Hvem styrer mig?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 aug. 2017
  • Opdateret: 24 aug. 2017
  • Status: Igang
"Hvem styrer mig", er en fortælling om en jeg-person som har svært ved at tage styring, da nogle af hans fortidige minder stadig går ham på. Historien ere både skrevet i datid, og nutid.

0Likes
4Kommentarer
39Visninger
AA

1. Hvem styrer mig?

Jeg kunne høre skrigene. Skrigene fra min lillebror. Vores gamle hus med huller i loftet, revner i gulvet og smadrede vinduer, gjorde det lettere at høre. Det var som om, at lydene kom lige ved siden af mig, og skabte et ekko i mit indre. Tankerne kom flyvende. Hvad skete der? Skulle jeg gå ned og tjekke? Nej… nej, du gør det ikke. Men, det er min lillebror. Tiden var som en tikkende bombe, der bare ventede på at springe. Snart. Snart var det for sent. Jeg blev nødt til at gøre noget.

Med en forsigtigt bevægelse lod jeg benene falde ud over sengen, og fortsatte mod døren. Det gav et sug i mig, da jeg forsigtigt tog fat i håndtaget. Den knirkende lyd fra døren lød som et skrig fra huset selv. Endnu et skrig. Endnu en bekymring. Men denne gang var jeg fast besluttet. Jeg fortsatte ind i køkkenet, hvor min far holdte en knytnæve lige over min lillebrors næse. Uden at tænke på konsekvenserne fløj ordene ud af mig. 
- “Hvad laver du?!”

 

Opmærksomheden rettede sig mod mig. Det var som om, jeg tændte et bål inde i ham. Før jeg vidste mere, blev det sort. Helt sort.

 

I dag er jeg som en flue på væggen. Øjne overalt. Hører alt. Men flyver væk, når der kommer en bevægelse, jeg ikke bryder mig om. Uret der ringer, fik mig til vende tilbage til den virkelige verden. Verdenen, hvor man tager valg. Svære valg. Men det er dog ikke noget jeg gør mere, da min faste plads nede i hjørnet gør mig usynlig for omverdenen. Men det betyder ikke, at jeg ikke hører hvad folk siger.

Jeg begynder at krybe mig sammen, nu hvor ‘kongen’ i klassen går rundt for at finde sit næste offer. Prøver at gøre, hvad jeg altid gør - forsvinde. Jeg samler mine ting sammen og fortsætter med små lydløse skridt hen mod døren. Men stopper, da skrigene kommer tilbage. Jeg tager en dyb indånding, og vender mig om. Han har fundet sit offer. Tankerne kommer. Du gør det! For hun er bange. Jeg kan ikke bare lade dem ydmyge hende. Mine øjne flyver rundt i lokalet, imens jeg prøver at finde ud af hvad jeg skal gøre. Nej, du kan ikke gøre noget, det er ikke dit problem. Uden at tænke mere over det, fløj jeg væk.

Imens jeg hører døren til klasseværelset smæk, blev skriget af rædsel svækket hen af gangens korridorer. Flere og flere blik bliver rettet mod mig. De har spottet fluen. Nu er det bare et spørgsmål om tid før de rammer mig med fluesmækken. Skyldfølelsen forfølger mig hen til mit skab, hvor jeg samler mine bøger sammen. Jeg lukker øjnene for at glemme hvad der lige var sket. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...