Purpose - (I Slept With Justin Bieber del 2.)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 aug. 2017
  • Opdateret: 5 jun. 2018
  • Status: Igang
Arabella er blevet stor. Så stor, at hun nærmer sig de 2 år. Isabell får gode nyheder fra USA, da det viser sig, at det er lykkedes ministeriet at finde frem til Isabells argentinske rødder, og der er både gode og dårlige nyheder i vente. Justin har temmelig travlt for tiden med en Purpose tour, der snart skal skydes i gang. Han har endnu ikke set sin datter i al den tid, siden Isabell og han skiltes i Rockefeller Center, eftersom hun allerede havde tjekket ud af lejligheden på hotellet, da han med et knust hjerte vendte tilbage til hotellet. Justin har haft travlt med en masse arbejde, men mest af alt har han haft travlt med ikke at kunne finde hoved og hale i sit liv og med kærligheden, der ustandseligt har skudt ham i foden. Ja, man skulle ellers tro, at han havde lært af lektien ved at miste Isabell og ikke mindst hans datter, men det er desværre ikke tilfældet. Dog er det en ringe trøst, at Justin stadig har kontakt med Isabell over mails, men er det nu også nok i sidste ende?

73Likes
65Kommentarer
28569Visninger
AA

8. Den slags ting tager tid.


Justins synsvinkel:

Entréen, Isabells hus, Præstefælledvej 27, 2770 Kastrup, Danmark, lørdag d. 6 februar, 2016, kl. 10:33

"Du lover, at komme tilbage inden fødselsdagen, ikke?", spurgte Isabell endnu engang. Ja, hun virkede ret anspændt i øjeblikket.

Jeg nikkede med et skævt smil, og gav Arabella et lille kys på hendes kind, hvorefter jeg rakte hende til Isabell, "Altså, hvad tror du lige Bells? Jeg er sgu da ikke kommet hele den lange vej til Danmark, for at blive væk fra min egen datters fødselsdag, vel? Hør her.. Mikey og jeg skal bare lige skifte tøj på hotellet, og ordne et par småting, så lover jeg, at vi er tilbage inden fødselsdagen.. Hvad tid var det nu det var? Klokken fjort..." "Tretten nul, nul dut Justin! Husk det nu! Mine forældre ved, at du vil være til stede, og det ville være ret så pinligt, hvis du ikke dukkede op alligevel eller formåede at komme for sent.", afbrød Bells mig anspændt.

Jeg nikkede med et lille smil, "Det sker ikke..", svarede jeg roligt, selvom det måske ikke lød helt overbevisende.

"Altså, jeg forstår heller ikke, hvorfor I ikke tog jeres bagage med her hjem, så I kunne ordne jer her?"

Jeg så med et skævt smil på hende, "Bells.. Mikey og jeg havde helt ærligt ikke regnet med at vi skulle crashe her i nat, så derfor fik jeg transporteret vores bagage ud til hotellet..." "Hvilket hotel?", spurgte hun hurtigt efter.

Jeg smilede svagt, "Det kan vel næppe komme bag på dig, at det er Crowne Plaza igen? What so ever.. Hvis du ønsker, at vi henter vores bagage på hotellet, så generer det ikke mig, at vi indlogerer os hos jer.", svarede jeg med et smørret smil, og bemærkede flygtigt, at Mikey stod og himlede med øjnene bag Isabell, så det var mere end tydeligt, at det faktisk generede ham, at "bo" hos Isabell, så jeg ikke kunne lade være med at trække på smilebåndet over ham, "Og hvis det faktisk generer dig Mikey, så kan du da bare blive på hotellet? Jeg skal skam nok klare mig her på egen hånd..", tilføjede jeg med et smørret smil over for ham.

"Yeah right!", afbrød Isabell mit blik på Mikey bag hende, så jeg så ned på Isabell foran mig, hvor hun stod og smilede smørret, "Og med beliebers, der pludseligt har opdaget din tilstedeværelse her i Danmark, hvor de sikkert finder frem til hvor du opholder dig for i øjeblikket, og med den danske presse, som der faktisk er dukket op nede foran mit stakit ved vejen her til morgen? Ja, det skal sgu helt sikkert nok gå Justin?", tilføjede hun i en sarkastisk tone og smilede svagt.

