Hjem er ikke længere sikkert

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 aug. 2017
  • Opdateret: 26 aug. 2017
  • Status: Igang
*deltager i drømme på flugt. valgmulighed 1* 12 årige Ali flygter sammen med sin lillesøster Jasmin fra deres hjemland. De er langt hjemmefra og har oplevet ting de ikke burde... De to søskendes ubekymret liv ligger i ruiner. Det her er en historie om overlevelse , håb ,frygt , søskende kærlighed og drømme.

1Likes
0Kommentarer
181Visninger

1. Mararidt

Jeg stod og så på min lillesøster Yasmin , hun sov uroligt. Jeg vidste at hun havde mareridt igen, vidste at hun drømte om alt det der var sket inden vi kom til asylcenteret. Jeg satte mig på sengekanten og aede Yasmins sorte hår bildt. Jeg tænkte på hvad jeg havde lovet min 8årige lillesøster: jeg havde lovet hende at jeg altid ville være der for hende og jeg ville altid beskytte hende. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at hjælpe og beskytte min elskede lillesøster, men jeg kunne ikke jage hendes ubehagelige drømme væk og erstatte dem med gode drømme om rare ting. Jeg kunne kun trøste og berolige Yasmin når hun vågnede. Jeg var den de bedst  forstod hvordan Yasmin  havde det for jeg havde det på samme måde: jeg frygtede mararidtene : de var så ubehagelige , desværre var de også meget realistiske. Jeg vidste at jeg havde brug for svøn men pga mararidtene var jeg bange for at sove. Personalet på asylcenteret vidste godt hvor svært vi hvade ved at sove , de prøvede at berolige os ved at sige at selv om det føltes meget realistisk var det " kun "mareridt. Jeg ville gerne tro det men mararidtene var så realistiske at det føles som at jeg var tilbage. Jeg var mange  gange vågent skigende: Yasmin vångede af det og løb over til min seng , karmede mig og beroligede så godt hun kunne. Hurtigt kom der også personale ind på værelset de gjorde hvad de kunne for at hjælpe os til få det bedre. Jeg kunne godt lide medarbejderene på centeret : de var venlige og tålmodige. Selvom at jeg syntes om medarbejderene passede jeg på ikke at knytte mig for meget til dem. Det var det samme med de andre beboere: jeg var venlig mod dem men samtidig sørgede jeg for at ikke blive for gode venner med dem. Jeg ville gerne være venner med dem men jeg trude ikke at knytte mig for meget til nogen , for jeg havde oplevet at mennesker som jeg var tæt på var forsvundet ud af mit liv - Den eneste jeg var rigtig tæt på var Yasmin: hun var min bedste ven , min søster ,min fortrolige. vi har altid været meget tætte også dengang at hjemme var et trygt sted hvor vi levde et ubekymret liv. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...