigetrick.. Så den åd jeg sku ikke!.

’’Lad vær med at lave den der overfor mig..’’ Sagde jeg lettere bestemt uden at hæve tonen.

’’..Kom her’’ Fortsatte jeg og trak igen blidt i hende og denne gang fik jeg hende op at sidde.. Og dér vidste jeg, at hun ikke var ude på at afvise mig!. Og slet ikke, da jeg blidt lagde armene om ryggen på hende og hurtigt mærkede, at hun svang armene om min hals og gav sig til at hulke og græde ned i min skulder.

’’Du skal ikke græde’’ Sagde jeg imens jeg tog en dyb indånding og nussede hende blidt op og ned af ryggen imens jeg holdte hende tæt og nød at holde om hendes dejlig varme krop.

’’Hvad skulle jeg ellers gøre?.. Tror du ikke, at det gør ondt at vide, at det kun er sex for dig?’’

Hendes ord blev sagt med en del gråd, men alligevel gik de rent ind og fik mit hjerte til at banke hårdt imod mit bryst.

Jeg slap hendes blidt og lagde mine hænder på hendes hofter, så hun automatisk trak sig fra mig og tog sin hånd op til sit ansigt og tørrede sine kinder lidt imens hun gemte sig lidt bag sin hånd. Jeg tog fat i den og trak den væk fra hendes ansigt og stirrede bare på hende indtil hun kort efter endelig rettede blikket op og kiggede mig i øjnene.

’’Hvornår har jeg sagt, at det her ikke betød noget for mig?. Har du nogensinde hørt mig sige det?’’ Spurgte jeg hende ærligt og rynkede panden en smule.

’’Du skrider fra mig bagefter.. Hvordan skal jeg ellers tolke det?’’ Spurgte hun mig og kiggede ned imellem os imens jeg rynkede panden kraftigere og blev lidt uforstående. Altså?.. Græd hun fordi jeg gik?. Ikke pga dårlig samvittighed?.

’’Hvorfor tror du jeg gik?.. Helt ærligt?’’ Spurgte jeg hende stille. Hun snøftede kort og trak lidt på skuldrene uden at kigge op på mig.

’’Fordi du fik dårlig samvittighed?’’ Sagde hun stille og snøftede og tørrede blidt sin kind med en finger.

Min hjertebanken var slet ikke til at styre lige nu. Det håb jeg pludselig mærkede igen gjorde mig næsten helt anspændt. Dog endelig på den gode måde!.

Jeg tog blidt min hånd op under hendes hage og løftede hendes hoved, så hun kiggede op. Dog drejede hun først sit blik ud imod udsigten, men vendte det så imod mig, da jeg igen drejede hendes ansigt i min retning, så hun ikke rigtig kunne komme udenom den øjenkontakt som jeg i den grad skulle have imens jeg sagde det her!.

’’Jeg gik fordi jeg så dine øjne. Så fulde af fortrydelse og skuffelse over, at det var mig du så i øjnene.. Og ikke Jamie..’’ Sagde jeg ærligt og mærkede faktisk en form for lettelse. Det var som om at noget af puslespillet faldt lidt på plads idet det gik op for mig, at jeg nok havde fejltolket det blik jeg så Molly have i øjnene, da vi havde den øjenkontakt som ødelagde det hele for os.

’’Jeg frygtede, at du ville gå ligesom sidst, så jeg kunne sidde der tilbage og føle mig så..’’ Forsøgte hun at forklare, men stoppede sig selv og valgte at trække på skuldrene istedet. Dog behøvede hun ikke at sige noget.. Jeg havde fattet det.

’’Fortryder du, at det skete?’’ Spurgte jeg hende og var egentlig forberedt på, at hun nikkede til det spørgsmål.

’’Det er jo det, Justin!. Jeg fortryder det ikke, og det er præcis det der er problemet’’ Svarede hun lettere frustreret og så direkte på mig med et trist og frustreret blik.

’’Hvorfor er det et problem?’’ Spurgte jeg hende roligt.

’’Fordi jeg er min kæreste utro, men jeg kan ikke få mig selv til at fortryde at have været sammen med dig, og så.. Så er det værste næsten det, at jeg får dårlig samvittighed, fordi jeg ikke har så dårlig samvittighed som jeg havde sidste gang det her skete’’

Hendes forklaring gav mig et smil på læben, som jeg dog hurtigt gemte i mundvigen, så det ikke var så tydeligt. Jeg lagde min hånd på hendes kind og lod den blidt glide om i nakken på hende imens jeg nærmede mig hendes læber med mine.

