Between Brothers (Justin Bieber + Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Er det et problem at være sammen med en fyr i byen og så nogen måneder senere dukke op til en fest, som fyrens brors kæreste?.. Hmm, det kan vi jo spørge Molly på 22 om. Hun har nemlig prøvet det. At finde sammen med den 28 årige Jamie, er noget af det bedste der er sket for hende, mener hun selv. Han er sød og dejlig ved hende, passer godt på hende og behandler hende hver eneste dag som en ægte prinsesse, trods det, at han er lidt en badboy.. Tingene bliver dog bare lidt mere komplicerede, når hun finder ud af, at Jamie faktisk er storebror til 23 årige Justin, som hun for måneder tilbage var sammen med i byen, og som faktisk både bor hos og arbejder for Jamie.. Og endnu mere besværligt bliver det, når Justin er der hele tiden og konstant viser, at han faktisk er rigtig utilfreds med, at hun er blevet kærester med hans bror og begynder at fortælle sandheder om Jamie til Molly. Hvorfor?.. Det må vi jo finde ud af, når vi går igang med at læse ‘’Between Brothers’’

162Likes
1049Kommentarer
583452Visninger
AA

46. Like Friends.

 

Location: Jamies lejlighed, Seattle. Dato: Lørdag d. 9. September, 2017 Kl. 10.39.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

De fleste ville nok mene, at dét at se en mand i køkkenet, var virkelig sexet.. Det var det også.. Hvis den mand altså ikke lige var Justin.

Jeg var vågnet helt naturligt og morgenfrisk inde i sengen, og da jeg kom ud var smilet allerede fremme på mine læber. Samtlige kogeplader på komfuret var tændte og en masse damp stod op i vejret imens Justin overraskende havde forsøgt sig med at lave morgenmad, som dog ikke var gået helt så godt. Det eneste råd jeg kunne give ham var: Smid det ud og start forfra..

Han fulgte mit råd og spurgte lidt undervejs mig til råds. Jeg forsøgte flere gange at hjælpe ham, men han insisterede. Nu hvor jeg havde lavet morgenmad samtlige dage i løbet af hele ugen, så var det på sin plads, at det idag var hans tur.. Okay, Justin. Go ahead!.

Egentlig var det hele under kontrol nu, men alligevel fik vi begge grinet en del af det hele. De spørgsmål han stillede. De forslag han kom med omkring hvordan man nu lavede det ene eller det andet. De håbløse forsøg på at vende en pandekage i luften. De gentagende gange han brændte sig på panden med armen, fordi han glemte, at der stod flere varme pander end den han lige arbejdede med.. Først prøvede jeg at holde mine grin inde for ikke at fornærme ham, men han lurede mig hurtigt og istedet for at blive sur, så grinede han med mig og lod mig have en fest ved at sidde her og kigge på og vente på at få morgenmad.

Apropos det der med at blive sur, så havde Justin og jeg faktisk haft en vildt fed uge sammen. Vi havde hængt ud hver eneste dag og haft en masse gode samtaler.. Og nå ja. Så havde vi fået brugt lattermusklerne så meget, at man skulle tro, at vi havde fået trænet vores mavemuskler så meget, at der kunne anes en sixpack på vores maver.

Det kom ret meget bag på mig, at Justin var så sjov, som han havde vist sig at være. Justins og mit ’’forhold’’ var jo startet lidt.. Ja, hvad kunne man kalde det?. Hektisk?. Så jeg havde jo ikke rigtig set ham fra den side af.. Men nu virkede det faktisk helt okay imellem os... Som om.. Ja, som om, at vi var gået hen og blevet en slags venner?.  

Han havde været så god ved mig. I starten var jeg jo rigtig mærket af hele situationen med fængsel og Jamie og det hele, men efter flere beroligende snakke med Justin, så var jeg kommet ret meget ovenpå igen og jeg havde valgt bare at acceptere situationen som den var. At Jamie var i fængsel, og at han ville komme ud på et tidspunkt som ingen endnu kendte.

I mellemtiden gjaldt det for mig så bare om at fortsætte mit liv og ikke lade det hele gå i stå pga sådan et bump på vejen. Hvad nyttede det også at være ked af det?. Han var jo ikke død og faktisk, så havde jeg fået et opkald i tirsdags om, at jeg kunne komme ind og besøge Jamie idag, og det hjalp jo rigtig meget på humøret.

