Between Brothers (Justin Bieber + Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Er det et problem at være sammen med en fyr i byen og så nogen måneder senere dukke op til en fest, som fyrens brors kæreste?.. Hmm, det kan vi jo spørge Molly på 22 om. Hun har nemlig prøvet det. At finde sammen med den 28 årige Jamie, er noget af det bedste der er sket for hende, mener hun selv. Han er sød og dejlig ved hende, passer godt på hende og behandler hende hver eneste dag som en ægte prinsesse, trods det, at han er lidt en badboy.. Tingene bliver dog bare lidt mere komplicerede, når hun finder ud af, at Jamie faktisk er storebror til 23 årige Justin, som hun for måneder tilbage var sammen med i byen, og som faktisk både bor hos og arbejder for Jamie.. Og endnu mere besværligt bliver det, når Justin er der hele tiden og konstant viser, at han faktisk er rigtig utilfreds med, at hun er blevet kærester med hans bror og begynder at fortælle sandheder om Jamie til Molly. Hvorfor?.. Det må vi jo finde ud af, når vi går igang med at læse ‘’Between Brothers’’

162Likes
1049Kommentarer
584750Visninger
AA

11. ’’Jeg Sagde Det Jo..’’

 

Location: Jamies lejlighed, Seattle. Dato: Tirsdag d. 25. Juli, 2017. Kl. 11.10.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

Jeg satte mig ned på sengen, helt lamslået i mit udtryk efter at have smækket døren ind til soveværelset. Hørte jeg virkelig rigtigt?. Og så jeg virkelig rigtigt?.

Jeg kiggede op i loftet, tog en dyb indånding og kørte mine hænder nedover ansigtet imens jeg pustede ud igen og vendte blikket ud af de store panoramavinduer som viste kæmpe udsigt udover byen, og altanen.

Jeg mærkede på mine hænder, at jeg faktisk var begyndt at ryste en smule. Men okay, det passede også meget godt til hvordan jeg havde det lige nu. Virkelig rystet.. Og måske også en lille smule bange?.. Ej, jeg kunne ikke lyve overfor mig selv. Jeg var bange! Med 100% sikkerhed!. Ikke skrækslagen, men en del frygt havde bredt sig i min krop efter det jeg så og hørte.

Jeg fattede det slet ikke. Hvordan kunne Jamie være sådan?. Sådan havde jeg aldrig oplevet ham før, og jeg havde aldrig troet, at han overhovedet kunne få sig selv til at true et andet menneske.. Et menneske som i forvejen lå ned og som lignede en der allerede havde fået et par på hovedet?. Var det også Jamie?.

Jeg lukkede øjnene og pustede tungt i håb om, at det ville få mig selv lidt mere i ro. Men hvad havde jeg regnet med?. Selvfølgelig hjalp det ikke en skid.

Lige nu.. Udover at føle mig virkelig meget i chok, så følte jeg mig også virkelig dum og naiv. Han havde virkelig været god til at skjule det her. På intet tidspunkt i den tid jeg havde kendt ham, havde jeg anset ham for at være.. Kunne man sige ’’ond’’?. Det skar mig i hjertet at plante ordet ’’ond’’ på Jamie, men det han lige sagde til den gut.. Det var ondt. Virkelig ondt!. At true indirekte med at slå hans far ihjel?. Det var jo meget mere end ondt, hvis det skulle være helt rigtigt..

Kendte jeg ham overhovedet?. For mindre end 14 dage siden sad han nede i stuen og kiggede mig i øjnene og lovede mig, at den person han havde vist mig, det var den person han virkelig var, trods det, at han havde glemt at fortælle mig den lille detalje om at han havde massere af penge til at tørre røv i.. Men det var jo løgn!. For den person var slet ikke ond ved andre mennesker!. Tværtimod, så havde jeg fået indtrykket af, at han bare var en stille og rolig fyr, som aldrig kunne finde på sådan noget, trods det at han var lidt hård til tider..

’’Jeg sagde det jo..’’

Jeg gispede kort og vendte straks blikket over imod værelsesdøren, hvor jeg først nu så og hørte Justin komme ind på værelset og lukke døren roligt efter sig. Tænk, jeg havde slet ikke hørt ham åbne døren til at starte med.. Men okay, jeg var også rimelig langt væk og meget forstyrret af mine egne tanker, så det var måske ikke så mærkeligt.

