Between Brothers (Justin Bieber + Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Er det et problem at være sammen med en fyr i byen og så nogen måneder senere dukke op til en fest, som fyrens brors kæreste?.. Hmm, det kan vi jo spørge Molly på 22 om. Hun har nemlig prøvet det. At finde sammen med den 28 årige Jamie, er noget af det bedste der er sket for hende, mener hun selv. Han er sød og dejlig ved hende, passer godt på hende og behandler hende hver eneste dag som en ægte prinsesse, trods det, at han er lidt en badboy.. Tingene bliver dog bare lidt mere komplicerede, når hun finder ud af, at Jamie faktisk er storebror til 23 årige Justin, som hun for måneder tilbage var sammen med i byen, og som faktisk både bor hos og arbejder for Jamie.. Og endnu mere besværligt bliver det, når Justin er der hele tiden og konstant viser, at han faktisk er rigtig utilfreds med, at hun er blevet kærester med hans bror og begynder at fortælle sandheder om Jamie til Molly. Hvorfor?.. Det må vi jo finde ud af, når vi går igang med at læse ‘’Between Brothers’’

162Likes
1049Kommentarer
585123Visninger
AA

9. Ikke En Helt Almindelig Mandag.

 

Location: Møbelforretningen, Seattle. Dato: Mandag d. 24. Juli, 2017. Kl. 22.04.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

’’Amen, helt ærligt. Så i det par der kom ind her lige kort før vi lukkede?. Man kunne bare se, at de ikke engang havde råd til at sætte sig i en af vores stole’’

De andre begyndte straks at grine af Sarahs bemærkning, og jeg selv fniste også lidt. Ikke fordi jeg var enig, men nok bare for ikke at skabe dårlig stemning her til sidst efter en hård og lang, men virkelig god arbejdsdag.

Vi havde haft status idag, og jeg havde mødt allerede kl. 8 og havde først fået fri her kl. 22.00.. Jeg plejede at møde kl. 10, når butikken åbnede og havde for det meste fri kl. 18 eller 19, alt efter hvad tid butikken lukkede den pågældende dag. Så ja. En vagt fra 8-22 var virkelig udmattende og jeg var virkelig glad for, at det nu var overstået og at vi allesammen kunne sidde her og få en øl sammen.. Eller, nogen af os kunne få en øl. Jeg selv og et par stykker andre drak ikke øl, så vi fik en sodavand istedet.

’’Så sjovere bliver det for os som ekspedere dem og lades som om, at vi snakker seriøst med dem’’ Kommenterede David med et smørret grin.

’’Var det dig der ekspederede dem?’’ Spurgte Sarah smågrinende og fik David til at nikke.

’’De ville ’’tænke’’ over det, i ved’’ Svarede han smørret og lavede kaninører ved ’’tænke’’, så vi alle igen smågrinede og fnes lidt.

Jeg tog en dyb indånding og bundede min sodavand og satte dåsen på bordet foran mig.

’’Nå, det er slet ikke for at ødelægge den gode stemning, men jeg må nok hellere se at komme hjem’’ Indskød jeg kort og rejste mig op med et afslappet smil.

’’Kom godt hjem’’ Smilede Sarah venligt til mig, så jeg nikkede kort som et tak imens jeg tog min trøje på, som ellers havde hængt på stoleryggen jeg sad op af.

’’Vi ses imorgen – mange af os’’ Kommenterede jeg og trak mit hår op af trøjen og derefter lynede den op.

’’See ya’’ Svarede David og satte to fingre i tindingen og kastede dem imod mig som en farvelhilsen.

Jeg vendte mig om og forlod frokoststuen, som vi sad i og bevægede mig ned af gangen, igennem lagret og ned imod kontorene, hvor personaleudgangen lå.

Jeg stoppede op kort før udgangen, hvor vi havde vores skabe som vi kunne ligge vores personlige ejendele i. Jeg drejede koden på mit skab og fik min taske ud og svang den op på skulderen idet jeg smækkede skabet igen og gik hen til udgangen.

’’Hov, Molly?..’’

Jeg stoppede straks og så mig tilbage, hvor jeg fandt chefen stående med halvdelen af kroppen stukket ud af hans kontor længere nede af gangen.

