Between Brothers (Justin Bieber + Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Er det et problem at være sammen med en fyr i byen og så nogen måneder senere dukke op til en fest, som fyrens brors kæreste?.. Hmm, det kan vi jo spørge Molly på 22 om. Hun har nemlig prøvet det. At finde sammen med den 28 årige Jamie, er noget af det bedste der er sket for hende, mener hun selv. Han er sød og dejlig ved hende, passer godt på hende og behandler hende hver eneste dag som en ægte prinsesse, trods det, at han er lidt en badboy.. Tingene bliver dog bare lidt mere komplicerede, når hun finder ud af, at Jamie faktisk er storebror til 23 årige Justin, som hun for måneder tilbage var sammen med i byen, og som faktisk både bor hos og arbejder for Jamie.. Og endnu mere besværligt bliver det, når Justin er der hele tiden og konstant viser, at han faktisk er rigtig utilfreds med, at hun er blevet kærester med hans bror og begynder at fortælle sandheder om Jamie til Molly. Hvorfor?.. Det må vi jo finde ud af, når vi går igang med at læse ‘’Between Brothers’’

162Likes
1049Kommentarer
586289Visninger
AA

81. Making Contact..

 

Location: Jamies lejlighed, Seattle. Dato: Søndag d. 8. Oktober, 2017 Kl. 19.32.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

’’Er du ved at være klar?..’’ Lød det bag mig ovre fra døren til mit walk in closet, hvor jeg netop stod og trak en af mine jakker ned fra bøjlen, der hang på bøjlestangen iblandt noget af alt mit andet tøj.

’’Jaer..’’ Svarede jeg roligt med et svagt suk, uden at kigge hen på Jamie, imens jeg svang jakken om mig og tog den roligt på. Jeg vendte mig halvt rundt og bevægede mig roligt over til mit sminkebord, hvor jeg tog mine ting og pakkede dem ned i mine lommer. Mobil, nøgler, pung osv, som jeg skulle have med ud.

Jeg gispede lidt, da jeg mærkede et par hænder glide om mig bagfra.

’’Hvad er der med dig?’’ Spurgte Jamie roligt ind i mit øre og låste mig lidt fast ved at samle sine hænder rundt om min mave, så jeg straks stoppede helt op og stod helt stille med blikket hvilende på mig selv og hans arme om mig, som jeg kunne se tydeligt inde i spejlet.

’’Jeg orker bare ikke tage derned, Jamie. Det er det der er med mig..’’ Sukkede jeg ærligt og lettere opgivende og rev mig diskret ud af hans arme, da synet af at se ham holde netop om min mave, gav mig en virkelig utilpas følelse.. Og den blev kun forstærket, da tankerne igen kom ind i mit hoved.

Jeg prøvede hele tiden at glemme det og ligge de tanker jeg havde om det, væk.. Men det var så godt som umuligt. De kom hele tiden tilbage. Selv, når jeg stod i badet var de der. Tanken om, at kigge ned og ende med ikke at kunne se andet end en alt for stor mave.. Det fik mig nærmest til at tude, og eftersom, at jeg stod alene i badet, så tøvede jeg heller ikke med at lade tårerne få frit løb.. Dog holdte jeg igen med lyden, da jeg ikke ville have, at Jamie skulle høre det og spørge ind til noget.. For hvad fanden skulle jeg svare?.

’’Nej, men gør det nu lige for min skyld, ikke?. Jeg vil gerne mærke følelsen af at være fri igen, og jeg vil gerne have, at du er sammen med mig’’ Svarede Jamie lettere opgivende imens jeg gik hen til det store spejl på væggen, hvor jeg kunne se mig selv i fuld figur, og rettede min jakke til og spændte stof-båndet om min mave.. Dog slet ikke så hårdt som jeg ellers plejede at gøre.

’’Jaja..’’ Sukkede jeg bare og gad slet ikke stille mig op og nægte at tage med. Det skænderi, der ville komme ud af det, kunne jeg slet ikke overskue idag.. Eller faktisk mere i det hele taget.. Så hellere bare tage med ned til søen i aften og få det overstået, trods det, at mit festgen var totalt forsvundet..

’’Er du ved at være der?’’ Spurgte Jamie kort, så jeg nikkede og først nu så hen på ham.

