Between Brothers (Justin Bieber + Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Er det et problem at være sammen med en fyr i byen og så nogen måneder senere dukke op til en fest, som fyrens brors kæreste?.. Hmm, det kan vi jo spørge Molly på 22 om. Hun har nemlig prøvet det. At finde sammen med den 28 årige Jamie, er noget af det bedste der er sket for hende, mener hun selv. Han er sød og dejlig ved hende, passer godt på hende og behandler hende hver eneste dag som en ægte prinsesse, trods det, at han er lidt en badboy.. Tingene bliver dog bare lidt mere komplicerede, når hun finder ud af, at Jamie faktisk er storebror til 23 årige Justin, som hun for måneder tilbage var sammen med i byen, og som faktisk både bor hos og arbejder for Jamie.. Og endnu mere besværligt bliver det, når Justin er der hele tiden og konstant viser, at han faktisk er rigtig utilfreds med, at hun er blevet kærester med hans bror og begynder at fortælle sandheder om Jamie til Molly. Hvorfor?.. Det må vi jo finde ud af, når vi går igang med at læse ‘’Between Brothers’’

162Likes
1049Kommentarer
583903Visninger
AA

61. Over Grænsen!.

 

Location: Jamies lejlighed, Seattle. Dato: Mandag d. 18. September, 2017 Kl. 02.12.

 

*Justins Synsvinkel*

 

02.12 om natten og hun var stadig ikke kommet hjem!. Hvad fuck lavede hun?!.

Med et frustreret pust lukkede jeg endnu engang skærmen på min mobil og kastede den hen ad sofaen jeg sad i og vendte igen blikket op imod tv-skærmen imens jeg krydsede armene og fortsatte mine hurtige trip med mit ene ben.

Hvis jeg ikke tog meget fejl, så var det nok 8. gang jeg tjekkede klokken indenfor det sidste kvarter, men hvad fuck skulle jeg ellers gøre?. Jeg sad bare her og ventede på at se hende komme hjem.

Ja, jeg nægtede sku at lade hele lortet ligge og så bare opgive. Nu havde jeg lige prøvet at smage på følelsen af at opgive hende, og det nægtede jeg fandme. Så hellere bide hendes opførsel, der fik mig helt op i det røde felt, i mig!.

Flere gange havde jeg tænkt på, hvor ærgerligt det var, at hun havde smadret sin gamle telefon. Hvis bare hun havde undladt det, så kunne jeg bare lige drøne ind på Jamies kontor, tage den telefon der lå der og tjekke, hvor fanden hun var henne i verden.. Men så nemt skulle det selvfølgelig ikke være for mig. Næ, det skulle bare mega frustrerende og fuld af fucking tidspild!.

Jeg lænede mig imod min mobil og tændte hurtigt for skærmen. Denne gang var det dog ikke for at tjekke klokken, men derimod for endnu engang at forsøge at ringe til hende i håb om, at hun ville tage telefonen. Der var ikke meget håb tilbage i mig, men alligevel valgte jeg at forsøge én gang mere.

*Dut.. Duut.. Duut.. Krrr*

Det gippede straks i mig og straks rettede jeg mig op i sofaen, da jeg hørte at røret blev taget af og noget svagt støj fra blandt andet mennesker og musik i baggrunden lød.

’’Jaer, du har ringet til Mollys mobil, og hun tager den ikke fordi hun ikke gider tale med dig, så lad vær med at lægge en besked efter bippet, for hun gider ikke høre den, Biiiip’’

’’Haha!. Molly, forhelved..’’

*Dut, dut, dut...*

Den grinende latter fra en mandelig stemme i baggrunden inden der blev lagt på, fik det hele til at sitre i mig. Jeg holdt vejret imens jeg fjernede telefonen fra øret og stirrede anspændt frem for mig.

Det var så tydeligt at høre på den tale Molly lavede i telefonen, at hun var ret fuld. Hun snøvlede lidt i det og hvis man ikke vidste bedre skulle man tro, at hun var træt.