’’Har du lige 2 minutter?’’ Spurgte han mig roligt og så afventende på mig.

’’Ja’’ Svarede jeg helt afslappet og gik imod ham, som smilede kort og nikkede og forsvandt ind på sit kontor, hvor jeg 2 sekunder efter også kom ind.

’’Sid ned’’ Sagde han da jeg kom helt ind og han lukkede døren efter mig..

 

~

Location: Udenfor møbelforretningen, Seattle. Dato: Mandag d. 24. Juli, 2017. Kl. 22.22.

 

Jeg tog en dyb indånding, da jeg kom ud af personaleudgangen og hørte døren smække bag mig.. Det var altså sådan det føltes at blive fyret?.. Så var man pludselig ikke god nok mere?.. Okay, chefen havde sagt, at jeg havde gjort det godt og jeg vidste jo også godt at det nok ville ske en dag, da jeg kun var her midlertidigt, men at jeg skulle blive fyret lige nu, var jeg slet ikke forberedt på.

Jeg havde søgt andre jobs i den tid, hvor jeg havde arbejdet her, da jeg som sagt godt vidste, at det kun var midlertidigt, men det var slet ikke lykkedes mig at finde det mindste job overhovedet.. Sådan var det sku altid. Blev man over 18, så var det virkelig svært at få et job, hvis ikke du havde en virkelig god uddannelse indenfor det fag du søgte i.

Det var bare noget lort det her!. Godt nok havde chefen sagt, at jeg fik 3 måneders løn, men hvad hjalp det, hvis jeg i sidste ende ikke havde fundet noget andet at lave inden?. Så røg lejligheden og jeg ville ikke kunne klare mig selv.. Så ville jeg være tvunget til at flytte hjem til mine forældre. Det var selvfølgelig ikke jordens undergang, men jeg havde bare altid haft det sådan, at når jeg først flyttede hjemmefra, så skulle jeg på ingen måder tilbage. Det var det samme som at sige, at jeg ikke kunne klare mig selv, og var der noget jeg kunne, så var det at klare mig selv!.

Sukkende begyndte jeg at gå hjemad, men jo tættere jeg kom på ’’hjem’’, jo mere kunne jeg mærke, at jeg virkelig ikke havde lyst til at gå derhjem og sidde og glo alene. Derfor besluttede jeg mig for at gå en lang tur..

 

~

Location: Havnepromenaden, Seattle. Dato: Mandag d. 24. Juli, 2017. Kl. 22.45.

 

Med headsæt i ørerne, hvor Ed Sheerans ’’Perfect’’ spillede, og med skridt der nærmest passede til rytmen, gik jeg langs den smukke havnepromenade, hvor der dårligt nok var et øje. Det var jo også forståeligt nok eftersom, at det var sent og for ganske kort tid siden også var begyndt at regne. Lige nu var jeg faktisk ligeglad med begge dele. Faktisk føltes det skønt at gå her alene med regnen der kølede mig ned og gav lyden af regn der plaskede ned i havet omkring de mange flotte både der var fortøjet til kajen, som jeg svagt kunne høre udenfor musikken der mest fyldte mine ører.

Normalt nød jeg at gå her med musik i ørerne og se på den smukke udsigt udover havet.. Eller, det var nok mere en bugt, men lad nu det ligge. Nu føltes det knap så afslappende og befriende som det plejede. Selvom jeg virkelig prøvede, så kunne jeg ikke lade vær med at ærgre mig over, at jeg havde mistet mit eneste job som havde taget mig virkelig lang tid at finde. Jeg følte mig sku lidt fortabt og kunne ikke rigtig se hvad jeg kunne gøre andet end at søge alle de jobs jeg kunne komme i nærheden af og håbe på at nogen var villige til at ansætte en over 18 år.

