Between Brothers (Justin Bieber + Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Er det et problem at være sammen med en fyr i byen og så nogen måneder senere dukke op til en fest, som fyrens brors kæreste?.. Hmm, det kan vi jo spørge Molly på 22 om. Hun har nemlig prøvet det. At finde sammen med den 28 årige Jamie, er noget af det bedste der er sket for hende, mener hun selv. Han er sød og dejlig ved hende, passer godt på hende og behandler hende hver eneste dag som en ægte prinsesse, trods det, at han er lidt en badboy.. Tingene bliver dog bare lidt mere komplicerede, når hun finder ud af, at Jamie faktisk er storebror til 23 årige Justin, som hun for måneder tilbage var sammen med i byen, og som faktisk både bor hos og arbejder for Jamie.. Og endnu mere besværligt bliver det, når Justin er der hele tiden og konstant viser, at han faktisk er rigtig utilfreds med, at hun er blevet kærester med hans bror og begynder at fortælle sandheder om Jamie til Molly. Hvorfor?.. Det må vi jo finde ud af, når vi går igang med at læse ‘’Between Brothers’’

162Likes
1049Kommentarer
585121Visninger
AA

16. Desperat Type..

 

Location: Jamies lejlighed, Seattle. Dato: Fredag d. 28. Juli, 2017 Kl. 20.39.

 

*Justins Synsvinkel*

 

’’.. Og det ved du godt!... Jeg gider ikke denne her leg mere. Kom herhjem så snart du kan, eller ring i det mindste tilbage..’’

Det var dog utroligt med ham altså. Gav han da aldrig op, eller hvad?. Jamies opgivende tone i stemmen, som kom nede fra stuen, og som jeg netop fik i ørerne, da jeg tog de første småløbene skridt ned af trapperne fra 1. salen, lød efterhånden snart mere desperat end noget som helst andet.

I 3 dage havde han ikke bestilt andet end at forsøge at komme i kontakt med Molly, uden at få en skid ud af det. Fattede han ikke, at hun var pisse hamrende stædig og ikke var så nem som alle de andre piger han førhen havde haft gang i?.

I 3 dage havde han nærmest gjort alt for at få hende i tale.. Ja, det var sku lige før, at han var desperat nok til at hyre en låsesmed og så låse sig ind i hendes lejlighed. Det endte nok sådan, hvis jeg skulle satse på noget, for han var kræftedeme snart ved at være alt for desperat.

Jamie havde haft sine drenge i gaderne lige siden at ham og Molly gik fra hinanden. Ja, han havde selvfølgelig fortalt mig det eftersom, at det var tydeligt at se på ham, at den aften, hvor Molly blev kørt herhjem af drengene, ikke var endt som Jamie ville have det, eftersom, at Molly ikke var til at finde nogen steder i lejligheden eller i det hele taget i nærheden af Jamie.

Jamies drenge havde forsikret ham om, at hun befandt sig i sin lejlighed og på intet tidspunkt havde forladt den. Det havde fået Jamie til flere gange om dagen at tage derhen og ringe på og tale til hende igennem døren, i håb om, at hun ville åbne og tilgive ham.. Men det var dog ikke sket.. Endnu?..

Ærligt, så forstod jeg godt Molly. Hun var jo ikke dum. Hun vidste, at Jamie gjorde alt for at få hende tilbage og at han helt sikkert havde folk ude at lede efter hende, ligesom i tirsdags, hvor hun bare skred, selvom Jamie havde beordret hende til at blive her, så selvfølgelig forlod hun ikke sin lejlighed. Det var jo nærmest det eneste sted, hvor Jamie ikke kunne få fat på hende, da han endnu ikke havde nøgler dertil..

Hvis jeg havde været Jamie, så havde jeg sku taklet det hele anderledes. I det hele taget havde jeg sku ikke sendt nogen ud for at lede efter hende, når jeg ikke lige vidste, hvor hun var, eller havde forsøgt at kontakte hende så tit som Jamie gjorde. Han lavede jo kræftedeme næsten ikke andet end at forsøge at få fat på hende. Det var sku lige før at hele hans ’’virksomhed’’ gik i stå pga det her..

