Between Brothers (Justin Bieber + Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Er det et problem at være sammen med en fyr i byen og så nogen måneder senere dukke op til en fest, som fyrens brors kæreste?.. Hmm, det kan vi jo spørge Molly på 22 om. Hun har nemlig prøvet det. At finde sammen med den 28 årige Jamie, er noget af det bedste der er sket for hende, mener hun selv. Han er sød og dejlig ved hende, passer godt på hende og behandler hende hver eneste dag som en ægte prinsesse, trods det, at han er lidt en badboy.. Tingene bliver dog bare lidt mere komplicerede, når hun finder ud af, at Jamie faktisk er storebror til 23 årige Justin, som hun for måneder tilbage var sammen med i byen, og som faktisk både bor hos og arbejder for Jamie.. Og endnu mere besværligt bliver det, når Justin er der hele tiden og konstant viser, at han faktisk er rigtig utilfreds med, at hun er blevet kærester med hans bror og begynder at fortælle sandheder om Jamie til Molly. Hvorfor?.. Det må vi jo finde ud af, når vi går igang med at læse ‘’Between Brothers’’

162Likes
1049Kommentarer
586285Visninger
AA

70. ’’Kom Med..’’

 

Location: Jamies lejlighed, Seattle. Dato: Fredag d. 22. September, 2017 Kl. 21.34.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

’’Vi tales ved imorgen.. Elsker dig, baby..’’

’’Ja.. Jeg elsker også dig..’’ Svarede jeg og lød slet ikke som jeg så ud, da jeg svarede Jamie og derefter lagde på.

Det var ikke fordi, at jeg ikke mente det, at jeg så opgivende og lettere frustreret ud.. Nej, det var pga alt den dårlige samvittighed der fyldte mig op indeni, når jeg sad og snakkede med ham, som jeg gjorde hver eneste aften, når Jamie ringede for at sige godnat til mig..

Jeg havde helt opgivet at prøve at slippe den dårlige samvittighed. Faktisk havde jeg vendt den om og istedet prøvet at acceptere den, men shit det var svært, når man inderst inde bare ønskede at være glad.. Men hvordan fanden kunne man være det, når man elskede den ene og var komplet-fucking-hamrende forelsket i den anden?..

Jeg lagde min mobil fra mig idet Jamie lagde røret på, og smed min mobil på sofabordet foran mig. Jeg gned mig i hovedet med begge hænder imens jeg tog en dyb indånding og pustede meget tungt ud. Tv’et der kørte svagt i baggrunden var ret behagelig, da det ikke fik rummet til at virke så tomt og stille, som der egentlig var.. Ja, når man sad her alene, så kunne stilhed og tomhed jo ikke undgå at melde sig, vel?.

Jeg lænede mig tilbage i sofaen og lagde mig igen helt ned imens jeg smed min ene arm over mine øjne. Jeg havde det stadig ret skidt efter igår. Okay, mine tømmermænd havde lagt sig lidt, men slet ikke nok til at føle mig frisk og jeg var 100% sikker på, at det her var en af de der branderter som først gik helt over efter et par dage.. Ja, det var sku ikke som da man var teenager. Der havde man måske tømmermænd om morgenen dagen efter festen og i løbet af dagen fik man det meget bedre.. Gid det blev ved sådan..

Jeg havde dårligt spist noget idag, hvilket langt fra var godt eftersom, at jeg havde været ude og kaste op et par gange, hvor jeg nærmest følte, at jeg blev helt kvalt af alle de gagreflekser, hvor der ikke rigtig kom noget med op.. Det var forfærdeligt at have træng til at kaste op, men intet at kaste op..

Jeg fjernede min arm fra mine øjne, da jeg efter lidt tid, hørte småløbende trin på trappen. Jeg kiggede derover imod og så Justin komme ned oppefra, hvor han havde været oppe i et stykke tid efterhånden.. Hvad han lavede var jeg faktisk slet ikke sikker på. Han var ligesom bare gået derop helt naturligt.. Ja, vi sad sku ikke i lårene af hinanden bare fordi vi opholdte os under samme tag..

Dog havde Justin, trods hans stikbemærkninger til mig i morges, været rigtig sød til at hjælpe mig med mine tømmermænd. Han havde blandt andet været i kiosken og hente nogen kiks og nogen treoer til mig, da han mente, at det kunne hjælpe på det hele.. Bevares, kiksene hjalp da lidt på kvalmen og treoerne fjernede da hovedpinen, men det var langt fra nok.. Eller jo lidt måske?. Det var nok til, at jeg i det mindste kunne lave andet end at ligge i sengen og have så pisse ondt af mig selv.. Det nyttede heller ikke rigtig noget for som Justin havde stukket til mig hele dagen med, så var det jo min egen skyld.. Yup, ingen medfølelse fra ham af, men okay.. Det havde han jo også givet udtryk i morges for, at han ikke havde, så det var der sku ikke meget at sige til..