Det værste var næsten tanken om, at jeg måske mistede min lejlighed. Jeg elskede min lille lejlighed og havde brugt meget tid på at renovere den med hjælp fra min far, som var lidt af en gør-det-selv-mand. Jeg havde sparet op virkelig mange gange for at få råd til de ting jeg ville have i den og få nogen folk til at komme og hjælpe mig med at rive væggen ned imellem stuen og køkkenet. Ja, der havde engang været en væg der adskilte stuen og køkkenet. Mest fordi, at det der var min stue idag egentlig skulle forestille et soveværelse, og det jeg brugte som soveværelse, skulle have været stuen. Sådan ønskede jeg det bare ikke. Jeg ville have det åbent og have altanen til fri benyttelse for alle uden at de skulle igennem ’’mit soveværelse’’, så derfor besluttede jeg mig for at få væggen revet ned.

Tænk, hvis jeg endte med at måtte sælge den?. Og tænk, hvis den var faldet i værdi og jeg ikke fik særlig meget for den?. Så ville jeg måske ende med at skylde en masse penge væk uden at have råd til at købe en ny?.

Bare tanken gav mig en virkelig dårlig følelse i kroppen. Min mor havde opdraget mig med, at man altid skulle kunne betale for sine ting og have styr på økonomien. Hvis jeg pludselig endte med en gæld jeg ikke kunne betale fordi jeg ikke havde noget arbejde, så ville jeg virkelig være på røven og det hele ville vælte fuldstændig for mig..

Jeg stoppede roligt op og stillede mig hen til hegnet og satte albuerne på det. Jeg gned mig opgivende i hovedet og tog en dyb indånding imens jeg vendte blikket udover havet, hvor regnen silede ned. Jeg var også ved at blive ret våd, da jeg ikke havde særlig meget tøj på. Ingen jakke med hætte, kun en trøje uden hætte eftersom, at det var godt vejr, da jeg tog på arbejde i morges. Ja, den trøje var ikke engang særlig behagelig at have på mere eftersom, at den var blevet så våd, at det næsten var ligemeget at have den på. Det var stort set kun mine jeans der ikke var helt gennemblødte endnu. Lidt våde var de blevet på lårene, men ellers ikke rigtig.

Lyden af Ed Sheerans stemme, som i mellemtiden var begyndt at synge ’’Dive’’ blev kort afbrudt af min beskedtone som bippede i mine ører, hvorefter sangen blev højere igen.

Jeg kiggede ned af mig selv og stak hånden i lommen på mine jeans og trak min mobil op. Jeg trykkede på home-knappen og så straks en besked fra Jamie.

’’Hvorfor har jeg ikke hørt fra dig endnu?’’

Jeg fugtede kort mine læber og tog en dyb indånding. Normalt ringede jeg altid til ham efter arbejde. Det havde jeg så lige glemt her til aften, da alt muligt andet havde fyldt mine tanker.

Jeg skulle lige til at svarer ham, da en anden tanke skød ind i mit hoved. Jeg drejede mig selv en smule og kiggede mig lidt over skulderen og ind imod byen der var lige bag mig og fik øje på Escala, som ejendommen som Jamie boede i, hed. Hvad tog det herfra?. 5 minutter?. 10 minutter?..

 

~

Location: Escala, Seattle. Dato: Mandag d. 24. Juli, 2017. Kl. 23.01.

 

Jeg nåede frem til Escala og gik uden at tøve ind af hovedindgangen. Da jeg kom ind igennem skydedørene bemærkede jeg hurtigt 2 uniformerede mænd stå helt stilet med hænderne holdt sammen foran deres underdel af maven. Som sædvandlig..

’’Miss Parker’’ Hilste den ene køligt, men alligevel høfligt.

’’Godaften’’ Hilste jeg venligt men tungt pustende tilbage og stoppede op ved elevatoren som den ene kaldte ned ved at trykke på elevatorknappen for mig.

2 sekunder senere dingede elevatoren og dørene skød fra, så endnu en uniformeret mand kom til syne. Ham som altid stod i elevatoren og trykkede koden og scannede sit kort, så man kunne få adgang til Jamies lejlighed på øverste etage.

Jeg gik forbi de 2 dørmænd udenfor elevatoren og trådte ind i elevatoren, hvor dørmanden der hilste kort på mig ved at nikke kort til mig, hvilket jeg selvfølgelig gengældte svagt.

Uden at jeg nåede at sige noget, scannede han sit kort trykkede den 4-cifrede kode og trykkede på knappen der førte op til Jamie. Jeg rynkede min våde pande en smule, da dørene lukkede sig i og elevatoren begyndte at køre opad.

