Between Brothers (Justin Bieber + Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Er det et problem at være sammen med en fyr i byen og så nogen måneder senere dukke op til en fest, som fyrens brors kæreste?.. Hmm, det kan vi jo spørge Molly på 22 om. Hun har nemlig prøvet det. At finde sammen med den 28 årige Jamie, er noget af det bedste der er sket for hende, mener hun selv. Han er sød og dejlig ved hende, passer godt på hende og behandler hende hver eneste dag som en ægte prinsesse, trods det, at han er lidt en badboy.. Tingene bliver dog bare lidt mere komplicerede, når hun finder ud af, at Jamie faktisk er storebror til 23 årige Justin, som hun for måneder tilbage var sammen med i byen, og som faktisk både bor hos og arbejder for Jamie.. Og endnu mere besværligt bliver det, når Justin er der hele tiden og konstant viser, at han faktisk er rigtig utilfreds med, at hun er blevet kærester med hans bror og begynder at fortælle sandheder om Jamie til Molly. Hvorfor?.. Det må vi jo finde ud af, når vi går igang med at læse ‘’Between Brothers’’

162Likes
1049Kommentarer
583893Visninger
AA

78. ’’Bare Svar Mig..’’

 

Location: Jamies lejlighed, Seattle. Dato: Lørdag d. 7. Oktober, 2017 Kl. 09.49.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

’’Men er det i orden med dig?’’

’’Jaja, selvfølgelig. Det er slet intet problem’’ Svarede jeg Becca i telefonen imens jeg så udover smukke Seattle, som morgensolen lyste op i et smukt orange lys.

’’Godt nok. Jeg orker virkelig ikke feste igen i aften, men de andre tager derned igen, så hvis det er, så kan du bare tag..’’

’’Becs, det er okay. Jeg ved godt, at vi allesammen har en aftale idag, men jeg har det ligesom dig. Jeg orker heller ikke’’ Afbrød jeg hende helt roligt og afbalanceret.

Der var ingen grund til at lade hende forklare sig, når jeg vidste, hvad hun ville sige. Desuden, og præcis ligesom jeg svarede hende, så havde jeg det ligesom hende. Jeg orkede heller ikke at feste nede ved søen igen i aften, hvilket vi ellers havde aftalt allesammen for længe siden, så da hun ringede for at sige, at hun ikke tog med i aften, var jeg hurtigt med hende og foreslog, at hende og jeg kunne have en rigtig hyggeaften hjemme hos hende imens de andre tog ned og festede.

Det ville være dumt at sige, at jeg ikke forstod, hvordan de kunne holde ud af feste flere dage i træk. Man kan vel sige, at vi alle var temmelig vant til det, men Becs var åbenbart ved at falde helt af på den efterhånden?.. I hvert fald var hun ramt af tømmemænd som aldrig før, og det var tydeligt at høre på hendes halvhæse stemme.

’’Har du også tømmermænd?’’ Spurgte hun mig træt og fik mig ud af mine egne tanker.

’’Nææ, jeg.. Jeg orker bare ikke’’ Svarede jeg lettere tøvende og bed mig svagt i underlæben imens jeg kiggede lidt ned, så mit blik kom til at hvile lige der, hvor gulvet og panoramavinduerne mødtes.

’’Okay. Men du kan bare komme over, når du engang er klar så. Jeg lægger mig til at sove igen, men du ringer bare på, så skal jeg nok vågne..’’

’’Ja okay’’ Svarede jeg imens jeg nikkede svagt og tog en dyb indånding, som jeg pustede tungt ud igen.

’’Og hey?. Kan du ikke lige tage forbi Mc Donalds og tanken?. Jeg har virkelig brug for noget fedt og salt’’ Spurgte hun mig, så jeg ikke kunne lade vær med at smile lidt og nikke.

’’Jo, jeg skal nok hente din store cheeseburger menu og dine chips’’ Svarede jeg hende og var slet ikke i tvivl om, hvad hun skulle have de to steder hun bad mig tage forbi.

’’Tak!.. Vi ses..’’ Sagde hun taknemmeligt, hvorefter røret blev lagt på. Jeg fjernede min mobil fra øret og så ned på min tomme skærm, som kort efter slukkede for sit lys, så skærmen gik i sort. Jeg lagde min mobil ved siden af mig på divastolen, som jeg sad på henne ved vinduerne i stuen, og gned mig lidt i mit trætte ansigt.

Jeg rejste mig op og trak min sorte stropbluse ned over min røv, som slet ikke var dækket af noget eftersom, at jeg kun havde mine g-strenge og min bh indenunder. Jeg vendte mig om og gik med rolige skridt op imod køkkenet, for at fortsætte med at finde noget at spise, hvilket jeg sådan set var igang med, da Becca ringede.