’’Lad os gå..’’ Sagde jeg roligt og begyndte at gå imod døren og fornemmede hurtigt, da Jamie straks gik efter mig, da jeg nåede forbi ham.

Vi gik sammen ned af gangen og videre ned af trapperne, hvor Jamies bodyguards stod klar og ventede på os med elevatoren åben og klar til at træde ind i. Jamie lagde blidt en hånd på lænden af mig, da vi nåede helt ned af trapperne og gik videre over og ind i elevatoren, hvor vi stillede os ind bagerst efterfulgt af Jamies bodyguards, som gik med ind og stillede sig foran og med ryggen til os.

Der blev ikke sagt en eneste lyd fra nogen af os hele vejen ned til kælderetagen, hvor Jamies bodyguards steg ud først og gik målrettet over imod deres egen bil, hvor Jamie og jeg fulgte efter. Ja, eftersom Jamie ville feste i aften og han aldrig lod mig køre nogen af hans biler, så var det ret dumt at tage en af hans egne biler ned til søen.

Som altid var Jamie en gentleman og åbnede døren ind til bagsædet af bodyguardsenes bil for mig. Vi fik en kort øjenkontakt, og jeg sendte ham et kort forsigtigt og taknemmeligt smil inden jeg hoppede ind på sædet og lod ham smække døren efter mig.

*Bip-bip, bip-bip*

Bare det at høre lyden fra min mobils sms-tone, gav mig hjertebanken og frygten for den besked jeg ville se om lidt, plantede sig straks i mig. Bare det ikke var ham igen..

I en hurtig bevægelse trak jeg min mobil op af lommen og så på skærmen imens jeg med et halvt øre hørte Jamie åbne døren i den anden side af bilen, hvor han hoppede ind på sædet.

Jeg tog hurtigt en dyb, lydløs og lettet indånding, da Beccas navn stod som afsender af beskeden, hvori hun spurgte, hvor Jamie og jeg blev af, og frygten for at se et andet navn, sank sig hurtigt i mig, så jeg igen fik lidt ro.. Eller, ro og ro.. Idag havde jeg ikke rigtig kunne finde særlig meget ro, men i forhold til lige før, så blev jeg ret rolig igen..

’’Hvem skriver du med?’’ Lød det fra Jamie idet han smækkede sin bildør og jeg så op på ham og straks fik øjenkontakt med hans afventende blik.

’’Det er bare Becca der spørger, hvor vi bliver af’’ Svarede jeg ham roligt og så tilbage på min mobil, hvor jeg gav mig til at svare hende, at vi var på vej.

’’Har han ringet til dig igen?..’’

Bare dét at høre hans lettere kølige spørgsmål fik mig hjerte til at banke. Dog forholdte jeg mig helt rolig udenpå og virkede langt mere ligeglad end jeg i virkeligheden var.

’’Nej..’’ Svarede jeg, og var denne gang ærlig.. Men undlod at sige, at frygten for, at Justin ville ringe igen, konstant sad i mig..

Lige siden i formiddags havde Justin ringet mindst 5 gange til mig. Jeg så hans opkald hver eneste gang, men.. Jeg tog den ikke.. Ikke fordi jeg ikke ville, men.. Ej, eller?.. Ja, se, det var lige det der forvirrede mig. Noget i mig ville så gerne tale med Justin, men når han ringede, så kunne jeg ikke få mig selv til at tage den. Hver eneste gang blev jeg så ked af det og samtidig så forvirret, så jeg endte med at sige til mig selv, at det var bedst ikke at tale med ham lige nu.. For min egen skyld..

Jeg havde været heldig at sidde alene, når Justin havde ringet, men da jeg gik i bad for at gøre mig klar til festen ved søen, glemte jeg desværre min mobil i stuen, og selvfølgelig ringede Justin mens jeg var i bad.. Og det så Jamie..

Det stod jo nærmest i stjernerne, at Jamie ville spørge ind til, hvorfor Justin ringede, og igen måtte jeg lyve for ham og sige, at jeg ikke vidste det, trods det, at jeg havde mine tydelige fornemmelser.. Trods min løgn omkring, at jeg ikke vidste, hvad Justin ville mig, måtte jeg være ærlig overfor ham, da han spurgte om han havde ringet flere gange.