Jeg grinede kort med hænderne i lommerne, "Jeg troede ligesom, at du så småt havde vænnet dig til pressens opmærksomhed nu og da?", spurgte jeg med et smørret smil.

Isabell sukkede tungt og hun gik hen og åbnede for låsen til døren og lagde hånden på dørhåndtaget, men trak ikke med det samme ned i den, mens hun stod og så opgivende hen på mig.

"Pressen vil jeg nok aldrig vænne mig til Justin.. Og det er til trods for, at jeg særligt havde dem enormt meget på nakken for nogle år tilbage, særligt den dag jeg kom hjem fra New York, og jeg troede seriøst ikke, at jeg skulle slippe for pressen igen, men det gjorde jeg for en periode, men siden de rygter om dit faderskab til Arabella er dukket op, så render pressen igen halsende efter mig, så tro mig, når jeg siger det her nu Justin..", forklarede hun og pegede flygtigt med tommelfingeren lige imod hoveddøren bag sig, "Pressen derude, er kun toppen af isbjerget, og når de nu finder ud af, at du hænger ud her hjemme hos mig, så begynder de at snakke, og jeg mener virkelig at snakke Justin. De vil tro, at der er en hel del imellem os to, og.." "Det er der jo også..", afbrød jeg hende med et skævt smil.

"Arabella altså...", tilføjede jeg med et smørret smil og et frækt blink med øjet til Isabell, så hun løftede øjenbrynet mod mig, "Nu var det ikke lige Arabella, som jeg hentydede til..", svarede Isabell med et alvorligt blik.

Jeg følte en kildrende følelse i maven over hendes svar, "Du mener.. os?", spurgte jeg lavt, og så hende indgående i hendes smukke kønne øjne, og jeg fugtede mine læber med et lille smil, mens hun pludseligt stod og flakkede med blikket mellem mig og noget forbi mig, som sikkert var Mikey, hvorefter hun så på mig igen.

Isabell smilede med småblussende kinder til mig, "Du ved godt hvad jeg mener Justin.. Pressen og medierne skal ikke til at tro alt muligt og begynde at komme med flere rygter end hvad godt er.."

Jeg nikkede med et svagt smil. Ja, et eller andet sted var jeg nok ret skuffet, over at hun ikke ligefrem så det samme i mig, som jeg faktisk gjorde i hende, men det måtte jeg jo bare acceptere.

"Uanset hvad pressen vil tro om os, er det så ikke langt det vigtigste, at vi to er de eneste, der ved hvad der reelt foregår? Jeg skal gerne indrømme, at det ikke rører mig det mindste, hvis der pludseligt opstår rygter om at vi to dater... De ved jo alligevel ikke, hv..." "Så du påstår seriøst, at du er ligeglad med, at du formentligt bliver kædet sammen med mig Justin? Hvad tror du ikke, at din kæreste vil sige til det?", afbrød Isabell med et målløst blik på mig, så jeg grinede svagt og rystede på hovedet.

"Bells, nok siger vi ikke alt til hinanden, men jeg har ingen kæreste i øjebl..." "Hvad så med alle de piger, som du mænger dig rundt med?", afbrød hun mig lettere skarpt, så jeg smilede med et lille opgivende suk og rystede svagt på hovedet.

"Dem skal du ikke tænke på.. Det er jo bare veninder, ikke a..." "Bare veninder? Ja, goddag du! Jeg er slet ikke blind Justin. Nok stalker jeg dig ikke på internettet og i alskens sladderblade, men der er poppet ret mange piger op sammen med dig på billeder, og det ser ikke ligefrem uskyldigt ud hver eneste gang, og da særligt ikke, når der bliver skrevet om, at du dater dem?"

"Er du jaloux?", spurgte jeg med et smørret smil på hende, så hun sukkede hårdt og så træt op på mig, og rystede svagt på hovedet, "Nej, jeg er ikke jaloux Justin. Men jeg kan simpelthen ikke tro, at du slet ikke har været sammen med den eneste af dem?"

Jeg grinte indestængt og fandt bestemt det her morsomt. Det var sgu så tydeligt! Hun var jaloux! Jeg vidste det bare!

