Between Brothers (Justin Bieber + Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 aug. 2017
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Færdig
Er det et problem at være sammen med en fyr i byen og så nogen måneder senere dukke op til en fest, som fyrens brors kæreste?.. Hmm, det kan vi jo spørge Molly på 22 om. Hun har nemlig prøvet det. At finde sammen med den 28 årige Jamie, er noget af det bedste der er sket for hende, mener hun selv. Han er sød og dejlig ved hende, passer godt på hende og behandler hende hver eneste dag som en ægte prinsesse, trods det, at han er lidt en badboy.. Tingene bliver dog bare lidt mere komplicerede, når hun finder ud af, at Jamie faktisk er storebror til 23 årige Justin, som hun for måneder tilbage var sammen med i byen, og som faktisk både bor hos og arbejder for Jamie.. Og endnu mere besværligt bliver det, når Justin er der hele tiden og konstant viser, at han faktisk er rigtig utilfreds med, at hun er blevet kærester med hans bror og begynder at fortælle sandheder om Jamie til Molly. Hvorfor?.. Det må vi jo finde ud af, når vi går igang med at læse ‘’Between Brothers’’

162Likes
1049Kommentarer
584938Visninger
AA

75. Bange..

 

Location: City Centre, Seattle. Dato: Fredag d. 6. Oktober, 2017 Kl. 13.01.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

’’Nej, Mo og jeg er lige kommet ud derfra.. Ja, jeg gjorde, hun gjorde ikke.. Okay, supergodt, så går vi bare hjem nu, så passer det ca. med, at vi er hos mig samtidig.. Godt nok, skat.. Ja, okay.. Hey..’’

’’Drengene og Sam er hos mig om ca. 20 minutter, så jeg tænker, at vi bare går derhjem af nu?’’ Sagde Becca imens hun lagde på i telefonen, hvor hun havde talt med Elliot, og stadig stod med blikket nede i den, da hun tydeligvis havde fået nogen beskeder eller notifikationer hun skulle tjekke.

’’Becs, øhm?.. Jeg tænkte på..’’ Startede jeg og holdte en kort pause med mine ord eftersom, at jeg gerne lige ville have hendes opmærksomhed først.. Og det fik jeg også meget hurtigt, da hun kort efter kiggede op på mig imens hun lukkede skærmen på sin mobil og smed den ned i sin taske.

’’Kan jeg ikke bare tage hjem og gøre mig klar?. Er det ikke nemmere?. Jeg mener, Sam skal jo også gøre sig klar. 3 piger og kun ét badeværelse, det kan blive rimelig stramt?’’ Forsøgte jeg at forklare, men kunne godt høre på mig selv, at jeg havde svært ved at formulere mig helt som jeg egentlig gerne ville. Men ærligt, så var der noget helt andet der fyldte mit hoved lige nu, så det var ret svært at finde en let og enkel sætning, der dækkede det jeg gerne ville sige.

Becca, Sam og jeg havde egentlig aftalt, at vi ville gøre os klar sammen hjemme hos Becca. Mason og Elliot havde aftalt også at være der, men dog ikke for at gøre sig klar.. For at spille FIFA.. Men efter den mistanke, der havde plantet sig i mit hoved på Starbucks, og som jeg havde haft utrolig svært ved at slippe igen, så havde jeg virkelig brug for at få det afklaret.. Og det kunne jeg sku ikke hjemme ved Becca uden at skulle være nødt til at fortælle de andre det hele.. Godt nok stolede jeg utvivlsomt på dem allesammen, men uanset hvor meget man så stolede på nogen, så var der også ting som man måtte, skulle og ville holde for sig selv.. Og foreløbigt, så var det her én af de ting!.

’’Øhm, jojo?. Hvis du hellere vil det, men altså.. Det var jo også for at varme op sammen til i aften jo?’’ Svarede Becca tvivlsomt. Hun havde slet ikke luret, at jeg havde nogen helt andre tanker i hovedet, det var jeg helt sikker på, eftersom, at jeg havde anstrengt mig meget med ikke at virke anderledes selvom jeg pludselig følte mig temmelig meget ved siden af mig selv.. Men det var dog 100% sikkert, at hun inde i sig selv havde lyst til at spørge mig om, hvorfor jeg pludselig hellere ville hjem. Det forstod jeg virkelig også godt, men hold kæft, hvor var jeg glad for, at hun valgte at lade vær med at spørge og istedet bare svarede som hun gjorde.. Det gjorde det i hvert fald en hel del nemmere for mig at svare hende helt normalt..