Det var virkelig også kommet bag på Jamie, hvor stædig og stålsat Molly var. Hver gang Jamie havde haft en pige, endte det jo altid med, at han kunne gøre med dem hvad fanden han ville, uden nogen former for konsekvenser. Det var hans show og det var ham der styrrede alt og alle – også hans kæreste, som bare fandt sig i hans opførsel. Om det var fordi han havde penge, at de gjorde det, eller om de faktisk bare var så dumme at lade sig underkule af Jamie, vidste jeg ikke.. Men det var langt fra tiltrækkende i hvert fald.. Og det endte jo også altid med at Jamie skrottede dem, når han begyndte at kede sig med dem..

Men Molly.. Hun var virkelig i en helt anden liga. Udenpå lignede hun bare en sød og uskyldig pige, som aldrig ville nogen noget ondt.. Det var nok i og for sig også rigtigt nok, men alligevel gemte der sig en vild pige inde bagved. En der kunne svare igen og være stædig og ikke finde sig i alt.. Det var sku betagende.. Altså?.. Fordi det fik Jamie så langt ude af den og.. Nå, fuck det..

’’Forhelved, Molly. Kan du ikke se, hvor fucking latterligt det her er, hva?. Du er sku da for langt ude man!.. Tag den fucking telefon nu!..’’

Jamie sukkede og lagde på efter endnu en telefonsvarerbesked til Molly. Ja, det var sku ikke svært at regne ud, ud fra de ord han sagde imens jeg tog de sidste par skridt ned af trapperne og fortsatte ned i stuen, hvor Jamie gik rundt som en løve i et bur.

’’Hvorfor tror du overhovedet, at hun høre alt det lort du smider på hendes telefonsvarer?’’ Spurgte jeg ærligt, da jeg trådte ned i stuen og fik Jamie til at vende sig hurtigt om imod mig med et lettere opgivende og irriteret blik.

’’Hendes voice-mail er ikke fyldt op endnu og jeg har lagt så fucking mange, så jeg ved, at hun aflytter dem’’ Svarede han mig tørt og kiggede ned på sin mobil som han tastede lidt rundt på, som om, at han skrev en besked. Sikkert nok til Molly..

’’Okay.. Hvad får dig så til at tro, at hun ringer til dig bare fordi du bliver ved med at sige det samme lort?’’ Spurgte jeg ham ærligt og satte mig overlegent ned i sofaen og lagde armene op på ryglænet.

’’Årh, hold nu kæft man!’’ Brummede Jamie irriteret og kiggede et kort øjeblik over på mig, fra sin mobil, med et virkelig irriteret ansigtsudtryk.

Jeg trak bare overlegent på skuldrene og rystede lidt på hovedet af ham imens jeg fnøs. Jeg vidste jo, at jeg havde ret. Det var så patetisk det der, og både han og jeg vidste det.

*Ring-Ring-Ring*

’’Jaer?’’ Lød det opgivende og småsukkende fra Jamie, som tog hans telefon som begyndte at ringe i hans hænder.

’’Forhelved man, jeg har jo sagt, at jeg stadig ikke har fået de oplysninger endnu man!... Ja, det vil jeg sku skide på. Betaler jeg ikke for det eller hvad?.. Nå, så luk røven man!.. Du har ventet 2 dage!.. Jeg siger, at jeg nok skal skaffe dem!. Hvad fuck er dit problem med lige at vente lidt!?... Nå, hvad tripper du mig så sådan for?.. Prøv og hør, du skal fandme ikke komme her og diktere hvad jeg skal og ikke skal, dit fede fjols!.. Vær klar med den app til jeg kommer med oplysningerne og så skal du nok få dine penge, okay?!.. Hvis der er nogen der tager røven på nogen, så er det kræftedeme dig der tager røven på mig!. 150 kilo for sådan et lille job?.. Godt, så forstår vi sku hinanden!.. Og du ringer ikke til mig igen og forsøger at lege boss overfor mig, for så lover jeg, at du kommer til at tælle dine penge med tæerne, okay?!... Jeg kontakter dig!.. Godt!...’’

Og med de ord smed Jamie igen røret på og udstødte et tungt og meget træt og irriteret pust uden at tage blikket fra sin mobils skærm.

’’Hvem fanden var det?’’ Spurgt jeg undrende, da det der lød virkelig underligt i mine ører.

’’En jeg har sat på en opgave og som har svært ved at vente på nogen oplysninger..’’ Svarede Jamie tørt og afbrød vores samtale, som jeg skulle lige til at fortsætte med endnu et undrende spørgsmål, da hans mobil igen ringede og han hurtigt tog den.

