Between Brothers (Justin Bieber + Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Er det et problem at være sammen med en fyr i byen og så nogen måneder senere dukke op til en fest, som fyrens brors kæreste?.. Hmm, det kan vi jo spørge Molly på 22 om. Hun har nemlig prøvet det. At finde sammen med den 28 årige Jamie, er noget af det bedste der er sket for hende, mener hun selv. Han er sød og dejlig ved hende, passer godt på hende og behandler hende hver eneste dag som en ægte prinsesse, trods det, at han er lidt en badboy.. Tingene bliver dog bare lidt mere komplicerede, når hun finder ud af, at Jamie faktisk er storebror til 23 årige Justin, som hun for måneder tilbage var sammen med i byen, og som faktisk både bor hos og arbejder for Jamie.. Og endnu mere besværligt bliver det, når Justin er der hele tiden og konstant viser, at han faktisk er rigtig utilfreds med, at hun er blevet kærester med hans bror og begynder at fortælle sandheder om Jamie til Molly. Hvorfor?.. Det må vi jo finde ud af, når vi går igang med at læse ‘’Between Brothers’’

162Likes
1049Kommentarer
584559Visninger
AA

76. Dårligt Tidspunkt?..

 

Location: South Lake Union Park, Seattle. Dato: Fredag d. 6. Oktober, 2017 Kl. 20.28.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

’’Okay, jeg har aldrig.. Tisset i min mor og fars seng, fordi jeg var mega stiv..’’

’’Seriøst, hvor længe skal jeg høre på den der?’’

’’Indtil det ikke er sjovt mere..’’

’’Den holdt op med at være sjov for 3 år siden, skat..’’ Svarede Sam Mason og tog en tår af sin drink, som hun havde købt oppe i teltet, hvor en lysende bar var blevet sat op..

Bevares, jeg lyttede da lidt med et halvt øre på de andres ’’jeg har aldrig’’-leg, og tog da af og til også en tår, når et spørgsmål, som jeg kunne nikke ja til, blev nævnt, men ellers så deltog jeg ikke rigtig. Når jeg blev spurgt, om jeg ikke havde et spørgsmål at stille, var jeg mildt sagt blank og trak bare på skuldrene eller rystede på hovedet.

De andre havde spurgt ind til, hvad der var med mig, men hver eneste gang svarede jeg, at der ikke var noget. Drengene havde sagt, at jeg bare skulle have mere at drikke, så jeg kom i feststemning, og jeg sprang hurtigt med på den og nikkede mig enig og sagde, at det nok var derfor, at jeg ikke var helt på endnu.. Fordi jeg ikke havde fået nok alkohol..

Som timerne gik, blev det nemmere for mig at blive lidt usynlig for de andre. Jo mere de fik at drikke, jo mindre bekymrede de sig om, hvor meget eller hvor lidt jeg havde at sige, og koncentrerede sig bare om at hælde alkoholen ned og have en fest.

Det var også bare noget lort.. De kendte mig jo så fandens godt og de kunne mærke på mig på 100 kilometers afstand, at der var noget galt. Jeg plejede altid at være på og snakke og grine, så når jeg pludselig ikke var sådan, så vidste de, at der var noget galt.. Det eneste de ikke kunne lægge mærke til nu var, hvor meget alkohol jeg fik indenbords..

Hjemme ved Becca, hvor vi varmede op til byfesten, var det nemt for dem at se, at jeg kun hældte sodavand op i mit glas, og det kommenterede de også meget, men nu kunne de heldigvis ikke se, at jeg oppe i baren stadig kun bestilte sodavand mens de selv bestilte drinks med massere af alkohol i. Jeg bildte dem ind, at det var en simpel vodka/cola jeg drak og den hoppede de på. Mest fordi, at jeg indimellem også bestilte en rigtig drink.. Eller det var så en rigtig drink uden alkohol, men de kunne jo ikke se, at den farvestrålende drink foran mig faktisk kun var primært sodavand og juice..

Hvis jeg skulle være helt ærlig, så havde jeg mest bare lyst til at blive hjemme, for feststemning var nok det allersidste jeg overhovedet kunne komme idag. Mine tanker var helt andre steder, og det pinte mig, at jeg ikke kunne slippe det.

Hvorfor skulle Becca også lige spørge om det tidligere?!. Jeg bebrejdede selvfølgelig ikke hende, men forfanden altså.. Kunne hun ikke have ladet vær med det?..

’’Du kunne også bare have ladet vær med at tage den test før imorgen!’’

