Between Brothers (Justin Bieber + Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Er det et problem at være sammen med en fyr i byen og så nogen måneder senere dukke op til en fest, som fyrens brors kæreste?.. Hmm, det kan vi jo spørge Molly på 22 om. Hun har nemlig prøvet det. At finde sammen med den 28 årige Jamie, er noget af det bedste der er sket for hende, mener hun selv. Han er sød og dejlig ved hende, passer godt på hende og behandler hende hver eneste dag som en ægte prinsesse, trods det, at han er lidt en badboy.. Tingene bliver dog bare lidt mere komplicerede, når hun finder ud af, at Jamie faktisk er storebror til 23 årige Justin, som hun for måneder tilbage var sammen med i byen, og som faktisk både bor hos og arbejder for Jamie.. Og endnu mere besværligt bliver det, når Justin er der hele tiden og konstant viser, at han faktisk er rigtig utilfreds med, at hun er blevet kærester med hans bror og begynder at fortælle sandheder om Jamie til Molly. Hvorfor?.. Det må vi jo finde ud af, når vi går igang med at læse ‘’Between Brothers’’

162Likes
1049Kommentarer
583893Visninger
AA

41. Hjemme Igen.

 

Location: Jamies lejlighed, Seattle. Dato: Torsdag d. 31. August, 2017 Kl. 14.38.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

Dørene i Jamies elevator gik fra oppe ved hans lejlighed og jeg fik straks spærret mine trætte øjne op, da jeg så hvordan det rodede i hele lejligheden. Ting lå revet ud af skabe og møbler stod forkert.. I det hele taget var det slet ikke så rent og ordentligt som det plejede.

’’Hold da kæft..’’ Pustede jeg småhviskende og trådte langsomt ud af elevatoren og kiggede mig endnu mere omkring, og fik øje på nogen kvinder rende rundt både hernede og ovenpå.

Jeg kiggede straks op på Justin som stod ved siden af mig og bare det, at han så mit blik, fik ham til at tale.

’’Panserne skulle jo endevende alt, så Jamie bad mig ringe til Mrs. Baker og bede hende om at tage hele sit rengøringsfirma med, så der kan blive ryddet op igen’’ Forklarede Justin kort og afslappet med hænderne i lommen.

’’Alt?.. Også på dit værelse.. Og mit walk in closet?’’ Spurgte jeg stille og fik Justin til at nikke.

’’Jamie kan have gemt stoffer alle steder jo, så de skulle sikre sig, at der ikke fandtes mere i lejligheden end det de fandt på kontoret’’

Hans svar var rimelig tydeligt, og straks fik jeg et spørgsmål ind i hovedet, som jeg ikke tøvede med at spørge om.

’’Er det kun det de har taget ham for?. Stoffer?’’ Spurgte jeg med bankende hjerte og frygtede at Justin ville sige, at det her også havde noget at gøre med alt det andet lort han var ude i.

’’Det virker sådan på Jamie i hvert fald’’ Svarede Justin kort og enkelt og fik mig til at nikke kort og igen kigge mig omkring..

’’Det har set meget værre ud. Mrs. Baker siger, at de bliver færdige idag’’ Kommenterede Justin imens jeg med rolige skridt gik ned imod stuen uden at stoppe med at kigge mig omkring.

’’Jeg hjælper dem’’ Sagde jeg beslutsomt og bevægede mig lidt hurtigere ned af trappetrinene til stuen, hvor jeg bevægede mig hen imod en af kommoderne, som havde alle dens ting revet ud og smidt på gulvet foran den.

’’Molly, de får løn for at gøre det der’’ Lød det bag mig.

’’Det er ligemeget.. Jeg vil gerne hjælpe til’’ Svarede jeg bare og satte mig ned på hug og begyndte at fylde kommoden op med de ting der hørte til derinde. Dog kun ved hjælp af en arm eftersom, at min anden arm fik et stød igennem sig, da jeg forsøgte at løfte en vase med den.