’’Undskyld, men skulle De ikke lige ringe op til Jamie først?’’ Spurgte jeg, da det virkede underligt, at ingen af dørmændene indtil videre havde ringet op til Jamie for at få godkendt min ankomst. Det plejede de da?.

’’Mr. Bieber har påpeget at De altid er velkommen, Miss Parker. Uanset om han selv er hjemme eller ej..’’ Svarede dørmanden med ryggen til mig og hovedet kun drejet en smule til siden, så jeg lige kunne ane hans profil, men ikke få nogen særlig øjenkontakt, da han bare kiggede ned imod gulvet.

’’Uhm.. Okay?’’ Mumlede jeg svagt og lettere målløst. Wow.. Han havde først lige vist mig hvor han boede for ikke så længe siden, og nu stod han allerede og fortalte sine folk, at jeg nærmest kunne komme og gå som det passede mig?.. Tøvede, gjorde han i hvert fald ikke, virkede det som om..

Elevatoren dingede og dørene skød fra, så Jamies flotte lejlighed kom til syne, hvor det første jeg fik øje på, var Jamie selv der stod ovre ved sine store vinduer og kiggede udover byen. Dog vendte han sig om idet dørene skød fra. Han havde nok hørt elevatorens ding?..

’’Godaften, Miss Parker’’ Sagde en af de 2 dørmænd som stod heroppe og pænt stillede sig op og gav tegn til, at jeg bare kunne træde ud af elevatoren.

’’Godaften’’ Svarede jeg roligt, da jeg trådte ud og derefter gik videre forbi dem imens jeg så Jamie komme gående imod mig med lettere hurtige skridt.

’’Hey, baby’’ Hilste han sødt og trak mig i det samme ind i et dejligt kys og placerede hænderne på siderne af min kæbe og hals. Han trak sig kort efter igen og jeg åbnede roligt øjnene og kiggede ham direkte i øjnene, hvor jeg i det samme kunne se en form for glæde, hvilket gjorde mig klar over, at han var i godt humør og at det ikke gjorde noget, at jeg kom forbi.

’’Hey’’ Svarede jeg stille og kiggede lidt nedtrygt ned imellem os.

’’Hvad er der galt?’’ Spurgte Jamie hurtigt og trykkede lidt til min kæbe for at få mig til at kigge op. Jeg sukkede tungt og gjorde så som han hentydede til imens jeg trak mig blidt ud af hans greb og gav mig til at åbne min gennemblødte trøje.

’’Hvor har du været?’’ Spurgte han hurtigt inden jeg nåede at svare ham på spørgsmålet fra før.

’’Ude at gå’’ Svarede jeg roligt og rystede mit gennemblødte hår en smule så det løsnede sig lidt fra hinanden.

’’I det her vejr og med så lidt tøj på?’’ Spurgte Jamie og rynkede panden lidt.

’’Det begyndte at regne imens jeg var ude, og så skrev du og så tænkte jeg, at jeg kunne komme forbi istedet for at ringe?’’ Svarede jeg og kiggede lettere spørgende på ham og så ham nikke kort.

’’Hvorfor ringede du ikke, da du fik fri?’’ Spurgte han mig og så afventende på mig.

’’Fordi jeg.. Jeg havde en masse i hovedet, så jeg glemte det’’ Svarede jeg sørgmodigt og nedtrygt.

’’Hvad er der sket?’’ Spurgte han mig og tog et lille skridt imod mig og tog blidt fat om mine arme der var gemt bag den gennemblødte og nu åbenstående trøje.

’’Jeg er blevet fyret..’’ Svarede jeg opgivende og så lettere opgivende og trist på Jamie, som bare så ulæseligt på mig.

’’Nå, for helved.. Hvorfor?’’ Spurgte han ind. Jeg trak lidt på skuldrene.

’’Chefen sagde, at de desværre ikke havde brug for mig mere’’ Svarede jeg lettere ligegyldigt og opgivende og gned mig lidt henover kinden, da en regndråbe kildede blidt ned af kinden på mig. Jeg snøftede kort ind og tog en dyb indånding, hvilket fik mig til at hoste kort bag min håndryg som jeg hurtigt satte op foran munden.

