Between Brothers (Justin Bieber + Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Er det et problem at være sammen med en fyr i byen og så nogen måneder senere dukke op til en fest, som fyrens brors kæreste?.. Hmm, det kan vi jo spørge Molly på 22 om. Hun har nemlig prøvet det. At finde sammen med den 28 årige Jamie, er noget af det bedste der er sket for hende, mener hun selv. Han er sød og dejlig ved hende, passer godt på hende og behandler hende hver eneste dag som en ægte prinsesse, trods det, at han er lidt en badboy.. Tingene bliver dog bare lidt mere komplicerede, når hun finder ud af, at Jamie faktisk er storebror til 23 årige Justin, som hun for måneder tilbage var sammen med i byen, og som faktisk både bor hos og arbejder for Jamie.. Og endnu mere besværligt bliver det, når Justin er der hele tiden og konstant viser, at han faktisk er rigtig utilfreds med, at hun er blevet kærester med hans bror og begynder at fortælle sandheder om Jamie til Molly. Hvorfor?.. Det må vi jo finde ud af, når vi går igang med at læse ‘’Between Brothers’’

162Likes
1049Kommentarer
584654Visninger
AA

7. Klar Til Byen.

 

Location: Mollys lejlighed, Seattle. Dato: Lørdag d. 22. Juli, 2017. Kl. 19.54.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

’’Men.. Jeg forstår bare ikke helt?.. Hvorfor inviterede du så også Justin?’’

’’Fordi nu havde vi lige haft en samtale om at prøve at tale ordentligt sammen og jeg ville gerne vise, at jeg mente det, ved at invitere ham med i byen..’’ Svarede jeg Becca, som jeg havde på facetime på min macbook, som jeg havde sat på kogeøen i mit lille køkken, hvor jeg selv sad og var ved at ligge makeup foran mit lille spejl jeg kunne stille på bordet. Ja, sådan noget gjorde vi altid, hver gang vi skulle i byen. Det var meget hyggeligere at have en med på sidelinjen at snakke med, når man gjorde sig klar.

’’Helt ærligt, Molly. Tror du selv, at i kan blive venner?’’ Spurgte Becca ind i skærmen, så det lignede at hun kiggede på mig, hvorefter hun flyttede blikket og fortsatte med at tage mascara på.

’’Jeg ved det ikke, Becca, men hvad jeg ved er, at jeg ikke gider den dårlige stemning altid pga, at jeg er sammen med Jamie og engang har været sammen med Justin en enkelt gang’’ Svarede jeg hende roligt.

Becca vidste, at der var dårlig stemning imellem Justin og jeg pga, at vi engang havde været sammen og fordi jeg nu var sammen med hans bror, men hun vidste ikke det som ham og jeg havde talt om igår. At han faktisk havde siddet og gerne ville ringe til mig tit efter den aften.

Godt nok var Becca min bedste veninde, men når jeg mærkede efter indeni kunne jeg bare mærke, at det ikke var lige nu, at jeg skulle fortælle hende hvad han havde sagt. Mest fordi, at det ikke gjorde mig sikker på en skid andet end, at han gerne ville have haft set mig igen. Det beviste jo ikke en skid. Han kunne ligeså godt bare tale om sex i den sammenhæng og ikke om noget mere seriøst.

Han var sku virkelig svær at læse. Det var som om, at jeg kunne se på ham, at han havde rigtig mange ting i hovedet, men jeg kunne ikke lure hvad det var. Måske var det også bare bedst at lade vær?.. Men det gjorde mig nysgerrig.. Virkelig meget endda!.

’’Du har stadig ikke fortalt Jamie, at du og Justin?..’’

Jeg rystede på hovedet og tog en lille dyb indånding.

’’Nej, og det har jeg heller ikke tænkt mig. Det er fortid og det skal ikke ødelægge noget imellem Jamie og jeg’’

’’Hvad hvis Justin en dag selv siger det?. Teknisk set kunne det jo ske i aften.. Hvis han får lidt for meget at drikke?’’

’’Han siger ikke noget, Becca. Godt nok kender jeg ikke Justin særlig godt, men jeg tænker ikke, at han er så dum at risikere, at Jamie bliver sur og ender med at smide ham ud. Husk på, at Justin bor hjemme hos Jamie’’  Svarede jeg rimelig selvsikkert, men fik alligevel en lille ubehagelig følelse i maven ved tanken om: Hvad nu hvis han sagde det?..