Ja, jeg var ligeglad med hvem der fik løn for hvad. Jo flere vi var om at hjælpe, jo hurtigere blev de færdige og kunne komme hjem til deres eget. Ja, jeg brød mig sku ikke om at se så mange mennesker rende rundt og rydde op og gøre rent imens jeg bare sad på min flade og lavede ingenting. Det var ydmygende for dem, syntes jeg!.

’’Molly, hold nu op med det der’’ Sukkede Justin, som tydeligvis stod lige bag mig, da hans stemme var ret tæt på. Jeg gad slet ikke svare ham. Jeg ignorerede ham bare og fortsatte med at få tingene ind i kommode-skabet igen, imens mit hjerte bankede voldsomt imod mit bryst og en trykket følelse kom ind i kroppen på mig.

’’Molly, stop’’ Sagde Justin og tog mig i den ene arm, så jeg hvinede lidt og skar en grimasse imens jeg trak armen til mig og tog mig selv til den.

’’For satan’’ Vrængede jeg af smerte, da hans riven i min dårlige arm gjorde virkelig ondt og fik mig til at stoppe alt og rejse mig hurtigt op for ikke at mærke alt for meget til smerten. Om smerten havde været værre hvis jeg var blevet siddende anede jeg jo ikke, men i hvert fald var det slemt nok.

’’Undskyld’’ Pustede Justin opgivende og idet hans lettere rolige ord kom ud, snappede det i mig og en strøm af vand løb op i mine øjne. Fedt!. Endnu mere tuderi!. Det gad jeg fandme ikke!.

’’Hvad fanden skal Jamie også lave sådan noget lort for man!..’’ Vrissede jeg og sparkede til kommoden, så den rykkede sig et par centimeter hen af gulvet, imens tårerne i mine øjne begyndte at vælte ned af kinderne på mig.

’’..Jeg føler mig fandme så til grin, så..’’

’’Hey, Molly, slap af’’ Afbrød Justin mit udbrudt og mine spark på kommoden idet han tog fat om mig og trak mig lidt væk.

’’Han sku.. Skulle have fortalt mig det.. Så stod jeg ikke her nu’’ Hulkede jeg imens Justin vendte mig rundt og hurtigt lagde armene om mig, så min kind blev mast ind imod hans øverste del af hans bryst.

’’Jeg føler mig kræft.. Kræftedeme.. Så dum’’ Hulkede jeg, men mærkede samtidig, at jeg begyndte at slappe lidt mere af idet mit fokus røg over på Justins nussen op og ned af ryggen på mig.

’’Jeg.. Jeg skulle have lyttet til dig..’’ Hulkede jeg og trak mig lidt fra Justin og kiggede op på ham, hvor jeg hurtigt fik øjenkontakt med ham.

’’.. Du sagde at Jamie ikke var for sjov.. Du sagde han aldrig bare truede folk uden at ville gøre noget ved det.. Hvorfor hørte jeg ikke på dig?’’ Spurgte jeg grædende imens vi slap hinanden og jeg bevægede mig hen i en af sofaerne og satte mig ned.

’’Jeg føler mig så dum man’’ Græd jeg stille og tog mig til hele hovedet med begge hænder, hvis albuer hvilede på mine lår.

’’Du er ikke dum, Molly..’’ Sagde Justin stille og satte sig ned ved siden af mig.

’’..Jamie er verdensmester i at manipulere med folk.. Og hvis de har følelser for ham, gør de det bare nemmere for ham at gøre det..’’ Fortsatte han og gav mig et jag i maven.. Det var jo slet ikke rart at høre det han sagde. Hvem brød sig om at høre andre sige, at man var blevet manipuleret. Det følte jeg jo ikke selv, men det var jo præcis sådan manipulation fungerede.. Man kunne aldrig se det selv.. Ikke før et pænt stykke tid efter det var sket og for sent at ændre på..

’’Hvad skal jeg gøre?’’ Smågræd jeg stille og så tomt ned i bordet, hvor jeg svagt kunne se Justin ud af øjenkrogen.

’’Gå ind og sov.. Du ligner lort..’’

Jeg kiggede roligt op på ham og så hans afslappede blik. At han sagde jeg lignede lort kunne jeg se, ikke betød noget. Det var slet ikke ondt ment.. Og så havde han jo ret. Efter 24 timer i spjældet kunne man umuligt se godt ud.. Dog var det ikke lige søvn jeg følte størst trang efter.