’’Hvad sagde du?’’ Pustede jeg svagt opgivende og vendte blikket væk fra Justin og ud imod udsigten.

’’At du ikke har den fjerneste idé om, hvem han er..’’ Svarede Justin og stillede sig op midt på gulvet lige foran mig, så han tog udsigten fra mig.

Jeg mærkede tårerne for alvor trænge op i mine øjne og der gik heller ikke mange sekunder, før den første gled ned af min kind.

’’Oh, fuck..’’ Pustede jeg over mit eget gråd og rejste mig fra sengen imens jeg tørrede den ene tåre væk.. Men det gjorde bare, at den næste sneg sig ud og nedover min kind.

’’Hvordan har jeg kunne overse det?.. Jeg føler mig fandme så dum lige nu!’’ Udbrød jeg frustreret, men dog med en pæn knækket stemme, så ordene virkede meget svage, da de kom ud.

’’Du er ikke en første der har det sådan..’’

Jeg vendte mig om og kiggede straks på Justin, som stod med hænderne i lommen og bare kiggede på mig med et lettere ulæseligt blik. Jeg rynkede panden lidt og idet føltes det som om, at Justin læste mine tanker, da han straks begyndte at uddybe.

’’Jamie fortæller aldrig åbenlyst om sit business. Folk fatter det først, når de står midt i det og ikke kan komme ud af det igen..’’ Forklarede Justin med så korte ord, at jeg var nødt til at stille spørgsmål.

’’Og hvad går hans ’’business’’ så ud på?’’ Spurgte jeg og snøftede kort imens jeg holdte mine øjne fast på Justin, som tøvede lidt, men dog til sidst valgte at åbne munden.

’’Folk kommer til ham for at låne penge, da mange af dem, som dig, tror at Jamie er den glade giver og hjælper hvor han kan.. Men når først det er sket, så kommer de aldrig ud af det igen.. Der kommer renter på hver eneste dag og på no time ender de med at skylde 4 gange så meget som de startede med at låne.. Og så har han hele byens stofmarked i hænderne’’

Justins forklaring gik rent ind og efter det jeg havde set Jamie stå og gøre med fuldt overlæg lige før, så kunne jeg intet andet end at tro på ham. Hvorfor skulle han også pludselig stå og lyve overfor mig?.

’’Så det er sådan han har tjent alle sine penge?’’ Spurgte jeg helt lamslået og med en kæmpe knude i maven, da det så småt var gået op for mig, at Jamie hverken var et af guds bedste børn eller havde et helt almindeligt firma, hvor han tjente sine penge på ærlig vis, som jeg i første omgang havde troet fuldt og fast på.

’’Ja..’’ Svarede Justin helt køligt uden at tage blikket fra mig ét eneste sekund.

Jeg lukkede øjnene og sukkede tungt imens jeg tog mig til hovedet og vendte siden lidt til Justin.

’’Hvorfor har jeg ikke set det her noget før?’’ Spurgte jeg lavt og gned tårerne væk fra mine øjne og kinder.

’’Fordi Jamie indtil nu har sørget for, at du kun er her i weekenderne, hvor han, kan man sige, holder fri og sjældent laver alt det her’’ Svarede Justin helt roligt, men stadig køligt.. Og måske en smule anspændt også?. Nå, ligemeget.

Jeg begyndte pludselig at tænke tilbage. Nærmest helt tilbage fra start og så fremad for at se om jeg kunne finde noget der pludselig gav mening med alt det her Justin sagde. Noget der kunne hentyde til, at alt det her virkelig var rigtigt.. Og så slog det mig pludselig!.

’’Den fest. I lørdags.. Der hvor den fyr ragede på mig og i tog ham med ud bagved?.. Jamie sagde bagefter, at i bare tog en snak med ham, men hans venner kom aldrig tilbage.. Var det rigtigt det Jamie sagde?’’ Spurgte jeg hurtigt Justin og snøftede svagt imens jeg kiggede nærmest stirrende på ham for at se hver en mine han lavede.

Han var stille i et pænt stykke tid imens han bare stod og kiggede mig i øjnene.. Indtil han rystede lidt på hovedet og jeg fik en kæmpe knude i maven.

’’Hvad skete der?’’ Spurgte jeg med en lettere svag og grådkvalt stemme og mærkede at tårerne igen begyndte at presse sig på.

