Heartache ❄ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 nov. 2017
  • Opdateret: 27 dec. 2017
  • Status: Færdig
December er den mest stressende måned på året, og det er noget, Noah McKenzie kan skrive under på. Ikke nok med at det er stressende at arbejde på intensiv, så kommer hun også ud for følelsesmæssig stress, da hendes ex-forlovede, Harry Styles, havner på afdelingen. Da Noah ser Harry ligge bevidstløs i hospitalssengen, vækkes gamle følelser, og der går ikke længe, før hun fortryder de valg, hun foretog få måneder forinden.

14Likes
26Kommentarer
3755Visninger
AA

13. ❄ 21. december, 2000


21. december, 2000

Juleglæden var ikke til at komme udenom, når man bevægede sig rundt på Rådhuspladsen. Der var sat boder op, hvorfra der både blev solgt brændte mandler, æbleskiver, men også hjemmestrikkede huer og sweatere. Midt i al tumulten var en karrusel blevet opført, som de mange børn havde stor glæde af. Bagerst på pladsen tårnede et højt pariserhjul sig, der glimtede i alverdens farver.

”Åh, er her ikke pragtfuldt?” udbrød jeg og lagde hænderne for hjertet. Selvom vejret var koldere end normalt, fyldtes jeg med en varme, der skyldtes glæde og lykke.

Jeg vendte mig om mod Harry, der med tunge skridt kom traskende hen mod mig. Han hang en smule med hovedet, og en enkelt hårlok faldt ned i øjnene på ham.

”Harry?” kaldte jeg og lagde hovedet lidt på skrå. Harry så op på mig.

”Mh, her er vidunderligt,” svarede han fjernt og sendte mig et svagt smil, inden han traskede en videre. Jeg så på ham med et undrende blik, for han havde aldrig opført sig sådan så få dage op til jul.

”Hey, er der noget galt?” spurgte jeg, da jeg gik op på siden af ham. Han så på mig med samme smil som før og rystede på hovedet.

”Nej, overhovedet ikke. Alt er i skønneste orden.” Harry gav min arm et blidt klem og traskede videre. I løbet af de sidste fire år havde jeg aldrig set ham sådan her, og ærligt, så skræmte det mig en smule. Jeg havde på fornemmelsen, at noget var fuldstændig galt.

”Harry,” sagde jeg og greb fat i hans arm. Han vendte sig om og så på mig med et dødt blik. Alle følelserne fra hans ansigt og øjne var forsvundet. Det eneste, der var at spore, var tomhed. ”Fortæl mig det nu. Jeg kan se på dig, at der er noget, som plager dig.”

Det falske og trætte smil dukkede frem hos Harry igen, og han rystede på hovedet af mig, som om jeg var fuldstændig gal på den.

”Der er intet, der plager mig,” svarede Harry og kyssede mig på panden. ”Det er bare lidt presset på arbejdet – vi har en masse, vi skal nå inden jul.”

”I plejer da aldrig at have gang i så meget på denne tid af året?” sagde jeg uforstående og rynkede panden. Harry trak på skulderne.

”Nej, men Mr. Connell har store planer for næste år, og han har allerede taget forskud på papirarbejdet,” sukkede Harry og kørte en hånd gennem det geléfyldte hår. ”’Betragt det som en ekstra julegave’ sagde han, da han smed en bunke med mindst 100 stykker papir på mit skrivebord. Idiot.”

Det var sjældent, at Harry snakkede grimt om andre mennesker, og når han så gjorde, mente han det oprigtigt.

”Men jeg troede, at du var glad for at arbejde på radiostationen?” spurgte jeg. Jeg var af den filosofi, at man ikke skulle gøre noget, hvis man ikke elskede det. Det var spild af tid og kræfter. Desuden ville man komme en del længere i livet, hvis man beskæftigede sig med arbejde og mennesker, man holdt af.

”Jeg elsker det,” sagde Harry hurtigt. ”Det er overhovedet ikke det. Mr. Connell har bare givet os alle så meget papirarbejde. Vi er ved at drukne i de ufattelige store bunker.”

Jeg ville have sagt nogle trøstende ord til Harry, men længere væk spottede jeg det store pariserhjul, der blinkede i røde, gule og blå farver.

”Årh, Harry, se!” udbrød jeg og pegede på pariserhjulet som et lille barn. ”Skal vi ikke prøve den?”

Jeg så op på Harry, som så på pariserhjulet med ubehag.

”Okay, lad os,” sagde Harry efter nogle sekunders overvejelser, og jeg sendte ham et stort smil. Jeg greb hans hånd og trak ham hen i køen. Der gik ikke mange minutter, før vi sad i en vogn for os selv, og så ud over julemarkedet højt oppe fra.