’’Tror du Jamie kunne finde på at smide ham ud for det?’’ Spurgte Becca og kiggede afventende på mig igennem computerskærmen.

’’Jeg ved det ikke. Jeg ved heller ikke om han ville slå op med mig, hvis det var, men jeg tør alligevel ikke tage den chance.. Og det er jo også så længe siden nu, og det var et pisse ligegyldigt knald på et klubtoilet’’ Svarede jeg ærligt og lukkede min mascara sammen og lagde den på bordet ved siden af mig.

’’Ja okay. Hvis du har det sådan..’’ Svarede Becca afslappet og smilede et roligt smil.

’’Det har jeg’’ Svarede jeg selvsikkert og nåede ikke at sige meget mere, før det ringede på min ringklokke, så jeg kiggede mig over skulderen og over imod min hoveddør.

Min lejlighed var meget lille.. Ej, man kunne selvfølgelig være her og man kunne sagtens bo 2 mennesker her, men så heller ikke flere. Mit køkken var nærmest større end min stue. Faktisk var der kun plads til et tv med en lille skænk under, et bord, en sofa og så en rumdeler-reol omme bag sofaen lige ved siden af døren ind til mit soveværelse, hvor jeg havde en dobbeltseng, 2 natborde og et 3-dørs hvidt klædeskab, hvor døren i midten var et stort spejl.

I stuen havde jeg en lille bitte altan, som man kunne komme ud på igennem døren ved siden af tv’et og næsten lige bag min hoveddør, som var ovre i køkkenet, var døren ud til mit lille toilet med toilet, bad og håndvask – selvfølgelig. Alt i alt, så var det okay for mig. Småt men hyggeligt..

 

 

’’Hvem kommer?’’ Spurgte Becca lettere undrende.

’’Det ved jeg ikke’’ Svarede jeg og rejste mig fra den ene af mine 2 hvide barstole og gik over til hoveddøren.

Jeg tog i døren og ude på den anden side stod en ung fyr i – måske – midten af 20’erne, med grønt tøj og grøn cap på og med en sort æske i hænderne.

’’Jeg har en pakke til Molly Parker?’’ Sagde han spørgende og kiggede afventende på mig.

’’Ja, det er mig?’’ Svarede jeg og fik et hurtigt nik fra ham, som i det næste rakte mig æsken med et venligt smil.

’’Rigtig god aften’’ Sagde han afsluttende og forsvandt derefter ned af trapperne med småløbene skridt.

’’Tak’’ Svarede jeg sådan lidt for mig selv, da han var hurtig væk. Jeg trådte et skridt tilbage og lukkede hoveddøren og bevægede mig over til kogeøen, hvor jeg så Becca vente spændt.

’’Hvad har du fået?’’ Spurgte hun spændt.

’’Jeg ved ikke hvad, men jeg kan næsten gætte fra hvem’’ Svarede jeg lettere sarkastisk ved mit ’’næsten’’ og satte æsken foran mig og tog roligt fat i det mørkegrå bånd der var snoet pænt om æsken og havde et lille kort siddende fast inde omkring sløjfen.

Jeg trak kortet af båndet og åbnede det, hvor en lille håndskrevet tekst stod..

’’Tænkte at du ville se bragende godt ud i denne her i aften’’

Jeg tog en dyb indånding og lukkede kortet sammen og lagde det ved siden af æsken, som jeg sådan set kun manglede at løfte låget på, så jeg kunne se hvad der gemte sig dernede.

Jeg løftede låget og så i det samme 2 små æsker ligge ovenpå noget sort stof. Jeg åbnede først æskerne og så i den ene nogen flotte øreringe som skulle hænge i ørerne, og i den anden, et sort armbånd med diamanter som var kvadratisk placeret et sted.

’’Ej, hvor er det flot!’’ Lød det fra Becca som lød temmelig begejstret over det jeg tog op af æskerne.

’’Mmm’’ Mumlede jeg bare og lagde det fra mig og tog fat i det sorte stof og løftede det ud af æsken, så jeg blev klar over, at det var en kjole.

’’Meget kan man sku sige om Jamie, men han har fandme god smag!’’

Beccas lille bemærkning fik mig til at smile med lidt lyd på og kigge ned på hende imens jeg holdte kjolen op foran mig.

’’Hvorfor skal han give mig alle de gaver?’’ Småsukkede jeg og satte mig ned på den ene barstol igen foran mit spejl og lod mine arme falde ned i skødet på mig selv med kjolen omkring dem.