’’Jamie gennembankede ham..’’ Svarede Justin helt kort.

’’Og hvad skete der så?’’ Spurgte jeg med hårdt bankende hjerte og en form for frygt i øjnene.

’’Jamie bad drengene om at køre ham ud på en øde landevej og lade ham gå hjem’’ Svarede Justin helt kontrolleret imens jeg nærmest fik kramper i maven bare ved at høre det.

’’Shit..’’ Småhviskede jeg grådkvalt og tog mig til hovedet imens mit hjerte dårligt kunne følge med i alle de slag som det slog i sekundet.

’’De gjorde det ikke..’’

Jeg hørte hans stemme og sætning inde i mit hoved et par gange før jeg kiggede op på Justin med et undrende blik, som Justin straks fangede.

’’Da drengene kom tilbage – i var gået på det tidspunkt – der fortalte de mig, at de havde kørt ham på hospitalet istedet og havde droppet ham ude foran det istedet for der hvor Jamie bad dem om at køre ham hen.. Hvis Jamie finder ud af det går han amok..’’ Forklarede Justin og ved hans sidste sætning, hvor han sendte mig et seriøst blik, forstod jeg straks, at det var en hentydning om, at jeg ikke skulle sige det til Jamie.. Så jeg nikkede forstående, men meget svagt og med en klump i halsen.

’’Overlevede han?’’ Spurgte jeg Justin, som kort efter gav mig endnu en knude i maven ved bare at trække på skuldrene.

’’Shit’’ Hviskede jeg igen og tog mig til hovedet imens tårerne endnu engang pressede sig på.. Hvis de drenge havde gjort hvad Jamie havde sagt, så var han sku da 100% død nu!.. Tænk, at Jamie med fuldt overlæg var klar på at slå en ihjel for så lille en ting?.. Det gjorde mig faktisk virkelig bange at tænke på og frygten for at høre, at han faktisk havde gjort det, voksede som en i helvede i min krop..

’’Det var det jeg sagde, Molly. Jamie er ikke for sjov. Han er farlig og han mener det seriøst, når han truer nogen med noget..’’

Jeg pustede tungt og kiggede ned i gulvet med krydsede arme imens jeg ikke rigtig vidste, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Det var virkelig ikke sjovt at høre alt det her som Justin fortalte.. Hvorfor var det i det hele taget også ham der kom?. Hvorfor ikke Jamie?..

’’Hvorfor kom du egentlig herind?’’ Spurgte jeg svagt og kiggede straks op på Justin efter en lang stilhed og med svage tårer ned af kinderne.

’’Jamie bad mig om at gå efter dig..’’ Svarede Justin kort efter.

Jeg mærkede straks en skuffet følelse i kroppen. Både fordi Jamie valgte at sende Justin istedet for at komme og snakke med mig selv, men også fordi, at den eneste grund til at Justin faktisk kom herind til mig var fordi Jamie havde bedt ham om det. Så var han ikke kommet, hvis Jamie ikke havde sagt han skulle?..

Jeg pustede tungt og fugtede kort mine læber imens jeg vendte blikket ud på udsigten og med rolige skridt gik hen til vinduerne med krydsede arme, hvor jeg stillede mig op og bare stirrede ud på udsigten imens jeg forsøgte at holde tårerne tilbage.

’’Vil du godt være sød at gå nu?..’’ Spurgte jeg svagt, men selvfølgelig højt nok til at Justin kunne høre det.

Jeg hørte et svagt suk fra ham, hvorefter hans fodtrin blev svagere og svagere og bevægede sig hen imod døren, hvilket jeg tog som et tegn på, at han gjorde hvad jeg sagde.

’’Jeg vil råde dig til at lade det her ligge, Molly. Lad vær med at stille spørgsmål til Jamie omkring det du har set og hørt. Lad i det hele taget bare vær med at blande dig i det han laver..’’

Justins råd, som han fyrede af lige inden han forlod mig på værelset, gav mig en klam kuldegysning hele vejen ned af ryggen, så jeg rystede svagt i kroppen for at få det væk. Det var rimelig ubehageligt sagt, syntes jeg.. Men hvad skulle jeg så?. Bare glemme det?.. Det var jeg ret sikker på, at det kunne jeg på ingen måder.. 

___________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...