Falder for Dolan Twins

Allerede på din første dag i Odense møder du den sødeste dreng du nogensinde har set....også møder du hans tvillingebror.

1Likes
2Kommentarer
410Visninger
AA

1. Første dag.

Jeg var ikke altid en løgner.

Men det værste år af mit liv vil ændre en masse.

Og kærlighed? Kærlighed ændrer alt.

 

To måneder før

 

En ny by, ny skole, ny start. En helt ny mig.

Og ikke mere drama.

Jeg mærker sandet mellem mine tær, og kan høre vandet foran mig.

”Er der nogen? Er der nogen der kan hjælpe mig?" 

Jeg hører en stemme bag mig, men kan ikke se hvor stemmen kommer fra. 

”Hvem er det?” spørg jeg.

”Hjælp! Hjælp!”

Jeg ved at jeg mangler søvn, men kan jeg nu også høre stemmer?

Jeg prøver at lede efter hvor stemmen kommer fra.

”Her over!”

Jeg ser en dreng på min alder gravet under sandet. 

”Jeg var bange for at jeg ville sidde fast her hele dagen! Vil du hjælpe mig?”

”Jeg troede jeg havde hallucination! Jeg er næsten lige kommet her fra Herning”

”Lad mig så vær den første til at sige velkommen til Odense. Jeg hedder Dylan, jeg skal nok give dig en high five ligeså snart du har hjulpet mig med at komme ud”

”Hey Dylan mit navn er Katrine, men Ikke så hurtig, du bliver nødt til at overbevise mig. Hvad nu hvis den der havde begravet dig, havde en god grund?

”Min bror har aldrig en god grund til at pranke mig. Det er bare i hans blod”

”En bror? Nu bliver det mere interessant. Jeg bliver nødt til at overveje det her meget seriøst.”

”Helt seriøst, hvem er du?”

Jeg sætter mig ned i sandet.

”Hvis jeg sagde det, vil det ikke være så spændende. Før jeg træffer mit valg bliver jeg nødt til at stille dig et par spørgsmål”

”Din ære, jeg vil svarer på alt det du vil vide”

”Hvordan ser din første date ud?”

”Vi har først lige mødt hinanden. Invitere du mig allerede ud?”

”Aldrig i livet. Jeg vil bare vide hvilken person det er jeg hjælper. Så biografen eller på en restaurant?”

”Er en vandretur på en solnedgang en valgmulighed?”

”Du må være en romantiker”

Han begynder at grine.

”Ikke en romantiker, en producer!”

”Det forklare jo alt, du er en kunstner. Nu forstår jeg”

”Laver du da også film?”

”Nej. Jeg er en forfatter”

”Så som en medkunstner, hvad siger du så? Vil du hjælpe mig med at komme ud herfra?”

”Ikke så hurtig, næste spørgsmål! Hvis du kunne have en overnaturlig kraft, hvad ville det så være?”

”Usynlighed”

”Forkert!”

”Hvordan kan det være forkert?”

Jeg begynder at fnise.

”Hvis du var usynlig, kunne jeg jo ikke have mødt dig!”

”Du har bare et svar på alt ikk?”

”Selvom det var forkert, synes jeg at du fortjener at blive hjulpet” 

Jeg begynder at fjerne alt sandet af ham, så snart alt sandet er væk rejser han sig op.

”Nu er det min tur til at stille et par spørgsmål. Hvad bringer dig her?”

Jeg står helt stille og ved ikke hvad jeg skal svare på.

 

*FLASCHBACK*

 

”Katrine du bringer skam over denne her skole. Jeg har ikke andet valg end at bortvise dig.” siger inspektøren.

 

*TILBAGE TIL THE REAL LIFE*

 

Hvad bragte mig her? Jeg kan ikke fortælle ham det.

”Øhh, jeg besøger bare min mormor. Jeg plejede at komme her sammen med min bestev- jeg mener jeg plejer altid at besøge min mormor”

”Så du er her kun i sommerferien?”

”Ikke helt, mine forældre sendte mig her for at bo her…øhh, nok for at lade mig prøve noget nyt, tror jeg”

”Jeg er faktisk også lige flyttet hertil, fra Kolding. Du vil komme til at elske denne her by, strandene..menneskerne”

”Jeg kan godt se hvordan man vil kunne komme til at elske alt det” 

”Nåh Katrine, fortæl mig lidt om dig selv. Hvad er din ynglingsfilm?”

” Min ynglingsfilm er * Indsæt din ynglingsfilm * ”

”Det minder mig egentlig om at mit kamera stadig er tændt!”

”Vent, hvad? Har du filmet alt den her tid? Jeg håber at du har fået min gode side”

Jeg retter mit hår og smiler til ham.

”Ja, vi satte et skjult kamera i sandet, du skal ikke bekymre dig, du er neutral, alle vil elske det”

Hvad mener han med ”alle sammen” ?

”Vent et øjeblik, hvem er alle sammen?”

”Min bror og jeg poster videoer hver tirsdag til vores fans”

”Så hvad er denne video her om? ”

”Vi skulle filme folks reaktioner når de fandt mig begravet i sandet”

”Mission fuldført? Men vent, hvor er denne her bror jeg altid hører om?”

”Han prankede mig, og lod mig være i sandet og nu er han gået for at købe en kebab, så blev stranden lidt øde, og ja…men jeg griner bare af ham nu”

”Hvad mener du?”

”Fordi jeg mødte dig”

Jeg mærker varmen i mine kinder.

”Hey, jeg har en idé”

”Så længe det ikke handler om at grave mere, jeg har ondt i mine arme” siger jeg. 

Han begynder at grine.

”Ikk mere hårdt arbejde, jeg lover det. Du bor tæt på, ikke?”

”Ja min mormors hus er det grå hus lige før stranden, hvorfor da?”

”Der er en fest her i aften, jeg tænkte på da du nu er ny her i byen, hvorfor tager du så ikke bare med?”

”Hvis du er der….hvordan kan jeg så sige nej?”

”I det tilfælde vil jeg helt sikkert være der”

”Og vil du så stå på jorden denne gang?”

”Ja, og det samme vil min bror, du vil kunne lide ham, han minder meget om mig.”

”Jeg glæder mig da til at møde ham”

”Så du kommer?”

”Tjaa, det gør jeg vel”

”Så det er ikke et farvel, men et vi ses?”

”Ja det må man nok sige”

”Så ses vi, men hey kan jeg måske få dit nummer?" 

Vi udveksler hinandens nummer. 

Han smiler og går sin vej. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...