Jeg knugede min hånd sammen omkring min mobil og mærkede den anspændte følelse stige. Den mandelige og hånligt grinende stemme i baggrunden havde jeg ikke hørt før. Min første tanke, da stemmen lød var, at det nok var Elliot eller Mason, men hurtigt gik det op for mig, at det ikke var en af deres. Ikke fordi, at de havde lyse stemmer, men denne her stemme var en del mørkere.. Som om, at det var en mand der var lidt ældre end en i start 20’erne.

Alt hvad jeg hørte i telefonen kørte i sløjfer i hovedet på mig. Hendes flabede bemærkning og det latterlige mandlige grin bagefter!. Urgh, hvor det kvalte mig, at jeg ikke vidste, hvor fuck i verden hun var. Dog gippede det hurtigt i mig, da jeg kunne genkende en af baggrundslydene der lød, da røret blev taget af, og som hverken var snak fra mennesker eller musik. Lyden af billardkugler der ramte hinanden!.

Jeg rejste mig hurtigt fra sofaen og drønede forbi de andre sofaer, op af trappetrinene og direkte hen imod elevatoren i entréen. Det var slut med at sidde og vente!. Om så jeg skulle tjekke hver en bar og hver en bodega i byen som havde pool-borde, så skulle jeg nok finde hende!.

 

~

Location: I Seattles gader, Seattle. Dato: Mandag d. 18. September, 2017 Kl. 02.45.

 

Fuck, jeg var træt af det her!. Hvor mange bodegaer og barer fandtes der lige i denne her latterlige by?. Og hvor mange af dem havde lige billard?!.

Jeg havde googlet det på min mobil og havde derefter valgt at tage hen til alle barer og bodegaer, der poppede op under søgningen ’’pubs med billard i Seattle’’. Jeg startede allerførst med dem der lå tættest på lejligheden, men ingen af dem havde en skide stiv Molly på besøg!.

Jeg parkerede endnu engang min bil på den meget lille og halvtomme parkeringsplads på den anden side af vejen af den næste bodega i rækken. Eller?. Det var nu nærmere end Café der havde næsten døgnåbent. En café/bodega ville jeg kalde den?.. Nå, fuck det.

Jeg steg ud af bilen og låste den efter mig, og småløb derefter over gaden, hvor der dårligt nok var en bil af se i nærheden. Jeg fortsatte ind på det meget brede fortov og hen til hoveddøren lige under det lysene skilt, hvor der stod ’’Ballroom’’.

Uden at tøve åbnede jeg døren, hvor halvhøjt musik, snakkende mennesker og lyden fra billardkugler lød i mine ører. En lugt af øl og et indelukket lokale ramte mine næsebor, men det var jeg fucking ligeglad med. Det var ikke meget anderledes end på Quinn’s som jeg kom på så tit.

’’Haha, Peter tror du vi spiller bowling eller hvad?!’’

Den stemme.. Den var slet ikke til at tage fejl af, trods det, at den var lettere fjern for mig og godt overdøvet af musik og andre snakkende mennesker!.

Jeg vendte straks blikket imod stemmen, og ganske rigtigt. Der stod hun!. Med 3 fyre valsende omkring hende imens hun stod med sin kø og kiggede småsmilende ned på billardbordet, som om hun forsøgte at lurer, hvor hun skulle lave sit næste træk fra.

Jeg knyttede mine hænder en anelse, da jeg så hendes gå lurende rundt om pool-bordet imens hun sendte lumske blikke til fyrene der stod og smilede smørrede og meget sultent til hende. Dog slog det først gnister i mig, da hun pludselig stoppede op foran en af dem og smilede flirtende til ham, før hun vendte røven til ham og lænede sig indover bordet, så fyren bag hende ikke tøvede ét eneste sekund med at tjekke hendes røv ud idet hun gjorde klar til at lave sit næste skud.

Det sortnede nærmest for mine øjne og hvis ikke jeg vidste bedre, skulle man tro, at min hjerne kortsluttede, så det strøg med gnister ud af ørerne på mig.

Uden yderligere tøven eller observering af både hende og de fyre, som jeg på lang afstand kunne se, kun havde ét i hovedet, tog jeg de første hurtige skridt tværs igennem det store lokale, forbi et par billardbordet, hvor andre mennesker stod og spillede.