’’Patrick, hvad har du til mig?... Hva?!... Okay, jeg kommer med det samme.. Bliv i nærheden af hende og slip hende ikke af syne, okay?.. Godt, tak. Hey..’’

’’Kom’’ Sagde Jamie hurtigt til mig, da han havde lagt på og hurtigt gik hen og samlede sine nøgler til bilen og andre af hans ting, som han havde liggende på sofabordet, ned i lommerne.

’’Hvad sker der?’’ Spurgte jeg undrende uden overhovedet at flytte mig fra sofaen.

’’Patrick og de andre har lige set Molly blive hentet derhjemme i en taxa iført det helt store ’’gå i byen’’-tøj. De følger efter hende og holder øje med hende til vi kommer’’ Forklarede Jamie i korthed og tog sin jakke på, som han havde haft liggende henover ryglænet på en af hans mange sofastole.

’’Og hvorfor skal jeg med der?’’ Spurgte jeg undrende og rynkede panden imens en irriteret følelse bredte sig i min krop.

’’Fordi jeg siger det.. Kom så’’ Svarede Jamie opgivende og gad tydeligvis ikke høre på mig og mine undrende spørgsmål..

’’Gør det selv.. Jeg gider sku ikke være en del af det der’’ Svarede jeg lettere irriteret og rejste mig fra sofaen og gik op af de små trappetrin der adskilte stuen fra entreen og fortsatte hen imod den store trappe der førte ovenpå.

Det var ærlig snak jeg fyrrede af til Jamie. Jeg gad sku ikke med og være en del af alt deres lort. I det hele taget var det rimelig svært for mig i forvejen at støtte det forhold, så hvad skulle jeg så pludselig hjælpe ham med at redde det for?. Ej, det var som at gå imod alt hvad jeg selv stod for, at hjælpe Jamie med det, og så se Molly rende rundt herhjemme igen, som Jamies lille prinsesse.. Det kunne jeg sku ikke lige overskue.. Ikke igen.. Sidste gang var rigeligt for mig..

-Så no way in fucking hell, om jeg ville hjælpe med noget af det der!..

 

~

Location: Frolik, Cocktailbar, Seattle. Dato: Fredag d. 28. Juli, 2017 Kl. 21.20.

 

*Mollys Synsvinkel*

 


 

’’Ej, jeg mener det virkelig. Det er virkelig godt at se jer allesammen igen’’ Smilede Sam glad og kiggede rundt på os allesammen.

’’Det er også godt at se dig igen.. Og velkommen hjem’’ Smilede jeg tilbage og mente hvert et ord.

I det hele taget mente jeg det om dem allesammen. Jeg havde virkelig savnet at være sammen med dem alle 4 på samme tid. Her for tiden havde vores faste weekender ikke helt passet ind i vores kalendere. Ikke mindst fordi, at Sam havde været 14 dage på Bahamas med sin familie..

’’Ja, jeg vil også sige velkommen tilbage til Molly..’’ Sagde Mason og kiggede på mig med et flabet smil.

’’.. Du har jo ikke rigtig været til at få ud af den dobbeltseng her i de sidste par måneder’’ Fortsatte han med et flabet grin.

Godt nok havde Mason sin helt egen måde at sige tingene på, men.. Det var jo faktisk rigtigt.. Altså, ikke lige med dobbeltsengen, som han sagde det, men mere bare sådan i det hele taget.. Ja, hånden på hjertet, så var jeg nok også med til at sørger for, at vi ikke sås så tit allesammen her for tiden. Det var ikke kun Sams korte ferie til Bahamas..

’’Ej, hold dog op, Mason.. Du ved selv hvordan det er at være nyforelsket’’ Svarede Becca ham med et skævt smil og støttede mig faktisk i at være ret meget væk fra dem.. Men ærligt, så havde hun slet ikke behøvet. Jeg fortjente at vide, at de også havde bemærket det.. Og jeg fortjente den dårlige samvittighed det bragte med sig..

’’Becca, det er okay. Jeg ved godt, at jeg har været meget væk og brugt mine weekender alt for meget på andre ting’’ Sagde jeg ærligt og lod ret være ret.

’’Hvorfor er han egentlig ikke med i aften?. Jeg sagde jo, at du bare kunne tage ham med?’’ Spurgte Sam og kiggede spørgende på mig.