’’Babe, du er pisse kold. Gå ud og tag et varmt bad, så snakker vi bagefter. Der hænger en morgenkåbe ude på håndklædevarmeren som du kan tage på istedet for alt det våde tøj der’’

Jeg smilede svagt og mærkede en kildrende følelse løbe igennem hele min krop. Den omsorg han viste lige der, var lige hvad jeg havde brug for.

Jeg greb blidt fat om hans kæbe og nakke og trak ham helt ind til mig og gav ham nogen dejlig lange og intense kys, som han selvfølgelig tog imod. Det at han passede sådan på mig og tænkte på hvad jeg havde brug for, var guld værd. Jeg kunne slet ikke beskrive den følelse det gav mig, når han var sådan overfor mig.. Hvad jeg vidste var, at det var en af de bedste følelser i verden!.

Jeg trak mig blidt fra hans læber, men holdte mit ansigt tæt på hans, så jeg kunne mærke hans varme ånde på mine læber imens jeg nød hans blide omfavnelse om min ryg og lænd.

’’Går du ikke med?’’ Småhviskede jeg stille og bed mig blidt i underlæben. Jamie smilede svagt og tryggede mig lidt tættere på ham.

’’Desværre, baby. Jeg var igang med noget arbejde, da du kom. Det skal jeg lige have ordnet færdigt’’ Svarede han mig og skuffede mig selvfølgelig lidt. Men det var okay. Jeg kom på en hverdag og der vidste jeg, at han havde travlt.. Trods det, at han ikke så særlig travl ud, da jeg ankom.

’’Det så da ikke ud til, at du lavede noget særligt’’ Smilede jeg svagt og flirtende, så det smittede lidt af på ham.

’’Jeg stod og overvejede at sende nogen ud at lede efter dig. Jeg bad en af drengene om at køre hjem og ringe på hos dig her for lidt siden, men du lukkede ikke op. Og da du ikke svarede på min besked blev jeg urolig..’’

Jeg kunne ikke lade vær med at smile kærligt over det han sagde. Kæft, hvor passede han bare på mig!. Sådan havde jeg sku aldrig oplevet at nogen fyre var overfor mig. Faktisk havde jeg ikke engang prøvet noget lignende.. Men det føltes virkelig godt.. Næsten alt for godt til at være sandt.

’’Du er dejlig’’ Hviskede jeg tæt ved hans læber, som jeg derefter placerede et dejligt kys på.

’’Det er du også, babe.. Men smut nu ud i bad, ikke?’’ Svarede Jamie og afsluttede sine ord ved at give mig et godt klap i røven, så jeg fniste kort og fik en dejlig sitrende krop skyllet igennem hele kroppen..

 

~

Location: Jamies Lejlighed, Seattle. Dato: Mandag d. 24. Juli, 2017. Kl. 23.41.

 

Jeg rystede mit våde hår og krummede det lidt idet jeg trådte ud af badeværelset og slukkede lyset efter mig. Jeg havde i den grad fået varmen efter et dejlig varmt bad og derefter blive iført en stor, tyk og dejlig varm morgenkåbe.. Og INTET andet. Alt mit tøj havde jeg hængt til tørre ude på badeværelset. Selv mit undertøj, havde jeg lige skyllet og hængt op sammen med alt det andet over glasvæggene i brusekabinen.

Med rolige skridt gik jeg rundt om den store vinhylde og nød at mærke varmen i det blanke gulv under mine nøgne fødder.

Jeg kiggede mig omkring, da jeg nåede udenom vinhylden og så så Jamie rende rundt i køkkenet. Jeg smilede sødt og roligt, da han fik øje på mig og fortsatte med afslappede skridt ned i den varme stue, hvor pejsen var tændt i væggen.

Jeg satte mig med et lille pust ned i en af sofaerne og kiggede op for mig, hvor jeg så Jamie komme gående med 2 glas hvidvin i hænderne. Nøj, hvor lækkert. Et varmt bad og så et dejlig koldt glas vin bagefter.. Kunne det føles bedre lige nu?. Det var jeg ikke så sikker på..