’’Hva så?’’ Spurgte jeg Justin imens jeg satte mig roligt op i sofaen og fulgte ham hele vejen herhen med blikket, hvor jeg samtidig bemærkede, at han havde sit blik rettet stift imod mig.

’’Kom med..’’ Sagde han helt kort og rakte hånden frem til mig som om, at jeg skulle tage den.

’’Hva?’’ Spurgte jeg og rynkede panden forvirret og så undrende op på ham.

’’Kom’’ Gentog han og kiggede helt afslappet på mig.

’’Hvad skal vi?’’ Spurgte jeg forvirret og rejste mig op fra sofaen.

’’Du skal bare finde nogen sko at tage på og så komme med mig’’ Svarede han og satte først nu et lille smil på læberne, så jeg ikke kunne lade vær med at fnyse imens jeg rystede på hovedet og smilede undrende.

’’Hvor er du dog underlig’’ Sagde jeg kort og med et meget undrende og svagt grin, og bukkede mig ned for at tage min mobil på sofabordet.

’’Hey, lad den ligge..’’ Stoppede Justin mig hurtigt og tog blidt fat i min arm, så jeg igen kiggede undrende på ham og rettede mig op igen.

’’..Det her foregår uden mobiler’’ Fortsatte han kort og sendte mig et svagt smil imens jeg bare rynkede panden og bed mig tænksomt i underlæben, hvilket Justin straks bemærkede og reagerede på, da han smilede lidt bredere med lidt lyd på imens han tog fat om mine hofter og trak mig blidt ind til sig.

’’Du stoler da på mig, right?’’ Spurgte Justin med et virkelig charmerende smil.. Okay, med den sætning og så efterfulgt af det smil der, så vidste jeg sku snart ikke helt!.

’’Det ved jeg snart ikke’’ Svarede jeg tøvende, men mente det selvfølgelig ikke helt bogstavligt. Det kunne Justin også helt sikkert høre eftersom, at han bare grinte svagt og tog mig i hånden og trak mig med op imod elevatoren, hvor vi begge efterhånden havde flere par sko stående.. Ja, egentlig havde jeg mine sko oppe i mit walk in closet, men ærligt, så orkede jeg sku ikke at slæbe dem op og ned derfra altid. Jeg kunne ligeså godt bare have dem stående ved elevatoren.. Og sådan havde Justin det tydeligvis også.

’’Jeg har jo ikke engang gjort mig klar eller noget?’’ Sagde jeg højt imens jeg tog et par sko på og så over imod Justin som kort selv også stak sine fødder i et par sko og derefter vendte sig imod mig.

’’Tro mig, du er helt perfekt lige nu til det vi skal’’ Smilede han skævt og tog min hånd, da jeg havde fået min sidste sko på.

Justin trak mig helt hen til elevatoren som han trykkede på, så den efter få sekunder dingede og åbnede sig. Vi gik sammen ind i den og Justin trykkede på kælderetagen, så dørene kort efter lukkede sig i, så elevatoren kunne køre derned.

Det første der fangede mit blik, da dørene igen åbnede sig, var rækken med Jamies lækre biler, der holdte lige ved siden af Justins lidt ældre og halvslidte bil.

Allerede nu havde jeg regnet ud, at vi skulle ud at køre, og jeg havde egentlig forberedt mig på at skulle gå imod Justins bil nede for enden af rækken med bilerne, men Justin var hurtig og trak mig istedet hen imod Jamies Audi R8.

’’Ej, Justin. Det kan vi ikke. Jamie vil ikke have at nogen kører i den!’’ Indskød jeg hurtigt, da jeg så Justin trække et sæt nøgler op af lommen, som han trykkede på, så bilen bippede kort og blev låst op.

’’Jamie er her ikke’’ Svarede Justin bare selvsikkert og slap min hånd idet vi kom hen til døren der førte ind til passagersædet ved siden af førersædet. Han åbnede døren og så tilbage på mig.

’’Ind’’ Kommanderede han selvsikkert - og faktisk - vildt frækt, hvis jeg skulle være helt ærlig. Så frækt, at jeg ikke kunne lade vær med at smile flirtende og bare makke ret og hoppe ind, så Justin kunne lukke døren efter mig og derefter gå køligt og selvsikkert rundt om bilen, så han selv kunne komme ind på førersædet.

’’Justin, come on. Hvad skal vi?’’ Forsøgte jeg igen at spørge idet han smækkede bildøren og satte nøglen i bilen, så den var klar til start. Han holdte på nøglen og vendte blikket imod mig.

