Hearts on a platter - Harry Styles

Harry Styles, skolens badboy. Isabella Lightwood, usynlig. Modsætninger som ild og vand hvis veje krydses, som var det bestemt ved skæbnen. Følelser opstår, og livet bliver pludselig kompliceret for Isabella. Harry skjuler noget. Noget som vil have fatale konsekvenser for dem, hvis de nogensinde skulle kunne finde sammen. På trods af det drages de mod hinanden som magneter.
Pludselig står hun splittet mellem fornuften og hjertet. Det er dømt til at gå galt.

44Likes
48Kommentarer
16352Visninger
AA

5. 4. - Who's Luke and Kieran?

Kapitel 4:

Who's Luke and Kieran?

-

Isabella's synsvinkel:

Jeg ligger på mit værelse. Dagen har været hård. Vi har ikke lavet noget det meste af dagen, udover at høre på vores kedelige lærere.

Jeg kigger mig selv i spejlet. Jeg står lidt og studere mig selv. Mit ansigt er ikke det kønneste! Hvorfor skal alle se meget bedre ud end mig? Min far har altid sagt, at jeg var den smukkeste pige i hele verden, men det er jo bare noget han skal sige som forældre. Det er ret irriterende at føle sig udenfor. Man tænker, at folk hader en, og det gør de sikker også. Man tænker, at alle ønsker en død, og måske gør de også det?

"Bella! Du bliver nød til at arbejde i dag! Jeg ved at det er sent, jeg siger det, men du skal lukke i dag!" råber min far nede fra stuen. "Jeg har lige fået en besked fra Lisa, og hun siger, at hun bliver nød til at smutte!"

"Okay far! Jeg kører der ned nu så!" råber jeg tilbage. Jeg tager min taske og pakker min mobil og nogle andre ting der ned i. Jeg løber ned ad trappen. Min far kaster mig bilnøglerne, og jeg griber dem. Jeg går med raske skridt ud til min fars Volvo og køre hen på caféen. 

 

"Godt du kunne komme!" siger Lisa som det første, da jeg træder ind af døren. 

"Jeg laver alligevel ikke noget," siger jeg og smiler. Hun løber ind på kontoret, hvor vi plejer at ligge vores ting inde. Jeg går med for at ligge mine ting der inde. Hun siger farvel, og hurtigt er hun ude af døren og på vej væk i hendes Fiat 500. 

Jeg tager imod en masse bestillinger. Der er mange mennesker, da det er mandag, og folk orker ikke at lave mad selv. Men i dag kommer drengene heldigvis ikke! Drengene kommer næsten hver dag, det er sjælendt, at de ikke kommer, men det er mest efter skole, og så tager de hjem efter cirka to timer. 

Klokken bliver endelig 21, og det er tid til at lukke caféen. Jeg går hen til døren og låser den indefra, så der ikke kommer flere folk. Jeg vasker gulvet, tørre borde af og rydder det sidste op. Da jeg er færdig, går jeg ind efter mine ting. Jeg går ud af caféen og låser døren igen. Jeg går hen mod min bil og kører hjem.

The day after

Jeg sidder for mig selv i kantinen. Min eneste veninde Julia tog på ferie i sidste uge, så jeg skal sidde alene i en uge mere. Det gør mig ikke noget, da jeg er van til det. Harry og drengene sidder ved bordet, overfor det bord jeg sidder ved. Jeg kan høre, hvad de snakker om. 

"Så... I morgen klokken 23, mødes vi ved vores sted. Jeg har aftalt med Luke hvad vi gør, så skal vi nok få ramt på Kieran!" hvisker Louis til de andre drenge. Han er åbenbart rigtig dårlig til at hviske, for jeg kan tydeligt høre hvad de snakker om. Men hvem er Kieran og Luke? Og hvorfor vil de have ram på fyren? Jeg er nysgerrig. Jeg lutter øre, men jeg når ikke at høre mere, for så er de alle færdige med at spise og på vej ud i skolegården.

Resten af skoletiden går langsomt. Timerne er, som de altid er. Kedelige... 

 

Jeg smækker døren til mit værelse i. Jeg har ikke nogen speciel grund til at gøre det - men det har jeg vist aldrig. Denne weekend skal jeg hjem til min mor. Hun bor cirka to timer udenfor London. Min mor og far blev skilt, da jeg var 6 år gammel. Det var da min bror døde. Han var 3 år ældre end mig. Mine forældre var knust, og de blev ved med at skyde skylden på hinanden, så de valgte til sidst at gå fra hinanden, og den dag i dag, er jeg faktisk ret glad for, at de gjorde det. Jeg har boet hos min far lige siden, men kun fordi min mor ville flytte til en ny lille by udenfor London, og jeg kunne ikke klare at flytte skole på det tidspunkt. Jeg besøger min mor cirka en gang hver anden måned. Det er så sjældent, jeg ser hende, for hun har aldrig tid. 