Ærlig talt, så var jeg slet ikke sulten, men jeg havde de vildeste cravings lige nu.. Jeg vidste bare ikke helt præcist, hvad jeg havde cravings efter.. Ingenting.. Alting?.. I don’t know..

 

*Ding*

 

Lyden fra elevatoren fik det til at gippe lidt i mig, hvorefter mit hjerte begyndte at slå. Det overraskede mig slet ikke, at den var i brug nu, og jeg behøvede ikke engang vende mig om og se efter, hvem der kom, da jeg vidste det i forvejen..

Jeg havde knap nok sovet i nat. Jamie og jeg kom sent hjem fra festen, og jeg tog hurtigt rollen, som den der skulle passe på ham og få ham i seng, da han mildest talt var hamrende stiv og helt væk. Han havde virkelig givet den gas, så at overlade ham til ham selv, ville være uforsvarligt..

At jeg var vågnet allerede omkring ved 7 tiden i morges, var dog ikke Jamies skyld, men mine tankers.. Jeg var vågnet flere gange i nat, men i morges kunne jeg desværre ikke finde ro nok til at falde i søvn igen og var endt med bare at ligge og sidde inde i sengen imens jeg lod både tanker og tårer få frit løb. Jamie vågnede selvfølgelig ikke. Nej, efter den brandert han havde fået sig i nat, så skulle der mere end en atombombe til, for at vække ham..

Da klokken var omkring lidt i 9 hørte jeg endelig lyd.. Altså, andet end Jamies småsnorken. Jeg hørte Justin ude i stuen, men dog kun et kort øjeblik eftersom, at jeg kort efter hørte elevatorens ding-lyd, så jeg blev klar over, at han gik.

På det tidspunkt gav det mig en rimelig stor knude i maven, da tanken om, at han ikke ville være her, når jeg vågnede, ramte mit hoved. Dog fik jeg lidt mere ro på, da jeg stod ud af sengen og fik lidt luft ude på altanen imens jeg så ned på gaden, hvor jeg langt oppefra fornemmede, at Justin kom ud af bygningen og begyndte at løbe hans næsten daglige morgenløbetur.

Jeg ville gerne tale med Justin, men havde slet ikke haft mulighed for det. Ikke engang efter, at Jamie og Justin havde talt sammen igår, havde jeg muligheden for at trække ham til siden og lige snakke med ham, eftersom, at Justin meget hurtigt forsvandt og lod Jamie komme alene tilbage til bordet, hvor jeg sad og trippede og ventede på tidspunktet, hvor jeg kunne hive fat i Justin igen.

Jeg havde forsøgt at spørge Jamie, hvad de talte om, så jeg måske kunne få et indtryk af, hvorfor Justin smuttede så hurtigt bagefter, men Jamie svarede mig selvfølgelig ikke. Han kyssede mig bare og sagde, at det ikke var noget jeg skulle bekymre mig om.. En klassisk Jamie-replik!..

Men nu havde jeg endelig chancen. Jamie sov, og Justin var netop kommet hjem efter sin løbetur... Men hvad skulle jeg sige?.. Eller rettere.. Hvordan skulle jeg starte sådan en samtale ordentligt op?..

’’Må jeg lige få en vand?..’’ Lød det bag mig, så en kuldegysning løb ned af ryggen på mig. Jeg tog en lydløs indånding ind og vendte mig om ved køleskabet og så på Justins svedige, men dog alligevel så kølige ansigt. Jeg nikkede svagt og trådte væk fra køleskabet, så Justin hurtigt kunne træde frem og tage en vand på hylden. Han sagde intet. Han tog bare sin vand og lod køleskabet stå åbent imens han vendte sig om og gik væk fra køkkenet igen.

’’Justin?..’’ Sagde jeg hurtigt, men forsigtigt, uden at have særlig kontrol over, at jeg faktisk kaldte efter ham. Men jeg måtte stoppe ham. Jeg måtte gribe chancen og tale med ham nu.

Justin stoppede roligt op og drejede sig halvt om og så tilbage på mig med et spørgende blik. Jeg sank en lille klump i halsen og lukkede køleskabet med et rolig bevægelse, hvorefter jeg stillede mig hen til kogeøen og satte begge mine hænder på bordpladen.

’’Vil du ikke go..’’

’’Har i været sammen?’’

Hans kølige afbrydelse af min sætning fik mig straks til at klappe i og kigge op på hans kølige blik. Jeg havde ellers holdt et temmelig usikkert blik ned imod bordpladen, men hans ord fik mig med det samme til at se op på ham.

’’Bare svar mig.. Har i?’’ Spurgte han videre, da jeg ikke rigtig svarede ham på hans ellers ret klare spørgsmål.