Nå men, i hvert fald føltes det som om, at brikkerne faldt lidt på plads. Jeg følte mig så tryg sammen med Justin, og jeg havde brugt adskillelige timer med mine venner både herhjemme og ude i byen.. Og ja, Justin var med..

Det var næsten det bedste af det hele. At kunne hænge ud med Justin uden noget pis og lort, og så sammen med mine venner!. Vi havde haft det så sjovt og det var nok også det der også var med til at få humøret ret godt op igen. Takket være Justin som tit forslog at invitere mine venner herhjem eller med ud.

En ting jeg også havde bidt mærke i.. Eller?.. Det var nok mere en følelse jeg fik og som jeg ikke havde sagt højt.. På mig virkede det faktisk som om, at Justin i virkeligheden var en ret følsom fyr. Ja, man skulle ikke tro det, når man så ham og snakkede med ham, men i løbet af denne her uge og vi nogengange kom ind på følsomme emner, så var Justin slet ikke helt slukket. Nej, han snakkede sku med. Også med de andre.. Eller, det var nok mest os piger der startede de følsomme emner, men fred nu være med det.. Hvis vi sagde noget, spurgte han ind og kom med forslag til hvad man eventuelt kunne gøre ved det..

Ikke for at sammenligne, men sådan havde jeg aldrig oplevet Jamie, og det fik mig igen til at tænke på, at trods det, at de var brødre, så var Justin og Jamie sku ret meget forskellige.. Justin var lidt den sjove og Jamie var lidt mere seriøs.. Dog ikke så seriøs, at han satte sig ned og hoppede med på føle-snak-vognen, som Justin havde gjort..

’’Yo, Molly?’’

Jeg blinkede straks og rystede kort på hovedet og vågnede fra mine tanker, hvor jeg straks fik øje på Justins skæve smil, som var vendt direkte imod mig.

’’Jaer?’’ Spurgte jeg afslappet og lod som ingenting.

’’Du sidder og stirrer på mig?’’ Smågrinede han imens han rørte i rørægget på panden med en palet.

’’Tss.. Nej, jeg sov bare lidt med åbne øjne’’ Svarede jeg smågrinende, men så hurtigt, at Justin ikke åd den.. Ja, okay. Jeg var nok kommet til at stirre på ham imens jeg sad lidt i min egen verden.. Men hey?. Jeg gjorde det sku da ikke med vilje?..

’’Ja, right’’ Smilede han selvsikkert og kiggede ned på maden, som han kort efter tog af blusset og satte på en bordskåner på midten af kogeøen lige over komfuret.

Jeg ville egentlig gerne have fundet et modsvar, men var for det første helt blank, og blev for det andet lidt uopmærksom på vores emne, da Justin tog et stykke røræg og kastede op i luften og greb det med munden.. Og dér fandt jeg mit emneskift som i virkeligheden var meget bedre end et modsvar..

’’Det der kan du ikke gøre med en pandekage’’ Smilede jeg smørret til ham og fik straks hans opmærksomhed. Han smilede straks smørret og greb bolden som jeg så pænt havde lagt op til ham.

’’Hvad vædder vi?’’ Spurgte han og tog straks en virkelig tyk pandekage fra stakken på tallerknen. Ja, almindelige tynde pandekager var ikke lige noget Justin gik ind for. Det var helt sikkert!.

’’Taberen giver natmad i aften efter byturen’’ Smilede jeg smørret og krydsede mine arme imens Justin nikkede.

Ja, byturen i aften havde jeg glædet mig hele ugen til. Justin, jeg selv og de andre havde aftalt at tage ud og drikke i aften. Vi startede herhjemme med at varme op og så tog vi ellers bare derudaf og så hvor vi endte, når den sidste gik hjem..

’’Må jeg rulle den sammen?’’ Spurgte Justin og straks havde jeg mit svar.

’’Nope. Det er for nemt’’ Svarede jeg hurtigt og fik et nik fra ham.

’’Fair nok’’ Svarede han og kiggede derefter op imod loftet og kastede så pandekagen, som få sekunder efter dalede imod hans ansigt og kom med en klaskende lyd, da den ramte ham i hele femøren.

