Purpose - (I Slept With Justin Bieber del 2.)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 aug. 2017
  • Opdateret: 5 jun. 2018
  • Status: Igang
Arabella er blevet stor. Så stor, at hun nærmer sig de 2 år. Isabell får gode nyheder fra USA, da det viser sig, at det er lykkedes ministeriet at finde frem til Isabells argentinske rødder, og der er både gode og dårlige nyheder i vente. Justin har temmelig travlt for tiden med en Purpose tour, der snart skal skydes i gang. Han har endnu ikke set sin datter i al den tid, siden Isabell og han skiltes i Rockefeller Center, eftersom hun allerede havde tjekket ud af lejligheden på hotellet, da han med et knust hjerte vendte tilbage til hotellet. Justin har haft travlt med en masse arbejde, men mest af alt har han haft travlt med ikke at kunne finde hoved og hale i sit liv og med kærligheden, der ustandseligt har skudt ham i foden. Ja, man skulle ellers tro, at han havde lært af lektien ved at miste Isabell og ikke mindst hans datter, men det er desværre ikke tilfældet. Dog er det en ringe trøst, at Justin stadig har kontakt med Isabell over mails, men er det nu også nok i sidste ende?

73Likes
65Kommentarer
28833Visninger
AA

3. Not as expected.


Isabells synsvinkel:

Isabells hus, Præstefælledvej 27, 2770 Kastrup, Danmark, torsdag d. 4 februar, 2016, kl. 09:17

"Kom nu skat.. Spis nu de to sidste mundfulde..", sagde jeg roligt, mens jeg guidede Arabella til at føre skeen med grøden ind i hendes mund, så hun kunne spise den næstsidste skefuld havregrød, som jeg for blot en lille halv times tid havde bikset sammen i køkkenet til hende.

Ja, det skulle endelig ikke gå alt for stærkt med at få hende til at spise selv, og jeg havde ærligt flere gange lyst til at made hende selv, men pædagogerne gik meget ind for, at jeg ikke bremsede hendes udvikling og i det som hun faktisk godt kunne selv. Damn, der var mange ting, at skulle tage stilling til, men arbejdet kaldte på mig, og efter flere sygedage, så følte både Arabella og jeg i bedring, og selvom det var torsdag og weekenden lige var om hjørnet, så var det ikke ensbetydende med, at jeg bare kunne fede den de sidste par dage i ugen, når Arabella og jeg ligesom var friske og raske og ovenpå igen, og trods Justins ret store børnebidrag, som gik ind hver måned, så Arabella og jeg sagtens kunne leve som kongelige, så kunne jeg simpelthen ikke få mig selv til at sidde og glo hjemme, trods gøremål og en tumling i mit liv.

Jeg var en distræt ung kvinde hvad det angik..

Så jeg havde det helt perfekt med lidt at lave med et deltidsjob som assistent i en mindre smykkeforretning inde på strøget. Det job passede mig fint, for jeg kunne gå og pusle med rengøring af smykkerne og ved udstillingerne, og jeg skulle ikke stresse, samtidigt med, at Jesper på 53 år, som var guldsmeden, der arbejdede flittigt i baglokalet, og Vivi på 48, der var Jespers kone, og Kim deres søn på 29, der var butiksbestyrer, og så var der Amalie på 23 og så mig, der begge var butiksassistenter, der både var med til at sælge og sørge for butikken og varerne så ordenlige ud.

Jobbet betød ret meget for mig, for selvom jeg havde ret gode eksamenspapirer fra folkeskolen af, så havde jeg jo ikke ligefrem udnyttet det til videregående uddannelse. Ja, jeg havde jo ligesom sprunget over hvor gærdet havde været lavest. Jeg havde brugt mit udseende på at være societypige - glædespige i andres øjne. Og med det førtidige job som societyer havde jeg jo tjent kassen til at købe tøj og leve i luksus, mens jeg havde boet hjemme hos mine forældre og min bror, men den dag i dag, ønskede jeg at bevise over for min familie, at trods det faktum at jeg ingen uddannelse havde bag mig, og trods det jeg havde levet livet i luksus og festet sammen med betydningsfulde, berømtheder og stjerner, så kunne jeg sagtens klare mig selv som enlig mor og jeg ville bevise, at jeg sagtens kunne lave noget for at tjene til regninger, føden, dagen og vejen, og det var til trods for det børnebidrag jeg fik fra Justin.

