Between Brothers (Justin Bieber + Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Er det et problem at være sammen med en fyr i byen og så nogen måneder senere dukke op til en fest, som fyrens brors kæreste?.. Hmm, det kan vi jo spørge Molly på 22 om. Hun har nemlig prøvet det. At finde sammen med den 28 årige Jamie, er noget af det bedste der er sket for hende, mener hun selv. Han er sød og dejlig ved hende, passer godt på hende og behandler hende hver eneste dag som en ægte prinsesse, trods det, at han er lidt en badboy.. Tingene bliver dog bare lidt mere komplicerede, når hun finder ud af, at Jamie faktisk er storebror til 23 årige Justin, som hun for måneder tilbage var sammen med i byen, og som faktisk både bor hos og arbejder for Jamie.. Og endnu mere besværligt bliver det, når Justin er der hele tiden og konstant viser, at han faktisk er rigtig utilfreds med, at hun er blevet kærester med hans bror og begynder at fortælle sandheder om Jamie til Molly. Hvorfor?.. Det må vi jo finde ud af, når vi går igang med at læse ‘’Between Brothers’’

162Likes
1049Kommentarer
583360Visninger
AA

36. Kompromis Eller Manipulation?.

 

Location: Jamies lejlighed, Seattle. Dato: Tirsdag d. 29. August, 2017 Kl. 21.22.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

’’Tag det rolige, Mo.. Hun skal nok blive god igen. Det er bare fordi hun havde regnet med dig jo’’ Lød det fra Sam i telefonen, som jeg havde valgt at ringe til.

Normalt plejede jeg at ringe til Becca hver gang jeg havde et problem eller en frustration, men nu hvor det var hende der var problemet, så kunne jeg ikke det. Derfor måtte jeg ringe til Sam, da jeg havde brug for at få det ud til nogen. Jeg havde brug for andre ører i denne her sag. Og heldigvis var Sam okay forstående overfor mig, trods det, at jeg heller ikke kunne fortælle alt til hende.

’’Jeg føler mig bare som verdens dårligste veninde. Det var jo ikke fordi, at jeg ikke ville hjælpe, det var fordi.. Fordi jeg ikke vil bryde mig om at bruge min kærestes position til at skaffe mine venner arbejde..’’ Valgte jeg at svare med en kæmpe knude i maven, da det jo ikke helt var sandheden. Selvfølgelig var det ikke noget jeg ville have gjort i alle situationer, men lige i denne her situation med Elliot og Becca ville jeg gerne have hjulpet med at spørge Jamie om et job til Elliot.. Hvis Jamie altså havde haft et rigtigt firma!.

’’I skal nok blive gode venner igen. Du ville sikkert også have reageret sådan, hvis du så en fremtid hvor du og din kæreste skulle være adskilt i lang tid fordi han ikke havde noget arbejde og ingen kunne hjælpe ham med at få et..’’

’’Ja, og derfor forstår jeg hende godt, men.. Det er bare svært når hun ikke forstår mig.. Eller overhovedet ville prøve’’ Svarede jeg opgivende og kiggede væk fra vinduerne som jeg sad og så ud af imens jeg sad i sofaen under et tæppe. Tv’et kørte i baggrunden uden lyd på og pejsen under tv’et var tændt op og gav en hyggelig varme i lokalet. Jamie havde tændt den for mig inden han gik, da jeg frøs lidt og havde svært ved at få varmen under tæppet.