’’Forhelved’’ Grinede jeg og nød synet af Justin der begyndte at bevæge hele kroppen og småmumle imens pandekagen bulede lidt rundt omkring pga hans bevægelser i ansigtet.

’’Mmh. Har den!’’ Brummede han smågrinende idet han fik fat i midten af pandekagen med munden og begyndte at tykke den i stykker.

’’Den hele skal ind uden hænder’’ Smågrinede jeg og så spændt til imens et hul midt i pandekagen kom til syne. Jeg havde håbet, at han ville tabe den, men desværre så det ud som om, at han med møg og besvær alligevel havde teknikken i sidste ende. Det tog godt nok tid, men i hvert fald, så endte hele pandekagen i hans mund, og uden brug af andet end munden og alle de rynker han nu kunne lave med ansigtet.

’’Pis’’ Smågrinede jeg.. Ja, øv, at jeg igen-igen tabte et væddemål til ham, men hvad fanden?. Jeg fik en god griner og det var sjovt så længe det varede. Det var sku okay at give mad i nat på vej hjem fra byen.

’’Jeg har sagt det. Der findes ikke den udfordring som jeg ikke kan klare’’ Smilede Justin selvsikkert og slugte det sidste der var tilbage af pandekagen i hans mund.

De ord havde jeg efterhånden fået bekræftet. Det var ikke bare ord. Der var faktisk noget om det eftersom, at jeg tabte hvert eneste væddemål med ham, som havde noget med en udfordring til ham at gøre.. Jeg havde selvfølgelig også vundet mange af vores væddemål, men når det gjaldt en udfordring til Justin, så tabte jeg.. Heldigvis var jeg ikke så stort et konkurrencemenneske, at jeg ikke kunne tåle at tabe ét ud af vores mange 1000 væddemål som vi i løbet af ugen havde lavet med hinanden.. Og de andre for den sags skyld.

’’Til gengæld får jeg en masse at grine af, så er det okay’’ Svarede jeg lettere flabet og rakte indover bordet og tog en stor rød skive peberfrugt som Justin havde forsøgt at skære ud i en strimmel.. Ærligt, så var det nok mere en trekant med en meget tynd spids for neden.. Men fuck det. Det skulle samme sted hen og den smagte jo ikke anderledes bare fordi den var skåret sjovt.

Justin smilede bare som svar til mig og hældte lidt salt og peber udover rørægget, som han netop havde taget af panden, men nåede heller ikke særlig meget mere før hans mobil i hans bukselomme begyndte at ringe.

Han trak den op af lommen og så kort på skærmen, før han valgte at tage røret og sætte mobilen op til øret.

’’Fred?.. Ja, hvem er det?.. Nåå, bare lad ham komme op.. Godt, okay.. Hey’’

Justin lagde røret på og stak telefonen tilbage i lommen.

’’Hva så?’’ Spurgte jeg roligt ind og følte på ingen måder, at jeg snagede i hans liv eftersom, at jeg hurtigt blev klar over, at det bare var Jamies elevatormand der ringede til Justin.

Egentlig plejede kontakten for det meste at være igennem bodyguardsene nede i stue- og kælderetagen, elevatormanden og så dem der stod heroppe, som tog fat i enten Justin eller Jamie, men eftersom, at alle bodyguardsene ikke var her, så måtte Fred ringe direkte op til Justin, hvis nogen stod dernede og ville ind.

Faktisk, for at være helt ærlig, så føltes det utrolig godt, at der ikke stod alle de bodyguards altid.. Eller, de stod der jo ikke altid. Kun når Jamie eller Justin bad dem om det, men det var i sig selv tit nok.. Men efter Jamie var blevet taget og sat ind, så havde Justin ikke set nogen grund til at have dem her og derfor havde han ikke bedt dem om at stå ved dørene..

Det var virkelig befriende at kunne rende rundt herhjemme uden øjne i nakken konstant. Det havde tit været lidt grænseoverskridende for mig at tale privat med Jamie, når hans bodyguards, som dog havde tavshedspligt og ikke måtte blande sig, var i nærheden. Følelsen af at vide, at der ikke var fremmede mennesker herhjemme altid og at jeg kunne stå ud af sengen og vide mig sikker på, at der kun var mig og Justin i hele lejligheden, var skøn. Det føltes helt frit og jeg kunne for én gangs skyld føle mig helt tilpas og afslappet herhjemme..