Jeg lukkede øjnene, da vores læber smeltede sig sammen og et tungt suk forlod hendes imens hun blev som modellervoks i mine hænder. Hendes hænder som gled op af mine arme gav mig nærmest stød i hver eneste lille del af min krop hun ramte. Trods det, at det var udenpå min ret tykke baseballtrøje.

Jeg satte min tunge i spil idet hendes arme viklede sig om nakken på mig. Jeg gled mine arme helt rundt om ryggen på hende og strammede grebet godt og nød bare at have hende i mine arme imens lyden af hendes ord der gentog sig konstant i mit hoved. Det her kunne der sku ikke være meget tvivl og misforståelser i!. For mig var det sku ret tydeligt!.

Bedst som jeg nød det allermest mærkede jeg hendes læber trække sig lidt fra mine. Jeg åbnede øjnene imens hun blidt stødte sin pande til min og sukkede tungt imens hun kiggede ned imellem os uden at slippe mig.

’’Du gør mig så forvirret, Justin..’’ Hviskede hun nærmest opgivende. Ja, selv den sætning kunne jeg ikke tage negativt.. Mest fordi, at jeg vidste hvorfor, da jeg selv havde det på samme måde.

’’Og du gør mig fuldstændig vanvittig hele tiden’’ Svarede jeg hende roligt, så hendes blik, som man stadig kunne se havde ladet nogen tårer komme ud af sig, vendte sig op imod mig.

’’Du ved ligeså godt som mig, at vi begge har det sådan her fordi vi vil mere med hinanden..’’ Sagde jeg ærligt og holdte mit blik direkte imod hendes øjne, selvom de vendte sig nedad, så hun igen kiggede ned imellem os.

’’.. Det er også derfor, at du ikke har valgt at sige noget til Jamie om alt det her.. Har jeg ret?’’ Spurgte jeg hende videre og ventede bare på at høre hende svare eller i det mindste bare nikke.

At høre hende svare på det ville nok også give mig lidt mere ro i sindet. At vide med 100% sikkerhed, at hun ikke havde fortalt Jamie noget om os, da hun var inde at besøge ham, ville fjerne den eneste lillebitte knude jeg havde i kroppen. Ja, jeg havde sku lidt frygtet, at hun havde sagt noget pga den dårlige samvittighed..

’’Jeg elsker Jamie, Justin.. Jeg har ikke lyst til at holde ham for nar.. Men så længe han sidder inde, så kan jeg ikke sige sådan noget til ham..’’

At hun ikke kiggede mig i øjnene imens hun sagde de ord, og samtidig lød så pisse trist, fik det faktisk til at løbe koldt ned af ryggen på mig. Godt nok blev jeg bekræftet i, at hun ikke havde fortalt ham noget, men samtidig.. Så beviste hun også, at det med hende og jeg.. Det langt fra var et spring hun havde lyst til at tage..

’’Hvad så med os?’’ Spurgte jeg hende og kunne godt høre, at min stemme lød lidt mere kølig end før, hvilket ikke engang var bevidst.

’’Er der noget os?’’ Spurgte hun mig stille og kiggede mig i øjnene imens hun roligt trak panden lidt til sig og lod sine hænder glide roligt og helt naturligt nedover mine skuldre og overarme, så de hvilede ved mine armes bøjninger.

’’Det kunne der da blive?’’ Foreslog jeg og rynkede panden en smule, da jeg kunne se tvivlen lyse ud af hende idet hun pustede blidt ud og igen vendte blikket ned imellem os.

’’Det synes du måske ikke, eller hvad?’’ Spurgte jeg hende og slap lidt grebet om hende, så hun hurtigt så op på mig igen.

’’Justin, forfanden. Det kan jeg sku da ikke svare på.. Jeg ved knap nok hvad der sker med os lige nu.. Jamie er i fængsel. Jeg elsker ham. Han har friet til mig, og pludselig sidder vi her og fortæller hinanden at.. Ja, hvad?’’

’’Tss!’’ Fnøs jeg hurtigt af hende og slap hende imens jeg rystede på hovedet. Om jeg fucking fattede det her!. Selv når tingene var så pisse tydelige, så formåede hun virkelig at gøre det hele så skide kompliceret!.