Jeg nåede kun ca. halvvejs, da Molly færdiggjorde sit skud og så op fra bordet og helt naturligt så frem for sig, hvor hun kort efter fik øje på mig. Og det kunne tydeligt ses i hendes blik, da hun fuldstændig tabte smilet og blev kølig i øjnene, som hun i det næste rullede godt med imens hun drejede sig imod de 3 fyre der havde samlet sig ved siden af hende.

’’Øjeblik gutter. Nu kommer en af hverdagens helt store problemer..’’ Hørte jeg hende flabet sige imens jeg hurtigt nærmede mig deres pool-bord, som jeg uden at tøve bevægede mig rundt om, så jeg kunne komme op på siden af det, hvor Molly stod.

Jeg stoppede op ved hende og så iskoldt ned på hende imens hun kort havde blikket vendt væk fra mig. Dog efter et tungt suk, drejede hun sig imod mig og kiggede fuld og flabet op på mig.

’’Følger du efter mig, eller hvad?’’ Spurgte hun flabet og uden overhovedet at ligge en dæmper på stemmeniveauet, hvilket betød at fyrene nemt kunne følge med i vores samtale. Okay, så desværre kunne jeg ikke sige alt hvad jeg måske nok ville..

’’Drop det pis, Molly, og kom med mig nu!’’ Småvrissede jeg lavt og prøvede at beherske mig, men blev hurtigt virkelig indebrændt og pisse irriteret, da hun begyndte at fnise hånligt af mig.

’’Fis af med dig, Justin’’ Sagde hun imens hun vendte sig væk fra mig og lænede sig ned over pool-bordet for at lave sit næste skud. Det kunne hun sku godt droppe!.

Uden så meget som at tøve ét eneste sekund, tog af fat i hendes kø og rev den ud af hånden på hende og kastede den væk fra mig i en hurtig bevægelse og uden overhovedet at se hvor den røg hen. Om den så ramte nogen lige i fjæset. Ja, jeg var sku ligeglad!.

’’Hvad?. Er du min far, eller hvad?’’ Spurgte Molly hurtigt irriteret og hævede tonen, så vreden og alt irritationen steg i mig.

Jeg greb straks fat i hendes arm for at trække hende med mig og gjorde alt for ikke at stramme grebet alt for meget. Ja, med den vrede jeg havde i mig nu kunne jeg nemt komme til at lukke af for alt blodet i hendes arm og det ville jeg helst gerne undgå.

’’Hey, hvad fuck har du gang i?!’’

Mere hørte jeg ikke en af fyrene sige, før jeg hidsigt slap Mollys arm med et hårdt ryk og vendte mig om imod fyrene og greb den første og nærmeste kugle fra pool-bordet. Jeg hævede hurtigt min hånd og så straks fyrene trække sig hurtigt tilbage idet de så min truende og hævede hånd med kuglen i.

’’Hey, hey, ro på man!’’ Sagde den anden af fyrene imens han hævede sine hænder og lavede en ’’slap nu af’’ bevægelse med begge hænder.

Jeg sendte dem et vredt blik og smed kuglen på bordet, hvorefter jeg vendte mig imod Molly og igen greb fat i hende og trak hende med mig tværs igennem hele lokalet. Hun fulgte med mig uden flere indvendinger, men ærligt, så kunne jeg godt fornemme på hende, at hun nok syntes, at det var en smule flovt at blive slæbt med ud af lokalet, når stort set alle mennesker herinde havde deres blikke rettet imod os. Men jeg var fucking ligeglad!. Om så vi skulle skændes hele vejen ud til frit skue for alle, så fik det mig ikke til at stoppe!. Hun skulle fandme ikke stå der og flirte med sådan en bunke svanser der!. Det var kræftedeme grænsen for hvad jeg ville stå model til!.

’’Slip min fucking arm, din nar!..’’ Råbte Molly vredt imens jeg rev hoveddøren op og trak hende med udenfor, hvor den kølige natteluft straks ramte mig direkte i ansigtet, men på ingen måder kølede mig ned.

