Between Brothers (Justin Bieber + Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Er det et problem at være sammen med en fyr i byen og så nogen måneder senere dukke op til en fest, som fyrens brors kæreste?.. Hmm, det kan vi jo spørge Molly på 22 om. Hun har nemlig prøvet det. At finde sammen med den 28 årige Jamie, er noget af det bedste der er sket for hende, mener hun selv. Han er sød og dejlig ved hende, passer godt på hende og behandler hende hver eneste dag som en ægte prinsesse, trods det, at han er lidt en badboy.. Tingene bliver dog bare lidt mere komplicerede, når hun finder ud af, at Jamie faktisk er storebror til 23 årige Justin, som hun for måneder tilbage var sammen med i byen, og som faktisk både bor hos og arbejder for Jamie.. Og endnu mere besværligt bliver det, når Justin er der hele tiden og konstant viser, at han faktisk er rigtig utilfreds med, at hun er blevet kærester med hans bror og begynder at fortælle sandheder om Jamie til Molly. Hvorfor?.. Det må vi jo finde ud af, når vi går igang med at læse ‘’Between Brothers’’

162Likes
1049Kommentarer
584168Visninger
AA

30. Dagen Bliver Ødelagt..

 

Location: Restaurant Canlis, Seattle. Dato: Lørdag d. 5. August, 2017 Kl. 12.24.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

’’Det var dejligt at have dem hos os igen, Mr. Bieber. Kom endelig igen snart’’ Smilede køkkenchefen til Jamie.

’’Det er ikke utænkeligt, at vi kigger ind igen.. Hvad siger du, smukke?’’ Svarede Jamie ham og vendte et spørgsmål i min retning imens han, som en ægte gentleman, hjalp mig min sommerjakke på i entréen, hvor vores overtøj havde hængt.

’’Det kan vi da godt. Maden var i hvert fald ikke til at klage over’’ Svarede jeg høfligt og kiggede imod køkkenchefen, som smilede tilfreds og nikkede imens Jamie klemte blidt om mine overarme og gav mig et kys på kinden bagfra.

’’Det glæder mig at høre, Miss. Parker’’ Kommenterede køkkenchefen og rakte mig hånden, som jeg selvfølgelig tog imod. Hvad jeg havde regnet med skulle være et håndtryk blev dog til et kys på hånden istedet, som var jeg en eller anden vigtig person.. Men sådan var det åbenbart, når man kom med Jamie?. 

Det var helt utroligt. Uanset hvor Jamie satte sin fod, kendte folk ham. Hvordan de kendte ham, vidste jeg ikke, og måske var jeg slet ikke interesseret i at vide det. I hvert fald havde denne her frokost være langt ud over det sædvandlige.

Jamie og jeg havde aftalt, at vi idag bare skulle hygge os sammen, bare ham og jeg. Jamie arbejdede jo ikke i weekenderne og derfor tog vi beslutningen om at gøre det her idag. Og dagen startede så med en frokost på denne her vildt lækre og mega dyre restaurant.

Det var rimelig spontant, at vi valgte at spise her, da vi satte os ned i Jamies bil og kørte ud på gaden imens vi snakkede om, hvor vi skulle spise frokost. Jamie foreslog denne restaurant og selvom det langt fra var planlagt, så var der alligevel et bord klar til os, da vi ankom. Jeg havde ellers kort googlet den i bilen for at tjekke op på hvad man kunne få at spise, og der havde jeg set nogen udtagelser fra folk, som klagede lidt over, at man skulle bestille bord flere uger i forvejen for at komme og nyde en middag her.

Det var åbenbart anderledes for Jamie, for uden overhovedet at ringe i forvejen, kørte vi herhen og fik et bord på nul komma fem. En tjener blev konstant i nærheden af vores bord og igennem hele frokosten bemærkede jeg, at han ikke lavede andet end at servicere os, så snart Jamie så meget som bare kiggede i hans retning.

At Jamie så oven i købet kendte køkkenchefen og fik vores mad bragt ind personligt af ham, var ærlig talt endnu mere syret.. Hvorfor kunne jeg slet ikke forstå?. Hvorfor kunne det ikke bare være helt normalt for os, ligesom for alle de andre der sad omkring os og spiste?.

Bevares, det var da sjovt at prøve, men jeg kunne godt mærke, at det var en verden der lå ret langt fra den jeg kom fra. Før i tiden ville jeg ikke engang overveje at bestille et bord her. Det var trods alt en af byens bedste og dyreste restauranter og de penge ejede jeg slet ikke..

Jamie fik givet hånden til køkkenchefen, som Jamie selv omtalte ved fornavn, hvorimod køkkenchefen selv, var på titel med Jamie. Virkelig weird, at de ikke begge bare kunne være på fornavn?.. Nå, fuck det.