Overfor Jamie gættede jeg på, at Justin ville snakke med mig omkring det her imellem Jamie og ham, fordi vi, i den tid Jamie havde været inde og sidde, var blevet ret gode venner. Han ville sikkert høre om jeg var sur på ham.. Og det var jeg!. I hvert fald ifølge min forklaring til Jamie, som bare nikkede og virkede til at godtage mit svar, hvortil han dog påpegede, at jeg bare skulle lade Justin ringe og ikke svare ham overhovedet.. Det havde jeg så lovet ham, at jeg ikke ville, med så stor sikkerhed i stemmen, at Jamie nok fik indtrykket af, at jeg allerede havde taget den beslutning for længst..

Min virkelighed var dog noget helt andet end hvad jeg gav Jamie indtrykket af. Inderst inde ville jeg virkelig gerne tale med Justin, og jeg havde overvejet mindst 100 gange at ringe tilbage til ham, men efter Jamie havde opdaget, at Justin forsøgte at få fat i mig, måtte jeg opgive og bide i det sure æble, og holde fast i, at jeg ikke kunne tale med ham..

Jeg sukkede tungt, da jeg kiggede op fra min mobil igen, hvor jeg netop havde svaret Becca imens mine tanker om Justin havde fået frit løb. Jeg kiggede ud af sideruden i bildøren, hvor jeg så, at bilen var på vej op af parkeringskælderen og ud på vejen. Dog så jeg hurtigt væk fra ruden igen, da jeg mærkede Jamies hånd gribe fat om min på mit lår, og jeg så ned på vores hænder og derefter op på Jamie, som trak min hånd op til hans mund og gav den et blidt kys uden at tage sit blik fra mine øjne..

Hvad fanden var det for noget rod jeg havde bragt mig selv i?!.. Hvad fanden var meningen med det her?.. Og hvordan skulle det her nogensinde ende ud i noget godt?. Uanset, hvad jeg gjorde, så ville nogen ende med at blive såret.. Inklusiv mig selv!.. Jeg var komplet lost..

 

~

Location: Lake Union Park, Seattle. Dato: Søndag d. 8. Oktober, 2017 Kl. 21.10.

 

’’Skååål, allesammen man!. Fedt i er her’’

’’Skål, Jamie!. Godt at se dig ude i friheden igen man!’’

’’Skål, babe..’’

’’Babe?..’’

’’Molly?’’

Jeg gispede straks, da jeg mærkede en hånd gribe fat om mit lår under bordet, så alle mine tanker straks fløj ud af hovedet på mig og jeg kom tilbage til her og nu, hvor jeg straks vendte blikket imod min højre side.

’’Jaer?’’ Spurgte jeg roligt og så Jamie i øjnene imens han så afventende på mig.

’’Skål?’’ Sagde han roligt og løftede sit krus hen imod mit, som stod foran på bordet og kun indeholdte sodavand.. Præcis ligesom i fredags.

’’Nåå.. Skål’’ Svarede jeg imens jeg tog mit krus og stødte det kort sammen med Jamies, hvorefter jeg tog en tår og igen satte det fra mig.

’’Vær nu lidt til stede, ikke?..’’ Lød det svagt og diskret fra Jamie, som lænede sig imod mit øre, imens alle de andre af både hans og mine venner, sad og snakkede og grinede indbyrdes med hinanden omkring os.

’’Det er jeg også..’’ Svarede jeg roligt og kiggede tilbage på Jamie med et uskyldigt blik. Dog så jeg hurtigt, at han langt fra var enig med mig eftersom han rystede svagt på hovedet, så jeg var nødt til at sukke tungt og trække lidt på skuldrene imens jeg lod mit blik falde lidt ned imellem os.

’’Undskyld..’’ Sagde jeg stille og virkelig opgivende, hvortil Jamie overraskede mig lidt ved at lægge sin arm om ryggen på mig og trække mig ind til ham imens han stødte sin pande til min.

’’Du skal ikke undskylde’’ Svarede han med et tungt suk og lød helt blid og behagelig, så jeg i et kort øjeblik følte mig helt tryg og tilpas.. Det varede dog ca. kun 2 sekunder eftersom jeg hurtigt blev mindet om, at hans humør igen forvirrede mig.