Jeg sukkede opgivende ved min spydige tanke og tog en tår af min sodavand.. Min tanke havde jo helt ret. Jeg skulle bare have holdt mere fast i min egen overbevisning, bare indtil imorgen i hvert fald, så jeg kunne nyde denne her aften sammen med de andre.. Men selvfølgelig skulle jeg følge min mavefornemmelse!. Fucking hell!.

Det havde virkelig været en forfærdelig dag. Lige siden jeg gik fra lægen havde jeg tudet som en i helvede. Jeg skulle virkelig kæmpe for ikke at græde, da jeg begyndte at gøre mig klar, efter at have nærmest tvunget mig selv til stadig at tage med her i aften, da jeg ikke kunne få mig selv til at skuffe de andre og blive væk..

Jeg gispede lidt, da jeg fik et lille chok over vibrationen, som jeg pludselig kunne mærke på min mave. Jeg kiggede ned og stak min hånd ind i min jakkelomme og trak min mobil op og så på skærmen, hvor en besked fra Justin netop var tikket ind.

’’Er her nu.. Hvor er i?’’

Jeg kiggede kort rundt omkring os, for at se, hvad jeg kunne bruge til at guide Justin igennem menneskemængderne og hen til os. Jeg fandt hurtigt på noget og så så ned i telefonen igen og begyndte at svare.

’’Vi sidder ved bænkebordene, henne ved pavillonen, helt nede ved vandet. Vi sidder ca. i midten af alle bordene’’

Jeg sendte beskeden og lagde min mobil tilbage i lommen imens jeg med den anden hånd greb min sodavand og tog en tår.

’’Var det Justin?’’

Jeg kiggede op lige frem for mig og så Elliot sidde og kigge afventende på mig. Jeg nikkede kort og han gengældte kort mit nik.

’’Er han her?’’

Igen nikkede jeg bare og satte min sodavand fra mig og kiggede lidt rundt for at se om jeg kunne finde ham iblandt de mange mennesker imens det kriblede lidt i maven på mig og mit hjerte så småt begyndte at banke lidt hårdere og hurtigere..

Et sug gik igennem min krop, da jeg pludselig fik øje på Justin, som målrettet kom gående imod os med et par drenge efter sig.. Var det ikke ham der Toby, ham den ene af dem der?..

’’Åhhh, hvad sker der, bro?’’ Sprang Mason straks op, da han tydeligvis også fik øje på Justin, som hurtigt kom smilende imod os og gav Mason håndklask og et mandekram.

’’Sup, bro’’ Sagde han i deres korte kram og slap ham derefter for at give Elliot et kort håndklask også.

’’Jeg har altså lige taget mine drenge med her, hvis det er okay?’’ Sagde Justin kort og hintede med hænderne imod de 5 drenge som stod ved ham.

’’Det er cool. Slå jer ned man’’ Sagde Mason meget glad, så Justin smilede skævt og nikkede og derefter hintede til hans venner som straks spredte sig rundt omkring bordet og satte sig, hvor der var plads. Justin gav kort Sam og Becca et kram hver og gik derefter forbi mig og satte sig ned på den tomme plads ved siden af mig. Ja, jeg sad yderst på rækken, hvor Becca sad i midten og Sam sad yderst på den anden side, imens drengene sad overfor os.

’’Hey..’’ Sagde Justin kort med et smil, da han satte sig ned ved siden af mig og gav mit lår et kort klem nedenunder bordet, helt diskret.

’’Hey’’ Svarede jeg imens jeg tog en svag indånding ind.

’’Du har haft ringet tidligere?’’ Spurgte han og så afventende og småspørgende på mig imens vi fik øjenkontakt og mit hjerte straks satte i gear og speedede fuldstændig op.

Ja, jeg havde ringet til Justin, da jeg kom hjem fra lægen, men han tog den ikke.. Heldigvis, skulle jeg måske sige?.. Eller?.. Ej, det var bare fordi.. Min læge havde jo rådet mig til at snakke med faren om det her, og det havde hun jo også helt ret i, at jeg skulle, så jeg ringede til Justin for at fortælle ham, at jeg havde noget vi skulle snakke om. Jeg havde selvfølgelig ikke tænkt mig at sige det i telefonen, da jeg stadig gik med en lille frygt omkring, at jeg kunne blive aflyttet af Jamie, men måske kunne jeg få Justin til at komme hjem tidligere, så vi kunne tale om det?..

Ja, jeg ved sku ikke hvad jeg tænkte på. I hvert fald var jeg bagefter ret glad for, at han ikke havde taget telefonen, eftersom, at jeg begyndte at tænke over det.. Jeg kunne sku da ikke fortælle ham sådan noget idag. Det ville ødelægge hans aften fuldstændig jo!. Jeg var bare super egoistisk lige dér, da jeg åbenbart kun tænkte på, at jeg ikke havde lyst til at gå rundt med det helt alene, når jeg kunne dele det med Justin, som den eneste.. Selvfølgelig skulle han have det af vide, men lige idag var bare et rigtig dårligt tidspunkt..