Selv Mrs. Baker havde Justin også aftalt med, at han bare ringede efter, når der var brug for hende, istedet for de faste arbejdstider som hun førhen havde haft. Hun var nu meget sød, men stadigvæk, så var det meget rart at vide, at hun ikke rendte rundt her lige pludselig en dag, hvor jeg ’’troede’’ at jeg var alene og så gik halvnøgen rundt.. Okay, det var så ikke lige sket, men det kunne det jo i princippet og bare tanken om, at jeg ikke ville ende i sådan en situation, var virkelig befriende og rar.

’’Det var bare Fred der ringede op og skulle have en godkendelse til at lukke min ven Toby ind’’ Svarede Justin mig afslappet og fik mig til at nikke kort.

’’Har jeg mødt ham?’’ Spurgte jeg roligt idet jeg tænkte på alle de drenge som jeg igennem tiden havde set sidde herhjemme med både Jamie og Justin. Ja, med alle de forskellige ansigter, så var det lidt umuligt for mig at huske navnene på dem allesammen, så derfor tillod jeg mig at spørge.. Dog rystede Justin bare kort på hovedet, så tanken om at have mødt Toby, blev besvaret.

’’Toby kommer her ikke så tit.. Han foretrækker mest at være nede i sin garage.. Det er lidt mødestedet for ham og hans venner, såe..’’ Forklarede Justin kort og fik mig til at nikke forstående imens jeg i baggrunden bag mig, kunne høre elevatoren åbne sig.

’’Hold da kæft, J. Her har sku ikke forandret sig en skid siden..’’

Jeg kiggede mig over skulderen for at se hen imod Toby, som kom selvsikkert ind i entreen. Dog stoppede han hurtigt med at snakke idet han fik øje på mig og Justin i køkkenet og kort stoppede op.

’’Nå, du er ikke alene’’ Fortsatte han kort efter og begyndte at gå smilende hen imod os.

’’Nej.. Det er Molly.. Molly, det er Toby, min gode kammerat’’ Præsenterede Justin os for hinanden imens Toby selvsikkert rakte mig hånden med et stort smil.

Vi hilste pænt på hinanden og jeg gav ham hånden og gengældte hans smil og hans øjenkontakt.

’’Hva så, T?. Hvad får dig til at komme helt herop?. Du plejer sku da bare at ringe?’’ Lød det fra Justin, som tog Tobys opmærksomhed fra mig og vendte den imod Justin selv.

’’Jeg kunne ikke sige det i en telefon.. Der er kamp idag. Skal du med?’’ Spurgte Toby og slog sig ned på barstolen ved siden af mig, uden at tage blikket fra Justin, som tog en dyb indånding og tøvede lidt med at svare.

’’Jeg kan sku ikke. Jeg har en aftale med Molly’’ Svarede Justin og kiggede lettere stramt på Toby.

’’Come on.. Gutterne er totalt på og de har hørt at Yankee’erne allerede er i byen..’’ Pressede Toby.

’’Jamen, jeg kan ikke, T’’ Svarede Justin og gjorde sin stemme lidt mere bestemt.

’’Laver du sjov med mig?. Det her sker kun 2 gange i hele sæsonen, hvis vi er heldige. Vi er på hjemmebane man’’ Brummede Toby og virkede til at blive ret påvirket af, at Justin ikke ville med til.. Ja, hvad egentlig?. En eller anden kamp, som man ikke kunne snakke om i en telefon?..

Justin sukkede tungt og nikkede svagt imens jeg gned sig lidt i panden.

’’Jeg ved det godt, forfanden’’ Pustede Justin tungt og så ud til, at han selv også synes, at det var ret nederen at sige nej.

’’Hvad er det for en kamp?’’ Spurgte jeg roligt ind og fik straks Justin til at kigge op på mig.

’’Øhm?.. Det er.. Baseball.. Seattle Mariners imod New York Yankees’’ Svarede Justin lettere tøvende og så kort og køligt hen på Toby, som jeg selv kiggede hen på. Toby selv holdte øjenkontakt med Justin imens jeg undrede mig over, hvorfor man ikke kunne snakke om en baseballkamp i telefonen?.. Men det var måske bare for sjov, at Toby sagde sådan, eller?.. Nå, fuck det.