Igen i aften havde Jamie nogen forretninger ude i byen.. Og ja. Det skræmte mig virkelig. Det gjorde det hver eneste gang han sagde, at han skulle ud og lave forretninger udenbys. Jeg kunne kun tænkte på, hvis hans temperament løb af med ham og det endte katastrofalt for ham Jamie skulle ’’snakke’’ med. Jamie havde lovet mig, at det ikke ville ske, men.. Hvordan kunne jeg vide mig så sikker på det?. Selvfølgelig kunne man sige, at sandsynligheden var lille eftersom, at han havde sagt, at han kun havde været indblandet i så voldsom en ting, 3 gange. Først 2 for længe siden, og sidste gang. Ryans bror.. I forhold til hvor mange gange han havde nogen forretninger ude i byen, så var det jo ikke så tit at det endte sådan.. Men hvem sagde ikke, at dagen, hvor det ville ske igen, stod lige for døren?. Det var så uforudsigeligt, og det gjorde mig bange, men samtidig spurgte jeg heller ikke ind, for.. Ærlig talt, så ville jeg ikke engang turde høre svaret!.

Sam var begyndt at snakke og forklare en længere forklaring, men faktisk nåede jeg slet ikke at høre efter, da mine tanker overtog mit hoved og var det eneste jeg kunne høre indtil de blev afbrudt af en skikkelse der kom ind i min synsvinkel.

Jeg drejede hovedet og fik et lille sug i maven, da Justin kom gående ned imod mig med afslappede skridt imens han var ved at tage sin sorte læderjakke på.

’’Sam, jeg er nødt til at gå. Vi tales ved, ikke?’’ Sagde jeg roligt i røret, da jeg ikke havde så meget lyst til at have denne her samtale, når Justin var her.

’’Ja okay?. Vi ses’’  Svarede Sam, hvorefter jeg roligt trak telefonen væk fra mit øre og lagde på.

’’Du behøver da ikke ligge på bare fordi jeg kommer?’’ Lød det fra Justin som satte sig ned i sofaen på den anden side af bordet.

’’Nej, nej.. Jeg havde bare ikke lyst til at snakke i telefon mere’’ Svarede jeg bare helt roligt og så op imod tv skærmen. Jeg gad ikke engang sætte lyden til eftersom, at fjernbetjeningen lå på bordet, og når Justin sad der så.. Ej, jeg kunne ikke engang forklare det. I hvert fald valgte jeg bare at kigge på skærmen og prøve at følge med i den film, som var begyndt imens jeg snakkede med Sam.

’’Jaja..’’ Svarede Justin roligt. Og ja, selvfølgelig kunne jeg høre på tonen, at han slet ikke troede på mig.. Og med god grund jo, for det var jo netop fordi han kom, at jeg lagde på.

Jeg kiggede over på ham og fik straks øjenkontakt med ham, da han bare sad og kiggede på mig med lettere spredte ben, armene hvilende på knæene og hænderne foldet imellem pladsen imellem hans ben.

’’Skal du i byen?’’ Spurgte jeg ham helt roligt og prøvede at fjerne opmærksomheden fra alt hvad der overhovedet kunne have med mig at gøre.

’’Tja, en slags.. Jeg skal ned på klubben og sælge stoffer for Jamie’’ Svarede han rimelig direkte. Faktisk lidt for meget, hvis man spurgte mig?. Plejede både ham og Jamie ikke at pakke sådan et svar lidt ind?.. Eller, det var måske bare mig?.

’’Okay’’ Svarede jeg bare roligt og nikkede, men fik dog en kæmpe knude i maven, da jeg vendte blikket op på tv skærmen igen. Det var slet ikke rart at vide, at Jamie havde bedt Justin om at sidde nede på en klub og sælge stoffer. Jeg hadede virkelig stoffer, så at have en kæreste der solgte dem, og oven i købet fik sin lillebror til det.. Det forstod jeg slet ikke.. Men igen, så valgte jeg bare at blande mig udenom og bide det i mig.. Hvad kunne jeg også gøre ved det?. Ikke en skid, så det kunne jo være ligemeget med at sige sin mening. Det ville ikke ændre noget alligevel..

’’Kunne du tænke dig at fortælle mig, hvad der er galt?..’’

Jeg vendte blikket over på ham, som roligt så afventende på mig. Jeg rynkede panden lidt og rystede svagt og undrende på hovedet.

