Hearts on a platter - Harry Styles

Harry Styles, skolens badboy. Isabella Lightwood, usynlig. Modsætninger som ild og vand hvis veje krydses, som var det bestemt ved skæbnen. Følelser opstår, og livet bliver pludselig kompliceret for Isabella. Harry skjuler noget. Noget som vil have fatale konsekvenser for dem, hvis de nogensinde skulle kunne finde sammen. På trods af det drages de mod hinanden som magneter.
Pludselig står hun splittet mellem fornuften og hjertet. Det er dømt til at gå galt.

44Likes
48Kommentarer
16444Visninger
AA

17. 15. - Girls night out

Kapitel 15:

Girls night out

-

Dette kapitel er ikke helt færdigt med at blive rettet,

så undskyld hvis du finder tastefejl eller grammatiskefejl!

Isabella's synsvinkel:

Det hele kørte rundt i mit hoved. Episoden med Harry og de andre drenge skræmte mig. Er Harry blevet bad-boy igen? Nu følte jeg ikke, at jeg var bange for Louis mere – men Harry. Når han er sådan der, føler jeg ikke, at jeg kender ham.

Gangen er fyldt med folk. Det er svært at få øje på nogen, mens man går. Så i stedet for at lede efter Julia eller Jason, stiller jeg mig ved mit skab og finder de ting, jeg skal bruge i første time.

Mens jeg står ved mit skab, kommer Louis, Niall og Liam forbi. Alle vender sig om mod dem, for at være sikker på, at de kan komme forbi. Jeg vender mig også om. Men i stedet for at se tre drenge gå i læderjakke og stramme bukser, ser jeg fire. En brun-håret fyr går bag Louis – Harry. Selvfølgelig. Hvad havde jeg forventet? At han igen ville gå i en over-size sort hættetrøje med solbriller på, så ingen ville genkende ham?

I stedet for at gøre plads til drengene går jeg lidt foran dem for at gå til time. Jeg er ligeglad, tænker jeg. Jeg kan mærke Louis’ dræbende blik boret ind i nakken af mig. Jeg prøver at ignorere det, men det er svært. Heldigvis ser jeg døren til fysiklokalet og skynder mig ind. Da jeg har sat mig på min plads, ser jeg Harry og Niall komme ind ad døren.

Hele timen føler jeg, at Harry sidder og stirrer på mig, men hver gang jeg kigger hen på ham, sidder han bare og stirrer på tavlen. Hver gang bliver jeg skuffet, men hvorfor, ved jeg ikke. 

Da timen endelig er ovre, tager jeg mig god tid. Jeg vil gerne have, at Harry og Niall er ude af lokalet, så jeg ikke skal stå ansigt til ansigt med dem. 

Da jeg kommer ud på gangen, kommer Julia løbende hen mod mig. 

"Hey Bella," siger hun, men ikke på den glad og spændt måde, som hun altid plejer. "Er du okay?" spørger hun.

"Hvad mener du?" spørger jeg forvirrende, men har en anelse om, hvad dette handler om.

"Du ved hvad, jeg mener." Hun krydser hendes arme. "Harry," hvisker hun. "Jeg har set, at han er blevet til sig gamle jeg igen. Hvad er der sket?"

"Jeg aner det virkelig ikke." Jeg kigger hen mod Harry og de andre. De står tæt op ad Louis' skab og snakker meget lavt. Og pludselig bryder de ud i latter, så hele gangen kan høre dem. Julia kigger kort på dem, men retter hurtigt blikket hen på mig igen.

"Nu skal du glemme ham! Fredag aften tager vi i byen! Girls night out! Du kan ikke sige nej," siger hun, og inden jeg når at sige noget, har hun vendt sig om og går til næste time. Jeg sukker for mig selv og går selv til time. Der er nogle dage til, men vi kan ikke tage i byen en tirsdag aften, når vi skal op og i skole næste dag. 

