Between Brothers (Justin Bieber + Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Er det et problem at være sammen med en fyr i byen og så nogen måneder senere dukke op til en fest, som fyrens brors kæreste?.. Hmm, det kan vi jo spørge Molly på 22 om. Hun har nemlig prøvet det. At finde sammen med den 28 årige Jamie, er noget af det bedste der er sket for hende, mener hun selv. Han er sød og dejlig ved hende, passer godt på hende og behandler hende hver eneste dag som en ægte prinsesse, trods det, at han er lidt en badboy.. Tingene bliver dog bare lidt mere komplicerede, når hun finder ud af, at Jamie faktisk er storebror til 23 årige Justin, som hun for måneder tilbage var sammen med i byen, og som faktisk både bor hos og arbejder for Jamie.. Og endnu mere besværligt bliver det, når Justin er der hele tiden og konstant viser, at han faktisk er rigtig utilfreds med, at hun er blevet kærester med hans bror og begynder at fortælle sandheder om Jamie til Molly. Hvorfor?.. Det må vi jo finde ud af, når vi går igang med at læse ‘’Between Brothers’’

162Likes
1049Kommentarer
584376Visninger
AA

32. ’’Hvad Skete Der?..’’

 

Location: Jamies lejlighed, Seattle. Dato: Lørdag d. 5. August, 2017 Kl. 13.09.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

’’Molly?..’’

Jeg flyttede blikket fra Justin, da han sagde mit navn og tog mig diskret til øjet imens jeg bevægede mig med hurtige skridt forbi trappen og hen til den store vinhylde, som jeg forsvandt om bagved.

Jeg åbnede døren til badeværelset, hvor jeg skyndte mig ind, og lod døren smække bag mig. Jeg fortsatte hen til håndvasken og satte mig ned på hug og åbnede skabet under vasken. En lille stak med hvide minihåndklæder til at tørre fingre i kom til syne, og jeg greb hurtigt den øverste og gjorde den godt våd i et lille område.

Jeg kiggede mig selv i spejlet og fik noget af et chok ved det syn jeg så. Allerede nu kunne jeg se, at jeg var blevet små-blå omkring øjet imens en lille flænge blødte ved øjenbrynet.

’’Årh, shit’’ Hviskede jeg med rystende stemme og begyndte at dyppe mit ømme øje med det kolde håndklæde. Den svage ømme følelse der brød lidt mere frem i øjet på mig, da jeg duppede, gjorde det næsten umuligt for mig at holde tårerne tilbage. Mine øjne blev på no time fyldt med vand og det fik mig til at rynke panden og øjnene lidt, trods det at det øgede smerten i og omkring mit øje.

Jeg gispede lidt, så det gav et spjæt i min krop, da døren til badeværelset gik op. Jeg så straks derhen med kluden for mit ene øje. Jeg sukkede svagt, da jeg så ham og vendte blikket tilbage på mig selv i spejlbilledet, hvor jeg fortsatte med at stå og duppe mit øje, så hævelsen kunne falde lidt og blodet kunne komme væk.

Det var ikke fordi at blodet og selve såret var voldsomt. Det var nærmere alt det andet. Hævelsen og den blå farve, som så ud til at blive mere og mere tydelig meget langsomt. Det kunne heldigvis dækkes med noget makeup. I hvert fald det meste af det..

Jeg undlod at kigge på Justin, som lukkede døren efter sig og nærmede sig mig med rolige skridt for til sidst, at stoppe op ved siden af mig.

Det var en kamp for mig at undlade at græde, men jeg gjorde mit bedste. Jeg ønskede ikke at bryde sammen overfor ham nu. Faktisk ville jeg helst ikke bryde sammen overfor ham overhovedet..

Jeg mærkede hans hånd blidt placere sig på min hage, som han trak imod ham, hvor han med sin anden hånd, fjernede min hånd med kluden i fra mit øje. Han stirrede meget og meget stramt på og sukkede tungt med et opgivende blik.

’’Er det Jamie?’’ Spurgte Justin og startede kanalerne i mine øjne, så tårerne begyndte at løbe op imod mine øjne, da det lød som om, at det slet ikke kom bag på ham, at det her var sket.