’’Galt?’’ Spurgte jeg ind, da jeg ikke var helt med. Justin nikkede svagt.

’’Mm.. Du kommer hjem idag og virker så trist.. Mere end du plejer..’’ Svarede Justin helt roligt og gjorde mig ret overrasket. Mere end jeg plejede?. Var det noget han havde gået og lagt mærke til siden han kunne sige, at jeg lige idag var mere trist, end jeg plejede?.. Plejede jeg at virke trist?..

’’Kom nu, Molly.. Fortæl mig det’’ Bad Justin helt roligt og så afslappet på mig. Jeg fugtede kort mine læber imens jeg kiggede lidt væk, men tog så en dyb indånding. Ja, jeg kunne ligeså godt fortælle det.. Til ham kunne jeg jo sige det som det præcist var, da han vidste alt hvad Jamie havde gang i..

’’Min bedste veninde blev sur på mig idag, da jeg var ude med hende. Hendes kæreste og min bedste ven har mistet sit job og hun bad mig om at spørge Jamie om han ikke kunne ansætte Elliot i hans firma..’’ Forklarede jeg kort og holdte en kort pause. Og den udnyttede Justin straks, da han rynkede panden og kiggede spændt og afventende på mig, som om, at han ville høre mere.

’’..Og jeg kunne af gode grunde ikke sige, hvorfor jeg ikke ville spørge ham.. Jeg kunne bare sidde der og lyde som en der slet ikke havde lyst til at hjælpe’’ Forklarede jeg færdigt og mærkede en såret følelse ramme mig lidt i brystet, så min stemme knækkede meget lidt over. Dog ikke så meget, at jeg begyndte at tude.

Justin nikkede kort og virkede rimelig forstående.

’’Ja.. Det er nederen.. Men det er det du har valgt at være i’’ Sagde han roligt og fik mig igen til at kigge over på ham.

’’Har du overhovedet lagt mærke til, at du kommer længere og længere fra dine venner?’’ Spurgte Justin videre og så seriøst på mig, da jeg ikke rigtig svarede ham på hans sidste sætning.

’’Ja, men.. Der har været så meget, så..’’

’’Hvad har der været så meget af?. Hvad laver du, som gør, at du ikke har tid til dine venner lige pludselig?’’ Spurgte Justin seriøst og hurtigt fornemmede jeg en lidt grovere tone i hans stemme, som han hævede en smule.

Jeg blev helt mundlam, og fik hurtigt tanken om, at han havde et eller andet han ville sige. Det var måske derfor han kom herned og satte sig?. Det virkede i hvert fald på ingen måder som en ’’hyggesnak’’ som tog en forkert drejning.

’’Jamie manipulerer med dig, Molly. Han skiller dig fra dine venner og får dig til at få et liv, hvor alt drejer sig om ham. Han gør sig selv til en uundværlig person og undertrykker dig, så du kun sidder og nikker med hovedet, når du bliver spurgt’’ Fortsatte Justin uden overhovedet at blinke.

’’Det er ikke sådan det er, Justin..’’

’’Hvorfor svarer du så ikke engang igen mere?. Hvorfor sidder du bare i den forbandede stol som en eller anden pyntedukke og snakker alle efter munden?!’’ Spurgte han mig skarpt og gjorde mig igen helt mundlam, så jeg ikke kunne andet end at sukke opgivende og vende blikket væk fra ham.

 ’’Hvad sker der med dig man?.. Det der er slet ikke dig, Molly. Du finder dig aldrig i en skid og du svarer præcis som det passer dig. Du sidder sku ikke bare til pynt og svare folk med det de gerne vil høre!’’ Fortsatte Justin skarpt og var virkelig anspændt at både se og høre på.

’’Du svarer ikke engang mig igen længere?..’’ Sagde han lidt mindre anspændt, og nærmere opgivende.. Som om, at det nu også var et problem?..

