Between Brothers (Justin Bieber + Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Er det et problem at være sammen med en fyr i byen og så nogen måneder senere dukke op til en fest, som fyrens brors kæreste?.. Hmm, det kan vi jo spørge Molly på 22 om. Hun har nemlig prøvet det. At finde sammen med den 28 årige Jamie, er noget af det bedste der er sket for hende, mener hun selv. Han er sød og dejlig ved hende, passer godt på hende og behandler hende hver eneste dag som en ægte prinsesse, trods det, at han er lidt en badboy.. Tingene bliver dog bare lidt mere komplicerede, når hun finder ud af, at Jamie faktisk er storebror til 23 årige Justin, som hun for måneder tilbage var sammen med i byen, og som faktisk både bor hos og arbejder for Jamie.. Og endnu mere besværligt bliver det, når Justin er der hele tiden og konstant viser, at han faktisk er rigtig utilfreds med, at hun er blevet kærester med hans bror og begynder at fortælle sandheder om Jamie til Molly. Hvorfor?.. Det må vi jo finde ud af, når vi går igang med at læse ‘’Between Brothers’’

162Likes
1049Kommentarer
584741Visninger
AA

58. Det Stopper Nu..

 

Location: Jamies lejlighed, Seattle. Dato: Søndag d. 17. September, 2017 Kl. 8.59.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

Uden tvivl, så havde det her nok været min værste nat indtil nu. Jeg havde knap nok fået lukket et øje. Måske 2-3 timer havde jeg fået sovet, og det kunne i den grad mærkes. Hvorfor skulle det hele også bare være sådan en stor rodebutik?. Hvorfor skulle det være så kompliceret?.

Hele dagen igår havde jeg brugt på at tænke og i sidste ende kom jeg frem til, at jeg på ingen måder havde lyst til at være uvenner med Justin. Jeg var nødt til at forklare ham hvordan jeg havde det på en anden måde, så han kunne forstå mig bedre og så vi slap for de her åndssvage uvenskaber.

Hele aftenen havde jeg siddet og ventet på ham.. Men han kom aldrig?. Jeg sad i hvert fald til kl. halv 3 i nat og ventede, indtil jeg besluttede mig for at gå i seng, med tanken om, at vi bare kunne tage den her til morgen.. Men stilheden på værelset og tanken om, at jeg var helt alene hjemme, gjorde mig søvnløs. Tankerne kørte rundt i hovedet på mig og den dårlige samvittighed overfor Jamie begyndte at melde sig igen efter, at det gik op for mig, hvor vigtigt det faktisk var for mig, at få talt ud med Justin. Egentlig burde jeg jo være ligeglad med hvad Justin mente.. Men det var jeg slet ikke. På ingen måder faktisk!.

Da jeg vågnede her til morgen, meget tidligt endda, tog jeg chancen og håbede på at kunne finde Justin oppe på hans værelse.. Men da jeg forsigtigt og meget stille stak hovedet ind, så jeg kun et tomt rum og ingen Justin.

Jeg blev virkelig utryg ved tanken om, at han endnu ikke var kommet hjem. Okay, noget i mig var også lidt utryg ved at være alene hjemme, men det fyldte helt klart mest, at Justin slet ikke havde været hjemme hele natten. Ikke fordi jeg var hans mor der skulle vide, hvor han var, men jeg blev sku alligevel bekymret. Tænk, hvis der var sket ham noget?..

Den tanke nåede kun lige at strejfe mit hoved, men heldigvis nåede den ikke at skræmme mig, da jeg i næste sekund hørte elevatoren dinge og hurtigt vendte blikket fra udsigten, som jeg sad og efterhånden havde stirret ud på i en times tid eller deromkring.

Jeg kiggede straks over imod elevatoren, hvor jeg så Justin træde ind med et meget udmattet ansigtsudtryk. Han så mig udmærket godt, men valgte bare at kigge et helt andet sted end på mig imens han bevægede sig over imod køkkenet.

Helt uden at tøve, rejste jeg mig fra sofaen og bevægede mig med afslappede skridt over til køkkenet, hvor Justin åbnede køleskabet, og gav sig til at kigge derind.

