Between Brothers (Justin Bieber + Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Er det et problem at være sammen med en fyr i byen og så nogen måneder senere dukke op til en fest, som fyrens brors kæreste?.. Hmm, det kan vi jo spørge Molly på 22 om. Hun har nemlig prøvet det. At finde sammen med den 28 årige Jamie, er noget af det bedste der er sket for hende, mener hun selv. Han er sød og dejlig ved hende, passer godt på hende og behandler hende hver eneste dag som en ægte prinsesse, trods det, at han er lidt en badboy.. Tingene bliver dog bare lidt mere komplicerede, når hun finder ud af, at Jamie faktisk er storebror til 23 årige Justin, som hun for måneder tilbage var sammen med i byen, og som faktisk både bor hos og arbejder for Jamie.. Og endnu mere besværligt bliver det, når Justin er der hele tiden og konstant viser, at han faktisk er rigtig utilfreds med, at hun er blevet kærester med hans bror og begynder at fortælle sandheder om Jamie til Molly. Hvorfor?.. Det må vi jo finde ud af, når vi går igang med at læse ‘’Between Brothers’’

162Likes
1049Kommentarer
584938Visninger
AA

45. ’’Jeg Forstår Dig Nu..’’

 

Location: Jamies lejlighed, Seattle. Dato: Fredag d. 1. September, 2017 Kl. 14.25.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

Mason, Elliot.. Ja, selv Becca og Sam var her.. Og det var de takket været Justin..

Det gjorde mig virkelig glad at finde ud af det Justin havde gjort for mig. Tilkaldt mine allerbedste venner for at muntre mig op.. Det havde han slet ikke behøvet eftersom, at Justin var en rigtig god støtte efter alt det her der var sket, hvilket jeg virkelig havde fundet ud af efter i nat.. Men.. Alligevel.. Når det gjaldt om at få mig i bedre humør, så kunne han ikke havde fundet nogen bedre end de 4 personer!.. Men måske jeg skulle lave det om til 5 nu?. Justin kunne i hvert fald også godt finde ud af at gøre mig glad helt dybt indeni.. Tydeligvis..

Jeg rejste mig fra sofaen og satte i det samme øllen på bordet. Jeg gik direkte imod dem allesammen og småløb op af trappetrinene med kursen imod Sam, som var den første til at se mig gå imod dem.

Det var helt vildt. Selv Sam var her. Normalt plejede hun først at komme efter 17 de fredage hun kom hertil, da hun lige skulle have fri fra sine studier og så derefter køre den lange vej hertil.. Men her stod hun, og klokken var ikke engang 15 endnu?..

Sam bredte armene ud og hurtigt tog vi hinanden ind i et stort knus.

’’Du plejer sku da ikke at være i byen så tidligt?’’ Spurgte jeg glad og næsten helt rørt i krammet og nød virkelig det kram i fulde drag. Ja, kram fra de her venner var virkelig skønne. De var jo som familie for mig, så det var ikke bare et venne-kram. Det var et familiekram!.

’’Når min bedste veninde har brug for mig, så er det ligemeget hvad klokken er.. Jeg kommer altid’’ Svarede hun i krammet. Jeg trak mig lidt fra hende og kiggede på hende med et rørt smil og gav hende et kort ekstra kram før vi slap hinanden og jeg vendte mig imod Mason, som stod klar ved siden af til at give mig et kram.

’’Hey, splint’’ Sagde han roligt idet han trak mig ind i et dejligt kram, som jeg nød virkelig meget.. Og det blev kun bedre, da han brugte sit lille øge/kælenavn til mig.. Hvordan det var kommet til at blive hans lille personlige navn til mig, kunne jeg ikke rigtig huske, men hans begrundelse var meget enkelt. Fordi jeg var lille, men alligevel skarp.. En klassisk Mason.

’’Jeg er virkelig glad for at i er her’’ Sagde jeg helt rørt imens jeg trak mig fra Mason og smilede sødt til ham inden jeg tog imod et kram fra Elliot, som knuste mig okay meget, så jeg fik lidt svært ved at trække vejret.

’’Det var fandme også på tide, at vi måtte komme og se det bur du sidder sådan fast i’’ Jokede Elliot i krammet og fik mig til at fnise lidt imens jeg igen trak mig.

’’Og nu forstår man jo, hvorfor hun ikke kommer ud’’ Fortsatte Mason joken imens han kiggede sig kort rundt.

Jeg smilede bare og kiggede frem for mig, da en skikkelse kom ind foran mig, og straks fik jeg øjenkontakt med et sæt øjne, som jeg havde lidt svært ved at tyde.