’’Hvorfor kan du ikke bare nyde det og være glad for dem?’’ Spurgte Becca lidt grinende og kiggede en smule dumt på mig, som om, at jeg ikke havde en skid at klage over.

’’Fordi det giver mig dårlig samvittighed hver eneste gang han køber noget til mig’’ Svarede jeg ærligt.

’’Han har jo råd til det, ikke?’’ Svarede Becca selvsikkert.

Ja, sådan var hun. Det var meget sjældent, at jeg så hende få dårlig samvittighed over noget. Og da i hvert fald slet ikke over at folk valgte at give hende nogen ting, så faktisk kunne jeg godt forstå, hvorfor hun ikke forstod mig i denne her situation. Men hun havde på den anden side heller aldrig prøvet at være kærester med en millionær, som ville give hende hele verden, hvis hun bare bad om det.. Det havde jeg, og det var slet ikke så sjovt som man skulle tro.. Ikke når det gjaldt penge i hvert fald.

 

~

Location: Monkey Loft, Seattle. Dato: Lørdag d. 22. Juli, 2017. Kl. 22.27.

 

Monkey Loft?. Ikke det mest prangende sted i verden, men for os – mine venner og jeg – betød det ikke en skid. Vi kom her tit og kendte de fleste bartendere og dørmænd. Mest af alt lignede det en karaoke-bar, men det var det dog ikke. Nogengange havde vi faktisk siddet og snakket med bartenderne i baren og spurgt om de ikke snart skulle snakke med chefen om at opgradere stedet lidt, men nej. Bartenderne svarede altid det samme. Chefen var gammeldags og havde ønsket det sådan her lige siden han åbnede. Lidt slidt og undergrundsagtigt, men fedt.

Vi var netop blevet lukket indenfor og her var allerede en del mennesker. Ikke propfyldt, men nok til at man skulle zigzagge igennem mængderne for at komme frem til det bord vi havde bestilt. Man kunne vel kalde det V.I.P området eftersom, at man skulle betale for at sidde der?. Det var godt nok ikke meget man skulle betale, men nok til at folk hellere tog de andre og gratis pladser omkring i klubben end det her område med lædermøbler og glasbord.

’’Hey, Molly?. Din store kærlighed er allerede kommet’’ Lød det fra Mason som gik med en arm om mine skuldre og allerede var småstiv ved alle de drinks han havde snuppet på vejen herhen, hvor vi alle mødtes ude foran. Dog ikke Justin og Jamie, som åbenbart havde valgt at gå indenfor.. Måske havde det noget jeg gøre med, at vi aftalte at mødes ude foran kl. 22.00 og ikke sådan 20 minutter over, hvor mig og pigerne kom slentrende?.

Jeg kiggede op på Mason og fulgte hans blik igennem alle menneskerne og fik til sidst øje på Jamie, som stod sammen med Justin og en 3-4 andre gutter. Undskyld mig?. Havde han inviteret flere med?.

Der gik få sekunder efter min tanke før Jamies blik ramte mig et kort øjeblik, hvorefter han vendte blikket tilbage på drengene, som kort efter gik væk fra Jamie og Justin.

Jeg slap mit greb omkring Masons ryg, som også slap mig og gik så roligt hen imod Jamie, som gav mig elevatorblikket.

’’Hvem var det?’’ Spurgte jeg roligt Jamie, da jeg nåede helt over til ham og hintede imod drengene. Jeg havde dog en mistanke, da nogen af dem virkede en anelse bekendte fra igår, men hvordan skulle jeg ellers spørge ind til det?. Lige nu havde jeg i hvert fald ikke andre måder at gøre det på.

’’Bare nogen af drengene’’ Svarede Jamie og gled blidt sin ene hånd op af min nøgne arm.

’’Har du inviteret..’’

’’De holder sig i baggrunden, baby.. Jeg skal altid have backup med mig, okay?’’ Afbrød Jamie mig køligt, men roligt, som om, at han vidste hvad jeg ville spørge om.

Jeg kiggede ham lidt i øjnene før jeg valgte bare at nikke og smile afslappet. Jeg kunne selvfølgelig ikke bestemme om hans venner skulle være her, hvis de ikke sad sammen med os. Ikke at det gjorde noget, men nu havde jeg lige haft en snak med mine egne venner, som var indstillet på, at det bare var os. De stillede allerede spørgsmål fordi jeg havde inviteret Justin med, så hvis jeg pludselig kom og sagde, at Jamie havde inviteret sine venner, så ville jeg ikke blive fri for spørgsmål hele aftenen. Måske ville nogen af dem også føle at aftenen var ødelagt, og det ville jeg ikke risikere..