Mit hjerte begyndte at hamre imod mit bryst idet jeg trak en af barstolene lidt ud og satte mig op på den og roligt lagde armene krydset på bordet.

Jeg ville egentlig have spurgt ham om, hvor han havde været, men den lugt der efter få sekunder svagt fyldte mine næsebor, gjorde mig ret bevidst om det. Eller, det fortalte mig ikke rigtig hvor præcist han havde været, men lugten af alkohol var slet ikke til at tage fejl af. Det lugtede af en ordentlig druktur, uden tvivl..

’’Har du været i byen indtil nu?’’ Spurgte jeg ham meget forsigtigt og helt roligt, og håbede egentlig, at han ville vende sig om imod mig, men det gjorde han ikke. Han blev stående med blikket ind i køleskabet på udkig efter.. Ja, det anede jeg så selvfølgelig ikke..

’’Jeg havde brug for det..’’ Svarede Justin med en stemme, så jeg kunne høre, at han ikke var fuld.. Måske lidt bagstiv, men slet ikke fuld. Han havde måske sovet den ud?..

’’Måske hjemme hos en eller anden tøs?..’’

Den spydige tanke der straks røg ind i mit hoved, valgte jeg helt bevidst at overhøre. Det var slet ikke sådan noget jeg havde brug for at fylde min hjerne med lige nu.. Ikke før han selv indrømmede det i hvert fald..

Jeg valgte bare at nikke forstående uden at kommentere yderligere på det. Godt nok kunne Justin ikke se mit nik, men han kunne vel fornemme, at siden jeg ikke sagde mere i et lille stykke tid, så havde jeg valgt ikke at grave mere i hans frie vilje til at tage i byen og gøre hvad han ville.. Urh, bare tanken gav mig helt kuldegysninger..

’’Undskyld, Justin..’’ Sagde jeg stille efter den stilhed der sank sig imellem os og næsten pinte mig.

Jeg fornemmede hurtigt på Justin, at han sukkede og bøjede så nakken lidt frem, så han kiggede lidt ned i gulvet.

’’Du må ikke tro, at jeg ikke kan lide dig.. For det kan jeg.. Rigtig meget.. Det er bare fordi a..’’

’’Jeg besøgte Jamie igår’’ Afbrød Justin roligt med ryggen til og fik mig straks til at lukke i og stoppe med at forklare mig. Jeg fik straks en klump i halsen over hans ord, og det blev slet ikke bedre, da han roligt vendte sig om og kiggede direkte på mig med et tomt blik, der fik mit hjerte til at banke hårdt imod mit bryst imens der kun var én ting der fyldte mit hoved..

’’Har du s..’’ Mere nåede jeg ikke at sige før Justin hurtigt havde rystet på hovedet.

’’Nej..’’ Svarede han mig roligt, da han tydeligvis var klar over, at jeg spørge ind til om han havde sagt noget til Jamie om os.

’’..Han ville vide, hvorfor han ikke kunne ringe til dig..’’ Fortsatte Justin efter få sekunders stilhed og gav mig straks en knude i maven.

’’Og det fortalte du ham selvfølgelig’’ Svarede jeg med et svagt suk og kiggede ned i bordet imens jeg mærkede hvordan mit ukontrollerede hjerte bankede mere og mere kraftigt imod mit bryst.

’’Jeg sagde, at jeg ikke vidste hvorfor..’’

Justins sætning var tydelig, men svær for mig at forstå.. Havde han løjet overfor sin egen bror?.. Selvom vi var voldsomt oppe at skændtes kort forinden?..

Jeg så roligt op på Justin, da jeg fik et positivt sug i maven. I det mindste var der da noget der gik godt.. Det her betød, at Justin nok ikke var så sur på mig alligevel og at han faktisk ønskede at tale med mig.. Ja, man dækkede vel ikke over en uden grund til det, vel?..

Jeg rejste mig fra stolen og gik med rolige skridt udenom kogeøen og hen imod Justin, som ikke slap mig ét eneste sekund med blikket. Jeg mærkede hvordan mit hjerte smeltede en smule og hvordan den varme følelse i mit blod blev varmere og varmere jo tættere jeg kom på ham.