Jamie smilede til mig og lagde blidt en arm om ryggen på mig idet en tjener åbnede hoveddøren for os. Jeg sendte ham et høfligt og taknemmeligt smil og gik så sammen med Jamie ud og med retning imod restaurantens parkeringsplads, hvor Jamies bil holdte.

’’Findes der et sted i denne her by, hvor du ikke kender nogen?’’ Spurgte jeg ham med et kærligt, men alligevel flabet smil. Jamie kiggede på mig og smilede smørret.

’’Mon ikke der findes en lille pub eller noget i udkanten?’’ Spurgte Jamie flabet og afsluttede sine ord ved at placere et kys på min kind. Jeg smilede bare og stoppede kort efter op, da vi nåede hans bil.

’’..Men for lige at vende tilbage til det vi talte om derinde..’’ Sagde Jamie kort og drejede sig imod mig foran køleren på hans sorte lækre Audi.

Jeg sukkede kort og gned mig selv kort i panden imens jeg nikkede svagt.

’’Jaer’’ Pustede jeg ud og kiggede tilbage på ham.

’’Jeg ved bare ikke om jeg er klar til at give slip på den’’ Sagde jeg ærligt og kiggede ham i øjnene.

’’Men kan du ikke se hvor åndssvagt det er at beholde den, nu hvor du flytter ind hos mig?. Du får jo ikke brug for den?’’ Svarede Jamie med et roligt men seriøst blik, så jeg nikkede kort.

’’Jo, men.. Det er bare.. Jeg er virkelig glad for den lejlighed og jeg vil bare helst gerne beholde den så længe jeg kan. Og det har ikke noget med dig at gøre overhovedet. Det er bare.. Det er min første lejlighed jeg har boet i alene og jeg kan rigtig godt lide den. Den er så lille og hyggelig..’’ Forsøgte jeg at forklare og kunne med det samme høre på mig selv, at jeg ikke rigtig kunne forklare det bedre end det.

Jamie tog en dyb indånding og rystede lidt opgivende på hovedet, da han tydeligvis ikke kunne forstå mig. Måske var det også svært at forstå, men altså. Den lejlighed havde bare en betydning for mig, og jeg følte slet ikke for at give slip på alt det allerede. Så hurtigt havde jeg heller ikke brug for at det gik. Nu havde jeg sagt ja til både at flytte sammen og gifte mig med ham, men det betød jo ikke, at jeg bare opgav alt det gamle og sagde farvel på 2 sekunder..

’’Jeg vil gerne beholde den, skat.. I hvert fald bare indtil jeg ikke får mere løn fra mit tidligere job..’’ Sagde jeg stille og gled mine hænder op af brystet på ham og videre op i hans nakke imens jeg kiggede ham i øjnene.

’’Sælger du den så, eller hvad?’’ Spurgte Jamie og så afventende på mig.

’’Ja.. For så har jeg jo ikke råd til den mere’’ Svarede jeg ham roligt og fik det til at lyde som om.. Ja, at det gav sig selv, hvilket det jo gjorde..

’’Og hvis du så finder et nyt job inden?’’ Spurgte Jamie videre ind og løftede svagt det ene øjenbryn.

’’Det ved jeg ikke, skat. Er det ikke også ligemeget?. Hovedsagen er, at jeg bor hos dig, men beholder min lejlighed lidt endnu.. Hvorfor er det et problem?’’ Spurgte jeg ham roligt og nussede ham blidt i nakken.

’’Det er heller ikke noget problem. Jeg synes måske bare det er dumt at smide penge efter noget du ikke bruger’’ Svarede Jamie.

’’Hvem siger ikke, at jeg kommer til at bruge den engang imellem?. Når du arbejder f.eks.?. Det kan jo godt blive lidt kedeligt bare at sidde og glo imens du holder alle de møder hele tiden’’ Svarede jeg ham med et lille smil i mundvigen.

Jamie sukkede bare og nikkede og trak sig derefter blidt fra mig og gik hen imod døren til forsædet imens han trykkede på nøglen, så bilen blev låst op.

’’Hop ind’’ Sagde han afslappet og åbnede døren til min side og holdte den for mig. Jeg gik roligt over til ham og videre forbi ham for at kunne hoppe ind. Dog stoppede jeg hurtigt ved ham og kyssede ham blidt på kinden.

’’Altid en gentleman’’ Sagde jeg flirtende og bemærkede et lille skævt smil i mundvigen på ham før jeg hoppede ind og lod ham smække døren efter mig.

Jeg tog min sele på imens Jamie småløb rundt om bilen og betragtede ham derefter hoppe ind bag rettet, hvor han dog undlod at tage sele på. En klassisk Jamie-ting. Aldrig nogen sele..

’’Hvad skal vi så nu?’’ Spurgte jeg ham afslappet og lænede mig tilbage i sædet.