’’Jeg troede, at det var okay, at jeg bare rettede ind?’’ Sagde jeg rimelig opgivende og så på Justin.

’’Tss!. Bullshit man!..’’ Fnøs han og rynkede ansigtet af mig.

’’.. Du er så pisse flabet altid!. Okay?. Du nægter at blive sat på plads, og du er så fucking irriterende, når du afbryder og svare igen hele tiden, uanset hvad man siger til dig!’’ Fortsatte han seriøst og fik mig hurtigt til at sukke og gnide mig lidt i hovedet, for.. Inderst inde kunne jeg nok godt se hvad han mente. Men han forstod det tydeligvis ikke..

’’.. Men det er det jeg så godt kan lide ved dig..’’

Hans lille korte sætning fik mig hurtigt til at stoppe helt op og roligt vende mit blik imod ham, hvor jeg så hans blik direkte på mig, hvor der ikke engang var den fjerneste snert af tøven.

’’Hvorfor bøjer du nakken for ham, Molly?. Hvorfor lader du ham gøre det her ved dig?’’ Spurgte Justin meget stille og fik mit hjerte til at pumpe derudaf med 110 kilometer i timen. Jeg sank en klump og tog en dyb indånding.

’’Det kaldes at gå på kompromis, Justin.. Jeg ønsker ikke at se Jamie vred, så jeg gør mit for at han ikke skal blive vred.. Jeg vil have vores forhold til at fungere, og det gør jeg på den måde..’’ Svarede jeg roligt og kiggede lidt ned imod bordet, da jeg ikke rigtig kunne kigge ham i øjnene for længe af gangen. 

’’Du er bange for ham..’’ Sagde Justin uden at tøve og gav mig en verbal mavepuster.

’’Efter det der skete med dit øje har du været hundeangst for ham..’’ Fortsatte han selvsikkert og åbnede munden igen før jeg overhovedet noget at tænke på at sige noget.

’’Du frygter at det kommer til at ske igen, og derfor vælger du bare at adlyde ham.. Istedet for at komme væk med det du har tilbage af dig selv, så sidder du der og tror, at du kan bilde mig ind, at det er et kompromis for at få jeres forhold til at fungere?. Det er bullshit og det ved du!.. Jamie vil altid være Jamie uanset hvad du gør.. Du kan ikke ændre på ham. Han vil altid være som han er og gøre det han gør.. Og han ville ikke tøve med at slå endnu en ihjel, selvom du pleaser ham om at lade vær.. Det er det her spil alt for farligt til..’’

Justins ord gjorde mig bange. Eller.. De skræmte mig i hvert fald lidt og jeg blev fyldt op med en masse ubehag i kroppen.

’’.. Men fordi han er så vild med dig, som han er, så manipulere han dig til at tro, at du kan ændre ham, for det ved han, at du gerne vil kunne.. Han får dig til at føle, at du kan stoppe ham i at lave det han laver, men det kan du ikke.. Det har Jamie alt for meget magt til at opgive.. Selv hvis han skulle opgive det for dig..’’ Fortsatte Justin seriøst uden at tage blikket fra mig et eneste sekund.. Og jeg.. Ja, jeg var mundlam. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige til alt det her.. Skulle jeg tro ham, for det havde jeg virkelig svært ved?. Jamie var så oprigtig, når vi talte sammen. Han så mig i øjnene og lovede mig, at han ikke ville gøre noget voldsomt.. Hvordan kunne jeg tro på Justin?.

’’Det er ikke sådan det er, Justin..’’ Sagde jeg stille og kiggede væk fra ham imens jeg gned mig lidt i panden og tog en dyb indånding.

’’Hvad fortalte han, at der var sket med Ryans lillebror?’’ Spurgte Justin hurtigt, men fik mig dog ikke til at kigge over på ham. Jeg så bare ned imod mine fødder som var gemte under tæppet, og bed mig lidt i underlæben..