"Det er aldeles ikke morsomt Justin?", tilføjede hun med et distræt blik op på mig og prøvede med garanti at spille alvorlig og seriøs. Jeg grinte bare videre med et løftet øjenbryn, "Ja ja, så siger vi det Bells..", svarede jeg med et smørret smil og jeg lagde min hånd ovenpå hendes på dørhåndtaget, så hun så målløs op på mig.

"Frøken jaloux..", tilføjede jeg med et drilsk smil, så hun stod med skuffen i gulvet.

"Altså, må jeg være her? Jeg er ikke jaloux!", udbrød hun i en irriteret tone, så jeg smilte smørret, "Yup, og jeg hedder Michael Jackson.. Vi ses senere..", grinte jeg smørret, så jeg vidst efterlod hende mere end bare målløs, da jeg åbnede døren og bemærkede straks pressen nede foran stakittet og forhaven, der straks gik amok med deres kameraer.

Jeg så mig over skulderen mod Mikey, "Så går det løs!", slog jeg fast over for ham, så han nikkede med et svagt smil og pr. automatik smuttede han ind foran mig, så han kom først ud på trappen med de fire trin, der førte direkte ned til gangstien i forhaven.

"Justin Bieber?"

"Justin! Dater du og Isabell hinanden?!"

"Er det sandt, at du er fader til Isabells datter?!"

Ja, pressefolkene gik allerede amok med deres råbende spørgsmål nede foran stakittet, og selvom der ikke var låst til stakittet, så måtte jeg sgu give mig ærligt, at den danske presse trods alt havde pli, at de ikke bare vadede ind på Isabells grund. Det var straks noget andet med paparazzis i Californien. Yup, der var sgu en reel grund til, at jeg boede et sted med låst gitter, for jeg ville seriøst ikke have paparazzis og pressen rendende på min grund.

Jeg så flygtigt mod Isabell, der stod med Arabella på armen, men ikke til skue ved døråbningen, og på en måde forstod jeg hende jo godt. Isabell ville nok mest af alt undgå at blive taget billeder af, hvis det stod til hende.

Jeg smilede svagt til hende, mens hun bed sig distræt i underlæben, så det bare tiltalte mig.

"Vi har stadigt ikke snakket nogen plan om hvordan det her faderskab skal offentliggøres..", sagde hun lavt, så jeg nikkede med et svagt smil.

"Don't worry... Jeg nævner intet endnu, før vi har aftalt en fast plan omkring det.. Vi snakker om det senere, okay?", svarede jeg roligt, så Isabell nikkede med et svagt smil, "Okay...", svarede hun lavt, og jeg nikkede med et lille smil, og begav  mig ud af døren, og da jeg tog de første skridt ned ad trapperne, hørte jeg hoveddøren lukke i bag mig, og uden overhovedet at se mig tilbage mod døren, fortsatte jeg ned til gangstien, hvor Mikey stod og ventede med tålmodighed på mig.

Den danske presse gik straks amok med deres klikkende kameraer, så det slet ikke kom det mindste bag på mig, hvor voldsomt det lød. Heldigt for mig, var det højlys dag, så jeg ikke skulle blive blændet af alle de blitzer, der ville komme, hvis det havde været mørkt.

Mikey gik lige foran mig, og selvom pressefolkene "pænt" trådte til siden, mens Mikey åbnede havelågen og pressefolkene gjorde "plads" for os, så kunne vi alligevel ikke komme udenom, at de altså var virkelig påtrængende.

"Justin, Justin?!"

"Er det rigtigt, at du er fader til Isabells datter?"

"Ingen kommentarer!", slog jeg fast.

"Jamen, der har svirret så mange rygter omkring det, og afsløringen skulle efter sigende komme fra en ret pålidelig kilde, og hvorfor skulle du ellers også opholde dig så pludseligt hos Isabell Peder..." "Hør her!", afbrød jeg bestemt med hånden stoppende mod pressefolkene, der nu forholdte dem helt rolige, mens de stadigt stod og tog både billeder og filmede mig og stak alle deres mikrofoner nærmest op i fjæset på mig, så det var mere end tydeligt, at de alle  ventede med tålmodighed på et brugbart svar personligt fra mig.

