Between Brothers (Justin Bieber + Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Er det et problem at være sammen med en fyr i byen og så nogen måneder senere dukke op til en fest, som fyrens brors kæreste?.. Hmm, det kan vi jo spørge Molly på 22 om. Hun har nemlig prøvet det. At finde sammen med den 28 årige Jamie, er noget af det bedste der er sket for hende, mener hun selv. Han er sød og dejlig ved hende, passer godt på hende og behandler hende hver eneste dag som en ægte prinsesse, trods det, at han er lidt en badboy.. Tingene bliver dog bare lidt mere komplicerede, når hun finder ud af, at Jamie faktisk er storebror til 23 årige Justin, som hun for måneder tilbage var sammen med i byen, og som faktisk både bor hos og arbejder for Jamie.. Og endnu mere besværligt bliver det, når Justin er der hele tiden og konstant viser, at han faktisk er rigtig utilfreds med, at hun er blevet kærester med hans bror og begynder at fortælle sandheder om Jamie til Molly. Hvorfor?.. Det må vi jo finde ud af, når vi går igang med at læse ‘’Between Brothers’’

162Likes
1049Kommentarer
584179Visninger
AA

48. Mærket.

 

Location: Jamies lejlighed, Seattle. Dato: Lørdag d. 9. September, 2017 Kl. 20.47.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

’’Ej, jeg har hørt at Ben er flyttet tilbage til byen..’’

’’Tja, så længe han bare ikke opsøger mig, så er jeg sku ligeglad’’

’’Han kan da også bare lige prøve. Så får han en på siden af mig personligt..’’

’’Ej, han gør jo ikke nogen noget.. Jeg fatter bare ikke hvad han vil her, når de eneste han kender i byen, ikke er hans venner længere?’’

’’Ja, jeg har i hvert fald ikke noget at snakke med ham om. Jeg har valgt side’’

’’Me too..’’

’’Hvad med dig, Mo?’’

’’Molly?.. Hallo?’’

’’Hva?. Hvad?’’ Udbrød jeg hurtigt, da de andres snak pludselig kom tæt på og en hånd lagde sig på skulderen af mig, så jeg straks blev revet ud af mine egne tanker, som jeg ellers sad ret godt begravet i.

’’Hører du slet ikke efter?’’ Spurgte Becca og kiggede undrende men alligevel smilende på mig.

’’Sorry’’ Undskyldte jeg imens jeg rystede lidt på hovedet og nu kiggede lyttende på dem allesammen.

’’Tænker du stadig på Jamie?’’ Spurgte Sam ind og fik mit blik rettet imod hende.

’’Lidt, men hvad var det i spurgte mig om?’’ Spurgte jeg, da jeg ikke gad tage den der igen med, at jeg skulle prøve at ligge Jamie lidt på hylden, bare for i aften, og så bare give mig selv lov til at hygge mig. Det ville jeg selvfølgelig gerne, men det var sværere end det så ud. Specielt pga den knude jeg konstant havde i maven over, at vi var uvenner og jeg var pisse irriteret over, at han skulle opføre sig sådan istedet for at støtte mig i at komme ud og have en god aften for én gangs skyld!.

’’Ben er flyttet tilbage til byen, og vi sidder og snakker om, at vi ikke forstår hvorfor han har gjort det, når alle dem han snakkede med, ikke gider snakke med ham mere’’ Forklarede Becca roligt.

Gud, Ben?. Ham havde man sku ikke hørt fra længe. Men okay, det var jo ikke mærkeligt. Ben var Beccas gamle kæreste. Altså, så gammel, at man knap nok kunne kalde deres forhold seriøst.

Da Becca og ham slog op, efter 1000 gange, hvor de havde fortrudt at have slået op og derfor fundet sammen igen, gik de så meget hver til sit, at de ikke engang kunne hilse på hinanden på gaden, og slet ikke Ben. Han havde det ret svært med det der med at snakke med sine ekskærester, hvilket faktisk generede Becca lidt, da hun i starten gerne ville snakke med ham.

Der startede en masse rygter i byen omkring de to. Omkring at de skulle have været hinanden utro og jeg ved ikke hvad. En dag hørte Ben, at Becca skulle have været ham utro og det gjorde, at han en dag blev så sur, at han stak hende en på hovedet.. Og nej. Becca var ikke typen der lod ham komme let igennem sådan en handling. Tværtimod kom ’’bitchen’’ op i hende og hurtigt blev Ben frosset mere og mere ude iblandet alle i byen, så han til sidst flyttede herfra. Men nu var han åbenbart tilbage?.. Min ærlige mening om det?.. Jeg var ret ligeglad. Jeg havde intet med ham at gøre mere, og havde heller ingen trang til at snakke med ham.