Både igår og idag havde han virket meget forvirrende på mig. Han havde på mange områder slet ikke været som han plejede. Han havde ikke stillet spørgsmål omkring nogen af de ting jeg gjorde, trods det, at det lyste voldsomt ud af ham, at han havde virkelig meget lyst.

F.eks. igår aftes, da jeg kom hjem og påstod, at jeg havde gået en tur. Det var så tydeligt, at han ikke troede på mig og havde lyst til at spørge.. Men han gjorde det ikke. Han forholdte sig bare helt kølig og stillede ingen spørgsmålstegn ved noget.. Først troede jeg, at han tog lidt afstand til mig, men så gjorde han sådan noget som det her. Holdte mig tæt, kaldte mig ’’baby’’ eller ’’babe’’.. Præcis ligesom han altid plejede..

Under normale omstændigheder ville jeg jo være glad for, at han havde valgt at slippe snoren til mig en smule og ikke altid skulle vide alting så nøjagtigt.. Men nu kunne jeg ikke helt finde ud af det. Bevares, det var da dejligt, men samtidig gav det mig også bare den vildeste knude i maven. Jeg brød mig ærlig talt ikke om, at han pludselig var sådan.. Dog havde jeg valgt at lukke øjnene for det, for som jeg hele tiden måtte forsøge at overbevise mig selv om, så så jeg nok bare spøgelser pga alt det rod jeg havde fået placeret mig midt i..

’’Okay..’’ Sagde jeg stille og nikkede svagt imod hans pande kort før Jamie lænede sine læber imod mine og gav mig et virkelig dejligt kys.. Nej, kysset var der ikke noget galt med.. Det var der derimod med mig.. Det var som om, at jeg ikke tillod mig at nyde det. Ja, det var sku så latterligt!. At kysse min egen kæreste, kunne jeg ikke engang nyde, trods det, at jeg så gerne ville!. Jeg elskede den mand som bare pokker, så hvorfor helvede kunne jeg ikke bare give mig selv lov?!.

Jamie trak roligt sit ansigt til sig og slap mig blidt om lænden for at tage endnu en tår af sin øl og derefter snige sig ind i nogen af hans kammeraters samtale, som de sad ved siden af os og havde. Jeg selv tog en dyb indånding og krydsede mine arme og lagde dem på bordet og så mig lidt omkring ved bordet i håb om, at jeg også kunne møve mig ind i en af de samtaler som nogen af de andre havde omkring mig.

Ærligt, så gik jeg nok mest efter Elliot, Mason, Sam og Becca, som alle 4 sad på pladserne ved siden af mig ved bordet. Det var dem jeg havde mest at tale med om eftersom, at alle andre der var til stede var Jamies venner og ikke nogen som jeg rigtig havde fået snakket med. Bevares, jeg vidste da hvem de allesammen var, og havde op til flere gange været i rum sammen med dem, men nogen særlige samtaler havde jeg bestemt ikke haft med dem, og ærlig talt, så havde jeg lidt en mistanke om, at det var pga Jamie, at hans venner ikke rigtig tog teten og startede en samtale med mig. Måske frygtede de ham lidt?. De var måske bange for at Jamie ville stille spørgsmålstegn ved deres hensigt, hvis de valgte at starte en samtale med mig?..

*Bip-bip, bip-bip..*

Med en dyb indånding trak jeg min mobil op af min lomme, da jeg tydeligt kunne mærke den vibrere, da sms-tonen ringede kort. Jeg kiggede mig kort omkring og bemærkede, at ingen af de andre lagde mærke til det.. Ikke engang Jamie, der sad lige ved siden af mig virkede til at høre det.

Jeg kiggede ned på min mobils skærm, og straks fløj mit hjerte helt op i halsen, da jeg så Justins navn på displayet med hans helt korte besked nedenunder.

’’Babyer tåler ikke alkohol...’’

Jeg lukkede straks skærmen på min mobil og lagde den tilbage i lommen med en helt rolig bevægelse imens jeg så mig omkring og havde mega hjertebanken. Efter de korte ord han skrev, fik jeg straks en meget stærk mistanke i hovedet.. Jeg var faktisk næsten sikker.. Han var her!. Men hvor?.