’’Jeg vil hellere have et meget langt bad.. Jeg stinker virkelig af fængsel..’’ Sagde jeg roligt og snøftede, hvorefter jeg rejste mig op og bevægede mig med trætte skridt imod trapperne der førte ovenpå.

Efter et bad ville jeg bestemt ikke tage det samme tøj på, som stank af fængsel, så jeg måtte lige op og hente noget rent i mit walk in closet. Men nøj, hvor Jamies badekar kaldte på mig. Det var det eneste jeg havde brug for lige nu!. Et dejlig langt og varmt karbad med massere af sæbe, så lugten af kold fængselscelle kunne komme af mig..

 

~

Location: Jamies lejlighed, Seattle. Dato: Torsdag d. 31. August, 2017 Kl. 16.02.

 

Det var tydeligt at både se og mærke på mig, at det bad var tiltrængt. Endelig kunne jeg genkende mig selv lidt igen.. Bortset fra, at det mascara der før sad under mine øjne og  skjulte de poser jeg havde der, ikke skjulte dem længere, så man rigtig kunne se hvor træt jeg var. Det dejlig varme vand havde også gjort mig mere døsig, men efter at have set klokken på min mobil, tænkte jeg, at det nok ikke var smart at sove nu eftersom, at jeg måske ville ende med at have svært ved at sove i aften. Derfor besluttede jeg mig for at droppe at sove nu og så vente lidt..

Jeg havde fået mit rene tøj på og stod nu foran spejlet og fjernede de allersidste rester af min mascara, som ikke var kommet af i vandet. Jamie havde givet mig et skab herude, hvor jeg kunne have mine toiletting, og der havde jeg alt fra sæber og cremer, til ansigtsmasker og makeupfjerner.

Jeg smed vatrundellerne ud i den lille hygiejnespand der stod herude og satte min makeupfjerner på plads i mit skab, da jeg havde fået det sidste af. Jeg samlede mit håndklæde op fra gulvet og hængte det op, så det kunne tørre.

Med rolige og afslappede skridt gik jeg ud af badeværelset og rundt om vinhylden, hvor jeg svagt kunne høre noget tv-støj, som blev tydeligere og tydeligere.

Jeg gik om hjørnet af vinhylden og forbi trappen og fik så øje på Justin som lå i en af sofaerne med den ene arm omme i nakken og blikket vendt op med den tændte tv-skærm.

Jeg gik ned imod ham og kiggede mig lidt omkring, hvor jeg så, at stuen var blevet meget mere rydelig at se på. Men okay, jeg havde i hvert fald været i bad i 1 time, og der kunne der jo nå at ske meget i en oprydning.. Specielt når man var flere mennesker om det.

Jeg kom ned af trappetrinene til stuen og først her vendte Justin sit blik over på mig og fulgte mig imens jeg satte mig ned i sofaen overfor ham med et tungt suk. Mit suk blev dog afbrudt af en ubehagelig hosten og en snotnæse, så jeg konstant snøftede ind.

’’Fedt nok..’’ Mumlede jeg for mig selv og kiggede op imod tv-skærmen imens jeg endnu engang snøftede ind og rømmede mig lidt, så jeg kunne mærke hvor øm min hals var.

’’Det går over i løbet af nogen dage.. Det er ikke noget særligt’’ Lød det fra Justin, som straks fik min opmærksomhed vendt over på ham.

’’Min forkølelse?’’ Spurgte jeg roligt ind for at være helt sikker på, at vi talte om det samme. Og da Justin nikkede kort til mig var jeg sikker på, at jeg ikke var helt ved siden af.

’’Det kaldes spjældsyge.. Fordi celler er så fugtige, så får de fleste det tit som du har det nu.. Men det er ovre om nogen dage’’ Forklarede Justin kort og fik mig til at nikke tænksomt til ham.