’’Hey’’ Sagde jeg en smule tøvende og med en lille slags trykken i kroppen, da tanken om sidst vi sås poppede ind i mit hoved idet jeg så hende i øjnene.

Sidst vi talte sammen gik Becca i vrede og havde derefter ikke taget telefonen, når jeg ringede til hende for at tale ud om det.. Men nu stod hun her?. Var hun okay igen, eller stod hun her kun fordi de andre gjorde?. Derfor var jeg lidt tøvende overfor hende..

’’Hør.. Mo, jeg..’’ Startede Becca lettere mut, men alligevel afslappet.

’’.. Jeg er virkelig ked af det sidst.. Havde jeg vidst hvad du prøvede at fortælle mig, så havde jeg aldrig reageret sådan’’ Forklarede Becca og så ud til at være oprigtig ked af det der var sket imellem os sidste gang vi sås.

’’Hva?’’ Spurgte jeg helt stille og roligt og rynkede panden, da jeg blev en smule forvirret.

’’Jeg siger, at jeg godt forstår dig nu.. Jeg forstår godt, hvorfor du ikke ville spørge Jamie om Elliot kunne arbejde for ham’’

Beccas korte forklaring fik mig, med et undrende blik, til at vende blikket over imod Justin, som kom gående fra køkkenet med et par øl i armene, som han delte ud til drengene og Sam, som han begyndte at småsnakke lidt med. Jeg ville sådan ønske, at Justin havde hørt hvad Becca havde sagt til mig, så han kunne give mig et tegn omkring hvad han helt ærligt havde snakket med dem om?.. Havde han fortalt om Jamie?..

’’Kan du tilgive mig, Mo?’’

Beccas spørgsmål fik mig hurtigt til at kigge på hende, hvor jeg så hende kigge håbefuldt på mig. Okay, mine spørgsmål til Justin kunne sagtens vente til senere.. Lige nu handlede det om et virkelig godt venskab der skulle reddes!.

’’Ja.. Ja, selvfølgelig, Becs’’ Svarede jeg hende og trak hende ind i et kram, som hun lettet tog imod og gengældte virkelig meget.

’’Og hvis det er, så kan Elliot bo gratis i min lejlighed indtil han finder et job.. Jeg er jo her hele tiden alligevel, så..’’ Startede jeg i krammet, men blev afbrudt da Becca trak sig og smilede glad til mig.

’’Nej, nej. Det er virkelig sødt af dig, Mo, men det er ikke nødvendigt.. Elliot har fået job som piccolo på et hotel lidt udenfor byen’’ Sagde Becca glad og gav mig en virkelig god følelse i kroppen idet jeg kiggede imod Elliot, som, ligesom de andre, havde hørt, i hvert fald, det sidste af vores samtale omkring Elliot, hvilket fik ham til at smile glad til mig og derefter tage en tår af sin øl.

Jeg smilede sødt tilbage og gjorde alt for at udtrykke min glæde på hans vegne igennem mit smil til ham, før jeg igen smilede til Becca, som i det samme trak mig ind i endnu et stort knus.

’’Du er verdens bedste veninde, Molly!’’ Sagde hun i krammet og strammede grebet imens følelsen af lykke strømmede indover mig.. Lige nu var det som om, at puslespillet faktisk var lagt så okay, som det nu kunne. Alt var faktisk godt indeni lige nu.. Takket være Justin havde jeg fået min bedste veninde tilbage.. Og det ville jeg sku ikke glemme at takke ham for!.

 

~

Location: Jamies lejlighed, Seattle. Dato: Fredag d. 1. September, 2017 Kl. 23.10.

 

’’Vi ses imorgen, guys. Det var så hyggeligt’’ Smilede jeg til dem alle fire imens jeg vinkede til dem i elevatoren.

’’Heey’’ Svarede de alle sådan halvt om halvt i kor før de begyndte at snakke indbyrdes og  dørene til elevatoren lukkede sig i og begyndte at køre nedad.

Jeg tog en dyb indånding og tog en tår af den vin, som jeg havde fået istedet for alle de øl som Justin hentede til ham og drengene i løbet af dagen og aftenen. Pigerne og jeg var mest til vin, så det fik vi så istedet efter at have drukket den første ud, som en lille udfordring fra drengene.

Becca var endt med at blive lidt småfuld, men jeg selv var ikke. Indimellem de få glas hvidvin jeg fik, fik jeg også et par sodavand. Jeg var ikke sådan i humør til at drikke mig i hegnet selvom de andre sad og snakkede lidt om at tage i byen.. Det var de så endt med nu, hvorimod jeg selv blev hjemme.. Sammen med Justin vel at mærke..