Jeg greb, så afslappet jeg kunne, mit krus med sodavand og tog en stor tår, så ingen ved bordet bemærkede mit søgende blik rundt omkring os. Her var ikke så skide fyldt med mennesker, så det var ikke svært at se nærmere på dem allesammen og se, at ingen af dem var Justin. Hvor fanden kunne han se mig henne?. Vi sad ved bænkebordene ligesom sidst, dog ikke lige samme sted. I fredags sad vi ca. inde i midten af pladsen, hvor bordene var sat op, men idag sad vi helt nede på ’’bagerste’’ række næsten helt nede ved vandet med pavillonen til højre for os..

Jeg scannede diskret hele mit udsyn fra venstre imod højre. Jeg så på alle menneskernes ansigter i håb om at spotte det ene jeg søgte, men desværre uden held. Jeg kiggede på folk der gik forbi os, folk der sad nede ved trapperne til søen og folk der sad henne ved de andre borde på hver side af vores bord.. Men igen ingen Justin.

’’Hvad kigger du efter?..’’

Jeg vendte straks blikket imod Jamie, som så afventende på mig med den ene hånd hvilende om hans krus og begge hans arm liggende på bordet.

’’Ikke noget?. Hvad skulle det være?’’ Spillede jeg dum og lød helt rolig og afslappet.

’’Ja, det ved jeg sku ikke. Det er derfor jeg spørger’’ Svarede Jamie og løftede svagt det ene øjenbryn. Jeg sendte ham et svagt smil og rystede lidt uskyldigt på hovedet.

’’Jeg kigger bare lidt rundt på menneskerne, der er her’’ Svarede jeg helt uskyldigt og fortsatte med at spille totalt dum..  

Jamie så lidt på mig, og gav mig faktisk lidt hjertebanken indtil han valgte at nikke kort og kort efter tage blikket fra mig og istedet tage en tår af sin øl og vende opmærksomheden tilbage på den samtale han havde fuldt med i, som nogen af hans venner sad og havde på den anden side af ham.

Jeg tog en dyb indånding ind og pustede tungt imens jeg vendte blikket væk fra ham og så imod mine venner på min anden side, men lod dog mit blik glide forbi dem, et kort øjeblik, og hen imod den store hvide pavillon, hvor både toiletter og restaurant var placeret indeni.. Og dér stoppede mit hjerte fuldstændig, for derefter at sætte i totalt galop og ræse derudaf!.

Han var slet ikke til at tage fejl af. Trods det, at der var måske 100 meter hen til pavillonen fra hvor vi sad, så så jeg ham mere klart end noget som helst andet!.

Helt iskold stod han og smågemte sig lige på hjørnet af pavillonen, hvor der ikke stod andre end ham. Han stod med krydsede arme, med skulderen op af muren og et fast blik rettet direkte i min retning..

Jeg trak lidt luft ind og rejste mig fra bordet, da jeg mærkede at trangen til at konfrontere ham, overmandede mig fuldstændig. Jeg trådte over bænken, jeg havde siddet på, med det ene ben og skulle til at trække mit andet ben med mig over, da en hånd greb fat i mit håndled, så jeg straks så ned på det og derefter så på Jamie, der kiggede lettere køligt op på mig.

’’Hvad skal du nu?’’ Spurgte han mig undrende og rynkede panden på en lidt spørgende måde.

’’Jeg skal lige på toilettet..’’ Svarede jeg hurtigt og blev inderst inde selv ret overrasket over, at den undskyldning kom så hurtigt til mig.

Jamie nikkede svagt og slap mit håndled, så jeg kunne komme videre over bænken og derefter sætte kursen imod pavillonen, hvor jeg havde et fast blik på Justin, som i det næste skød sig væk fra muren med skulderen og forsvandt væk fra hjørnet og videre om bag pavillonen.. Fuck no man!. Han skulle kræftedeme ikke bare gå nu!. Nu havde han fået min opmærksomhed, så skulle han sku ikke bare skride!.. 

______________________________________________

Så kom næste kapitel :) 

Fornemmer i, at vi er ved at nå til enden, eller tror i, at der er meget mere historie endnu?.

Tror i Molly når at få fat i Justin, eller er det sidste gang hun ser ham?.

Næste kapitel kommer snart :) 

 

Massere af krammere fra mig :) 

-NetteC :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...