’’Giv slip på mig, din forpulede..’’ Mere nåede Molly ikke at skabe sig før jeg meget hurtigt stoppede op og vendte mig imod hende imens jeg fik et godt greb om begge hendes overarme.

’’Jeg sværger, hvis jeg nogensinde finder dig her igen, så slår jeg dig ihjel!.. Kan du fatte det, hva!?’’ Vrissede jeg arrigt ind i hovedet på hende imens vores rasende øjne mødtes.

’’Lad vær med at rør mig!’’ Vrissede Molly og rev sig fri af mit greb og tog et par vaklende skridt tilbage uden at stoppe vores arrige øjenkontakt.

’’Hvad er dit problem, Justin?!. Hvorfor bekymrer jeg dig overhovedet?. Huh?!. Jeg er jo ikke en skid for dig, vel?!’’ Vrissede hun spydigt imens hun fortsat vaklede en smule på benene pga den alko-rus hun befandt sig i.

’’Stop det fucking bullshit og kom med nu!’’ Vrissede jeg og kæmpede en kamp for ikke at gå fuldstændig amok idet jeg tog et skridt tættere på hende og forsøgte at gribe fat i hende.

’’Fortæl mig det!. Hvorfor bekymrer du dig om hvor fanden jeg er henne og hvad fanden jeg laver!?’’ Fortsatte hun og sendte mig et spydigt og rasende blik imens hendes tone i stemmen blev hævet, så min vrede steg endnu mere.

’’Jeg sagde stop det bullshit!’’ Råbte jeg af hende og greb hurtigt ud efter hende, så jeg igen fik fat i hendes arm, så jeg kunne trække hende med mig hen imod min bil. Dog var hun, trods hendes brandert, lidt for hurtig til at rive sig fri igen, og igen tage et par vaklende skridt tilbage.

’’Er det pga Jamie?!. Er det fordi han har bedt dig om det, huh?!’’ Spurgte hun med en spydig tone.

’’Drop det!’’ Vrissede jeg hurtigt og rynkede øjnene imod hende.

’’Det er det!. Det er pga ham, at du gør det her!’’ Vrissede hun rasende, men virkede samtidig en anelse såret.. Som om at noget i hende knækkede en smule, da de ord kom ud af hendes mund.

’’Hold nu din fucking kæft man!’’ Vrissede jeg og gik imod hende, så hun hurtigt begyndte at gå baglæns, hvilket tændte mig helt af og gjorde mig endnu mere vred!.

’’Du er pisse ligeglad selv!. Er det ikke rigtigt?..’’ Spurgte hun med en hævet tone og stoppede op, så jeg hurtigt kunne få fat i hendes arm endnu engang.

’’.. Det eneste du kan bruge mig til er sex!. Jeg er ikke andet end et fucking stykke legetøj for dig!. Du leger bare rundt med mig, for at have nemmere ved at gøre som Jamie har bedt dig om, og det ved jeg nu!.. Tænk, hvis jeg ikke havde besøgt Jamie idag, så havde jeg stadig været komplet til grin!’’

’’Molly!..’’ Vrissede jeg og prøvede virkelig at kontrollere mig, men..

’’Årg man!.. Du er ligeså fucking kontrolfreak som din bror man!..’’

’’SÅ HOLDER DU KRÆFTEDEME KÆFT!’’ Vrissede jeg arrigt og snappede fuldstændigt idet jeg vendte mig om og lod min hånd svinge igennem luften indtil den ramte hendes kind.

Et tungt støn lød fra Molly, som straks faldt til jorden. Hun trak tungt efter vejret og tog sig til hovedet med den ene hånd imens hun med den anden støttede sig til jorden, så hun kom halvt op at sidde.

’’Fuck man..’’ Hviskede jeg pustende og opgivende for mig selv imens jeg kørte min hånd frustreret igennem mit hår og så mig omkring for at tjekke om der var nogen andre mennesker i nærheden.. Her var helt tomt og øde. Kun svag støj fra menneskerne inde på bodegaen kunne høres i miles omkreds.