’’Hvornår er det et godt tidspunkt at sige sådan noget?..’’

Okay, min spydige tanke havde selvfølgelig ret. Fandtes der overhovedet et godt tidspunkt at sige sådan noget på, når det slet ikke var planlagt eller noget, der ville give Justin et smil på læben?.. Ikke rigtig, vel?..

’’Ja, jeg ville bare vide om du vidste, hvad tid du ca. ville komme her.. Så det var slet ikke vigtigt..’’ Løj jeg og så ned i min sodavand, da jeg havde svært ved at se ham i øjnene imens jeg løj sådan.. Okay, det var en ganske almindelig lille hvid løgn, men alligevel.. Det gav mig sku en dårlig smag i munden, men omvendt set, så var det jo for at give ham en god aften og ikke ødelægge den for ham og være skyld i en masse vrede og frustration..

’’Vi aftalte jo også bare, at jeg skulle ringe eller skrive, når jeg var her?’’ Svarede Justin roligt og fik mig straks til at nikke forstående.

’’Ja, lige præcis’’ Svarede jeg med mit blik nede i mit glas, men med en så afslappet tone, så jeg skjulte mine inderste følelser rimelig godt.. Okay, i mine egne ører kunne jeg tydeligt høre, at min stemme var anderledes, men eftersom, at Justin ikke spurgte mere ind, gik jeg ud fra, at jeg i hans ører, lød helt normal..

 

~

Location: South Lake Union Park, Seattle. Dato: Fredag d. 6. Oktober, 2017 Kl. 22.17.

 

Hvornår mon man kunne tillade sig at tage hjem?.. Jeg mener, nu hvor de andre var hoppet med de fleste andre mennesker her, over til live-scenen, hvor der var godt gang i den, så lagde de vel ikke mærke til, at man ikke blev her og festede videre?.

Jeg havde hurtigt påtaget mig opgaven som hende, der passede på vores pladser imens de andre gik over og hørte musik nede ved scenen i den anden ende af parken, men ærlig talt. Her var så lidt mennesker tilbage, at jeg tvivlede meget på, at nogen kom og tog pladserne.. Og i øvrigt, så var både Justin og nogen af hans venner her stadig og sad og snakkede indbyrdes her ved bordet, så min opgave om at passe på bordet var vel lidt ligegyldig?.

Kunne jeg mon spille dårlig?.. Okay, jeg havde lidt kvalme i forvejen og var skide træt, så at spille dårlig var nok ikke så svært, men at spille dårlig pga så lidt alkohol som jeg virkede til at have fået, var nok en del sværere?.. Eller måske var de allesammen så fulde, at de slet ikke bemærkede..

’’Ej, stop, Molly!. Du har ikke givet udtryk for at du er fuld én eneste gang. Om de andre så havde drukket dobbelt så meget, så ville de ikke hoppe på den!..’’

Jeg sukkede over min tanke og tog en tår af min sodavand, som jeg selv havde været oppe at hente. Flere gange havde nogen af de andre tilbudt at hente en drink for mig, men eftersom, at jeg ikke skulle have drinks med alkohol, så sørgede jeg for at være den der flest gange hentede drinks til de andre, så jeg slap for at give for mange undskyldninger omkring, hvorfor jeg bare skulle have sodavand.. Ved de få gange jeg har måtte sige det, sagde jeg, at jeg var nødt til at holde en lille pause og bare drikke sodavand, så jeg kunne holde ud hele aftenen og noget af natten. Trods de andres fuldskab, så kom der dog stadig kommentarer på det, da det ikke var noget jeg normalt gjorde.. Men hvad fanden skulle jeg ellers sige?. De skulle ikke købe drinks med alkohol til mig, og jeg kunne ikke fortælle dem ærligt, hvorfor..

Jeg gispede lidt, da jeg mærkede en diskret hånd lægge sig på mit lår. Jeg så til siden, hvor Justin sad og kiggede på mig med et spørgende blik.. Havde han spurgt mig om noget?..

’’Hvad?’’ Spurgte jeg roligt og så afventende på ham imens jeg ud af øjenkrogen bemærkede, at Justins venner var fuldt optaget i deres samtale som Justin så tydeligvis var hoppet ud af for at kigge på mig istedet..

’’Ja, hvad?..’’ Spurgte han mig først og løftede svagt det ene øjenbryn imens han roligt fjernede sin hånd på mit lår.

