Heartache ❄ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 nov. 2017
  • Opdateret: 27 dec. 2017
  • Status: Færdig
December er den mest stressende måned på året, og det er noget, Noah McKenzie kan skrive under på. Ikke nok med at det er stressende at arbejde på intensiv, så kommer hun også ud for følelsesmæssig stress, da hendes ex-forlovede, Harry Styles, havner på afdelingen. Da Noah ser Harry ligge bevidstløs i hospitalssengen, vækkes gamle følelser, og der går ikke længe, før hun fortryder de valg, hun foretog få måneder forinden.

14Likes
26Kommentarer
3793Visninger
AA

9. ❄ 13. december, 1998


13. december, 1998

Duften af diverse julekager fyldte den pyntet lejlighed, men den blev alligevel overdøvet af korsangernes sang, der strømmede ud fra fjernsynet i stuen.

Jeg nynnede stille med på melodien til en sang, jeg stadig ikke kendte titlen på, til trods for den var blevet sunget på Luciadag så længe, jeg kunne huske.

Pebernødden mellem mine hænder blev rullet kuglerund, inden den blev placeret ved siden af en anden på bradepanden. Et lille smil spillede om min læber, da jeg tog ovnhandsken på og satte bradepanden ind i ovnen. En anden bradepande blev taget ud, og de gyldenbrune småkager i alverdens former og størrelser blev sat ovenpå komfuret, så de kunne køle af.

Netop denne dag havde altid været en af mine yndlingsdage. Jeg nød det at trisse rundt i køkkenet, mens duften af jul langsomt bredte sig i lejligheden, samtidig med jeg kunne nynne med på de skønneste juletoner. Dage som disse fik én til at glemme al det stress, der normalt fyldte ens hoved.

”Jeg er hjemme!” råbte Harry, da han trådte ind i lejligheden. ”Mmh, her dufter vidunderligt.”

Harry dukkede op i åbningen ind til køkkenet med den ene hånd bag ryggen. Han sendte mig et stort smil, gik hen og greb fat om livet på mig og trak mig ind i et lidenskabeligt kys. En varme steg op i mig, selvom jeg i forvejen havde det varmt af at have haft hovedet inde i en ovn adskillige gange.

”Har du haft travlt?” spurgte han, stadig med den ene hånd skjult bag ryggen.

”Nej, ikke specielt,” sagde jeg og så rundt på skålene og bradepanderne, der var spredt ud over hele køkkenet. ”Hvad har du bag ryggen?”

”Nå, dem her?” spurgte Harry og hev en buket hvide roser frem. Han trak på skulderne. ”De er ikke noget særligt.”

”Åh, hvor er de smukke,” sagde jeg og lagde begge mine hænder for hjertet.

”Men de er ikke lige så smukke som dig,” sagde Harry og smilede sødt. ”Jeg synes bare, du fortjente dem, og så pynter de så fint i lejligheden.”

”Det havde du virkelig ikke behøvet,” sagde jeg og gav Harrys frie hånd et klem. ”De er virkelig flotte.”

Harry rakte buketten frem mod mig, og med et stort smil tog jeg i mod dem. Jeg snusede til dem, og deres traditionelle duft fyldte mine næsebor.

”De er såmænd bare til lyset i mit liv,” sagde Harry, hvilket fik mit hjerte til at smelte.

Harry tog roserne fra mig og lagde dem på spisebordet. Dernæst blev jeg trukket ind til ham, og hans ene hånd landede på min talje. Den anden hånd fandt min, og vi svajede pludselig i takt til tonerne af salmen ’Silent Night’, der så smukt blev sunget af korsangerne.

”Åh, Harry, jeg kan jo ikke danse,” lo jeg og følte, at jeg var ved at falde over vores fødder. Min latter fyldte køkkenet, og jeg så, at Harry smilede.

”Det går da fint, du skal bare følge mig,” smilede Harry, og pludselig fortsatte dansen inde i stuen, hvor korsangernes klare stemmer blev højere. Harry sang svagt med.

Vi vuggede stadig i takt til salmens toner, og jeg lukkede mine øjne og lod mit hoved hvile mod Harrys brystkasse. Freden sænkede sig over os, og jeg ville ønske, at jeg kunne blive stående sådan her til evig tid.

”Harry, jeg er nødt til at komme tilbage i køkkenet,” sagde jeg kort efter, at salmen tonede ud og blev erstattet af klapsalver fra dem, der var tilstede til koncerten. ”Jeg har pebernødder og vaniljekranse i ovnen.”