Jamie stoppede op foran mig og rakte mig det ene glas, som jeg roligt tog imod.

’’Tak’’ Småhviskede jeg småtræt og gned mig lidt i det ene øje imens jeg med det andet kunne se, at han bakkede lidt tilbage og satte sig ned i en stol et lille stykke fra mig.

’’Træt?’’ Spurgte han roligt imens jeg tog et lille sip af min vin, som smagte virkelig lækkert. Den var sød og sitrede blidt bagerst på tungen. Virkelig lækkert.

’’Mm.. Det har været en lang dag’’ Svarede jeg ham imens han selv tog en tår af sin vin.

’’Glæd dig over, at du har fri imorgen’’ Sagde han med et svagt smil.

Jeg vidste at han selvfølgelig kun mente det godt, men alligevel gav den sætning mig en dårlig følelse i kroppen. Det var faktisk ikke så fedt at tænke på.

’’Jeg ved ikke.. Jeg elsker at arbejde og har gjort det nærmest siden jeg kunne få et job, så pludselig at skulle til at lade vær, er ret underligt’’ Svarede jeg ærligt og roligt og satte min hånd op til hovedet, så jeg kunne slappe af i nakken og hvile siden at mit hoved på min hånd imens jeg sad op af ryglænet i havfruestilling.  

’’Se det som en ferie så?. Det har du vel prøvet at have?’’ Svarede Jamie spørgende og så lyttende og afventende på mig.

’’Ja.. Men det plejer jo at være sådan, at jeg kan tage på ferie og komme tilbage til et job, når ferien er slut.. Hvad nu hvis jeg ikke finder noget andet at lave?. Jeg mener, ja, jeg får løn de næste 3 måneder, men hvad så bagefter?. Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har fundet noget?’’ Svarede jeg ud imod udsigten i vinduerne og lod mig selv stille alle de spørgsmål højt, som jeg havde stillet mig selv hele aftenen inde i hovedet men ikke rigtig havde fået svar på.

’’Tja, det skal vi nok finde ud af. Det er ikke noget problem..’’ Svarede Jamie helt afslappet og fik mig til at kigge over på ham med et lidt undrende blik.

’’Det er ikke noget problem?’’ Spurgte jeg undrende og så Jamie ryste på hovedet.

’’Hvis du ikke har pengene, så har jeg..’’ Svarede Jamie helt selvsikkert og roligt. Sådan tog jeg dog ikke på det. Tværtimod faktisk.

’’Jamie.. Jeg vil ikke have dine penge..’’ Sukkede jeg opgivende og kiggede lettere seriøst på ham.

’’I know..’’ Svarede Jamie kort og helt roligt uden på noget tidspunkt at tage sit blik fra mig.

’’Godt.. Så lad vær med at tilbyde mig dem.. Please?’’ Bedte jeg pænt og rimelig træt og fik igen Jamie til at nikke kort og helt afslappet.

’’Okay’’ Svarede han stadig helt afslappet og stadig med blikket frosset fast på mig.

’’Tak.. Jeg skal nok finde noget’’ Sagde jeg roligt og stolede pludselig overraskende på mig selv, hvilket jeg ikke havde gjort på ét eneste tidspunkt siden jeg hørte ordene: ’’Vi har desværre ikke brug for dig mere’’..

Jeg kiggede over på Jamie igen og så igen hans stirrende og rolige blik på mig. Jeg smilede sødt og tog en dyb indånding inden jeg tog en lille tår af min vin og mærkede, at mit hjerte begyndte at banke en smule hårdere imod mit bryst.

’’Er det okay, at jeg sover her i nat?. Bare så mit tøj kan tørre?’’ Spurgte jeg ham roligt og blev så underlig nervøs over at skulle spørge. Hvorfor kunne jeg ikke lige finde ud af, men lidt nervøs blev jeg sku. Og det blev slet ikke bedre, da Jamie ikke rigtig svarede, men derimod bare sad og kiggede ret længe på mig.

’’Jamie?’’ Spurgte jeg stille og holdte den øjenkontakt vi havde.

’’Mm’’ Mumlede han kort uden at ændre en eneste mine i ansigtet.