’’Ja, hvad man!?. Her sidder vi kræftedeme, og ja, hvad?!’’ Gentog jeg og fik hendes ’’ja hvad’’-spørgsmål til at lyde så latterligt som jeg virkelig syntes, at det var. Hvordan kunne hun overhovedet stille det spørgsmål man!.

Jeg rejste mig op og lagde hurtigt hænderne i nakken på mig selv og rystede på hovedet kort før jeg vendte mig om og vendte blikket ned på hende.

’’Jeg sidder kræftedeme og fortæller dig, at jeg er helt vild med dig og du siger mig ikke engang imod, når jeg siger, at vi begge vil mere med hinanden!. Og så sidder du kræftedeme der og lades som om, at du ikke aner hvad fuck der forgår?!’’ Småvrissede jeg og lod hende endnu engang freake mig helt ud. Hun var sku da også helt utrolig!. Det var fandme ligemeget hvad jeg gjorde, så formåede hun at lave den der.. Ja, faktisk så kunne jeg ikke engang forklare hvad hun gjorde, for.. Der var sku nok ingen andre i verden der lavede den der overfor nogen!.

’’Hvad vil du have, at jeg skal sige!?. Det kan godt være, at vi begge føler et eller andet, men det er ikke nok for mig til bare at skride fra Jamie bare sådan der, når han sidder buret inde!. Du når kun lige at fortælle mig alt det her som du render rundt og føler, og så tror du, at jeg opgiver alt jeg har bygget op med Jamie?. Det kan jeg sku da ikke bare’’ Svarede Molly frustreret og så uforstående på mig.

’’Tss!. Nej, hvorfor også opgive noget så fedt som dyre biler, fede lejligheder og det at få lige hvad du peger på!’’ Svarede jeg spydigt og kiggede tørt ned på Molly, som straks kneb øjnene sammen.

’’Mener du det der?!’’ Spurgte hun mig småvrissende og så skarpt på mig.

’’Jamie er psykopat, Molly, og du fucking ved det!. Jeg fatter slet ikke, at du blev hos ham efter, at han fyrrede dig en man!. Efter alt det lort han har udsat dig for. Holdt skjult for dig!?.. Men nej, jeg kan ikke give dig dyre biler, lækre huse og dyre rejser på 1. klasse i resten af dit liv.. Så hvis det virkelig er det du vil, og du vil det så meget, at det betyder, at du skal være sammen med en psykopat, så fint nok!. Så kan du fandme rende mig i røven man!’’ Vrissede jeg rasende og trådte væk fra divaen hun sad på med et lettere mundlamt udtryk. Men fuck, hvor var jeg ligeglad man!.

’’Gift dig med ham, Molly!. Men fuck no om du nogensinde skal regne med, at jeg redder din røv, når han går amok på dig igen!’’ Brummede jeg frustreret imens jeg med hårde og hurtige skridt bevægede mig op imod elevatoren.

-Ja, nu havde jeg kræftedeme brug for noget luft.. Og ikke mindst, så havde jeg brug for at få nogen aggressioner ud af kroppen!. 

______________________________________________

Ja, venner - så kom næste kapitel alligevel ud inden vi ramte de 135 likes, men jeg kunne virkelig ikke få mig selv til at trække den længere.. Ikke mindst pga jeres kommentarer, som er op til 3 dage gamle!. 

Ja, ærlig talt, så har jeg lidt dårlig samvittighed, fordi jeg ikke har haft tid til overhovedet at kigge ind på movellas i flere dage :/ 

-Men jeg er næsten sikker på, at jeg ikke er den eneste der har pisse travlt i julen?. 

 

Faktisk har jeg også mega dårlig samvittighed fordi jeg heller ikke har fundet tiden til at skrive. Jeg savner det helt vildt, men her i julemåneden er det bare virkelig svært at finde tiden, når jeg arrangerer jule-tam-tam for familie og venner, køber gaver ind, hygger med mine nærmeste og samtidig skal passe min træning hver eneste dag!. - Men igen så er jeg helt sikkert ikke den eneste der har sådan en måned, er jeg sikker på :) 

 

Håber ikke, at det har gjort alt for meget ved jeres læsning på historien, at der går flere dage imellem, og at der nok også kommer til at gå dage før næste kapitel kommer ud?. Jeg lover jeg vil gøre hvad jeg kan for at få et break i min kalender, så jeg kan sætte mig ned og skrive - for savner både jer og selve historien :)

 

Massere af julekrammere herfra :) - Og rigtig glædelig jul! :D 

#MuchLove 

-NetteC

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...