’’Jeg kommer også før vi tager ned til byfesten. Det er bare lidt nemmere, at jeg tager hjem nu og gør mig klar selv.. Jeg har alligevel også glemt skiftetøj. Det tog jeg jo ikke med fordi jeg regnede med at finde noget her jo’’

Pyha!. God undskyldning!. Lige nu værdsatte jeg virkelig meget, at jeg ikke havde fundet noget nyt tøj, da det gav mig et ret godt argument for bare at tage hjem til mig selv for at gøre mig klar, for hvem fanden gad at tage hele vejen hjem og slæbe alle sine ting hjem til en anden bare for at gøre sig klar der, når man ligeså godt kunne gøre sig klar derhjemme?..

’’Ja okay. Du kommer bare, når du er klar så, ikke?’’ Svarede Becca roligt uden indvendinger og rakte sin ene arm frem for at give mig et kram, som jeg straks tog imod.

’’Jo’’ Svarede jeg hende i krammet, som vi derefter trak os ud af.

’’Ses senere’’ Smilede Becca afslappet og begyndte at træde nogen skridt tilbage.

’’Ses’’ Svarede jeg og gengældte hendes smil, hvorefter jeg begyndte at gå den anden vej, så jeg kunne komme hjemad fra centeret, som vi netop havde stået ude foran..

 

~

Location: Jamies lejlighed, Seattle. Dato: Fredag d. 6. Oktober, 2017 Kl. 13.47.

 

Jeg gned mig i øjnene og lidt i ansigtet imens jeg endnu engang tog en dyb indånding og pustede tungt ud. Nøj, hvor havde jeg det skidt lige nu. Jeg var totalt svimmel og bare tanken om alt det her, gav mig virkelig kvalme.

Jeg sad ude på badeværelset, på toilettet, og følte ventetiden fuldkommen ulidelig. 2 minutter gik fandme langsomt!.

På vejen hjem fra centeret var jeg smuttet ind på et apotek, hvor jeg havde valgt at købe en test. Ja, hvis jeg skulle kunne få ro i kroppen og få de her tanker væk, så var jeg nødt til at se beviset for, at der slet ikke var noget at bekymre sig om, nu hvor min frygt slet ikke blev mindre trods det, at jeg konstant prøvede at overbevise mig selv om, at der virkelig ikke var noget at bekymre sig om.

Jeg fjernede mine hænder fra ansigtet og rettede mig op på toiletbrættet og kiggede imod håndvasken, hvor jeg havde lagt testen på kanten. På mange måder havde jeg lyst til bare at løbe hen til den og få svaret med det samme, men samtidig var jeg også bange.. Bange for at se svaret.. Hvad nu, hvis den var positiv?.. Nå men, jeg fandt vel ikke ud af det ved bare at sidde her, såå..

Jeg tog igen en dyb indånding og rejste mig fra toilettet og bevægede mig hen imod håndvasken med langsomme skridt og et stift blik rettet imod testen. Mit hjerte pumpede voldsomt imod mit bryst og jo tættere jeg kom på håndvasken, og på testen, jo mere kunne jeg mærke, at jeg svagt begyndte at ryste.

Jeg stoppede op, da jeg nåede helt hen til vasken.. En knude samlede sig i maven på mig og jeg lukkede øjnene og rystede svagt på hovedet imens jeg igen så væk fra testen. Ja, jeg behøvede ikke engang at tage fat i testen eller se nærmere på den, for at se, at der ikke kun var én streg.. Men 2!.

’’Shit..’’ Hviskede jeg for mig selv og kneb øjnene sammen imens jeg tog hænderne op til hovedet og mærkede at tårerne i mine tårekanaler fik fri passage til mine øjne.

’’Fuck..’’ Hulkede jeg hviskende imens de første tårer sneg sig ud af mine øjne. Hvad fanden skulle jeg gøre?.. Her stod jeg. 22 år og gravid med en, der ikke var min kæreste!.

Ja, det var jeg allerede ret sikker på.. Imens jeg havde siddet og ventet på svar fra testen havde jeg tænkt en masse, og en af de mange 1000 tanker jeg havde haft var omkring, hvem der var faren.

For mig var det tydeligt eftersom, at Jamie og jeg ikke havde været sammen siden før han røg ind at sidde, hvilket efterhånden var halvanden måneds tid siden. Det var selvfølgelig stadig tæt på, i forhold til alt det her, men hvis jeg regnede det ud, som jeg havde siddet og gjort lidt, så var det måske lidt over 2 måneder siden, at Jamie og jeg sidst var sammen..

Inden han røg ind havde han haft utrolig travlt med sin forretning, så vi havde ikke haft så meget tid.. Jo altså, vi var sammen hele tiden, men ikke på den måde. Når jeg havde lyst, havde han ikke tid, og når han havde lyst, så var jeg tit mega træt, fordi det var så sent eller på et så underligt tidspunkt, at jeg slet ikke orkede at have sex..

