Flugten

17årige Dairya fra Irak er lige blevet gift familien er stolt og glad. Men i løbet af ingen tid, forvandler Dairyas kæreste sig fra drømmefyren til et afskyeligt monster, han slår og er i generelt bare voldelig. Før Dairya selv opfatter det er hun flygtet med en trussel om at hun nok skal blive fundet, i hælene.

8Likes
6Kommentarer
828Visninger
AA

4. Forsvind, Zayn...

Dairya's point of view

Den unge mand førte mig hen til en ny, flot poleret bil i sort. Audien havde været dyr, uden tvivl. Sådan noget kunne jeg også have kørt rundt i førhen, inden jeg endte på gaden.

Men hellere gaden end voldelige Zayn'er og Audier, selvom jeg nu savner luksus.

"Hvorfor?" Spurgte end mystisk stemme lys og mørk på samme tid. Jeg kiggede til siden over på den unge mand. Han havde stillet et spørgsmål jeg ikke havde forventet. Jeg havde regnet med at han ville have spurgt mig om mit navn eller en adresse han kunne sætte mig af på, selvom han havde sagt noget andet.

"Hvorfor hvad?" Spurgte jeg ham og håbede han ville lade det ligge og i sine tanker erklære mig for fatsvag. Han sukkede og åbnede døren for mig da vi kom hen til Audien.

Den unge mand satte sig ind på føresiden og satte nøglen i tændingen. Han bakkede roligt væk fra den offentlige parkeringsplads. "Hvorfor var det bedre at bo på gaden, end derhjemme?" 

Han kiggede hurtigt over på mig, jeg rystede af kulde selvom jeg havde flere lag tøj på. Han skruede op for varmen, før han igen vendte opmærksomheden mod vejen.

Jeg tøvede før jeg svarede, det var slet ikke faldet mig ind at denne mand kunne være som Zayn. Eller værre. 

"Han slog mig, fik mig til ting jeg ikke var klar til, sultede mig." Min stemme var død da jegsvarede ham. Jeg så over på ham for at se hvordan han reagerede. Hans knoer blev helt hvide af at klemme om rattet.

 

 

"Hvem... Din far?" Spurgte han lettere anstrengt. Jeg rystede på hovedet. "Nej, min mand ham jeg blev gift med, halvt år siden." Sagde jeg. 

Han kiggede på mig. "Er du gift? Men du er da ikke meget ældre end femten, seksten år, er du?" Jeg nikkede og svarede: "Nej sytten... Vent hvilken dag er det i dag." Han stirrede vantro på mig. "Ved du ikke dagen?" Spurgte han overrasket. Jeg rystede trist på hovedet. "Den 24 december, juleaften... julemorgen i morgen." Sagde han så.

"Så er jeg officielt myndig i aften klokken 00.00." Sukkede jeg. Det var stilhed til vi kom ind i villakvarterende. Drengen brød tavsheden. "Hvorfor blev du ikke bare skilt, eller sagde noget til din familie?" 

"Min famile?" Fnyste jeg. "Kunne bedre lide ham end mig, de ville ikke tro det og hvis jeg blev skilt." Min stemme blev trist. "Kunne han under retssagen, skade mig." 

Der var stille et øjeblik for den unge mand igen sagde noget. "Ræk mig lige telefonen i handskerummet. Jeg gav ham den og gav mig til at kigge ud ad vinduet hvor flotte villahaver trillede forbi. 

"Ja det er mig... Ja det er angående en skilsmissesag... godt så kan det lade sig gøre... tak hr. Schumacher De er en fantastisk advokat sir. Godt tak, vi ses sir." Han smilede til mig mens jeg undrede mig, skulle han skilles?

"Så er det officielt du skal skilles." Jeg stirrede chokeret på ham, jeg havde overhovedet ikke råd til en advokat. "Jamen jeg har jo ikke råd til en advokat!" Protesterede jeg. Han smilede. "Men det har jeg, jeg betaler." 

Jeg nikkede modvilligt efter en tid... "Men jeg vil betale tilbage, når jeg for råd." Sagde jeg. Mens den fremmede smilede. "Hvem kan jeg takke?" Spurgte jeg manden. "Zayn, Zayn Malik..." Han sagde noget mere men alt hvad der hørtes i mit hoved var Zayn. 

Jeg skreg, højt og ubønhørligt. Zayn Malik forstod intet af det. "Forsvind Zayn, forsvind." Råbte jeg af ham. "Du må ikke slå mig." Skreg jeg panisk mens jeg klikkede mig op og febrilsk prøvede at åbne døren. 

Alt imens jeg havde skreget havde Zayn standset bilen. "Slap af, jeg slår dig ikke." Jeg så på ham med rædsel i blikket, han lignede ham også, hvorfor havde jeg ikke set det. "Det sagde du også før." 

Et lys gik op for ham der. "Du tror jeg er din ex, ikke? Han hed Zayn." Konstaterede han og jeg nikkede. "Men jeg gør dig ikke noget!" Jeg nikkede og hans stemme beroligede mig. Snart sov jeg.

Da jeg vågnede lå jeg i noget der lignede et gæste værelse. På stolen ved siden af den seng jeg lagde i lå et sæt tøj. Jeg trak mig søvnigt op derfra og hoppede i tøjet. 

Jeg fandt drengen, den unge mand, Zayn i køkkenet. Med en anden ældre gråhåret mand i jakkesæt. Han så op og fik øje på mig. "Du må vel være min klient? Hvad er dit navn min kære?

Han så måske nok skrap ud, men da han startede med at tale var han helt blød. "Dairya, det er mit navn." Han smilede og et par rynker dukkede frem ved øjenkrogende. 

"Mit er Schumacher, jeg skal nok sørge for at du aldrig igenskal se den hæslige mand af et kræ du havde fundet dig." Sagde han smilende. Jeg så mod Zayn. Han smilede og det gjorde jeg også. Det skulle nok gå godt.

___________________________________________________________________________________

 

Hej læsere, det var aldrig meningen at det skulle være en lang historie.

Jeg synes selv at historien skal sluttes åben så hvordan det så vil gå er op til jer at beslutte. Håber i har nydt at læse, tak.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...