”Kan de ikke vente bare i et minut?” tiggede Harry. Jeg så op i Harrys bedende øjne, og jeg sendte ham et forsigtigt smil. ”Vaniljekransene var næsten færdige, da du bød op til dans. De brænder sikkert snart på.”

Harry skød underlæben frem og blinkede et par gange med de store øjne.

”Du kan tigge og bede alt det, du vil, men jeg er simpelthen nødt til at tage vaniljekransene ud af ovnen,” sagde jeg og aede hurtigt Harrys kind.

Jeg trissede ud i køkkenet igen, tog ovnhandsken på og tog vaniljekransene ud. Enkelte af dem havde fået for lidt meget, men det var okay – så længe ingen af dem var sorte. Bradepanden med pebernødderne var endnu ikke færdige, så jeg lukkede ovnen og smed ovnhandsken på køkkenbordet.

Rockin’ around the Christmas tree,” sang Harry og kom endnu engang til syne i åbningen ind til køkkenet. Han havde taget en nissehue på og sang nu sammen med Brenda Lee i den rocket klassiker. ”Have a happy holiday, Everyone dancing merrily, In the new old fashioned way.”

Harry spillede luftguitar, hvilket fik mig til at le. Når tonerne fra god musik lød, kom hans indre musiker frem, og han var ufattelig kær, når han lod sig rive med.

”Åh, Harry,” lo jeg af ham, og han blinkede drilsk til mig. Han rakte sin ene hånd frem mod mig, og til trods for jeg var en elendig danser, tog jeg alligevel hans hånd og lod mig blive ført rundt af ham. Denne gang foregik det i et hurtigere tempo, og jeg kunne ikke følge takterne.

Harry snurrede mig rundt, og selvom køkkenet hvirvlede rundt for øjnene af mig, kunne jeg lige ane, at Harry hapsede en pebernød.

”Harry, du må ikke spise dem nu! De er til juleaften,” skældte jeg og sendte ham en sur, men fjollet grimasse. Han smilede fjoget, hvorefter han trak mig ind i sine arme.

”Hovsa,” smilede han og tog endnu en pebernød.

”Harry, altså!” sagde jeg og slog blidt hans arm. Jeg løsrev mig fra hans arme og skyndte mig at fjerne pebernødderne fra Harrys rækkevide.

”Årh, hold da op,” grinede Harry og greb fat i mit håndled, og jeg vendte mig om. ”En til eller fra gør ikke den store forskel. Du har alligevel bagt pebernødder nok til hele Morgantown.”

”Men hvis jeg kender dig ret, så har du spist dem alle sammen, før dagen er omme.” Jeg himlede med øjnene, men sendte efterfølgende et drilsk smil til Harry.

”Og hvis jeg kender dig ret, fortsætter du med julebagningen i morgen alligevel,” svarede Harry igen. Jeg åbnede munden for at protestere, men jeg tav, eftersom Harry havde ret. Af en eller anden grund syntes jeg aldrig, at der var nok pebernødder og vaniljekranse.

Fornærmet lagde jeg armene og kors, og Harry lo kort. Han trådte et skridt frem, så hans ansigt kun var få centimeter fra mit. Forsigtigt lænede han sig frem og kyssede blidt min pande, dernæst mine kinder og til sidst mine læber. Et smil voksede på hans læber, og jeg kunne ikke lade være med at gengælde det.

Jeg stillede mig en smule på tæer og pressede mine læber mod hans. Harry trak mig tæt ind til sig, og jeg mærkede begge hans hænder på min talje. Jeg slog mine arme rundt om halsen på ham, og for et kort øjeblik stod alting stille.

Kysset havde været blidt, men var nu udviklet til et lidenskabeligt kys, hvor alle følelser kom til udtryk. Det var som om kærligheden mellem Harry og mig blomstrede på ny, og det boblede indeni mig.

Jeg trak mig fra kysset og så dybt ind i Harrys grønne øjne. Smilet om mine læber var ikke til at tage fejl af. Glæden og lykken sprudlede stadig inden i mig, selvom der næsten var gået tre år.

”Din drillenisse,” lo jeg og kyssede Harry på munden endnu engang.


Okay, jeg må ærligt indrømme, at dette kapitel har været 

et af mine yndlingskapitler at skrive, og jeg kan ikke lade være med at smile,

når jeg læser det. Jeg bliver helt varm indeni, ih.

Jeg er så vild med disse små øjeblikke, som Noah og Harry har. Er jeg den eneste?

Næste kapitel kommer fredag d. 15 december.

Amalie V. x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...