Desuden, så var det jo først nu, at jeg overhovedet havde symptomer på noget og så vidt jeg kunne huske tilbage, så var det hele dukket op indenfor de seneste par uger.. Men det beviste selvfølgelig ikke noget eftersom, at symptomer kunne opstår meget forskelligt fra kvinde til kvinde..

’’Så måske kunne det alligevel godt være Jamie?’’

Det gav mig en gnavende knude i maven at blive i tvivl. Det føltes slet ikke godt ikke at vide 100%, hvem der var faren.. Men uanset hvad, så ville det her nok ikke blive taget godt imod..

Jeg vendte mig om imod håndvasken igen og tog hurtigt testen og dens oprindelige indpakning med mig ud fra badeværelset. Målrettet gik jeg omkring vinreolen og direkte imod køkkenet, hvor jeg åbnede lågen til skraldespanden og smed hele lortet ud.

Jeg smækkede lågen til skraldespanden af bar frustration og bevægede mig derefter ned til stuen, hvor jeg havde smidt min taske med alle mine ting i. Jeg rodede lidt i den og fiskede til sidst min mobil op. Ja, hvorfor vente, når jeg ligeså godt kunne få det overstået og få svar på alle de ubesvarede spørgsmål?.

Jeg gik ind i mine kontakter, hvor jeg havde min lokale læges nummer indkodet, og jeg tøvede ikke ét eneste sekund med at ringe op til lægen. Forhåbentlig kunne hun hjælpe mig med at få et lidt mere klart svar..

 

~

Location: Lægeklinikken, Seattle. Dato: Fredag d. 6. Oktober, 2017 Kl. 15.11.

 

Det var uden tvivl den mest turbulente dag jeg længe havde haft. Tænk, at en dag, der ellers skulle være så simpel, kunne ende med at blive så stressende og frustrerende, ikke mindst?.. Det startede med en lang dag, som jeg bare skulle få til at gå hurtigere, så vi allesammen kunne komme til fest i aften.. Og nu sad jeg så her. I et venteværelse hos min læge..

Jeg havde virkelig været heldig med denne her tid!. Jeg havde talt med min læges sekretær, som til at starte med først kunne putte mig ind til en tid på mandag. Heldigvis fik jeg hende overbevist om, at det ikke kunne vente og at hun var nødt til at se om hun ikke lige kunne presse mig ind.. Det endte så med, at jeg fik en af akuttiderne og derfor kunne komme til allerede nu. Om det var fordi at sekretæren blev træt af at høre på mig, eller om hun virkelig gerne ville hjælpe mig, anede jeg ikke. Det vigtigste var også, at jeg var her nu, men jeg gik da ud fra at sekretæren ønskede at hjælpe?.. Ellers havde hun da det forkerte job?..

’’Molly Parker?..’’

Jeg kiggede straks op og imod den genkendelige stemme der kaldte på mig, og så så min læge stå og smile venligt imod mig imens hun viftede med hånden som tegn på, at jeg skulle følge med hende.

Jeg rejste mig og gik efter hende ned af en lille gang og drejede så ind på samme klinik som hun selv.

’’Nå, Molly. Hvad er det jeg hører?’’ Spurgte min læge, som jeg havde kendt i efterhånden mange år. Ja, heldigvis for mig havde jeg haft den samme læge siden jeg var barn, så jeg var tryg ved hende og følte ingen problemer ved at fortælle alt det nødvendige eller noget..

’’Ja.. Det er lidt noget lort..’’ Sukkede jeg opgivende og satte mig ned på stolen ved hendes skrivebord, hvor hun selv satte sig ned på sin plads efter at have lukket døren efter os.

’’Du vil gerne vide, hvor langt du er henne i din graviditet?. Er det korrekt?’’ Spurgte hun mig efter en kort pause, som hun brugte på at åbne min journal på sin computer.

’’Ja, jeg vil gerne vide det så hurtigt som muligt, så jeg ved, hvor jeg står og hvad jeg kan nå at gøre ved det.. Hvis det nu er.. Altså?..’’ Forsøgte jeg at forklare, men havde svært ved at finde en hel klar og tydelig sætning. Dog virkede det til at min læge forstod mig eftersom hun nikkede forstående og smilede svagt.

’’Hvornår havde du sidst din menstruation?’’ Spurgte hun mig ligeud og så afventende på mig.

Jeg blev straks tavs og begyndte at tænke imens jeg hev min mobil frem, så jeg kunne tjekke i den app jeg havde til at holde styr på det. Jeg åbnede appen og gik ind og tjekkede kalenderen i den og så, at sidst jeg havde indtastet min periode var i august..

August måned huskede jeg tydeligt!. Og samtidig gik det også op for mig, at jeg ikke havde haft min periode efterfølgende, hvilket jeg slet ikke havde tænkt over før nu!.