’’Er du læge?’’ Spurgte jeg ham ligeud. Jeg kom sådan til at tænke på, da han så på mit øje, da Jamie kom til at.. Nå, ligemeget.. Justin var i hvert fald rigtig god til altid at komme med et svar, hvis man var kommet til skade, og selvom jeg nok godt vidste, at han ikke var læge, så valgte jeg alligevel at spørge, da det måske kunne give mig vished om hvordan fanden han vidste alt det.

Justin smilede svagt med lidt lyd på og rystede på hovedet.

’’Nej..’’ Svarede han kort.

’’..Jeg har bare også prøvet at ligge i en kold detention, og jeg kender en masse mennesker der også har, såe..’’ Fortsatte han kort og helt roligt.

Jeg nikkede svagt og bed mig lidt i læben imens tankerne om, hvorfor han kunne være endt i detentionen kom ind i mit hoved.. Og jeg tøvede ikke med at spørge højt istedet for bare at tænke mig til det.

’’Var det også Jamies stoffer?..’’ Spurgte jeg roligt og så afventende på Justin, som kort efter nikkede.

’’Jeg blev taget en aften på et diskotek.. Men jeg slap for straf..’’ Svarede Justin mig.

’’Hvordan?’’ Spurgte jeg ind med en rolig stemme og så lyttende på ham.

 ’’Pga Jamie.. Han tog skylden for mig’’

Jeg nikkede svagt og forstående over hans svar. Selvfølgelig var det godt at høre, at Jamie tog ansvaret for det, men samtidig, så kunne jeg ikke lade vær med at tænke på, at han overhovedet ville lade sin lillebror gøre sådan nogen ting, når han kendte risikoen?. Hvis jeg havde haft en lillebror eller søster, så havde jeg aldrig nogensinde ladet dem gøre sådan noget. Ikke engang hvis det var for mig selv de gjorde det. Never, ever!.

’’Jeg fik et opkald fra fængslet imens du var i bad..’’

Hans sætning og emneskift fik mig straks til at kigge over på ham igen, hvilket han tydeligt så, da han kiggede på mig.

’’Jamie er blevet overflyttet til fængslet nu. Han har fået lov til at få mig på besøg imorgen formiddag..’’ Sagde Justin kort og fik mig til at nikke afslappet, men med en blandet følelse i kroppen.

Jeg var totalt forstående for, at det var Justin der skulle besøge Jamie. De var brødre og selvfølgelig kom familien før alle andre.. Men selvfølgelig ville jeg da have ønsket, at jeg også kunne komme ind og besøge ham.. Men omvendt set, så.. Så var det måske meget godt, at det var Justin der skulle besøge ham, for.. Jeg havde vidst fået rigeligt med fængsel lige pt.

’’Nå, jeg tror også, at jeg vil have et bad.. Her’’ Sagde Justin imens han rejste sig, og kastede fjernbetjeningen over til mig med en rolig hånd.

’’Okay’’ Svarede jeg, da jeg havde grebet fjernbetjeningen og så ham gå med afslappede skridt forbi mig og videre hen imod trappen, så han kunne komme ovenpå, hvor hans badeværelse lå..

 

~

Location: Jamies lejlighed, Seattle. Dato: Torsdag d. 31. August, 2017 Kl. 16.43.

 

*Justins Synsvinkel*

 

’’Tak for hjælpen idag, Judy. Jeg skal nok sørger for, at i får gode penge for det’’ Sagde jeg til Mrs. Baker, som jeg kaldte ved fornavn, som jeg mødte på vej ned af trappen efter mit bad, hvor hun fortalte, at hende og hendes hold var færdige i alle rum og havde fået alt op at stå igen.

’’Det er okay, Justin. Du må endelig hilse din bror fra mig imorgen’’ Svarede hun mig roligt. Ja, hun kaldte også mig ved fornavn, da jeg slet ikke var på det der med titler. Hvorfor skulle hun rende og kalde mig Mr. Bieber, bare fordi hun arbejdede her?. Det var jo ikke 1900’tallet vi levede i længere.. I min verden var det et overstået kapitel, men for Jamie var det åbenbart ikke.. Men han følte sig måske bare mere vigtig hvis han blev omtalt med titler?.. Nå, fuck det.