’’Du sukker hele tiden. Du snakker ikke med, når vi andre snakker.. Du er ikke det mindste fuld. Ærlig talt, så ligner du en der hellere vil hjem?’’ Fortsatte Justin og så spørgende på mig. Jeg bed mig svagt i læben og så ned på min sodavand imens en knude samlede sig i maven på mig.

’’Jeg er bare ikke lige i festhumør..’’ Svarede jeg roligt og holdte mit blik nede på min sodavand i mit store plastikkrus, som jeg kørte lidt rundt i små cirkler med min hånd, så sodavanden bevægede sig stille rundt nede i kruset.

’’Ja tak, det er gået op for mig.. Hvad er der galt?. Du var så på i morges?’’ Spurgte Justin videre og fik det hele til at slå knuder og vride sig i mig. Umuligt, at jeg kunne fortælle ham det nu!.. Det ville ødelægge hans aften så meget..

’’Der er ikke noget galt, Justin..’’ Sagde jeg roligt og afslappet og så op på ham, så vi fik øjenkontakt og han kunne føle, at jeg talte sandt. Ja, hvis jeg blev ved med at kigge væk, når han talte til mig, så var det jo bare endnu en grund til at tro, at der virkelig var noget galt med mig, og den grund skulle han ikke vide.. Ikke endnu, trods det, at jeg inderst inde og helt egoistisk faktisk overvejede det. Men alligevel nægtede jeg det. Hellere holde ud og lade ham få en problemfri aften, hvor han kunne hygge sig..

’’Jeg mener det. Der er intet galt. Hvad skulle der være galt?’’ Spurgte jeg ham i mit ekstra lille forsøg på at overbevise ham om, at jeg var helt okay. Dog virkede han slet ikke overbevist. Tværtimod faktisk!. Selvom han til sidst nikkede til mig og opgav at spørge, så kunne jeg tydeligt se i hans øjne, at han på ingen måder åd den.. Og det pinte mig virkelig og gav mig kun en ekstra knude i maven at vide, at jeg ikke kunne lyve godt nok overfor ham..

Jeg så væk fra Justin igen og kiggede ned i det sodavand jeg havde tilbage i kruset og besluttede mig for at bunde det, hvorefter jeg rejste mig op.

’’Jeg går op i baren. Skal du have noget med?’’ Spurgte jeg Justin og rettede på min kjole imens jeg trådte tilbage over bænken vi sad på. Ja, jeg sad midt på bænken, så det var nemmere at træde baglæns over sædet end at følge bænken hele vejen ned til enden af bordet.

’’Nej tak, jeg har’’ Svarede Justin kort og lettere køligt, og løftede svagt sit krus med øl, som han ikke engang var halvt igennem. Jeg nikkede kort og vendte mig om for at gå imod baren, men fik det største chok og gispede af skræk og tog mig til munden med begge hænder, da jeg var centimeter fra at støde ind i en person, som straks virkede meget bekendt for mig!.

’’Jamie?..’’ 

___________________________________________________

Heey Guys, så er der nye kapitler til jer :D 

I får 2 kapitler idag fordi, at de for det første var lidt korte, men også fordi, at jeg imorgen tidlig bliver indlagt og opereret i min kæbe, så jeg vil ikke være herinde i de næste dages tid :) 

Hvornår jeg kommer tilbage er svært at sige. Jeg har fået at vide, at jeg ikke vil kunne overskue særlig meget de følgende dage/uger efter min operation, så for at sikre jer lidt læsning, så får i et par kapitler nu, bare så i ved, at jeg tænker på jer og i ikke bliver glemt :D
-Ja, desværre lige ved en rigtig cliffhanger, hehe :D Sorry!.

Jeg skal være indlagt i, i hvert fald, 2 dage, og derfra må jeg se hvordan jeg har det og se hvor meget overskud jeg har, når jeg kommer hjem, forhåbentlig i weekenden :) 

Håber selvfølgelig, at jeg snart kan være tilbage herinde, dele kapitler med jer og skrive videre på kommende historier, men lige nu har jeg fuldt fokus på operationen, hvilket jeg er 100% sikker på, at i forstår (fordi i altid er så fantastisk forstående!) :D 

Men igen - I må ikke tro at historien stopper selv hvis jeg først er tilbage om en uge eller 2 - Jeg har lovet aldrig at dele en historie, der ikke bliver færdig og det holder jeg!.
-Som en bonus kan jeg sige, at jeg har færdiggjort skrivningen på denne historie, så i får helt sikkert en slutning :D

 

Massere af krammere herfra!. 

Pas godt på jer selv indtil vi ''skrives'' igen :D 

Håber stadig at i er her, når jeg vender tilbage :D 

#MuchLove <3

-NetteC :D 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...