Jeg huskede tydeligt min sidste periode. Mest fordi, at jeg få dage efter den stoppede, blev hevet med i detentionen pga alt det med Jamie.. Jeg kunne huske, at jeg havde siddet i cellen og grædt og forsøgt at finde noget positivt og det eneste jeg kom frem til var, at min periode heldigvis var stoppet få dage inden, så jeg ikke havde det imens jeg var indespærret i detentionen, hvor der mildt sagt var virkelig dårlige hygiejneforhold!. Ja, det var sikkert pisse fjollet, men hvad fanden kunne jeg sige til det?. Når man var indespærret i en kold og klam detention, var det nok de færreste ting der kunne ses på med positive øjne, og det der så var, var så latterligt.. Men åbenbart ikke helt uforglemmeligt?..

’’Sidst jeg fik min menstruation var d. 21. August’’ Svarede jeg min læge og kiggede op på hende imens jeg lagde min mobil væk igen og hun nikkede og begyndte at taste det ind på computeren.

’’Skal jeg scannes?’’ Spurgte jeg ligeud og så spørgende på min læge, som vendte blikket imod mig.

’’I første omgang ser vi lige på det her. Vi har fået udviklet en ny metode i vores system, som kan hjælpe med at regne ud, hvor langt du ca. er henne.. Viser det sig, at du er langt henne i forhold til mulighederne for en mulig abort, så sender jeg dig videre til scanning med det samme, og hvis der er god tid, så behøves du ikke få en akuttid til en scanning. Det er sådan set for, at folk der kun er 3-4 uger henne ikke tager alle de akuttider lige for næsen af dem, hvor det faktisk er akut, at de har brug for en scanning’’ Forklarede hun mig og fik mig straks til at nikke, da det jo var soleklart. Ret smart også, syntes jeg..

’’Nå, men så vidt jeg kan se her, så er du ca. 7-8 uger henne..’’ Sagde min læge kort efter at have kigget tilbage på sin computer.

’’Så en abort er stadig en mulighed, men du har stadig lidt tid at tænke i, hvis du har brug for det?..’’ Spurgte hun videre imens jeg sank en klump i halsen og mærkede en stikkende fornemmelse i min hud i panden. Det føltes lidt som om, at jeg både svedte og frøs i panden. Mit hoved blev tungt og det hele vendte sig i maven på mig.

’’Molly, er du okay?’’ Spurgte min læge mig. Jeg nikkede kort og tog en dyb indånding og gned mig lidt i hovedet og rettede mig op i stolen.

’’Jeg skal lige tænke over det, tror jeg..’’ Sagde jeg lettere fjernt og rejste mig fra stolen imens min læge nikkede og fulgte mine bevægelser.

’’Selvfølgelig. Men som du sikkert ved, så kan du senest få en abort, når du er 12 uger henne, så jeg vil ikke råde dig til at tænke mere over det end et par uger, hvis du hælder mest til en abort’’

Jeg nikkede kort og forstående til min læge efter hendes forklaring og hende anbefaling. Det var trods alt også klart for mig. Jo længere tid jeg ventede, jo værre blev det jo, så det var klart, at jeg ikke havde så meget tid..

’’Tak, fordi du havde tid til mig’’ Takkede jeg venligt, men meget fjernt og gav hende hånden.

’’Det var så lidt.. Et godt råd jeg kan give dig er.. Tal med faren om det. Måske han kan sige noget, som kan lede dig i den rigtige retning for jeres fremtid’’ Svarede min læge og gav mig en knude i maven imens jeg igen bare nikkede og derefter forlod hendes kontor.

Jeg gik tilbage ned af den lille gang og ned til venteværelset, hvor udgangen af lægehuset var. Jeg tog en dyb indånding idet jeg kom ud i den friske luft, og håbede på, at luften kunne hjælpe min knude i maven med at forsvinde lidt.. Tss!. Som om det hjalp en skid!.

Jeg havde virkelig lyst til at kaste op. Ikke mindst pga det allersidste råd som lægen gav mig..

’’Tal med faren om det..’’

Ja, hvis hendes udregning og fortælling omkring, hvor mange uger jeg var henne, var rigtig, så var jeg ikke længere i tvivl.. Hvis Jamie skulle have en chance for at være faren, så skulle jeg havde været blevet gravid ved min forrige periode og derved vær mindst 4 uger længere henne end jeg var nu..

Der var ingen tvivl.. Justin var den eneste jeg havde været sammen med indenfor den tidsperiode, hvor jeg var blevet gravid, og det var jeg 100% sikker på, da Jamie og jeg ikke havde haft mulighed for at være sammen efter han røg ind at sidde, og ikke havde været sammen siden før min sidste periode..

-Fuck, det var noget lort.. Og jeg var på røven.. Virkelig meget!.. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...