’’Ærligt, så er jeg ret ligeglad med hvor han bor og hvad han laver. Han er et overstået og glemt kapitel i min verden’’ Svarede jeg dem helt afslappet og tog en tår af min drink som var ved at være tom for 2. gang.

’’Ja, også for mig. Jeg forstår bare ikke, at han gider bo her efter alt det der skete dengang?’’ Fortsatte Becca den og kiggede rundt på Sam, Elliot og Mason, som tydeligvis gjorde sig enige med hende.

’’Mo, giver du en øl mere?’’ Spurgte Mason, da han bundede sin øl og kiggede afventende på mig efter at have skiftet totalt emne fra Ben og alt det snak om ham.

’’Jaja, du går bare op og tager’’ Svarede jeg og hentydede til øllene i køleskabet ovre i køkkenet.

’’Hey, tag lige en med til mig også, bro’’ Indskød Elliot, da Mason rejste sig og kværnede øldåsen i sin hånd.

’’Hvor længe varer en baseballkamp egentlig?. Startede den ikke kl. 18?’’ Spurgte Sam og nippede til sin drink, som langt fra var færdig.

’’I princippet kan den vare alt imellem 50 minutter til 5 timer, og lige nu har den kun været igang i næsten 3 timer, så der kan sagtens gå tid endnu før vi ser Justin’’ Svarede Elliot, som havde ret nemt ved at svare på det spørgsmål, da han var den af os, der var mest sportsfreak.

’’Men hvis vi vil i byen nu og Justin ikke er kommet, så tager vi bare afsted og så skriver jeg til Justin, hvor vi er, så han bare kan komme hen til os, når han engang er færdig. Det er ikke fordi, at vi absolut skal sidde og vente på ham’’ Indskød jeg kort og fik Sam til at nikke imens jeg rejste mig for at gå op i køkkenet og lave mig en drink mere.

Egentlig havde Jamie et barskab, hvor man kunne stå og lave en drink, men da jeg fortrak en kold drink, havde jeg lagt alt andet end selve alkoholen i køleskabet, og taget noget forskelligt alkohol og sat på kogeøen, så det var nemt at gå til.

Jeg nåede kun lige op af trappetrinene og lidt hen imod køkkenet, da jeg hørte elevatorens berømte ’ding’-lyd, som straks fik mig til at kigge derhen imod. Det første jeg så, var Justin som kort klappede Fred på skulderen, der smilede afslappet til Justin, som i det næste trådte ud af elevatoren og kiggede hen imod mig.

’’Nå, i er ikke smuttet endnu’’ Sagde han helt afslappet og med et roligt smil imens han gik direkte imod mig.

’’Nej, men vi talte lige om, at hvis kampen varede alt for længe, så ville vi bare tage af sted og så kunne du bare joine os, når du var færdig’’ Forklarede jeg, men blev langsomt mere og mere uopmærksom på selve ham, jo tættere han kom på mig.

’’Hvad fanden er der sket på din kind?’’ Spurgte jeg undrende, da han stoppede op foran mig og jeg tydeligt kunne se det store røde mærke, som nok med tiden blev til et blåt mærke, på hans ene kindben.

’’Nåe det?.. Det var bare.. Du ved.. Det var en idiot på tribunen, som var ret begejstret, da vi fik point, så han kom til at smadre sin albue i fjæset på mig’’ Forklarede Justin og så roligt på mig.

’’Forhelved da’’ Sukkede jeg med et lille smil. Ja, det var jo et uheld, men fandme da uheldigt. Det var jo ikke ligefrem pænt sådan et mærke der.

’’Skal du have noget at drikke?’’ Spurgte jeg Justin efter en kort stilhed, og begyndte så at gå imod køkkenet.

’’En øl ville ikke være dårligt’’ Svarede Justin bag mig, hvor jeg tydeligt kunne høre, at han gik efter mig og ikke ned til de andre, som jeg egentlig havde regnet med.

Jeg stillede mit glas på kogeøen og gik over til køleskabet, hvor jeg tog en dåseøl og en sodavand ud. Jeg vendte mig om og rakte Justin øllen og gik derefter hen til kogeøen, som Justin stod ved siden af, så jeg kunne blande min egen drink.