Det børnebidrag voksede bare på en anden konto, som jeg havde, så jeg kunne bruge dem til uforudsete regninger, tandlægebesøg, uforudsete ting, som Arabella eller jeg pludseligt stod og manglede, til rejser, og så ellers bare til opsparing til gaver til jul, fødselsdage osv. Det var jo faktisk ret fint og jeg tog bestemt ikke de penge for givet, men ærligt, så kunne jeg også have nøjedes fint med det normale bidrag, der lød på omkring de 1300 kr om måneden fra staten af, men fordi Justin insisterede på det, så fik jeg ikke bidrag af staten, men direkte fra Justins private bankmand, hvor der gik 4000 US dollars ind hver eneste måned. Ja, det var jo mere end min månedsløn efter skat.

Jeg havde nogle gange spurgt ham, hvorfor han havde det behov for at sætte så mange penge ind, hvor ved han havde sagt, at det altså ikke var særligt meget i følge hans hoved. Ja ja, prøv du og forklare hvor meget er for meget og hvor lidt er for lidt til en multimillionær, der ikke manglede en disse. Han mente bestemt godt, at han kunne runde det op til 10.000 US dollars, men hvor jeg havde takket pænt nej, for jeg havde slet ikke et behov for alle de penge. Arabella og jeg havde vores eget med vores dejlige lille hus på 234 kvadratmeter, og med grunden var det oppe på 658 kvadratmeter, tøj på kroppen, mad på bordet. Ja, mere forlangte jeg virkelig ikke!

Justin mente bare de 10.000 dollars i god mening, så der var til, at jeg ikke behøvede at arbejde, og så kunne shoppe lidt godt i ny og næ til mig og lillepigen. Troede han virkelig, at jeg ville bruge min hverdage på at shoppe på livet løs? Nope, så tog han sgu fejl! Jeg var ikke den samme for tre år siden, hvor jeg hellere end gerne ville have levet livet med luksus, afslapning, fester og shopping på livet løs. Så derfor.. Jeg tog "pænt" imod de 4000 dollars om måneden, der svarede til lige knap 25.000 danske kroner. Det var mere end rigeligt for lillepigen og mig, og så samtidigt med det job jeg havde, hvor jeg tjente 12.289 kr efter skat om måneden. Så ja, det var heeelt fint. Og havde jeg sagt, at Justin betalte min husleje, mens jeg skulle sørge for de andre regninger selv? Jeps, så skulle jeg da være et skarn, hvis jeg brokkede mig.

Dog stoppede det mig ikke at bekymre mig over, at han ikke ville have samkvem med hans datter. Jeg ville ærligt fra mit hjerte langt hellere undvære de 4000 dollars om måneden, frem for at han kunne bruge en masse tid med hans datter, men nej.. Ham og alle hans modeller... Blaah!

"Kom nu skat.. Spis den sidste bid..", bad jeg Arabella, der begyndte at klynke irriteret og vende ansigtet væk, mens en indfedtet hånd skubbede på min hånd, så hun endnu engang kom til at ramme med skeen på hendes kind, så hendes kind blev fedtet endnu mere ind med havregrød.

"Nej!", brokkede hun sig stædigt.

Jeg nikkede med et lille suk, "Godt så... Så kalder vuggeren skat..", sagde jeg roligt, og jeg tog skeen ud af hendes hånd og lagde skeen ned i den resterende skål havregrød og jeg tog den opvredet engangsklud og tørrede hende på kinderne, og om munden, så hun begyndte at klynke irriteret, mens hun prøvede at løsrive sig kluden. Typisk..

"Også hænderne skat..", slog jeg fast og greb fat om hendes håndled på skift, så hun begyndte at surmule.

Det kunne jeg bare ikke bruge til noget..

Hun kæmpede sig selv op fra højstolen, så hun stod på sædet af den. Jeg rejste mig og pillede hendes brugte hagesmæk af hende, og lagde den på bordet, hvorefter jeg greb fat under armene på hende, og løftede hende ned fra højstolen og satte hende ned på gulvet, hvor til hun straks med hendes hvide strømpebukser og søde lille lyseblå kjole med lange ærmer bevægede sig hen til noget af hendes legetøj, der flød på gulvet i stuen.

"Brr... brr.. brr... brr...", hørte jeg pludseligt min iPhone ringe voldsomt henne fra køkkenøen af. Ja, jeg havde køkken og stue samlet, så det var temmelig praktisk, at jeg kunne holde øje med Arabella, mens jeg kokkererede.