’’Det var et uheld.. Virkelig. Det var kun et uheld’’ Sagde jeg desperat og kiggede væk fra ham og skyllede kluden igen, så den kunne blive kold. Jeg kunne tydeligt høre på mig selv, at jeg lød meget mere panikken end jeg først lige havde troet, at jeg ville være. Men hvordan kunne jeg skjule det?. Min krop rystede og alting var gået så stærkt, og nu stod jeg her og skulle forsvarer det overfor Justin.. Hvordan kunne man ikke være lidt ude af den?.

’’Kom her. Sæt dig ned og lad mig ordne det der’’ Sagde Justin rimelig opgivende og tog blidt fat i mine arme og skubbede mig forsigtigt hen til toilettet, hvor han slog brættet ned for mig, så jeg kunne sætte mig på det.

’’Lad mig se’’ Sagde han og stillede sig med spredte ben over mine ben og trak mit hoved opad for bedre at kunne se.

Jeg mærkede et sus i kroppen over den hjælp han tilbød mig. At han stod reelt og ville se på mit øje, ramte mig virkelig, og lige nu.. Der var det rigeligt til at starte tårerne helt, så de kom frem i mine øjne og begyndte at løbe ud og ned af mine kinder.

’’Fuck’’ Hviskede jeg småhulkende og forsøgte at trække mit hoved væk fra hans hænder for at skjule mine tårer, men det lod Justin mig dog ikke gøre, da han strammede grebet en smule som tegn på, at jeg ikke skulle flytte hovedet.

’’Hvad skete der?’’ Spurgte Justin imens han trykkede lidt rundt om mit øje og kiggede nærmere på den lille flænge ved mit øjenbryn.

’’Det var et uheld.. Det var min skyld.. Jeg.. Jeg gik med derind fordi han bad mig om at gå med. Der sad en der ville snakke med Jamie og de kom op at slås.. Jamie sparkede til ham imens han lå ned og gik helt amok, og så.. Så prøvede jeg at stoppe Jamie, som kom til at slå mig, så.. Så jeg faldt ned i bordkanten med øjet..’’ Forklarede jeg og prøvede at holde tonen nede, vejrtrækningen ordentlig og hulkende inde..

’’Forhelved, Molly..’’ Sukkede Justin og slap roligt mit ansigt.

’’Jeg ved det godt..’’ Småhulkede jeg og tog mig lidt til hovedet.

’’Jeg sagde du ikke skulle blande dig i hans sager.. Gjorde jeg ikke?’’ Spurgte Justin mig alvorligt og fik mig til at hulke svagt og nikke.

’’Jo men.. Jeg troede ikke, at han kunne.. At han..’’ Græd jeg helt ude af den og valgte at stoppe mig selv, da jeg kunne mærke på luften i mine lunger, at jeg slet ikke kunne sige noget.

’’Jamie kan finde på hvad det skal være..’’ Sagde Justin hurtigt og seriøst. Jeg sukkede bare og forsøgte at tørre nogen af de mange tårer væk, men det var lidt en ligegyldig ting eftersom, at jeg kunne mærke, at der bare kom flere.

’’Hvorfor gjorde du ikke som jeg sag..’’

’’Fordi jeg ikke er sat i verden for at gøre som andre beder mig om, forhelved!’’ Græd jeg frustreret og var lidt ligeglad med om jeg afbrød ham.

Men hans spørgsmål var egentlig slet ikke så dumt.. Hvorfor gjorde jeg ikke bare som han sagde?. Hvorfor skulle jeg lige blande mig?. Hvorfor kunne jeg ikke bare lytte, når folk fraråd mig at gøre nogen ting?. Hvorfor skulle jeg altid gøre det modsatte af hvad der blev sagt?.

Måske var det her lærestregen over dem alle?. Måske skulle jeg bare lade vær med ikke at høre efter, når folk rådede mig til noget de mente var forkert?. Justin sagde det jo for at det her ikke skulle ske, og nu hvor jeg valgte at gå imod hvad han sagde og ikke lyttede til hans råd, så gik det sådan her.. Og det var langt fra fedt..

’’Undskyld..’’ Pustede jeg småhulkende og kiggede op på Justin, som bare så på mig med et roligt men køligt blik.

’’Hvor har du været hele ugen?’’ Spurgte jeg ham stille og snøftede, da han ikke rigtig svarede på mit undskyld.. Men hvad skulle han også sige?. Der var ikke så meget at sige jo..