Jeg vendte mig om, idet mine tanker faldt på Justin, som jeg fandt gående frem og tilbage imellem stuen og køkkenet, hvor han smed de tomme øldåser ud og ryddede af efter en aften i selskab med mine venner, hvor snacks også var sat på bordet.

Det havde virkelig været en hyggelig aften. Justin havde bestilt mad til os og i alt den tid vi både spiste og fik lidt at drikke, var der ikke stille imellem os ét eneste sekund. Snakken kørte virkelig bare imellem os allesammen. Selv Justin, som i starten holdte sig lidt tilbage, var godt med.

Ja, det havde været tydeligt at se på Justin, at han i starten bare lod mig og mine venner snakke, men sådan ville jeg ikke have, at det var. Da det gik op for mig, at Justin forsøgte at trække sig ovenpå, greb jeg hurtigt fat i ham og spurgte pænt om han ikke blev og hyggede med os.. Og med det, smilede han bare og valgte at blive siddende sammen med os.. Og fra det øjeblik kunne jeg tydeligt se det. Justin passede virkelig godt iblandt mine venner. Han talte med alle, han forstod vores jokes – selv de interne - han snakkede selv godt med og var også selv klar med en bemærkning eller en joke på noget af det vi andre sagde..

Det var ligesom den allerførste gang vi mødtes. Bortset fra, at det var pigerne der hentede Justin ned til vores bord dengang, og at det denne gang var mig der bad ham blive, så var det præcis det samme stort set. Han klikkede så godt med mine venner, og sådan noget kunne jeg virkelig godt lide. Jeg elskede at se, at alle mine mennesker kunne så godt sammen!. På ét sekund føltes det jo nærmest som om, at Justin havde været en del af vores vennekreds i flere år.. Så godt passede han jo ind..

Det var lidt noget andet med Jamie. Jamie snakkede høfligt til mine venner og var flink, men.. For det meste snakkede han kun med drengene, hvorimod Justin talte ligeså meget med pigerne.. Jamie havde kun mødt mine venner i byen og talt med dem, når der var alkohol indenbords. Okay, her havde vi også drukket lidt, men allerede før det, snakkede Justin jo godt med mine venner.. Og så havde Jamie aldrig inviteret mine venner herhjem.. Det havde Ju.. Hey, vent lidt?.. Hvorfor stod jeg pludselig og sammenlignede det?.

Jeg tog en dyb indånding og bevægede mig ned i stuen, hvor jeg besluttede at hjælpe Justin med det sidste. Jeg tog de sidste halvtomme skåle med snacks, så bordet nu var tomt. Jeg satte dem bare oven i hinanden og gik så imod køkkenet, hvor Justin stod og forsøgte at presse de sidste sammenpressede dåser ned i skraldespanden.

Jeg gik om på samme side af kogeøen som Justin stod på og satte skålene fra mig på køkkenbordet imens Justin lukkede skraldespanden og kort så på skålene og derefter på mig med et afslappet blik.

’’Tak’’ Sagde han venligt og hentydede til skålene jeg havde hjulpet ham med.

’’Selv tak’’ Svarede jeg med et afslappet smil og satte mit vinglas fra mig på kogeøen, hvorefter jeg tog en dyb indånding igen og krydsede armene imens jeg lænede mig op af bordkanten med røven.

’’Tak for en super hyggelig aften’’ Fortsatte jeg kort efter og fik Justin til at smile svagt og nikke kort.

’’Selv tak’’ Svarede han og fik mig til at smile med lidt lyd på, da han gentog min sætning fra før.

’’Tro det eller lad vær, men det var faktisk rigtig fedt at se dig komme så godt ud af det med mine venner’’ Valgte jeg ærligt at rose ham for imens jeg kiggede på ham med et afslappet blik og smil.

’’Tja.. Nu vidste jeg jo godt, hvilke typer de var, såe’’ Svarede Justin roligt og lænede sig op af bordet med siden imens han krydsede armene og stod med fronten imod mig.

’’Jaja, men det var helt rart at se det.. De sidste par gange vi har været i byen sammen virkede det mere som om, at du ikke ville snakke med dem?’’ Svarede jeg helt roligt, men spørgende og kiggede afventende på ham.

’’Det var ikke fordi jeg ikke ville snakke med dem.. Jeg tænkte bare, at jeg havde mødt dem før, og at du nok hellere så at Jamie snakkede med dem og kom godt ind på dem, frem for mig?’’ Svarede Justin roligt og så afventende på mig. Jeg rynkede panden lidt, men bevarede mit svage smil imens jeg rystede lidt og meget kort på hovedet.