"Siden hvornår, er det blevet underligt, at besøge en veninde? Isabell og jeg er bare gode venner, og selvom der har været meget stille omkring os de seneste par år, så er det slet ikke ensbetydende med, at vi stoppede kontakten med hinanden.. Vi har bare ikke lige haft tiden til at besøge hinanden, og det havde jeg så tiden til nu, og derfor bes..." "Jamen Justin, vi ved jo alle, at du og Isabell datede med hinanden for knap et par år tilbage, men hvor det så tydeligvis ikke gik.. Isabell rejste hjem fra New York med hendes lille datter dengang. Vi kender alle historien om, at hun cuttede al kontakt med dig, og..." "Hey hey hey!", afbrød jeg bestemt, så de igen stod og så ret afventende og opmærksomme på mig.

"Hvem har overhovedet sagt, at bare fordi det ikke gik mellem Isabell og jeg, at det hele så bare skulle være slut? Ingen vel? Isabell og jeg dater ikke, men vi er gode venner og har holdt kontakten ved lige over mails og telefonen.. Det er d..."

"Justin, pas nu på, at du ikke begynder at bygge på en løgn her! Ikke længe efter Isabell var kommet tilbage til Danmark for de par år siden, så meldte hun helt personligt ud, at hun ikke ville have mere med Justin Bieber at gøre, og at han kunne sejle i sin egen sø. Ja, det var altså hendes egen udtalelse!"

Fuck! Den havde jeg slet ikke taget højde for, men jo nu ham manden nævnte det, så huskede jeg da godt svagt, at Isabell dengang havde nævnt det over for mig i telefonen, kun fordi hun på den måde så håbede, at den danske presse ville nedtone deres jagt på hende og Arabella. Hun gjorde det jo kun for at få mere ro omkring dem, og det forstod jeg også dengang.

Jeg grinte svagt og gned mig i de inderste øjenkroge, "Okay, hør her! Det Isabell sagde dengang var simpelthen aftalt spil mellem hende og jeg. Hun ønskede bare fred mest muligt fra alle jer. Hun ønskede en roligere hverdag med hendes lille baby dengang, og det forstod jeg virkelig, så derfor accepterede jeg, at hun påstod åbenlyst over for medierne, at hende og jeg intet havde med hinanden at gøre længere. Det var et trick, okay?! Men I kan alle notere jer det her personligt fra mig; Isabell Pedersen og jeg er, og har altid været gode venner.. Og nu må I undskylde Mikey og jeg, for vi har en del, som vi skal nå nu! Farvel!", svarede jeg bestemt, og Mikey sørgede for at bane plads for mig, til trods for pressefolkene forfulgte mig i en masseklump omkring Mikey og jeg, mens de alle kæmpede med strakte arme over hovederne med deres overdimensionerede kameraer med deres store linser, for at få de bedste billeder af mig, til trods for at de nok blev i fugleperspektiv.

Men fuck det! Jeg var jo vant til det her...

~

Jeg pustede tungt ud, efter Mikey endelig havde trådt speederen i, og vi ca fem minutter efter redelighederne med pressefolkene foran Isabells hus, var godt på vej mod Crowne Plaza, der heldigvis ikke lå langt væk fra Isabells hjem, eftersom vi allerede befandt os i Kastrup i forvejen, så turen på motorvejen skulle være ret kortvarig.

Jeg havde lidt med vilje kastet mig ind på bagsædet i den sorte SUV, som jeg havde leaset, mens Mikey og jeg opholdte os i Danmark.

Jeg valgte at bruge en smule tid på, at tjekke Isabells instagram ud, hvor jeg straks faldt over det nyeste billede, som hun havde taget af mig og hundene.


Jeg havde nu allermest håbet på, at Arabella havde villet være med på billedet, men nej.. Isabell havde selvfølgelig ret i, at jeg måtte bære over med, hvis Arabella ikke lige gad visse ting, og mon ikke jeg overlevede det? Jeg skulle såmænd nok få en masse fremtidige billeder sammen med Arabella fremover, så fuck det, at hun ikke lige kom med på billedet denne gang.

Jeg smilede lidt over statussen, hvor Isabell havde tagget mig, og oveni købet nævnt Arabella. Jeg tøvede ikke med at kommentere på billedet og takkede hende på min egen måde, og jeg havde dårligt nok vedlagt min kommentar inden det væltede ind med en masse beliebers, der gik helt amok over at se mig kommentere og yderligere taggede mange af dem mig på sædvanlig vis og sikkert i håb om, at jeg ville tjekke deres profiler ud og følge dem. Det skete da også for nogle af dem, som jeg i løbet af de næste minutter tjekkede ud én efter én og valgte at følge dem, men jeg magtede som altid ikke at bruge alt for mange minutter på det her, for blev jeg ved med at skulle tjekke en masse profiler ud for at følge dem, ja, så kunne jeg blive ved til den dag jeg ville dø, lol.