’’Tak..’’ Sagde jeg stille, da jeg stoppede op foran ham og så ham lige i øjnene. Justin svarede mig dog ikke, men det var jeg også ligeglad med. Jeg kunne sagtens finde på mere at sige.

’’Du må ikke tro, at jeg ikke kan se hvad der foregår imellem os, Justin.. Det er bare svært for mig at..’’

’’Molly, stop..’’ Afbrød Justin mig helt roligt, men alligevel med et lettere opgivende ansigtsudtryk, som jeg ikke helt forstod hvad betød.

’’Du skal ikke stå og forklarer noget som helst.. Det ændrer ikke noget alligevel’’

Okay, den forstod jeg ikke helt?. Ændrede ikke noget, hvordan?.. Ændrede episoden igår ikke noget alligevel?.. Eller var det min forklaring fordi det var ligemeget at snakke om det fordi han forstod det, eller?.. Hvad?..

’’Hvad ændrer ikke noget alligevel?’’ Spurgte jeg roligt og så uforstående på ham.

Justin kiggede lidt væk fra mig og tog en dyb indånding og pustede tungt ud før han kiggede tilbage på mig.

’’Det stopper nu..’’ Sagde han og lød meget mere beslutsom end jeg faktisk brød mig om.

’’Hvad stopper?’’ Spurgte jeg lettere mundlam og rynkede panden lidt og så uforstående på ham.

’’Det her.. Dig og mig.. Du kan stadig bo her, hvis du vil, men det er også det’’

På et sekund føltes det som om, at alt indeni mig blev revet ud. Jeg kunne ikke engang spørge om han mente det, for det kunne jeg se på ham, at han gjorde. Så beslutsom og stålfast kunne man sku ikke se ud, hvis man tøvede eller var usikker på det man sagde!.

’’Siden hvornår har du det pludselig sådan?’’ Spurgte jeg med en ordentlig klump i halsen, som jeg sank imens jeg kunne mærke, at det ikke krævede meget for mine tårer at fare ud af øjnene på mig.

Justin så lidt undrende på mig og rystede svagt og uforstående på hovedet.

’’Hvad vil du have?. Du har flere gange selv sagt, at det ikke går?’’ Sagde han lettere uforstående og lettere brummende.

’’Det ved jeg godt, men..’’

’’Hvad fanden er så problemet i, at jeg gør mig enig med dig, huh?..’’ Spurgte han undrende og hævede stemmen en anelse, så han lød lidt mere bestemt, hvilket føltes som at få en ordentlig mavepuster.

’’..Det her føre ikke en skid med sig, og vi ender hele tiden hvor vi startede.. Jeg gider sku ikke blive ved med at være i det der latterlige spil der..’’ Fortsatte han.

Jeg var nærmest som i chok, og alt hvad jeg kunne gøre var at ryste lidt på hovedet imens jeg så mundlamt væk fra ham og krydsede armene. Hvis jeg sagde noget nu, så var jeg slet ikke i tvivl om at tårerne ville løbe ud af øjnene på mig, og at holde dem tilbage og brænde inde med en masse jeg kunne sige, gjorde mig bare så indebrændt og meget, meget vred!.

Uden at sige mere, gik Justin rundt om mig og efterlod mig i køkkenet. What the fuck?!. Han kunne sku da ikke bare gå!.

’’Så det var det?!’’ Røg det lettere vredt ud af mig, da det var det eneste jeg kunne finde på at sige, idet jeg vendte mig om og så efter ham og mærkede, at min stemme knækkede over og tårerne samlede sig i mine øjne.

Justin stoppede lettere opgivende op og vendte sig om og så køligt hen på mig.

’’Ja.. Det var det’’ Svarede han iskoldt og gav mig en verbal lussing, som bare fik vreden til at stige i min krop.

’’Okay.. Fint.. Så fik jeg jo ret i, at det her bare var sex for dig’’ Sagde jeg med krydsede arme og så køligt og fornærmet hen på ham imens tårerne fortsat samlede sig i øjnene på mig.

Justin sukkede bare opgivende og rystede lidt på hovedet af mig, som om, at han ikke engang gad at tage den her færdig med mig.. Men så let slap han sku ikke!.