’’Lidt væk fra det hele..’’ Var det eneste han svarede, hvorefter han startede bilen og begyndte at køre imod udgangen af parkeringskælderen..

 

~

Location: Havnen, Seattle. Dato: Fredag d. 22. September, 2017 Kl. 22.07.

 

’’Seriøst, Justin.. Hvad har du tænkt dig?’’ Spurgte jeg spændt og smågrinende imens vi gik ned imellem alle de største og lækreste yachter der lå til kaj i havnen. Ja, det hele virkede så opdelt efter størrelse på bådene, men det kom slet ikke bag på mig eftersom, at jeg havde været her en del gange i mit liv og havde bemærket det stort set hver gang jeg kom herned.. Dog kunne jeg slet ikke regne ud, hvad Justin og jeg skulle her iblandt de allerstørste af dem allesammen.. Og så på denne her tid?. Var det det her han kaldte ’’at komme lidt væk fra det hele?’’..

’’Shit, du er utålmodig. Vent nu og se..’’ Svarede Justin lettere træt, sikkert fordi jeg stort set havde tigget og plaget ham om at fortælle hvad vi skulle hele turen herned.. Men trods hans trætte tone, så var han alligevel ikke for træt af mig til at sætte et lille skævt og selvsikkert smil på læben.

Jeg opgav at spørge mere og fulgte bare med ham med et tungt suk indtil han stoppede op næsten nede for enden af kajen.

’’Vent her..’’ Sagde Justin, da vi stoppede op og han kort så på mig, før han vendte sig imod en virkelig lækker yacht, som han gik helt hen til og kort efter sprang ned på nede ved bagenden, hvor der var et slags soldæk.

 

 

’’Ej, hvad laver du, Justin?. Du kan sku da ikke bare gå ind på andres både’’ Sagde jeg hurtigt og tog et skridt nærmere yachten, så jeg ikke skulle råbe det op og risikere at nogen forkerte mennesker hørte mig.

Justin så op på mig nede fra soldækket på yachten og udstødte et kort grin.

’’Tænk dig nu om, Molly.. Hvis båd tror du det er?’’

Han så afventende på mig med et selvsikkert smil og et svagt løftet øjenbryn og bare ved at se hans blik, gik det op for mig.. Hvorfor fanden havde jeg ikke set den komme?. Det var Jamies!.. Men okay!. Til mit eneste forsvar, så havde Jamie aldrig nævnt en yacht for mig, så hvordan fanden skulle jeg vide, at han havde investeret nogen af sine penge i sådan en?.. Plus, jeg havde det ret skidt idag pga de tømmermænd, så min hjerne tænkte hverken hurtigt eller klart!.

Det var tydeligt at se på Justin, at han kunne se, at jeg fangede den eftersom, at han igen udstødte et lille grin og smilede kækt.

’’Kom herned’’ Sagde han roligt og viftede lidt med hænderne som en ekstra hentydning til, at jeg kunne komme ned til ham på dækket, som var godt og vel en halv meter længere nede end selve kajen.

Jeg smilede med lidt lyd på og gik hen til kanten, hvor Justin rakte sine hænder op imod mig, som en ægte gentleman, og hjalp mig ned på soldækket ved at gribe fat i mig idet jeg sprang ned fra kajens kant.

’’Tak’’ Smilede jeg sødt til Justin, som gengældte mit smil imens jeg kort kiggede rundt.

’’Ja, du kan vel godt forstå, hvorfor det er ligemeget med at gøre sig klar, når vi bare skulle herned, ikke?’’ Spurgte Justin efter en kort stilhed, og fik mig straks til at se op på ham igen.

’’Jo, måske.. Men hvad skal vi lave her?. Bare slappe af?’’ Spurgte jeg roligt og så spørgende på ham, der nikkede kort.

’’Jeg sagde jo, at vi skulle lidt væk fra det hele, ikke?’’ Smilede han skævt og vendte sig om og gik hen imod indgangen til resten af yachten, hvilket jeg kunne regne ud at det var, eftersom, at der kun var én dør og hverken trapper eller andre ting der kunne give adgang til resten af båden fra soldækket her..

’’Hvis du med lidt væk mener fra lejligheden, så jo’’ Smågrinede jeg imens Justin satte en nøgle i døren og derefter trykkede en kode på et lille tastatur med tal, så døren bippede, hvorefter Justin drejede på nøglen og låste døren op. Selvfølgelig var der da ekstra sikring på den dør.. En klassisk Jamie-ting..

’’Jeg mener faktisk helt væk.. Både fra lejligheden og fra byen’’ Smilede Justin idet han holdte døren for mig og kiggede tilbage på mig.

’’Fra byen?. Har du tænkt dig at sejle denne her?’’ Spurgte jeg målløst imens jeg gik ind igennem døren og hurtigt vendte mig om imod Justin som fulgte efter mig indenfor og lukkede døren. Jeg fik kuldegysninger i hele kroppen eftersom, at her var dejlig behagelig varmt, trods det lettere kølige aftenvejr udenfor.