’’Hvad er der?’’ Spurgte jeg stille men en smule undrende og først nu rørte han på sig. Han tog en dyb indånding og rettede sig op i stolen og satte sit glas fra sig på det lille bord ved siden af ham.

Han foldede sine hænder imellem hans lettere spredte ben og vendte derefter blikket tilbage over på mig.

’’Hvad hvis jeg gav dig koden..’’ Startede han og kiggede lettere afventende på mig. Jeg rynkede panden lidt og var faktisk ikke rigtig klar over hvad han snakkede om.

’’Jeg mener.. Hvad hvis jeg gav dig koden og et adgangskort til elevatoren..’’ Fortsatte han og kiggede direkte på mig med et forklarende blik, som om, at der var mere han havde at sige.

’’..Og.. Du havde nogen af dine ting her.. Havde alle dine ting her’’ Rettede han sig selv til sidst ved at ændre sin sætning og ryste lidt på hovedet før han igen kiggede på mig.

’’..Og du sov, du ved.. Ikke i din lejlighed?..’’ Afsluttede han og kiggede bare på mig imens jeg sad lettere mundlam og rynkede min pande lidt mere og rettede hovedet op fra min hånd, så jeg sad lidt mere ret.

’’Spørg du mig om at.. Flytte ind her?’’ Spurgte jeg usikkert da det virkelig lød sådan, men måden han sagde det på gjorde mig virkelig usikker.. Og så det, at jeg slet ikke havde regnet med det.. Bare det at han kiggede på mig kunne gøre mig usikker i mine svar på alt nærmest..

’’Mm-Hm..’’ Svarede Jamie helt roligt og nikkede svagt med et meget lille smil gemt i mundvigen.

Jeg smilede svagt med lidt lyd på og mærkede hvordan mit hjerte satte i 1. gear og begyndte at ræse derud af. Det kunne man dog ikke mærke på mig udvendig, da jeg forholdte mig så rolig som jeg nu kunne.

’’Er du sikker?’’ Spurgte jeg ham stille.

’’Ja..’’ Svarede han mig og rejste sig fra sin stol og gik hen imod mig.

’’..Jeg kan ikke leve med, at jeg kun har dig halvt..’’ Fortsatte han og satte sig derefter ned ved siden af mig uden at vi overhovedet tog blikket fra hinanden.

’’..Jeg vil have dig her hele tiden.. ’’ Fortsatte han videre og tog blidt mit vinglas og satte det over på sofabordet der stod foran os.

’’..Så hurtigt som muligt’’ Fortsatte han og kiggede direkte på mig med et mildt og roligt blik som fik alt til at sitre i min krop. Det var som små stød han sendte rundt og havde totalt kontrol over, alene med sit blik. Det var underligt.. Men virkelig dejligt også..

Jeg smilede lidt igen med lidt lyd på imens Jamie holdte sit afventende blik på mig, som bare spurgte mig om hvad jeg sagde til det. Jeg tog en svag men lettere dyb indånding og lukkede kort øjnene, hvorefter jeg kiggede ham direkte i øjnene og pustede tungt ud.

’’Kan jeg tænke over det?’’ Spurgte jeg ham stille og kærligt.

’’Selvfølgelig.. Jaer’’ Svarede han småhviskende, som om, at det var helt klart for ham, at jeg lige skulle tænke over det.

Jeg smilede kærligt til ham og fugtede blidt mine læber, hvorefter jeg lænede mig imod ham. Jeg placerede en hånd på siden af hans kind og ramte hans læber med mine, så jeg kunne give ham et dejligt kys, som han selvfølgelig tog imod efterfulgt af en tæt og dyb  øjenkontakt.

’’Jeg elsker dig’’ Hviskede jeg kærligt og lod det komme direkte fra hjertet.

’’Jeg elsker også dig, baby’’ Svarede han mig hviskende, hvorefter vores læber mødtes i et dybt og intenst tungekys..

__________________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :D 

Tusind tak for alle jeres likes og til alle jer der følger med og kommentere på historien :D Det betyder meget for mig, at i gider bruge jeres tid på at læse mine ''hyggeskriverier'' :D 

#MuchLove <3

-NetteC :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...