’’Hold kæft, hvor jeg fortryder lige nu at have været min kæreste utro for dig!. Fuck, hvor føler jeg mig dum man!’’ Vrissede jeg imens de første par tårer løb ud af øjnene på mig.

Inderst inde kom min reaktion faktisk rimelig meget bag på mig, men udadtil havde jeg slet ikke overvejet at vise det. Faktisk overskyggede alt vreden og alle de sårede følelser alting, så det var det eneste jeg havde at vise lige nu.

’’Tænk, at jeg kunne hoppe på den man!. Alle de søde ting du sagde!. Hvordan kan du overhovedet få dig selv til at sige så mange søde ting og bagefter bare forsvinde, hva?!’’ Vrissede jeg med tårer ned af kinderne men uden nogen som helst hulk eller tegn på gråd i min stemme. Det viste også bare lidt om, hvor ukontrolleret de tårer var.

’’Du er sku nok det dummeste svin jeg indtil nu har mødt!..’’ Vrissede jeg og stoppede kort op ved ham og så ham direkte i øjnene.

’’Fuck dig, Justin!’’ Småhviskede jeg helt ved siden af mig selv og gik forbi ham, for at komme væk fra ham og hen imod elevatoren. Ja, jeg havde slet ikke lyst til at være her lige nu!. Jeg ville bare væk!. 

Jeg fik slet ikke nogen reaktion fra ham, hvilket jeg lidt havde håbet på. Men på den anden side?.. Hvad kunne han også sige?.

Inderst inde havde jeg håbet, at han ville stoppe mig, men idet han ikke gjorde det, stod det bare endnu mere klart for mig. Han mente det han sagde.. Så meget, at han ikke engang ville modsige mig noget som helst af det jeg sagde!.

_____________________________________________

Så guys!. Endelig et nyt kapitel på historien! :) 

I må simpelthen undskylde!. Det var slet ikke meningen, at der skulle gå så lang tid før i fik næste kapitel, men der har virkelig været meget at se til her på det sidste. 

Først og fremmest har det jo været jul og nytår, så har jeg haft min træning hver eneste dag at se til, så har mine veninder haft meget brug for mig på skift og samtidig med det, har jeg været til nogen møder omkring min fremtid :) 

Som nogen af jer ved, så har jeg i haft en depression og noget angst, som jeg nu har været ude af i et godt stykke tid. På mit træningshold har jeg kæmpet mig op til at blive klar til at komme igang med skole/uddannelse og job igen - og nu er jeg endelig klar!. Okay, jeg har været det i et pænt stykke tid efterhånden, men endelig sker der noget nyt, så jeg kan komme videre i mit liv :D

Jeg har planer om at tage en EUX til næste år - Mine eksamenspapirer viser egentlig, at jeg sagtens kan komme ind på uddannelsen nu, men fordi jeg har været så lang tid væk fra skolen og alt det, så har jeg ikke selvtilliden i mig til at tro på, at jeg kan klare det, selvom flere prof-mennesker har sagt, at jeg sagtens kan klare det.. Derfor har jeg valgt at få nogen enkeltfag, så jeg kan blive styrket i skole-fagene og derved blive klar - og ikke mindst føle mig klar - til min uddannelse :) 

Det vil nok komme til at tage en del af min tid, nu hvor jeg skal gå i skole 3 gange om ugen og få lektier for, samtidig med, at jeg skal passe min træning hver dag, da mit vægttab er så vigtigt for mig, men jeg lover jer!. Jeg skal nok færdiggøre denne historie - og jeg vil gøre alt for at blive ved med at skrive herinde så længe det er muligt :) I må bare love mig at have lidt tålmodighed <3 :)

 

Undskyld den lange ventetid, og undskyld den lange forklaring her, men synes at i fortjener at få af vide, hvorfor jeg har været så lang tid om at komme med næste kapitel :) 

Håber i synes om det - Har en kalender, så måske jeg burde skrive ind i den, at jeg skal huske at sætte noget tid af til mine skriverier, haha :D :P

 

Massere af krammere herfra!. :D 

Håber i stadig følger med derude :) 

Knus 

-NetteC :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...