’’Det var planen’’ Smilede Justin skævt og gik forbi mig og videre igennem båden, hvor jeg selvfølgelig fulgte efter op af nogen trapper uden at sige en eneste lyd mere..

Vi gik ned af en gang og videre op af nogen andre trapper, så vi til sidst endte i det rum, hvor man sejlede båden.. Kaldte man det ’’broen’’ på rigtig sejlersprog?.. Nå, fuck det..

Justin gik hen til instrumentbrættet, som virkede ret moderne og stillede sig op ved det hvide rat.. Ja, ligefrem et ror ville jeg ikke kalde det. Det lignede mest et rat der sat i en bil eller noget..

Justin trak endnu en nøgle frem og satte den til instrumentbrættet og drejede på den, så hele yachten brummede lidt. Jeg mærkede, at mit hjerte begyndte at banke og jeg tøvede på ingen måder med at spørge..

’’Kan du godt styre sådan en stor båd?’’ Spurgte jeg målløst og gik hen til ham. Han smilede smørret til mig imens han trak et håndtag tilbage imod sig selv, så yachten begyndte at bevæge sig. Jeg kiggede kort ud af vinduerne og så, at vi bakkede, og så så tilbage på Justin, som bare stod og kiggede selvsikkert og smilende på mig.

’’Jeg har i hvert fald prøvet det en del gange efterhånden’’ Svarede Justin mig med et skævt smil og kiggede frem for sig imens han skubbede håndtaget frem og derefter drejede skarpt på rattet, så båden drejede sig imod venstre, hvor jeg ud af forruderne kunne se det åbne hav lige frem for os.  

Jeg kunne ikke lade vær med at smile lidt, da Justin fik yachten lidt mere op i fart og gav mig bevis på, at han kunne sejle den her båd fejlfrit.. Ja, jeg valgte bare at stole på ham og slet ikke stille spørgsmål til hans sejlerevner. Jeg mener, hvis han sagde, at han kunne, så kunne jeg vel ikke andet end at stole på det?..

Jeg tog en dyb indånding og så mig lidt omkring og fik øje på en fastgjort stor stol lidt bagud fra instrumentbrættet, hvor jeg ellers stod lige ved siden af Justin. Jeg vendte mig om og valgte istedet at sætte mig hen på stolen og bare se til, at Justin sejlede os længere og længere ud på havet.. Ud i mørket..

Jeg blev faktisk ret imponeret. Tænk, at Justin kunne sejle sådan en stor båd.. Ærligt, så var det faktisk ret frækt!. Ja, hvor underligt det så end lød, så havde jeg et eller andet for fyre bag et rat. Om det var en knallert, bil eller.. Nå ja, en båd, så syntes jeg, at der var noget vildt sexet over dem..

Jeg fnes meget svagt og ukontrolleret ved tanken, men dog ikke så svagt, at Justin ikke bemærkede det, eftersom, at han så tilbage på mig og begyndte at smile virkelig charmerende, da han så mig bide mig svagt i underlæben for at skjule det flirtende smil der sad fast på mine læber og som var umuligt at skjule selv med et bid i læben..

’’Hvad er der?’’ Spurgte han og løftede svagt det ene øjenbryn.

’’Ikke noget..’’ Startede jeg lidt smågrinende og rystede på hovedet.

’’..Der er bare noget over det, når en fyr er bag et rat..’’ Fortsatte jeg og hoppede ned fra stolen igen og gik hen imod ham uden at bryde vores øjenkontakt.

’’..Det gør ham virkelig mandig at se på’’ Flirtede jeg for groft videre og stillede mig tæt op af ham og lod min hånd glide op af hans bryst udenpå hans hvide T-shirt. Justin smilede bare virkelig charmerende og fugtede kort sine læber.

’’Hvor længe skal vi være her?’’ Spurgte jeg hviskende og kælede blidt videre op af hans kraveben og skulder.

’’Glem alt om at komme i land foreløbigt, babe!’’ Brummede Justin tændt og gav mig de vildeste sommerfugle i maven bare ved synet af det blik han sendte mig..

-Nøj, hvor blev jeg pludselig utålmodig.. Kunne vi ikke bare slukke motoren nu?.. 

_____________________________________________________

Et lille søndagskapitel :) Håber i kunne lide det? :)

Det første der kommer til at ske efterfølgende er vel indelysende efter den slutning på kapitlet,

men hvad tror i ellers der kommer til at ske i fremtiden?. Vil gerne høre, hvad i tror :D 

 

Massere af krammere herfra :) 

Næste kapitel er ude snart :) 

-NetteC

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...