Jeg kiggede lidt til siden, da jeg fornemmede et svagt stirrende blik, og fik hurtigt øjenkontakt med Justin.

’’Hey, Justin’’ Svarede jeg roligt og sendte ham et roligt smil i håb om, at det ville gøre ham mindre anspændt. For det kunne jeg hurtigt mærke, at han var. Ja, han var nærmest ligeså anspændt nu, som da han sagde ja til at tage med i aften.

Det var faktisk slet ikke sjovt at se ham sådan, når jeg tænkte på, at første gang jeg mødte ham, var han langt fra anspændt. Tværtimod faktisk.. Jeg ville meget hellere se ham afslappet og selvsikker end det her.

’’Hej’’ Svarede Justin mig bare og sendte et svagt lille nik med hovedet.

’’Du kan bare sætte dig ned sammen med de andre, hvis det er?. Vi har reserveret de her siddepladser til os’’ Sagde jeg kort og vendte kort blikket over skulderen, for at hentyde til der hvor de andre havde sat sig og var i fuld gang med at bestille drinks til os allesammen.

Justin nikkede bare og gik forbi mig for at sætte sig hen til de andre..

’’Næste gang bestemmer jeg, hvor vi skal hen’’ Indskød Jamie, så han hurtigt fik vendt mit blik op på ham igen.

’’Brokker du dig?’’ Spurgte jeg ham med et lille skævt smil og tog et skridt imod ham og kørte mine hænder op af hans arme.

’’Ja.. Da du sagde vi skulle i byen, så regnede jeg sku ikke lige med noget der kunne forveksles med en bodega’’ Svarede Jamie køligt og virkede ret ærlig. Dog smilede jeg bare og gav ikke så meget for, at han nok hellere ville et lidt dyrere sted hen.

’’Du kunne bare være blevet hjemme så’’ Sagde jeg flabet og bed mig lidt i underlæben.

’’Såså’’ Svarede han og lod sin ene hånd glide fra min hofte og ned på min ene balle, som han gav et godt klem. Jeg smilede flabet til ham og stillede mig lidt op på tæer - trods det, at jeg havde høje sorte sko på, som matchede kjolen – og placerede et dejligt kys på hans læber.

 

 

Jamie trak sig lidt efter kysset og stødte sin pande til min imens han kiggede ned imellem os, hvor der ikke var så meget plads eftersom, at vi stod ret tætte.

’’Du klæder virkelig den kjole der’’

Hans søde kompliment fik mig til at smile sødt, men samtidig skyllede en smule dårlig samvittighed indover mig.

’’Du skal ikke blive ved med at købe alle de gaver til mig’’ Sagde jeg roligt og kærligt, men kiggede ham i øjnene med et blik, så han kunne se, at jeg faktisk mente det. Dog påvirkede det ham ikke rigtig, kunne jeg se, da han bare smilede lettere flabet.

’’Det er ligeså meget for min egen skyld’’

Først rynkede jeg panden lidt over hans svar, men da hans hentydning hurtigt gik op for mig bredte der sig et skævt og smørret smil på mine læber.

’’Nå, så det er af rene egoistiske grunde, at jeg får denne her kjole?’’ Spurgte jeg ham og løftede flabet mit ene øjenbryn.

’’Selvfølgelig, hvad havde du regnet med?’’ Svarede han hurtigt og rynkede panden lidt uden at droppe sit flabede smil. Jeg grinede lidt og rystede lidt på hovedet af ham og stillede mig igen lidt op på tæer for at nå hans læber, som jeg gav et kort kys.

’’Tak’’ Hviskede jeg kærligt og taknemmeligt efter det første kys og placerede derefter endnu et kys på hans læber.

’’Det var så lidt, baby’’ Svarede han kort imellem det andet og tredje kys, som udviklede sig til et intenst og dejligt tungekys.. 

____________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) - Det bliver nok først imorgen aften, at kapitlet kommer ud, da jeg har rigtig travlt allerede for morgenstunden af :) 

 

Hvad synes i om historien indtil nu?. :) 

Tror i at der kommer til at ske noget særligt til denne her fest eller springer vi bare til ''vågner op med tømmermænd''? :D 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...