’’Jeg har bare boet hos en kammerat.. Jeg kom egentlig bare hjem for at hente nogen ting..’’ Svarede Justin tørt og gav mig straks en knude i maven og en klump i halsen, som jeg kort efter sank.

’’Er det pga det der skete den aften, at du ikke er her?’’ Spurgte jeg stille og valgte ikke at pakke det ind. I bund og grund vidste vi begge hvad det her drejede sig om, så hvorfor forsøge at spørge på en anden måde, eller spille dum overfor ham, og give udtryk for, at man stadigvæk ikke kunne se hvad der forgik?.

Ja, den havde jeg husket, at han havde kastet i hovedet på mig den aften. Jeg følte mig sku også pisse blind bagefter, da det gik op for mig, at Justin kun var sådan overfor mig, fordi det var svært for ham at se mig sammen med Jamie, når han ’’så mig først’’, som han selv sagde det. Jeg ønskede ikke at opleve flere gange, hvor jeg gav udtryk for, at jeg ikke vidste hvad der forgik, så jeg valgte at lægge mig fladt ned og sige lige præcis hvad jeg tænkte.. Om det så var forkert det jeg tænkte, så sagde jeg det alligevel, bare for ikke at stå i en situation som den, den aften..

Justin så bare småtrist ned på mig med et lettere ulæseligt blik. Jeg bed mig lidt usikkert i underlæben, men holdte blikket på ham, hvor jeg så, at han tog en dyb indånding og trak lidt på skuldrene.

’’Jeg lever bare mit eget liv også, istedet for altid at være i Jamies og se alt det gode der sker for ham..’’

Hans svar satte mit hjerte i galop på under 2 sekunder, og et sus gik igennem hele kroppen på mig. Hans faste blik på mig, hvor han dårligt nok blinkede, satte med det samme mine tanker igang. Var det en hentydning til mig?. Det blik og den sætning?..

’’Der sker vel også noget godt i dit liv?’’ Spurgte jeg ind med en klump i halsen og så ham i øjnene. Han fugtede blidt sine læber med sin tungespids uden at tage blikket fra mig og så længe og tomt på mig.

’’Sikkert.. Men det gode jeg vil have der sker, sker sku ikke..’’ Svarede Justin uden at blinke.

Var det endnu en hentydning til mig?.. Og Jamie?. En hentydning om, at han ønskede, at vi gik fra hinanden?. Han havde jo været meget opsat på, at dét, at jeg giftede mig med Jamie ikke skulle ske.. I det hele taget bare mit og Jamies forhold var han komplet imod.

Jeg skulle lige til at spørge ham ærligt om hans hentydninger var nogen til mig, men blev afbrudt, da døren til badeværelset blev brudt hårdt op, så jeg gispede og spjættede lidt med kroppen og straks kiggede derhen, hvor jeg så Jamie stå og kigge på mig og kort på Justin.

’’Nå, du er her?’’ Spurgte Jamie spydigt og kiggede på Justin.

’’Ja, jeg bor her ligesom, så det er vel forfanden okay?’’ Svarede Justin tilbage med en ligeså spydig tone.

’’Nu tænkte jeg mere herude på badeværelset’’ Svarede Jamie og krydsede sine arme.

’’Jeg så bare om hun havde brug for hjælp’’ Svarede Justin tørt og iskoldt.

’’Mm-hm.. Fint nok’’ Svarede Jamie og nikkede kort, hvorefter han vendte blikket ned på mig.

’’Kom ind til mig, når du er færdig..’’ Sagde han roligt, men helt køligt før han vendte sig om og gik igen, men dog lod døren stå åben.

Jeg pustede tungt og rejste mig fra toilettet og gik hen til vasken, hvor jeg så mig i spejlet og tjekkede om mit sår var holdt op med at bløde, hvilket det var.

’’Du er heldig, at det ikke skal sys.. Men tag noget is på det øje istedet for den klud der’’ Sagde Justin og så på mig igennem spejlet, før han drejede sig til siden og gik imod døren.

’’Hey..’’ Stoppede jeg ham kort og så direkte hen på ham, da han vendte sig imod mig og så afventende på mig.

’’Tak.. For hjælpen mener jeg..’’ Sagde jeg stille og fugtede blidt mine læber. Justin nikkede bare kort og forsvandt så helt ud af døren og forlod mig alene tilbage på badeværelset. 

______________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...