Jeg kiggede tilbage ned på Molly og tog et skridt imod hende, hvorefter jeg bøjede mig ned og tog fat i hendes arme.

’’Kom her’’ Sagde jeg opgivende og trak hende op fra jorden. Jeg placerede et fast greb om lænden på hende og gav mig til at slæbe hende med hen til bilen som jeg havde parkeret på den anden side af gaden.

Molly gjorde langt fra modstand. Faktisk sagde hun ikke et eneste ord, og hun fulgte med mig uden problemer.. Og det gav mig virkelig dårlig samvittighed, da jeg vidste hvorfor..

Hvordan fanden kunne jeg også finde på det?!. Hvordan kunne jeg få mig selv til at stikke hende en på siden?!. Okay, det var jo nok fordi hun efter gentagende advarsler allerede tirrede mig og til sidst fik mig til at snappe fuldstændigt, men alligevel!.. Fuck jeg havde dårlig smag i munden allerede nu!. Det var bare det eneste der ikke skulle ske!. Og selvfølgelig skete det!.. Men at sammenligne mig med Jamie.. Det var bare over grænsen!.

 

~

Location: Jamies lejlighed, Seattle. Dato: Mandag d. 18. September, 2017 Kl. 03.31.

 

Jeg åbnede døren ind til Jamies soveværelse med Molly i min ene arm, og tændte for loftlyset, så man kunne se noget andet end kulsort mørke.

På vejen hjem i bilen var Molly faldet i søvn, men idet jeg ville bære hende ud af bilen, vågnede hun og forlangte at gå selv. Dog valgte jeg at hjælpe hende med at holde balancen, hvilket hun lod mig gøre.

Jeg gik hen til sengen og satte Molly på den. Jeg forsøgte at se hende i øjnene, men alt jeg fik tilbage var hendes bøjede ansigt som kiggede ned imod jorden imens hendes løse glatte hår hang ned og dækkede det meste af hendes ansigt.

Molly tog fat i sin jakke med en langsom bevægelse og prøvede at vride den af sig, men efter hvad jeg kunne se og fornemme på hendes stønnen, havde hun lidt problemer med den.

Jeg tog et skridt imod hende og greb fat om jakken ved skuldrene for at hjælpe hende ud af den, men dog vred Molly sig hurtigt, som tegn på, at jeg skulle fjerne mine hænder.

’’Don’t fucking touch me..’’ Lød det køligt og lavt fra hende uden at hun så meget som sendte mig et eneste blik.

’’Molly, come on’’ Sukkede jeg stille og mærkede hvor meget det pinte mig at vide, at hun langt fra hvad glemt hvad der var sket. Ja, man havde vel lov at håbe?..

’’Gå..’’ Småhviskede hun stille, men dog højt nok til at jeg kunne høre det.

Det skar mig dybt ind i sjælen at hun var så afvisende, men ærligt, så forstod jeg hende jo godt. Det jeg havde gjort var slet ikke okay. Lige fra det øjeblik, hvor det gik op for mig, at jeg havde stukket hende en, fortrød jeg det mere end jeg nogensinde havde fortrudt noget som helst. Det var bare det der ikke skulle være sket!.

På vejen hjem havde jeg forsøgt at berolige mig selv og samtidig retfærdiggøre hvad jeg havde gjort, ved at sige, at hun jo selv blev ved selvom jeg bad hende stoppe.. Men det var slet ikke godt nok for mig. Det hjalp overhovedet ikke. Faktisk begyndte jeg bare at se hvor latterlig jeg var, når jeg kunne sidde og tro, at jeg kunne retfærdiggøre det overfor mig selv!. Der var ingen eller intet der kunne retfærdiggøre det her.. Desværre!..

Med et opgivende suk tog jeg et par små skridt bagud imens jeg så på Molly. Jeg pustede tungt og valgte derefter at gøre som hun sagde. Jeg valgte bare at gå og lade hende klare resten selv..