Med et vagtsomt øje på Arabella, gik jeg hurtigt hen til min iPhone, der stadigt ringede vildt, og jeg bemærkede straks et hemmeligt nummer på skærmen, så jeg mest af alt mistænkte det for at være en sælger, men jeg valgte alligevel at tage den.

Jeg besvarede opkaldet, mens jeg begav mig ind i stuen igen, for at sætte mig i lænestolen, så jeg kunne holde lidt øje med Arabella, der lige nu stod midt i rodet af legetøj og havde fat i halen på hendes legetøjshund af træ, der var mærket Brio, så det larmede lidt, men det tog jeg mig ikke af.

"Hallo?", svarede jeg på opkaldet.

"Hey Bells.."

Jeg sank en klump over at høre hans stemme igen efter mere end et år siden. Ja, det var faktisk et halvandet år siden. Meget underligt. Og hans stemme var tydeligvis blevet dybere siden dengang.

"Justin?", svarede jeg ret overrasket og hørte hans typiske lille grin.

"Yeah, det er mig... Hvordan går det?"

"Jo eh.. Det går da helt fint.." Løgn! Jeg havde nu foretrukket, at han havde været der så meget mere for hans datter, eftersom han ellers havde overbevist mig dengang, at han ville være der for hans datter så meget som muligt. Der havde jeg slet ikke troet, at han altså mente økonomisk støtte. Ud over det problem, så havde jeg det ellers virkelig godt sammen med min elskede lille datter.

"Dejligt, at høre..", lød det nærmest opgivende fra ham. Så han var opgivende? Uha ja, det var jo også pokkers hårdt, at leve et liv uden at tage ansvar for sin datters opvækst. Uha ja!

Jeg anede virkelig ikke hvad jeg skulle svare til hans ret korte ordforråd. Flere sekunder gik bare, hvor jeg sad og betragtede Arabella, hvor ved jeg flyttede blikket op på det store ud på væggen, hvor jeg godt kunne se, at denne her ordløse samtale var ret tidskrævende.

"Ærligt Justin.. Jeg står og skal afsted med lillepigen i vuggest..." "Må jeg sige hej til hende?", afbrød han mig, så jeg stivnede og sank en klump.

Jeg fugtede mine læber, "Men Justin... Hun forstår ikke engelsk... Du har jo slet ikke været der for hende, så hun kunne have fået de indput fra dig.. Hun ved jo slet ikke hvem du er?", forklarede jeg med et suk, og det var som om, at der blev lagt en dæmper over ham i den anden ende.

"Har jeg ikke været der for hende?! Hvad pokker kalder du så det hus i bor i og det bidrag du modtager hver må..." "Det er jo slet ikke det jeg mener Justin!", afbrød jeg ham, efter han havde lydt som én der havde fået et verbalt angreb fra mig og pludseligt skulle stå til ansvar.

"Nåh! Det lyder ellers sådan?!", lød det irriteret fra ham, så jeg tog mig opgivende til panden.

"Justin.. Du misforstår det her..", svarede jeg sukkende, "Jeg behøver vel ikke at skære det ud i pap, vel? Arabella har manglet den omsorg, nærhed og kærlighed fra dig. Hun kan vel dårligt huske dig, hvis hun skulle komme til at se dig igen? Du har ikke været der til at opleve hendes allerførste ord, som var Oar, som faktisk betyder mor, og du så hende ikke tage hendes allerførste skridt.. Du har slet ikke oplevet hendes første jul og heller ikke den første fødselsdag.. I det hele tag..." "Jeg kommer til hendes 2 års fødselsdag!", afbrød Justin mig, så jeg sad og stirrede målløs.

"What?!", udbrød jeg målløs.

"Er det da ikke det du ønsker?"

Jeg sank en klump og betragtede Arabella sætte sig med et lille bump på gulvet, hvor ved hun kravlede en halv meter hen til en stor gul Pippi-bog, hvortil hun satte sig på numsen igen med det ene ben bøjet, og så begyndte ellers bare at bladre i siderne, der allerede var krøllede og nogen af den var revet i stykker, men hun skulle jo bare have lov.

"Eh jo, men..." "Fint! Jeg rejser i morgen aften. Så kan jeg lige nå det! Jeg vil ligge mig til at sove nu. Vi snakkes ved! Klik!"

Og så lagde han bare på?

Jeg bed mig nervøst i underlæben. Jeg var slet ikke sikker på, hvordan jeg overhovedet skulle reagere på det her?

Jeg sukkede og rejste mig fra lænestolen. Dagen kaldte...