’’Var det en god kamp så?’’ Spurgte jeg Justin, som åbnede sin øl og tog en tår.

’’Ja, den var fin. Vi vandt’’ Svarede Justin uden nogen former for begejstring i stemmen, hvilket hurtigt fik mig til at kigge op på ham.

’’Lyder man sådan der, når man har vundet?’’ Spurgte jeg med et lille grin gemt i mundvigen.

’’Det her er sku stor begejstring’’ Jokede Justin, hvilket jeg nemt kunne se, da Justin havde svært ved at gemme det smil der sad på hans læbe.

’’Så vil jeg sku ikke se, når i taber.. Så er du jo slet ikke til at snakke med’’ Jokede jeg videre og blandede lidt alkohol op i mit glas, som jeg derefter fyldte med sodavand, imens jeg hørte et svagt grin fra Justin.

 

~

Location: Frolik, Cocktailbar, Seattle. Dato: Lørdag d. 9. September, 2017 Kl. 22.18.

 

’’Lad os tage det her bord’’ Sagde Sam hurtigt og slog sig ned ved et tomt bord. Det var helt vildt, at der allerede var så mange mennesker og alligevel et tomt bord, som vi lige kunne snuppe. Det havde jeg sku ikke lige regnet med, da vi kom ind af døren og så, hvor mange mennesker der allerede var her. Der plejede først at være fyldt omkring 23-24 tiden, men idag var det åbenbart en undtagelse?.

’’I henter første omgang, drenge’’ Lød det fra Becca til Mason og Elliot, imens Becca selv satte sig ned.

Uden indvendinger kiggede Mason og Elliot bare på hinanden og vendte sig derefter om, og satte kursen imod baren. Jeg smilede bare af dem og tanken om, at de nogengange havde det med at ville slå om hvem der skulle hente første omgang.. Men i aften, var det åbenbart bare dem der sagde noget først, som slap?.. Men hvad pokker, det var jo også ligemeget. Vi alle kom til at give en omgang flere gange i løbet af aftenen, så som altid mente jeg, at det var komplet ligegyldigt, hvem der hentede den første.

Jeg vendte mit blik væk fra drengene og kiggede op på Justin, som stod ved siden af mig. Jeg bemærkede hurtigt, at han havde sit blik helt andre veje og uden at tænke over det, fulgte jeg hans blik indtil jeg ramte nogen, som jeg synes, at jeg havde set før.

’’Hey?. Er det ikke nogen af Jamies venner?’’ Spurgte jeg Justin som jeg trak lidt i ærmet for at få hans opmærksomhed, hvilket jeg også meget hurtigt fik.

’’Jo. Lad os sætte os’’ Svarede Justin kort og gjorde tegn til, at jeg skulle sætte mig. Jeg gjorde som han sagde og satte mig, hvorefter jeg kiggede tilbage imod Jamies venner og så hvordan de bare sad og kiggede imod os.

Jeg kiggede på Justin, som satte sig ned ved siden af mig og fik kort efter hans blik hen på mig.

’’Hvorfor kigger de sådan?’’ Spurgte jeg ham diskret imens pigerne snakkede med hinanden.

’’Behøver du spørge?. Efter du har fortalt Jamie, at du skulle i byen, så har han da selvfølgelig fået nogen til at holde øje med dig’’ Svarede Justin uden en mine som jeg kunne læse.

’’Hvor.. Hvordan kan han få dem til det?’’ Spurgte jeg uforstående, da jeg ikke rigtig kunne følge med. Hvordan kunne han nå at få aftalt et besøg af sine venner efter jeg gik?. Det var da umuligt?. Eller hvad?.

’’Det er ikke svært at låne en telefon af de andre fanger i fængslet’’ Svarede Justin mig, så brikkerne på no time faldt på plads for mig og fik mig til at nikke.

Det var faktisk vildt irriterende at vide, at Jamie havde sat vagthunde på mig, men et eller andet sted, så nægtede jeg bare at lade det ødelægge noget. Jeg var kommet for at få en god aften, så det skulle jeg fandme have!. Og desuden, så havde jeg intet at skjule. Uanset hvad de drenge fortalte Jamie, så var det ikke noget som jeg ikke kunne forklare. Jeg gjorde intet forkert!. Jeg havde det bare sjovt, og hvis han ikke kunne tåle at høre det.. Så kunne han sku rende mig!. 

_______________________________________________

Heey igen skønne mennesker :D Så er næste kapitel her endelig :D Håber i kan lide det :)

Næste kapitel kommer snart igen :D 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...