I det øjeblik vi nåede toppen af hjulet, holdt vi stille. Jeg kiggede ned på jorden og så, at nogle steg ud af deres vogn, og nye steg på. Det gav et lille ryk, da hjulet gik i gang igen.

”Harry, er du okay?” spurgte jeg med bekymring i stemmen, da jeg så over på Harry. Han sad tilbagelænet i vognen og så over markedet med et tomt blik, som om han tænkte på noget alvorligt.

”Hvad?” Harry rettede sin opmærksomhed mod mig. ”Ja, jeg har det fint.”

”Er du sikker? Du er noget bleg,” konstaterede jeg. Jeg lænede mig frem og lagde min hånd mod Harrys pande. Normal temperatur.

”Jeg… jeg er bare ikke så glad for højder,” indrømmede Harry, og hans blik blev en smule skræmt. Han sank en klump og rømmede sig.

”Du kunne bare have sagt, at du ikke ville her op,” sagde jeg og sendte Harry et forsigtigt smil. Han gengældte mit smil.

”Nej, nej, det er fint,” smilede Harry forsigtigt. ”Hvis en tur herop gør dig glad, så gør det også mig glad.”

Jeg kunne ikke forhindre en lille latter i at komme ud i det fri, og jeg holdt mig for munden for ikke at larme for meget.

”Ih, ja, det kan man se.” Min latter blev mødt med en svag latter fra Harry af, og jeg kunne se, at han slappede lidt mere af. Om det skyldes min latter, eller det faktum, at vi var tæt på jorden igen, vidste jeg ikke med sikkerhed.

Opsynsmanden åbnede lågen til vores vogn, og vi steg ud. Harry greb min hånd og trak mig en smule væk fra menneskemængden. Han tog en dyb indånding og åbnede munden for at sige noget, men ikke et ord forlod hans mund.

Jeg stod i nogle sekunder og betragtede Harry. Hans ansigt var stadig svagt forvredet i ubehag og nervøsitet, og jeg var overbevist om, at det ikke kun havde noget at gøre med hverken papirarbejde eller højdeskræk. Han holdt noget hemmeligt for mig, og det ærgrede mig. Her gik jeg og troede, at vi var fuldstændige åbne overfor hinanden, mens han blot gik bag min ryg og havde hemmeligheder for mig. Jeg skulle til at konfrontere ham, men tav, da Harry så ned på mig med det største smil, jeg havde set hele dagen.

”For resten, så har jeg snakket med dine forældre,” sagde Harry og strøg sine hænder op og ned ad mine arme for at varme mig.

”Okay, og hvad skal det så sige?” spurgte jeg nysgerrigt og forventede, at han ville afsløre sin hemmelighed.

”Jeg har fået lov til at bryde traditionerne i år, så vi skal holde jul hjemme i vores lejlighed,” sagde Harry med et stort smil, hvilket fik mig til at rynke panden.

”Og hvorfor så det?” spurgte jeg undrende. Jeg var ikke helt tilfreds med hans idé, men eftersom han havde fået lov af mine forældre, så havde han vel en god grund.

”Fordi jeg har en stor overraskelse derhjemme, som jeg gerne vil vise dine forældre,” sagde Harry og smilede smørret. ”Og nej, den kan ikke bare lige transporteres hen til dine forældre.”

Jeg forstod ikke et ord af, hvad Harry stod og sagde. Det gav ingen mening i mit hoved.

”Du snakker i koder, jeg forstår ingenting,” konstaterede jeg, hvilket fik Harry til at grine. Hans latter fornærmede mig en smule, for jeg hadede ikke at forstå, hvad der skete omkring mig.

”Det er også lige meget,” sagde Harry og blinkede drilsk til mig. ”Du skulle bare lige vide, at vi ikke skal over til dine forældre i år. Så vi skal nok have købt en and, tror du ikke?”

Jeg havde aldrig været så forvirret, som jeg var i dette øjeblik, og jeg havde på fornemmelsen, at både mine forældre og Harry holdt på en stor hemmelighed. Nysgerrigheden overtog langsomt min krop, og jeg besluttede mig for, at jeg på egen hånd ville finde ud af, hvad denne overraskelse var.


Jeg vil gerne indrømme, at dette kapitel var en smule svært at skrive,

eftersom datoen ligger så tæt på datoen til prologen. Men da jeg fandt ud af,

hvad handlingen i dette kapitel skulle være, blev jeg enig med mig selv om,

at det var den perfekte handling.  Og det er så underligt at tænke på, at dette er tredje sidste kapitel.

Jeg kan virkelig ikke forstå, hvordan vi kan være så tæt på slutningen - 

det er virkelig underligt. Jeg ved ikke helt, om jeg er klar til at give slip på

både Noah og Harry. Jeg er virkelig nydt deres små øjeblikke.

Næste kapitel kommer lørdag 23. december.

Amalie V. x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...