’’Jeg vil da gerne have jer begge til at komme godt ud af det med mine venner’’ Svarede jeg ham sødt og afslappet og mente hvert et ord jeg sagde. Hvad end man så kunne kalde mig og Justin, så ville jeg stadig syntes, at det var fedest, hvis jeg kunne være i rum med dem allesammen, og så se dem allesammen snakke sammen hver for sig uden at jeg nødvendigvis skulle være med indover snakken.

’’Men for lige at skifte emne..’’ Startede jeg forsigtigt og fik et kort og afventende nik fra Justin.

’’Hvad har du fortalt dem omkring alt det her?. Altså med Jamie?’’ Spurgte jeg roligt, da jeg virkelig brændte inde med det spørgsmål.

I løbet af aftenen havde jeg ikke rigtig vidst hvad jeg kunne eller skulle svare, når nogen af de andre sad og snakkede om Jamie og fængsel og alt det. Faktisk talte jeg dem bare lidt efter munden, da jeg ikke vidste, hvad jeg kunne tillade mig at sige omkring det. Tænk nu, hvis der var en detalje som Justin ikke havde fortalt dem, og som jeg så kom til at fortælle.. Så ville jeg virkelig få røven på komedie!. Heldigvis havde de ikke spurgt så meget ind. De havde mere bare snakket om det, og sagt, at det var godt, at jeg var ude af fængslet igen og sådan.. Ja okay, så havde de spurgt om, hvordan det var at være derinde og dertil havde jeg jo så svaret ærligt.. Men alt omkring Jamie havde jeg været lidt stille omkring.. Det var dog heller ikke lige ham og hans sager de snakkede så meget om. Men derfor ville jeg stadig gerne vide hvad Justin havde sagt.. Og endnu vigtigere.. Hvorfor han havde sagt det..

’’Nok til at Becca kunne forstå, hvorfor du ikke tilbød at hjælpe Elliot med at få et job’’ Svarede Justin roligt. Okay, det simple svar var faktisk rigeligt.. I mit hoved lød det som om, at han havde fortalt alt om Jamie.. Altså, hvad angik det han rendte rundt og lavede.

’’Fortalte de dig, at jeg ikke ville hjælpe?’’ Spurgte jeg ind og fik Justin til at nikke lidt tøvende samtidig med, at han trak lidt på skuldrene.

’’Tja.. På en måde.. Becca nævnte det selv, da jeg fortalte hvad du havde været igennem og hvorfor..’’ Svarede Justin og fik mig til at nikke kort og forstående, men dog med et lille bid i underlæben.

’’Hvorfor fortalte du om Jamie, Justin?. Han går amok, hvis han finder ud af, at..’’

’’Jeg ved det godt..’’ Afbrød Justin mig kort, så jeg klappede i, da jeg kunne se, at han havde mere at sige.

’’Men så går han amok på mig og ikke dig.. Det vigtigste er, at du er glad.. Og jeg overlever nok.. Det plejer jeg jo..’’

Justins svar gik rent ind og meget hurtigt mærkede jeg en varm følelse i kroppen. Han sked på konsekvenserne for at gøre mig glad?. Han gjorde hvad der skulle til for at få Becca til at forstå mig, så jeg kunne få min bedste veninde til at blive god igen?.. Han tog seriøst én for mig ved at fortælle mine venner om det og så stå klar til at tage skylden, så det ikke gik udover mig?.. Hvordan kunne man ikke blive rørt af det?..

Uden flere ord løsnede jeg mine krydsede arme og drejede mig imod Justin, som jeg hurtigt svang armene om nakken på. Jeg trak ham ned til mig og ind i et stort knus, som jeg på ingen måder kunne holde tilbage længere. Jeg havde brug for at give ham det kram som tak!. Det han havde gjort for mig idag betød virkelig meget for mig.. Og det skulle han vide.. Derfor valgte jeg også at plante et kys på hans kind idet han krammede tilbage og lagde armene om ryggen på mig..

__________________________________________

Så kom dagens kapitel - Puha for en lang uge jeg har haft. Er blevet smaddersyg og har mistet stemmen, så håber på, at jeg får plads og overskud i weekenden til at skrive videre på historien :) 

Og så vil jeg, for at bringe noget rigtig postivt op her til aften, rigtig gerne dedikere dagens kapitel til en af mine trofaste læsere, Fatima2000, som idag har bestået sin køreprøve! :D Super sejt gået!. Kæmpe tillykke herfra :D

 

Fortsættelse Følger På Mandag :)

Hav en vidunderlig weekend allesammen :D 

#MuchLove 

-NetteC :)  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...