’’Ja man. Den vigtigste kamp i hele sæsonen’’ Fortsatte Toby og vendte blikket ned på mig, efter en lang og stirrende øjenkontakt med Justin.

’’Hvorfor tager du ikke med så?’’ Spurgte jeg småundrende og så hen på Justin.

’’Fordi jeg har en aftale med dig idag?’’ Svarede Justin lettere undrende og rynkede panden lidt.

’’Altså?.. Hvad tid spiller de?’’ Spurgte jeg og så afslappet på Justin.

’’Kl. 18’’

’’Ja, men vi plejer altid at mødes et par timer før og komme i stemning til kampene’’ Fortsatte Toby hurtigt efter Justins ellers korte og enkle svar.

’’Så tag dog med?’’ Sagde jeg afslappet og lettere uforstående til Justin. Ja, hvis kampen startede kl. 18 og, hvad jeg gik ud fra, varede et par timer, så passede det jo fint. Vi havde aftalt med de andre, at vi mødtes herhjemme og varmede op fra kl. 20 af, så mon ikke han kunne nå begge dele?..

’’Du kan sagtens nå det hele, og jeg skal alligevel ind til Jamie senere, så tag dog med istedet for bare at sidde herhjemme og kukkelure’’ Fortsatte jeg, da jeg så Justins lettere mundlamme udtryk i hans ansigt.

’’Mener du det?’’ Spurgte Justin og fik mig til at smile med lidt lyd på imens jeg hoppede ned af stolen.

’’Ja da. Hvad skal du sidde her for, når jeg ikke engang er her?.. Det er jo først i aften vi har en aftale’’ Smilede jeg og vendte mig om for at gå.

Egentlig ville jeg gerne have noget mere morgenmad end den ene røde peberfrugt, men noget i mig sagde, at de to drenge ville snakke lidt i fred, så derfor valgte jeg at gå op ovenpå for at finde noget tøj jeg kunne have på, når jeg skulle ind og besøge Jamie.

’’Vi ses bare i aften.. God kamp, drenge’’ Smilede jeg selvsikkert til dem begge og kiggede så frem for mig og gik imod trappen, som jeg kort efter småløb opad.

’’Tja, J. Det må jeg give hende.. Hun er stadig pisse lækker’’

Min første reaktion var at smile over Tobys ord, som jeg svagt kunne høre nedenunder mig, og jeg tøvede ikke ét eneste sekund med at vise, at jeg havde hørt ham.

’’Mange tak’’ Svarede jeg ham udover kanten af trappen før jeg nåede helt op ovenpå og gik ind i mit walk in closet.

Min næste tanke der kom ind i mit hoved var: Hvordan kunne han sige ’’stadig’’?.. Justin havde lige sagt, at jeg ikke havde mødt ham før, så hvordan vidste han, hvordan jeg så ud?..

For mig lige nu, var der ikke langt fra tanke til handling. Jeg greb straks min mobil og gik ind i beskeder, hvor jeg skrev en besked til Justin.

’’Sagde du ikke, at jeg ikke havde mødt ham før?. Hvordan kan han sige sådan om mig? :?’’

Jeg trykkede på send og satte min mobil ned i min bh imens jeg bevægede mig længere ind i mit walk in closet, så jeg kunne komme hen til alt mit tøj.

Jeg nåede knap nok at kigge på de første par bluser, før min mobil vibrerede. Jeg trak min mobil op og åbnede Justins besked med svaret i.

’’Alle der kender Jamie ved godt hvem du er.. Toby er ingen undtagelse’’

Hans svar var helt uden smileyer. Om det var godt eller skidt vidste jeg ikke helt. Normalt iblandt mine venner var der altid smileyer, så man kunne vide sig sikker på, at tingene blev sagt pænt og ikke var sagt med en sur eller mopset tone.. Dog havde jeg efterhånden vænnet mig til, at Justin ikke altid sendte smileyer.. Men alligevel.. En enkelt glad smiley kunne han da godt lige have givet mig?.. 

_________________________________________________

Fortsættelse Følger På Fredag :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...