______________________________________________

Dette kapitel er dedikeret til Catherq, som gættede med i min SANDT/FALSK quiz og fik alle 6 svar rigtige :D Super sejt gået! :D 

- Hvis i næste gang vil være med til at gætte i de quizzer jeg ligger ud, så følg mig på min profil, så får i en notifikation, når jeg deler en mumble med en quiz i, og så har i chancen for at få æren af at give jeres medlæsere et kapitel og få næste kapitel dedikeret til jer :D 

 

 

-Her er quizzen med de rigtige svar :D 

 

Spørgsmål 1: 

Jeg udgav min allerførste historie herinde d. 4. Februar 2014?. 

 

RIGTIGT SVAR:

Falsk - Det var d. 3. Februar 2014 

 

 

 

Spørgsmål 2: 

Jeg har engang ødelagt et toilet i en brandert ved at sætte mig på det?.

 

RIGTIGT SVAR:

Sandt - Til mit forsvar vil jeg sige, at det i forvejen var i stykker og sad løst på væggen, og vi var blevet advaret om at skulle sætte os forsigtigt på det, når vi skulle bruge det, men da jeg bliver bedt om at gå ud mega fuld og vække en gammel veninde, som sover på gulvet derude, så tænker man ikke lige over, at det er i stykker, og istedet sætter man sig bare ned som var det lavet af jern - Så er man lidt selv udenom at man smadrer det hele og banker hovedet ind i væggen, ikke? :D Blev moppet i så lang tid af mine venner bagefter. Heldigvis griner jeg af det idag og underholder gerne med det :D 

 

 

 

Spørgsmål 3: 

Jeg er engang blevet angrebet af en kæmpe sværm hvepse i Sverige, hvilket idag er skyld i min hvepse/bi/brumbasse-skræk?.

 

RIGTIGT SVAR:

Sandt - Hvad lærte jeg?. Aldrig tage på hyttetur i Sverige, hvor lederen af din skole elsker naturen og absolut vil have jer med ind i skoven, hvor man bliver møgbeskidt og ikke kan se at der ligger et hvepsebo i fodhøjde :D 

 

 

 

Spørgsmål 4: 

Jeg går i søvne og endte engang med at køre med min elevator ned på 4. sal kun iført nattøj midt om natten, hvor jeg satte mig og sov videre op af en ældre dames dør, som min mor besøgte tit og hjalp med at gøre rent hos, og som jeg blev passet hos, da jeg var lille. 

 

RIGTIGT SVAR:

Falsk - Heldigvis da :D 

 

 

 

Spørgsmål 5: 

Jeg kælkede en vinter, hvor drengene jeg var sammen med, lavede et stort skihop af is, som jeg endte med at knalde hovedet ned i ved et uheld med kælken, så jeg besvimede af i nogen få minutter, og dagen efter vågnede op helt blå og ristet i halvdelen af mit ansigt. 

 

RIGTIGT SVAR:

Sandt - Pas på med at kælke ned af en stejl bakke. Kælken kan glide væk under dig og så ryger du ligeså lang du er og smadrer hovedet ned i en bunke is!. OUCH!. 

 

 

 

Spørgsmål 6: 

Jeg har engang været ved at stikke af fra den skole jeg gik og boede på som 11-12 årige, i en speedbåd midt om natten sammen med 4-5 andre elever?

 

RIGTIGT SVAR:

Sandt - Haha, ja, det var tider :D Altid havde vi planer om at stikke af, og fordi jeg var den eneste der havde fået lov til at lære at sejle speedbåden, så stak vi af ned til vores badebro midt om natten, uden redningsveste og ekstra brandstof, med troen om, at vi kunne stikke af i den og sejle hele vejen fra Bogø og til københavn!. ‘’Heldigvis’’ blev vi opdaget og fik ‘’stuerast’’ resten af ugen indtil vi skulle hjem på weekend :D 

- Når jeg tænker tilbage på dengang, så forstår jeg faktisk sket ikke hvorfor vi altid ville stikke af og hjem?. Vi elskede jo at være der og det var nogen af de fedeste år i mit liv, men det er nok det der med, at man skal lære allerede fra lille, at være taknemmelig og glad for det man har, istedet for at tænke på alt det man ikke har og gerne vil have :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...