’’Øhm.. Fordi jeg tænkte, at det bare skulle være vores gamle gruppe i aften.. Der skal ikke være nogen du ikke kender i aften’’ Svarede jeg og smilede til op over begge ører for at skjule den lille løgn der var i det.. Men hvis jeg var ærlig, så ville jeg bare få fokus over på mig og få en masse spørgsmål, og det ønskede jeg ikke, så derfor valgte jeg at lyve lidt..

’’Nej nej, men nu har jeg jo mødt Jamie før?’’ Svarede Sam afslappet og fik mig til at nikke.

’’Jaja, men det er din velkomst, og der skal det kun være os.. Dine aller bedsteste venner’’ Svarede jeg bare med et smil og prøvede at lukke samtalen om Jamie ned.

’’Og her mangler vi så noget at skåle med’’ Indskød Elliot og fik hurtigt mig til at grine lidt og nikke imens jeg følte en lettet følelse over Elliot, som uden at vide det, hjalp mig med mit emneskift.

’’Lige præcis. Hvor er drinksene?’’ Spurgte jeg kækt og rettede mig op på stolen og klappede lidt på bordet.

’’Jeg ved ikke med jer, men jeg skal altså virkelig pisse’’ Indskød Becca hurtigt og rejste sig fra sin stol.

’’Også mig!’’ Joinede Sam hende hurtigt og hoppede også ned fra sin stol.

’’Jaja – bare fordi i ikke vil betale, hva?’’ Sagde Mason flabet imens pigerne tog hinanden under armen og bevægede sig ind imod baren ude fra tagterrassen, hvor vi havde sat os omkring et bord med 4 stole, hvor Elliot havde trukket en 5. stol hen fra et bord med 2 stole ledige..

’’Det kommer vi nok til alligevel i løbet af aftenen.. I kan bare starte’’ Svarede Becca med et skævt smil over skulderen og vendte derefter blikket fremad og fortsatte sin gang med Sam og forsvandt ind på baren.

’’De gider bare ikke hente de første drinks og flasker. Det er sku derfor’’ Sagde Elliot og himlede lidt med øjnene imens han rystede på hovedet.

’’Jeg tager den’’ Svarede jeg afslappet, da det for mig var virkelig ligegyldigt om hvem der hentede først og mest osv.. Faktisk forstod jeg slet ikke hvordan drengene kunne tro, at pigerne havde en bagtanke, for som Becca sagde, så kom de nok til både at hente og betale alligevel i løbet af aftenen.. Var det sådan det var når drenge prøvede at sætte sig ind i hvordan piger tænkte?.. Arg, det var sku da for mærkeligt?..

’’Nej, det er okay, Molly.. Jeg tager den og Mason hjælper.. Du kan bare lige holde vores bord’’ Svarede Elliot med et afslappet smil og fik mig til at nikke kort.

’’Okay’’ Svarede jeg bare og tog en dyb indånding imens jeg så drengene dampe af, den samme vej som pigerne lige var gået.

Jeg tog en dyb indånding og lukkede kort øjnene imens jeg gned mig i tindingerne. Egentlig var jeg slet ikke i humør til at feste, men jeg nægtede at undlade det lige idag. Jeg havde ikke set mine venner i 100 år og Sam var lige kommet hjem. Det skulle fejres, hvad enten jeg ville feste eller ej.. Jeg havde også virkelig bare brug for at være sammen med mine venner lidt.. Nogen mennesker som jeg vidste, kun ville mig det godt..

’’Ondt i hovedet?’’

____________________________________________

Heey Guys :) Normalt skriver jeg ''Fortsættelse Følger Imorgen'', men denne nu må jeg skrive ''Fortsættelse Følger På Mandag'' og det er fordi jeg skal ned og besøge min veninde i weekenden og ikke har min computer med, så derfor kan jeg ikke ligge kapitler ud til jer :)

Normalt plejer jeg så at ligge de antal kapitler, som der ikke kommer de dage, hvor jeg ikke er ved computeren, ud med det samme, så det går lige op med de dage, hvor der ikke kommer noget, men jeg har vurderet, at jeg vil komme for meget bagud med skrivningen, hvis jeg ligger så mange kapitler ud uden at kunne skrive mere forud, så derfor vælger jeg at sige, at der ikke kommer noget før Mandag igen :) 

Håber i overlever så længe, trods det, at det er et meget dårligt tidspunkt at skulle vente flere dage på næste kapitel, hehe :P :) 

 

#MuchLove <3

Hav en skøn dag og weekend - Ses på Mandag :) 

 

Knus 

-NetteC :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...