~


Isabells synsvinkel:

Stuen, Isabells hus, Præstefælledvej 27, 2770 Kastrup, Danmark, lørdag d. 6 februar, 2016, kl. 17:11

Justin stod tydeligvis og sukkede lige bag mig kunne jeg høre, så jeg selv sukkede opgivende, mens jeg samlede flere brugte paptallerkener med rester af lagkage og afbidte fødselsdagsboller.

"De kunne tydeligvis ikke lide mig..", brød Justin den kvældende stilhed imellem os, mens Arabella svagt kunne høres, hvor hun sad ovre i hendes legekrog og legede med det nye Playmobil dukkehus, som hun havde fået af min farmor Ellen og hendes mand. Ja, han var ikke min rigtige farfar, for jeg havde aldrig fået opbygget et forhold til ham, men det var også lidt begrænset, eftersom min farmor giftede sig med Bendt for knap tre år siden.

Mikey slangede sig træt henne i sofaen og tog sig tydeligvis en skraber efter fødselsdagen her, hvor vi havde fyldt huset ud med som sagt min mor, far, Sebastian, min mormor og morfar, og min farmor og hendes mand, og så havde min faster, onkel og mine to mindre kusiner også været her, samt min veninde Maria, som faktisk stod ude i køkkenet og snakkede i telefon.

Jeg vendte mig omkring mod Justin med stablen af de brugte paptallerkener og mens jeg så ham opgivende i øjnene, smed jeg affaldet ned i den sorte sæk, som han stod og holdte for mig, "Du må give dem lidt tid Justin.. Rom blev ikke bygget på en dag, vel?", svarede jeg med endnu et suk og så igen væk fra ham, hvor jeg begyndte at samle brugte sodavandsflasker og halvtomme øldåser, som nogle af de voksne havde drukket af. Ja, selv havde jeg bemærket Justin drikke et par dåseøl i løbet af festen, uden at han havde drukket til.

"Jamen, jeg er Arabellas far for pokker! Burde din fam..." "Justin!", afbrød jeg ham med ryggen til, mens jeg fik fat i flere dåser og tomme flasker hvor ved jeg vendte mig væk fra ham og begav mig retningen mod køkkenet, "Du har vidst glemt, at de havde opbygget så meget nag over dit fravær over for Arabella.. De ved jo udmærket godt, at du er Arabellas far, men de føler bare nok ikke at de kan stole på dig, eftersom du havde lovet samvær med din datter, men alligevel formåede du at blive væk fra hendes liv i knap to år..", forklarede jeg yderligere med et suk og kom nu ud i køkkenet, hvor Maria sad på køkkenbordet og var optaget med blikket nede i hendes mobil. Jeg stillede de tomme dåser og flasker på køkkenbordet.

"Det er jo det jeg har prøvet at forklare din familie, mens de var her..", svarede Justin sukkende bag mig, så jeg vendte mig omkring og så opmærksom på ham med armene over kors, "Den periode er jo slut nu.", tilføjede han bestemt foran mig, så jeg nikkede med et svagt smil, mens jeg kunne se frustrationen i hans blik og den måde, som han stod og bed sig i underlæben på.

"Men den slags tager som sagt tid Justin.. De vil først se tiden an, før de kan lade dem tro på dine hensigter, og du må bare væbne dig med tålmodighed, ikke? Længere er den altså ikke..", forklarede jeg med et lille smil, hvortil jeg lagde min højre hånd på hans overarm udenpå hans hvide baseball shirt.


Han så ned i gulvet med et tungt suk, hvorefter han så lettere op igen og vi fik igen øjenkontakt, og jeg smilede medfølende, mens jeg stadigt gnubbede ham lidt på overarmen, "Kom nu Justin.. Du burde ikke tage det så tungt.. Er det vigtigste ikke, at vi to faktisk ved, at du godt vil det her nu?", tilføjede jeg roligt med et lille smil, så han nikkede med et svagt smil.

"Jo, du har ret...", svarede han roligt.