’’Det skal jeg nok.. Og du holder bare fri et godt stykke tid fra nu af. Det fortjener du’’ Sagde jeg roligt og sendte hende et afslappet smil, som smittede af på Judy, som samtidig nussede mig lidt på kinden.

’’Du er altid så sød, Justin.. Skal vi ikke bare sige, at du ringer til mig, hvis du får brug for mig?’’ Spurgte hun mig og fik mig til at nikke med et afslappet smil.

’’Jo, lad os sige det’’ Svarede jeg hende, så hun nikkede bekræftende og derefter hankede op i alle sine ting og fulgtes med sit hold hen imod elevatoren, som de andre stod og holdte.

Judy var så sød. På mange måder var hun lidt en mor i mine øjne. Hun passede så godt på hjemmet her og sørgede for at lave noget mad, hvis vi ikke havde noget. Egentlig var hun kun ansat til at gøre rent, men fordi hun var så sød og ikke ville have, at vi endte med at spise pizza, spaghetti eller sådan noget simpelt ’’jeg kan ikke finde ud af at lave mad’’-mad, hver eneste dag, så blev hun lidt længere og lavede noget ordentligt hjemmelavet mad til alle der var her på dagen. Jeg fattede simpelthen ikke hvorfor Jamie ikke gav hende mere i løn med alt det overarbejde hun lavede.. Han var kræftedeme så nærig, trods det, at han havde røven fuld af penge. Det havde jeg jo selv mærket flere gange, når jeg spurgte om ganske få penge.. Der var ikke noget der hed, at jeg bare fik nogen. Jeg skulle arbejde for dem, hvis jeg skulle gøre forhåbninger om at få det mindste..

Med den holdning som Jamie havde til penge, så fattede jeg simpelthen ikke, at han kunne bruge så mange penge på at bestikke folkene i fængslet. For det var jeg sikker på, at han havde gjort!. Hvis det var helt rigtigt måtte man slet ikke få besøg, når man sad i fængsel og ikke havde fået sin dom endnu. Sagen kørte jo stadig på fulde drøn og ethvert bevis skulle tjekkes og gennemsøges. For sagens vedkommende var det virkelig risikabelt at få mig ind til Jamie eftersom, at Jamie kunne bede mig om at slette nogen beviser eller noget i den retning.. Derfor vidste jeg, at han havde brugt penge på at få mig derind imorgen. Og han havde brugt rigtig mange, hvis det besøg imorgen ville være uden opsyn.. Men det måtte tiden jo vise om det var..

Judy og hendes hold forsvandt ind i elevatoren som kort efter kørte, og jeg vendte mig om og gik roligt imod stuen, hvor jeg først undrede mig en smule. Tv’et kørte derudaf, men Molly var ikke til at finde.. Det tog mig dog ikke mange skridt, før jeg fik øje på hende. Hun lå i sofaen og var lidt gemt af ryglænet, som var tættest på mig.

Jeg gik ned af trappetrinene med blikket fast frosset på hende. Det kom slet ikke bag på mig, at hun var faldet i søvn eftersom, at hun, lige siden jeg havde hentet hende, havde vist, at hun var dødtræt.

Det var tydeligt at se, at hun kampsvedte, eftersom, at perlerne på hendes pande glitrede og hele hendes ansigt var meget rødt. Hendes vejrtrækning virkede også virkelig tung og selve hendes udtryk i ansigtet så ikke særlig behageligt ud.

Uden at tænke mere besluttede jeg mig for at hente tæppet ovre fra den anden sofa. Jeg tog en pyntepude med på vejen og lagde det først i fodenden af sofaen Molly sov på, hvorefter jeg gav mig til at hjælpe hende af med tøjet.

Nu hvor hun alligevel, og endelig, sov, så skulle hun sku ikke pludselig vågne af den ubehagelige følelse det var at svede. I min verden var der næsten ikke noget værre end at vågne og svede af helvedes til.. 

________________________________________

Fortsættelse Følger På Onsdag :)

- Ja, jeg sparer lidt på de sidste kapitler jeg har, og giver mig selv chancen for at skrive flere inden jeg løber helt tør :) Håber det er okay med jer? :) 

 

Hvad synes i om historien indtil videre?.. Og hvad tror i der sker nu? :) 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...