’’Nej, vi har ikke..’’ Svarede jeg stille og småsukkende og bemærkede, at Justin tog en dyb indånding og pustede tungt ud imens han så lidt væk fra mig, men samtidig gik tilbage imod køkkenet, hvor han satte sin vandflaske på kogeøen og stillede sig lige ved hjørnet, på den modsatte side end der hvor jeg stod.

Det var ikke fordi, at muligheden for at være sammen med Jamie ikke havde været der. I hans mega brandert havde han forsøgt, men ærligt så.. Altså.. Jeg kunne bare ikke få mig selv til at være sammen med ham, og heldigvis havde jeg undskyldningen om, at han var for fuld, så det krævede heldigvis ikke den store afvisning som Jamie måske ville stille spørgsmålstegn ved..

’’Er det mit barn, Molly?..’’ Spurgte han mig og fik mit hjerte til at springe helt op i halsen. Ikke fordi, at det kom bag på mig, at han tog hul på emnet, for det var jo sådan set også det jeg ville have, at en af os skulle, men.. Det var mere pga hans kølighed omkring det. Han virkede langt fra så panisk, som hans blik ellers så ud igår lige da jeg sagde det.

’’Jaer..’’ Hviskede jeg stille og så ned i bordpladen imens jeg nikkede svagt og gned mig lidt i panden.

’’Hvordan kan du være så sikker?’’

Hans spørgsmål fik mig straks til at se op på ham igen imens jeg rynkede panden lidt og så småundrende på ham.. Hvorfor kunne han ikke regne ud, hvordan jeg kunne være så sikker?.

’’Prøv og hør, jeg har ikke sovet hele natten, fordi jeg har tænkt på dig og alt det her, okay?. Så lad vær med at se sådan der på mig’’ Fortsatte Justin lettere bestemt, men uden at hæve stemmen.

’’Ja okay, men jeg er sikker.. For jeg har ikke været sammen med andre end dig, da det her kunne være sket’’ Svarede jeg ham seriøst og meget selvsikkert, da jeg ikke ville have nogen former for tvivl plantet i ham. Jeg var 100, og det skulle han også være..

Justin nikkede bare imens han igen tog en dyb indånding og kørte sin hånd igennem sit hår. Et jag stak mig i maven, da følelsen af, at Justin slet ikke var særlig begejstret for det her, ramte mig. Jeg var på ingen måder selv glad for, at det her var sket, men at se Justin sådan, gjorde alligevel så underligt ondt. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet.. Måske, at han sagde noget andet end at virke så frustreret?..

’’Hvorfor tænkte vi slet ikke på det?’’ Spurgte jeg sukkende og valgte selv at give udtryk for, at det her var noget lort, så Justin ikke blev mere frustreret over at tro, at jeg måske ikke følte det så slemt, som det var.. Men det skulle han vide, at jeg gjorde, nu hvor han ikke selv virkede særlig tilfreds.. Hvilket også var forståeligt nok.

’’Jeg troede du var på..’’

’’Du kunne have spurgt mig..’’ Afbrød jeg ham lettere bestemt og så stramt op på ham, så Justin sukkede tungt.

’’Det tænkte jeg ikke over..’’ Svarede han bare og virkede opgivende, hvilket smittede af på mig, da jeg sukkede og rystede opgivende på hovedet, for igen at give udtryk for, at jeg ikke vidste, hvad fanden i helvede vi skulle stille op.

Der blev helt stille imellem os. Først forudså jeg faktisk, at nu hvor der blev så stille, ville Justin nok vende sig om og gå, da hverken han eller jeg havde mere at sige.. Men han blev stående.. Som om, at han ventede på, at jeg skulle sige noget.. Og faktisk, så havde jeg noget at sige.

’’Hvorfor gik du bare igår?’’ Spurgte jeg stille og så op på ham igen og bemærkede, at han selv også vendte blikket hen på mig efter at have kigget væk.

’’Efter du havde talt med Jamie?. Du skred bare?’’ Spurgte jeg stille efter at have sunket en lille klump i halsen.

’’Jeg kunne ikke holde ud at være der mere.. Jeg gad ikke se på dig og Jamie.. Og så den nyhed du lige fik fyret af, gjorde mig måske ikke lige i festhumør..’’

Hans lettere kølige svar, gav mig en knude i maven, men alligevel valgte jeg bare at nikke forstående og kigge lidt ned i bordpladen endnu engang, da øjenkontakten imellem os nærmest føltes kvælende.

’’Jeg håbede du ville tage med..’’

Jeg kiggede straks op på ham igen, da et sug gik igennem min krop over hans ord.. Så han var altså ikke sur?. Okay, det kunne han så heller ikke rigtig tillade sig at være eftersom, at det var vores begges fejl og ikke kun min.. Men alligevel.