~

Isabells hus, Præstefælledvej 27, 2770 Kastrup, Danmark, torsdag d. 4 februar, 2016, kl. 17:04

Det meste af dagen havde gået som den skulle, men nu hvor Arabella og jeg var kommet hjem igen, så begyndte mine tanker igen at svirre voldsomt i hovedet på mig. Den telefonsamtale med Justin i formiddags gik mig ret meget på.

Hvis han virkelig mente, at han ville komme til hans datters 2 års fødselsdag, kom han så? Og havde han så planer om at deltage mere i hans datters liv? Eller var det bare et påskud bare for at vise, at han var der for hende, for så at ville dukke op, og så derefter at forsvinde ud af hendes liv i igen? Ja, jeg vidste det virkelig ikke?

Arabella lå og slappede af i hendes disney Askepot sækkestol på gulvet ikke langt fra tv'et og så "Bjørnen I Det Blå Hus", mens hun hyggede sig med en eftermiddagssnack, som var en skorpe med lidt smør på og lidt mælk i hendes drikkekop med tud på, mens jeg sad og slappede af i sofaen med min laptop på skødet.

Og med et vagtsomt blik på hende nu og da, tillod jeg mig at fordybe mig en smule i computeren. Facebook blev åbnet og igen havde jeg fået en masse notifikationer og i dag var der 62 venneanmodninger. Damn... Jeg var bestemt beæret over at de fleste venneanmodninger var søde og imødekommende beliebers, men alle de venner? Jeg skrev jo aldrig med dem som sådan, eftersom jeg havde mine nærmeste venner og familie, og mange af venneanmodningerne var også fyre, der så gerne ville score mig, men jeg følte slet ikke for det der dating endnu.

Jeg ville da gerne have en kæreste, men jeg følte mig ikke klar på det, eller også var det på grund af det knugende savn jeg havde til Justin, selvom jeg godt vidste, at det aldrig blev ham og mig igen - i hvert fald ikke så længe, han levede sådan et liv med alle de tøser og al den fest.

Jeg sukkede, og gennemgik de fleste venneanmodninger, og overvejede lidt, om jeg ikke bare snart skulle gøre min profil helt lukket for uvedkommende, og så måske få lavet en verified Facebook-profil, hvor mine "fans" kunne følge mig - hvis de altså havde lyst til det?

Jeg åbnede endnu et vindue, og hoppede ind på min Gmail, for derefter at opdage en helt anderledes mail, der fik mig til at smile lidt skævt over at se hvem det formentligt var, og så var den selvfølgelig ikke ligefrem ventet. Jeg kunne i alt fald håbe på, at Justin ikke havde været indenover det her, men jeg blev jo klogere. Det var i alt fald mere end tydeligt, at der ikke var tale om én af de sædvanlige junkmails, som jeg ellers fik.

Hvad andet var, så havde jeg nu godt nok håbet lidt på, at Justin havde ville give sig tid til at svare mig på min mail, som jeg sendte ham for to dage siden, men nej... Det seneste jeg havde hørt fra ham var hans opkald her i formiddags, og han havde slet ikke kommenteret noget yderligere om den sag, om at han var under mistanke at være far til en pige.

Tro mig, jeg kunne også bare mærke den tiltagende interesse på alle medier, som jeg var på. Siden de rygter var kommet i omdrejninger ude i de danske ugeblade og allerede havde været at finde på flere udenlandske gossipsider, at Justins Bieber rygtedes at være far til en lille pige på knap to år, så gik det slet ikke stille for sig.

Jeg var også blevet kimet ned af Se&Hør, Vi Unge, Metro Express, BT, Ekstra Bladet, Olivia, og en del radiostationer, som gerne ville interviewe mig, men jeg kunne slet ikke overskue det endnu. Jeg følte mest for, at jeg måtte snakke det her igennem med Justin, før jeg sagde ja til diverse interviews.

Jeg valgte at åbne den særlige mail, der hed scooterbraun, og straks opdagede jeg en tydeligvis ret seriøs mail:

"Kære Isabell :)

Hvordan går det? Det er jo ret længe siden efterhånden, men tro ikke, at du er glemt for bestandigt - Overhovedet ikke! :)

Jeg følger dig i ny og næ på Twitter, Instagram og på diverse gossipsider, selvom jeg godt er klar over, at det meste der bliver skrevet om dig ikke har et eneste gram sandhed i sig, men hvad jeg har bemærket, så virker det meget til, at du takler postyret ret godt, og tro mig, når jeg siger det her, så kunne det sagtens have været meget værre, hvis Justin også var inde i billedet, men det kan du jo nok forvente igen her de nærmeste dages tid.