"Far! Jeg går mig en tur! Jeg ved det er sent, men jeg har virkelig brug for det!" råber jeg.

Der går lidt tid, før jeg får et svar. 

"Okay! Men du er hjemme før midnat!" råber han tilbage.

Jeg tager min taske og løber ned ad trapperne. Kulden rammer hurtigt mine arme, da jeg træder ud ad døren. Kulden er der stadig efter den kolde vinter, og jeg har kun taget min dunjakke på.

Jeg går i mine egne tanker. Jeg ved ikke engang, hvor jeg er gået hen? Jeg kigger op. Jeg kigger rundt. "Bond Street" står der på vejskiltet. Jeg har vist gået i lidt tid, for mit hus ligger 15 minutter væk fra Bond Street, som fører ind til det fattige kvarter. Det er der de slemme fyre tager hen, for at se om der er nogle yngre drenge, de kan kaste rundt med. Det er i hvert fald det, jeg tror, de laver.

Jeg går ned ad Bond Street, for at se om gaden har ændret sig. Det er cirka et år siden, jeg sidst gik ned ad denne gade. Der er en smule mørkt. Der bliver også nemmere mørkt her, da husene står meget tæt. Jeg kigger ind af de små blindgyder. Kun små katte kan ses. Folk er nok gået i seng. 

Pludselig bliver jeg taget fat om og bliver trukket med ind ad en af de små blindgyder. Et lille skrig kommer fra mig, men det kan ikke høres, da jeg bliver holdt for munden. Personen slipper grebet om mig. Jeg vender mig om med skræmte øjne. Dér står Harry Styles med fingeren for munden, som tegn på at jeg skal være stille. 

"Hvad laver du her?" hvisker jeg. 

"Det er ligemeget lige nu, det vigtigste er, at du kommer i sikkerhed," hvisker han og kigger ud på gaden for at se, om der er nogen. 

"Hvorfor?" 

"Fordi det her ikke er et sikkert sted for en som dig. Du bliver nød til at stole på mig," hvisker han og kigger alvorligt på mig.

"Jeg stoler faktisk ikke på dig! Dig og dine venner ødelægger mit liv! I kommer på min fars café og sprøjter ketchup på mig og griner ad mig! Hvis min far finder ud af det, er jeg fyret!" siger jeg og kigger irriteret på Harry.

"Isabella, du bliver nød til at stole på mig i det her!" 

Jeg skubber hårdt til ham, så han banker ind i muren. Jeg går ud på Bond street, men stopper hurtigt op, da jeg ser tre bekendte fyre, sammen med en fjerde fyr, jeg ikke kender. Jeg vender mig hurtigt om og løber tilbage til Harry. 

"Så.. det der med at stole på dig?" siger jeg. Han nikker, som tegn på at han lytter. "Jeg stoler på dig nu."

"Hold dig bag ved mig," siger han.

"Men hvorfor går du ikke sammen med dem?" spørger jeg og er pludselig meget forvirret. 

"Jo ser du... Jeg kan ikke lide at gøre andre fortræd... Så.. jeg tog ikke med..." svarer han.

"Hvad mener du med at gøre andre fortræd?" 

"Det er ikke vigtigt lige nu," siger han og stikker hovedet ud igen. "Der er fri bane, nu løber vi!"

Vi begynder at løbe. Vi stopper ikke, før vi er ved den vej, der fører ind hen til skolen. Der er blevet mørkt. Lygterne på vejen, lyser gaderne op. Få biler kører forbi en gang imellem. Der er stille. De fleste er gået i seng. 

Efter lidt tid begynder vi at gå over mod mit hus. Der bliver ikke rigtig sagt noget. En gang imellem åbner jeg munden for at sige noget, men ikke ét ord kommer ud. Det ser heller ikke ud til, at Harry har noget at sige.

Jeg har en underlig fornemmelse i maven. Når jeg ser på ham, føles det som om, jeg lyser op. Jeg får sommerfugle i maven. Men en lille del af mig, har lyst til at slå ham lige i ansigtet, vende mig om og løbe væk. Efter hvad hans lille gruppe af venner har gjort ved mig de sidste to år, har jeg hadet dem! 

"Så.. har du nogensinde tænkt dig, at fortælle mig om det på Bond street og din lille gruppe?" spørger jeg og ser op på ham.

"Næh.. faktisk ikke..."

Jeg sukker. Jeg har opgivet. Han vil ikke fortælle mig noget og kommer nok ikke til at fortælle mig noget....

 

>>>>><<<<<

Uhh.. Nu begynder det spændende!

Hvad tror I de lavede på Bond Street? Og hvorfor vil Harry ikke fortælle Isabella noget om det?

Der kommer mere i løbet af ugen!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...