’’Du faldt for historien om, at det var et uheld, ikke?’’ Fortsatte Justin.

’’Det var et uheld’’ Pointerede jeg hurtigt og så op på ham for at virke selvsikker i det jeg sagde.

’’Sikkert.. Men hvis det virkelig var så stort et uheld, som han har givet udtryk for.. Hvorfor lod de ham så ikke bare ligge, så han kunne blive fundet og Ryan ikke endte med at dukke op her og spørge efter ham?’’ Spurgte Justin mig seriøst og så på mig med et sæt rigtig seriøse øjne, som endnu engang fik mig til at gå i baglås..

Hans ord satte straks tankerne igang.. Og faktisk begyndte jeg at stille det samme spørgsmål som Justin inde i mit hoved.. Hvorfor lod de ham ikke ligge, så alle kunne se, at det var et uheld?.. Hvorfor ledte Ryan efter ham, hvis de ikke havde flyttet liget?.

Justin rejste sig fra sofaen og jeg fulgte ham med mit blik i hver eneste bevægelse han lavede imens han så ned på mig.

’’Det kan godt være, at han røg ned i de glasskår ved et uheld.. Men Jamie får fjender, hvis det rygtes, at det faktisk viser sig, at han havde fat i ham og lod ham blive fundet, så alle kunne se, at det var et uheld.. I denne her verden er der ikke noget der hedder uheld. Man er ikke en svagpisser og man tager ansvaret for det man er skyld i, da det gør folk mere og mere bange for en.. Så derfor kunne Jamie ikke lade ham blive fundet.. Derfor skilte han sig af med liget, så han kunne fremstå som ham der slog ham ihjel med fuldt overlæg og skilte sig af med ham..’’

’’.. Bedøm selv hvad du mener er værst.. At dræbe eller skille sig af med et lig for at få endnu mere respekt fra andre..’’ Afsluttede Justin sine meget tankefulde ord og så bare ned på mig, som ikke havde ét eneste ord tilbage. Faktisk havde jeg kun frygt og en masse spørgsmål til Jamie, som jeg ikke turde stille..

’’Se.. Hvis det ikke var for Jamie havde du allerede set det.. Den Molly jeg kender er ikke så dum, at hun tror på, at Jamie er helt uskyldig og aldrig får beskidte hænder.. Men hun har måske allerede forladt jordens overfalde efterhånden?’’ Sagde Justin køligt og en smule spydigt før han vendte sig om og gik op imod elevatoren for at gå.

Udover mine mange spørgsmål om alt det Justin sagde, kunne jeg ikke lade vær med at tænke på, hvor meget han egentlig fik af vide, trods det, at han slet ikke var til stede, da det skete.. Men okay, de var jo også brødre, og Justin var venner med de fleste af Jamies venner, så selvfølgelig snakkede de.. Men tænk, at Jamie overhovedet ville blande sin lillebror ind i det her?. Hvis han ikke engang ville inddrage mig i det, hvordan kunne han så få sig selv til at inddrage sin lillebror i det?..

Men uanset hvad, så var det lykkedes Justin at plante usikkerhed og massere af spørgsmål i mit hoved.. Men dem fik jeg nok aldrig svar på, for.. Ja, jeg måtte nok give Justin en lille smule ret.. Jeg var nok lidt bange for Jamie.. Ikke sådan i hverdagen, men når han blev sur og fik pumpet adrenalinen op.. Tænk nu, hvis han fik det, når jeg kom med alle mine usikre spørgsmål.. Og ville det så ikke også gå udover Justin?..

Hvad var Justins mening med det her?. Han vidste, at jeg ikke kunne gøre en skid ved det uden at det ramte enten en af os, eller os begge?.. Jeg var jo lost.. Fanget i et spind af ufattelig meget kærlighed.. Og en masse frygt.. 

_______________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...