Ja, Justin har skam luftet, at han har i sinde at smutte til Danmark her i aften - btw, er han vidst i fuld vigør med at pakke, og hvad jeg kunne forstå på hans opkald jeg havde med ham for en halv times tid siden, så virkede det meget til, at han ikke bare pakkede til et par dage, men nok rettere til en uges tid, eftersom han har planer for at blive i landet lidt. Ja, meget kan man sige om ham, men han spilder virkelig ikke tiden, til trods for den kun er 8:17 her i Californien. Ja, meget kan man sige om knægten, men ild i røven fra morgenstunden af, er vidst det rette ord, haha!

Ja, han er altså besluttet på at bruge lidt tid med Arabella, og hun har jo fødselsdag d. 6 :) Hils hende endelig og giv hende et stort fødselsdagsknus fra onkel Scooter, eftersom jeg desværre ikke har tid eller mulighed for at rejse til Danmark lige for i øjeblikket. Jeg har en del arbejde med mine andre klienter (that struggle life as a manager) Haha! Ej, jeg laver bare sjov! ;)

Nå men, hvad der bestemt ikke er gået min næse forbi, så rygtedes det altså, at Justin er fader til en lille pige, og nu hvor det bliver ved med at køre i sådan ring ude i medierne, så har jeg haft en rolig snak med Justin (Det var i øvrigt ham, der kom til mig i forgårs og fortalte om "nyheden" i det der danske ugeblad, som du havde vedhæftet et billede af) Ja, jeg har allerede glemt ugebladets navn, men det er også ret underordnet, og knap så vigtigt.

Det store og det hele er, at I (Justin og dig) nok ikke kan strække den ret meget længere. Arabella, er et hot emne, and that's a fact. Du påstår helt sikkert ærligt, at hverken du eller familien har luftet "rygtet", og jeg kan så og sige, at det har Justin altså heller ikke, men jeg kan faktisk oplyse, at vi har fundet frem til kilden. Det var en ung pige (Jeg nævner ingen navne af hensyn til pigen og af hensyn til Justin og dig, så I ikke skal stå til yderligere ansvar over for pressen, og Justin ønsker ikke flere dramatiske udfald) Men jeg kan så og sige, at "pigen" kender Justin ret godt, og hun havde altså haft fat i Justins telefon for et godt stykke tid siden, hvor hun altså havde set ret mange billeder af Arabella, og vedkommende, havde altså kunne regne ud, at der måtte være en samhørighed mellem Justin og Arabella, og derfor havde vedkommende sat rygtet i gang.

Nå, nok om det! Der kan ikke gøres mere for at holde det her hemmeligt. Justin vil meget gerne snakke med dig under fire øjne, så ergo vælger jeg at lade jer tage den derfra. Og fordi han vil snakke med dig personligt, så er det lidt derfor han ikke vælger at give sit svar over mail, og det er vel lovligt undskyldt, ikke? :)

Nu håber jeg, at i begge kan takle det her som voksne mennesker, og kæreste Isabell; Bær over med Justin. Jeg ved godt, at han ikke har udvist den største interesse for at være "den perfekte far" til lille Arabella, og jeg ved, at han har haft mange forfløjne affærer og nok levet livet ret så heftigt, uden at tænke sig for meget over yderligere konsekvenser (for det meste) Han har det til tider svært, men vær du bare glad for, at han vælger at kæmpe videre. Jeg kan nemlig love dig, at han er mere glad end før i tiden, om end til tider noget forvirret, men han kæmper trods alt, og det går langsomt men sikkert den rigtige vej.

- Rom blev ikke bygget på en dag, og det samme påstås om Justin!

Well, jeg vil smutte nu søde. Få nu det bedste ud af Justins besøg og bær dig over med ham, hvis han er et skvadderhoved ind imellem. Han har meget at lære endnu, men jeg ved, at Justin nu er klar til at tage mere ansvar mht, til hans lille datter, og det må du love mig, at han får lov til uanset hvor forkert et syn du har på ham.

Han elsker hende!

Trust me :)

XOXO

Scooter"

Jeg pustede tungt ud over den lange velmenende mail fra Scooter. Jeg var faktisk glad for, at han tog sig sin tid til at forklare mig alt det her, men jeg måtte indrømme, at jeg stadigt var hammer nervøs for Justins besøg meget snart.

- Hvordan skulle det komme til at gå?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...