Hearts on a platter - Harry Styles

Harry Styles, skolens badboy. Isabella Lightwood, usynlig. Modsætninger som ild og vand hvis veje krydses, som var det bestemt ved skæbnen. Følelser opstår, og livet bliver pludselig kompliceret for Isabella. Harry skjuler noget. Noget som vil have fatale konsekvenser for dem, hvis de nogensinde skulle kunne finde sammen. På trods af det drages de mod hinanden som magneter.
Pludselig står hun splittet mellem fornuften og hjertet. Det er dømt til at gå galt.

44Likes
48Kommentarer
16444Visninger
AA

3. 2. - It's a sweet burger, why?

Kapitel 2:

It's a Sweet burger, why?

-

Isabella's synsvinkel:

Det er som om tiden står stille. Uret tikker, men tiden går ikke. Sådan føles det hver fredag. Timerne går så langsomt, at det er som om tiden ikke går. Ingen synes at vores historie timer er spændende. Vi laver ikke noget. Vi sidder bare og høre på vores lærer, mr. Smith. Mr. Smith er en kedelig lærer i 40'erne, vil jeg skyde på. Han har brede skuldre, sort hår og en lang næse. Lad os bare sige det sådan her, han er ikke den kønneste!

Jeg er helt væk i mine egne tanker, så jeg opdager ikke, at han spørger mig om noget.

"Isabella!" siger han med høj stemme. Forskrækket kigger jeg op mod ham og ser forvirret ud. "Vågn nu op unger! I falder i søvn!"

Alle begynder at gabe. Mr. Smith skal lige til at åbne sin mund, men så redder klokken os. Heldigvis! Alle folk farer ud for at komme så hurtigt hjem som muligt. I dag er der en fest henne hos en af de mest populære fyre på skolen. Lucas Davids. Quarterbacken for footballholdet. Men jeg er selvfølgelig ikke inviteret. Folk plejer altid at komme hen på min fars café inden fester for at få lidt at spise. Hver gang skal de altid irritere mig og sige: "Kommer du til festen i aften, når ja.. Du er ikke inviteret." Jeg hader det! Jeg er ingenting! 

 

Mine sko er som sømmet fast til gulvet, da jeg ser Harry, Liam, Louis og Niall træde ind på caféen. Jeg er altid så nervøs når de kommer. De er altid så lede. Engang skubbede de mig rundt her inde på caféen, på grund af at jeg kom til at give dem en forkert burger!

"Isabella, du bliver nød til at give dem deres mad, inden den bliver kold!" Lisa kigger bestemt på mig. Jeg kigger hen på hende og derefter hen på bordet hvor drengene satte sig for 15 min. siden.

"Lisa.. du ved, jeg ikke kan gøre det!" tikker jeg hende. Lisa og jeg har altid snakket godt sammen, men kun som kollegaer. Jeg har fortalt hende om alle de populære og en masse om de fire slemme drenge på skolen! Alle er bange for dem!

Lisa ruller øjne af mig, rækker mig de fire tallerkener og giver tegn til, at jeg skal servere dem hos drengene. Jeg går med tøvende skridt hen mod bordet, hvor de sidder. 

"Velbekom!" siger jeg og smiler, da jeg har serveret deres fire burgere. Jeg går hen for at tage imod nogle andre bestillinger. Jeg kan ikke lade vær med at holde øje med drengene hele tiden. Jeg føler bare, at der kommer til at ske et eller andet? 

"Hey tjener!" råber Louis pludselig efter mig. Jeg vender mig om og går hen mod bordet. Jeg smiler til ham. "Hvad er det er for en burger?"

"Det er en Sweet burger, hvorfor?" spørger jeg forvirret. Han ser ned på burgeren og tilbage på mig igen. 

"Er du seriøs? Jeg bestiller en Sweet burger hver gang jeg er her! Og det er ikke sådan her, den plejer at smage!" Han hæver stemmen. Så sker det...

"Det.. det er den samme, det lover jeg," svarer jeg nervøst. Han rejser sig op. Han kigger irriteret på mig. Hans hånd tager fat i ketchuppen. Pludselig trykker han hårdt på den, og jeg får ketchup ud over det hele! I mit hår, på mit tøj og i hele ansigtet!

"HVIS JEG SIGER, AT DET IKKE ER DEN, JEG HAR BESTILT, SÅ ER DET IKKE DEN, JEG HAR BESTILT!" Han vender sig om og går med bestemte skridt ud af caféen. Liam og Niall følger efter, men Harry bliver tilbage. Jeg sukker. Hvorfor skulle han lige lave en scene ud af det hele? Hvad vil min far lige sige, hvis han fandt ud af det?  Han elsker denne café, og han bliver ked af det, hvis han mister kunder.

"Er du okay?" spørger Harry. Det er første gang, jeg høre hans normale stemme, han plejer altid at snakke med en bad boy stemme. 

"Skal du ikke ud til dine venner?" spørger jeg surt og ligger armene over kors. 

"Jeg undskylder for hans opførsel, han plejer ikke at være sådan..." Han rækker mig en serviet til at tørre ketchuppen af mit ansigt med. 

"Tak," siger jeg og tager imod den. Han smiler sødt til mig. Han er måske ikke ligesom de andre? Måske tog jeg fejl af ham? Han ligger pengene på bordet og går ud til sine venner. Jeg tager pengene, og ser en hvid seddel. 

22 64 ** ** ring til mig!

Jeg kigger overrasket ud ad vinduet for at se, om han er væk. Han når lige at blinke til mig med det ene øje, inden han forsvinder.

 

>>>>><<<<<

Det var kapitel 2! Jeg ved at det er kort, men de næste bliver længere!

Kan i lide historien ind til videre?

Kom gerne med ris og ros! Tager imod alt hvad jeg kan få!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...