’’..Men som altid sagde du jo ikke Jamie imod, selvom du gentagende gange havde sagt, at du ville hjem..’’ Fortsatte Justin sine lettere kølige ord og tog på intet tidspunkt blikket fra mig.

Han rystede lidt på hovedet, da det nok gik op for ham, at jeg ikke havde noget særligt svar til det han sagde, og det gav mig endnu engang en knude i maven.

’’Det giver mig sku kvalme man..’’ Brummede Justin lavt imens han skruede proppen af sin vandflaske og tog en tår uden at tage blikket fra mig.

’’Hvorfor fanden sagde du ham ikke imod man?..’’ Spurgte Justin lavt, da han havde slugt sit vand, og stillede sin flaske på bordet og forventede tydeligvis et svar, som jeg straks holdte inde eftersom, at jeg over Justins skulder, så Jamie komme ud inde fra værelset imens han talte i telefon.

Jeg kiggede straks på Justin, som selv kiggede sig over skulderen, da han tydeligvis også hørte Jamie, men så dog tilbage på mig kort efter imens han tog en dyb indånding.

’’Det er godt. Ring til mig, når du har fundet ud af noget mere.. Godt, hey..’’ Afsluttede Jamie sin samtale i telefonen og lagde på imens han kom over til køkkenet og gik rundt om kogeøen.

’’Godmorgen..’’ Mumlede han rimelig træt og stoppede op ved mig, som han blidt lagde en hånd på lænden af imens han kyssede mig i tindingen.

’’Godmorgen’’ Svarede jeg stille og kiggede ned i bordpladen.

’’Hvad er der med dig idag?’’ Spurgte han mig roligt imens han gik bagom mig og hen imod køleskabet.

’’Ikke noget.. Jeg.. Jeg er bare træt’’ Svarede jeg ham som undskyldning og kiggede over imod Justin, som kort og helt diskret rystede på hovedet af mig og rullede med øjnene.

’’Nå okay. Måske du så skulle gå ind og sove lidt mere, så du kan være klar til i aften’’ Svarede Jamie mig imens han åbnede køleskabet som han kiggede tomt ind i, så jeg slet ikke var i tvivl om, at han var utrolig hårdt ramt af tømmermænd.

’’I aften?’’ Spurgte jeg lettere undrende og så hen imod ham, hvor jeg bemærkede, at han hev kanden med appelsinjuice ud og stillede på bordet ved siden af køleskabet.

’’Ja?. Vi skal ned til søen. Det har du jo aftalt med dine venner, så jeg sagde til mine drenge, at vi også tog derned igen i aften’’ Svarede Jamie helt køligt og afbalanceret imens han fandt et glas frem i et af skabene og begyndte at hælde juice op til ham selv.

Jeg så straks imod Justin, som rørte lidt på sig, og så så, at han tog sin flaske og sit låg. Han kiggede køligt på mig og rystede svagt på hovedet imens han vendte sig om for at gå. Egentlig ville jeg helst have, at han blev, men af gode grunde kunne jeg ikke bede ham om at blive, så jeg kunne få snakket færdig med ham, så desværre var jeg nødt til at lade ham gå.. Jeg måtte vel bare tage den færdig med ham senere så?..

’’Du vil måske ikke have, at jeg tager med eller hvad?’’

Jeg så straks hen imod Jamie, som kiggede afventende på mig med et lettere køligt blik.

’’Hva?. Jojo, men.. Det er bare.. Jeg tager nok ikke selv afsted..’’ Svarede jeg ham lettere usikkert imens jeg tydeligt fornemmede ud af øjenkrogen, at Justin med rolige skridt forsvandt ovenpå.

’’Hvorfor ikke?’’ Spurgte Jamie lettere undrende og tog en tår af sin juice.

’’Jeg orker ikke rigtig.. Og Becca har voldsomme tømmermænd, så jeg har aftalt med hende, at jeg kommer hjem til hende og hygger med hende idag imens de andre tager ned til festen..’’ Svarede jeg ham imens han bare så tørt på mig og nikkede svagt.

’’Okay..’’ Svarede han helt kort og satte sit glas fra sig.

’’Men jeg tager derned..’’ Svarede han helt kort imens han gik hen til mig og gav mig et kort kys på kinden, hvorefter han gik videre væk fra mig og køkkenet.

Okay?. Det her var sku nyt.. Normalt skulle jeg igennem den helt store krig med ham, når jeg gjorde noget andet end hvad han troede jeg skulle, eller hvad der var planlagt.. Men nu?.. Accepterede han det bare?.. Det lignede ham slet ikke.. Men det var måske tømmermænd?. Han orkede måske ikke at tage en diskussion med mig som han plejede?.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...