Jeg nikkede med et lille smil og fjernede min hånd fra hans overarm og rømmede mig lidt og så væk fra ham og fandt blikket henne på Maria, der tydeligvis sad på køkkenbordet og betragtede Justin og mig på afstand, "Bliver du her lidt endnu Maria?", spurgte jeg yderligere, så hun nikkede med et svagt smil, "Ja, hvis ikke det gør noget?", svarede hun med et spørgsmål og fugtede hendes læber, og jeg bemærkede ud af øjenkrogen, at Justin tydeligvis forlod køkkenet og gik tilbage mod stuen, så jeg forhåbentligt kunne stole på, at han tog faderrollen alvorligt og gav sig tid til Arabella derinde, uden jeg overhovedet behøvede at bede ham om at hjælpe til. Jeg ønskede jo faktisk, at han bare tog sig af visse opgaver omkring hans datter, uden jeg skulle bede ham om det, så det faktisk faldt ham naturligt.

"Det er helt okay smukke..", svarede jeg Maria med et lille smil.

Hun flyttede flygtigt sit blik ud af køkkenvinduet, og der kom et lille fnis fra hende, "Det er i det hele taget utroligt, at pressen bliver ved med at hænge derude på vejen..", mumlede hun, men højt nok til, at jeg kunne høre det. Hun så atter hen på mig, så jeg nikkede med et svagt smil og sukkede sarkastisk og trak på skuldrene.

"Ja, så længe de er klar over, at Justin befinder sig i mit hjem, så helmer de nok ikke så let..", svarede jeg sukkende og gik hen til køleskabet og åbnede det for at kigge lidt i det.

"Jamen, er det ikke ret irriterende, at de sådan slår lejr uden for dit hjem?", spurgte Maria et sted bag mig, ja formentligt stadigt fra det spot på køkkenbordet, hvor hun sad.

Jeg begyndte at rode lettere opgivende mellem madvarerne i køleskabet, eftersom jeg tænkte lettere fjernt over hvad den kommende aftensmad skulle stå på.

"Jo, det generer mig da en hel del,  og jeg kan snildt forestille mig, at det nok også generer Justin lidt, men jeg kan jo ikke gøre så meget.. For så længe de opholder dem udenfor min grund, så kan jeg ikke gøre så meget..", sukkede jeg og lukkede opgivende køleskabet i igen, fordi jeg ikke kunne fokusere mine tanker på aftensmaden, og jeg vendte mig omkring og lænede mig op ad køleskabet, mens jeg så hen på Maria, der smilede svagt.

"Hvad med politiet? Kan de ikke hjælpe lidt?", spurgte hun roligt, så jeg smilede svagt og rystede opgivende på hovedet, "Jeg ved det ikke? Det er måske også lidt drastisk at tilkalde ordensmagten for den slags? De har jo langt vigtigere opgaver at tage dem til..", svarede jeg sukkende og skubbede mig væk fra køleskabet med røven og gik de få skridt hen til Maria og hvilede mine albuer i køkkenbordet, mens jeg så ud af vinduet og kunne sagtens se, at pressen ikke havde fjernet dem det mindste.

"Hvorfor ikke? Det er jo krænkelse på privatlivets fred?", svarede hun med et spørgsmål, så jeg rettede mig op fra køkkenbordet og så med et løftet øjenbryn på Maria og nikkede.

"Du siger noget..", svarede jeg med et svagt smil og så igen ud af vinduet, "Okay.. Er de ikke smuttet inden for de næste par timer, så ringer jeg til politiet..", tilføjede jeg med et suk og så igen til siden på Maria med et lille smil.

"Det lyder som en god plan smukke..", smilede hun, så jeg nikkede med et lille smil og rettede mig helt op og lagde armene over kors, "Nå, skal vi joine de andre i stuen og bestille noget take-out af en art? Jeg magter ikke rigtigt at skulle stå og lave aftensmad nu her. Jeg er helt flad efter fødselsdagen..", foreslog jeg med et svagt suk.

Maria nikkede med et fnis, "Den er jeg helt med på..", svarede hun med et smil og hoppede ned fra køkkenbordet og sammen gik vi ind i stuen til de andre...

~

Ja, det var lidt kort, sorry! Der skal nok komme mere snart. Rigtig god fredag alle sammen!

~

Ida.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...