’’Det ved jeg ikke. Hvad er klokken?’’ Spurgte han, nok mest sig selv, eftersom, at han svarede på sit eget spørgsmål ved at trykke på sin mobil, som sad fast i en holder ved radioen, og som var koblet til bilen og en oplader, så vi kunne høre musik fra hans mobil imens vi kørte i bil.

Jeg bemærkede straks på Jamies skærm, at der var rullet en masse opkald ind på hans mobil. Jeg kiggede op på ham og allerede bare det at se hans fjæs vidste jeg, at han ikke havde tænkt sig at ignorere dem.. Hvilket han ellers havde lovet!.

Og ganske rigtigt.. Idet jeg kiggede tilbage på hans mobil, gled han sin finger over Tonys navn og ringede ham op.

’’Jamie, forfanden’’ Sagde jeg opgivende og så skuffet på ham.

’’Jaer, jeg ved det, men jeg er nødt til at tage den her’’ Svarede Jamie og læste nærmest mine tanker.

Han havde lovet mig en hel dag, hvor vi bare var os. Uden mobiler, uden arbejde og uden afbrydelser, og alligevel skete det her. Bare fordi hans bodyguard havde ringet..

’’Mr. Bieber..’’ Lød det ud af højtalerne i hele bilen, hvilket slet ikke var mærkeligt, da Jamies mobil som sagt var koblet til bilens anlæg.

’’Tony?. Du er på højtaler – Hvad sker der?’’ Spurgte Jamie ham imens han satte den ene hånd på rattet og kiggede ud igennem forruden med svagt rynkede øjne, da solen skinnede pænt udenfor.

’’De har en gæst der venter dem på deres kontor..’’ Svarede Tony ham.

’’Hvem er det?’’ Spurgte Jamie en smule køligt og så ret tænksom ud.

’’Jeg ved det ikke. Han ville ikke præsentere sig. Han ønsker specifikt at tale med dem personligt.. Og gerne så hurtigt som muligt’’

Jeg kiggede lidt ned i skødet på mig selv, men så udmærket godt ud af øjenkrogen, at Jamie roligt vendte sit blik imod mig imens der blev holdt en tænkepause. Hvis han gjorde det her, så...

’’Jeg er der om 20 minutter..’’

Jeg tøvede slet ikke med at vise ham min skuffelse i at beslutte at tage hjem!. Jeg fnøs kort og rystede på hovedet, ligesom jeg dårligt nåede at tænke, at jeg ville gøre, imens jeg vendte blikket ud af sideruden, hvor jeg satte min albue op på, så jeg kunne støtte min pande til min hånd.

’’Det siger jeg videre.. Hej’’ Lød det fra Tony, hvorefter der blev lagt på.

’’Babe..’’

’’Du skal ikke sige noget, Jamie’’ Afbrød jeg ham køligt og virkelig skuffet.

’’Forfanden, Molly. Der sidder en derhjemme, som nægter at præsentere sig og som ønsker at tale med mig personligt.. Det er jeg sku da nødt til at tage mig af’’

’’Og igen bliver jeg sat til side, selvom du lovede mig en dag uden mobiler og afbrydelser!’’ Småvrissede jeg og vendte mit skarpe blik imod ham.

’’Det tager max en halv time man. Ikke hele dagen!’’ Småvrissede Jamie tilbage og så seriøst på mig. Jeg rystede bare på hovedet af ham og sukkede.

’’Fint nok..’’ Mumlede jeg bare og vendte blikket væk fra ham igen og så ud af sideruden endnu engang.

’’Hey?’’ Sagde Jamie kort og greb fat i min hage og drejede mit ansigt imod ham. Jeg vred det væk fra hans hånd, men kiggede dog alligevel på ham, som han ville have mig til.

’’Gider du godt stoppe det der?’’ Spurgte han mig seriøst.

’’Jeg synes bare, at det er pisse irriterende, at du lover mig noget, og så får vi alligevel ødelagt dagen pga dit latterlige job altså!.. Så skal jeg bare sidde og glo indtil du er færdig’’ Sagde jeg frustreret og lod det komme direkte fra hjertet uden at bekymre mig en skid om, hvordan det lød i andres ører. Om det så var pisse dumt det jeg sagde. Det ragede mig virkelig.

Jamie svarede mig ikke, men sukkede derimod imens han kiggede ud af forruden og få sekunder efter valgte at tænde bilen. Han begyndte at køre i takt med, at han låste sin mobil op og efter hvad jeg lige nåede at se inden jeg drejede hovedet tilbage imod sideruden, gik han ind i opkald.. Og det blev jeg også bekræftet i, da duttonerne lød i hele bilen.

’’Jamie?’’

’’Sammy. Saml drengene og mød mig derhjemme om 15 minutter. Jeg har en gæst..’’

’’Vi er der om 10.. Ses..’’ Var det sidste der blev sagt i den samtale før røret blev smækket på og Jamie trådte på speederen, så jeg blev trykket en smule tilbage i sædet.. 

______________________________________________

Fortsættelse Følger Imorgen :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...