 

Om fredagen efter skole går jeg ud på parkeringspladsen for at finde min bil. Da jeg lige er kommet udenfor, kan jeg mærke min mobil brumme. Jeg tager den op ad lommen og ser, at det er en besked fra Julia. 

Julia: Jeg kommer og henter dig klokken 8! Tag noget sexet på.

Jeg griner for mig selv og propper min mobil i lommen igen. Sådan er Julia. Hun virker ikke drenge glad overhovedet, men når man kommer til at kende hende, er det det eneste hun tænker på næsten. Men hun er stadig imod bad-boys som Louis og de andre. 

Jeg kører hjem og går ind i stuen for at se, om min far er hjemme. Det er han ikke, så i stedet skriver jeg til ham. 

Mig: Hej far. Jeg tager ud med Julia i aften, tror at jeg overnatter ved hende.

Far: Okay skat. Husk, at du skal arbejde søndag kl. 13!

Mig: Ok.

Jeg går ovenpå og ind på badeværelset for at tage et bad. Da jeg er færdig lægger jeg min makeup, føntørre mit hår og krøller det med mit krøllejern.

Bagefter går jeg ind på mit værelse og åbner mine skuffer i min kommode for at se, om jeg har noget tøj der, men det eneste jeg ser, er alt mit helt normale hverdagstøj, som består af løse t-shirts og nogle jeans. I stedet åbner jeg mit klædeskab, hvor jeg har nogle få kjoler. De fleste af kjolerne er fra sidste år, så jeg kan ikke passe dem mere. Jeg tager nogle forskellige kjoler ud. Ingen af dem, ser sexet ud. Jeg vælger så, at ringe til Julia, for at høre hendes mening. 

"Hej Bella, hva' så?" siger hun.

"Jeg aner ikke, hvad jeg skal have på! Jeg har intet sexet!" siger jeg uroligt. 

"Rolig nu, Bella. Jeg ved, at du har noget!" 

"Som hvad?" spørger jeg.

"Jeg ved godt, at du ikke kan lide det. Men.." hun tøver.

"Julia, sig det nu bare. Jeg lover ikke at blive sur."

"Kan du huske den kjole, din mor gav dig for et år siden?" spørger hun usikkert. 

"Ja?" 

"Den skal du have på!" svarer hun - denne gang mere selvsikker.

"Det kan du godt glemme alt om!" siger jeg vredt. Min mor sendte mig den kjole, da vi ikke rigtig snakkede så meget sammen, og vi havde et stort skænderi. Kjolen var lidt for stor, og jeg ville smide den ud, men både Julia og min far sagde, at jeg skulle gemme den. Min far var ikke vild med den, men han ville have, at min mor og jeg skulle være gode venner igen. 

"Det er det eneste, du har. Men det må du selv om," er det sidste hun siger inden hun lægger på. Jeg smider min mobil vredt ned på min seng. Jeg hader den kjole, prøver jeg at forklare mig selv, da jeg pludselig overvejer at tage den på. 

Men alligevel får jeg mig selv til at gå hen til skabet igen og finde den frem. Sammen med kjolen fik jeg et par helt enkelte røde stilleter. Kjolen og skoene ligger i en kasse øverst i skabet. Kassen fik jeg sammen med. Jeg sætter mig i sengen med kassen og åbner den langsomt. I kassen ligger der en seddel. Den samme seddel, som var med for et år siden. 

"Til Isabella, fra mor. Håber du kan lide den. Undskyld. <3"  står der. Jeg ligger den forsigtigt ned i kassen igen og tager kjolen op.

I stedet for at være sur på kjolen og tænke tilbage på den gang, prøver jeg den på. Kjolen passer perfekt til mig, og jeg synes selv, at jeg ser rigtig godt ud i den. Jeg prøver også skoene, for at se om de passer. Og ligesom med kjolen, passer de mig perfekt. Selvom jeg for to minutter siden, hadede kjolen, kommer der alligevel et smil frem. Jeg føler nu, at jeg er klar til at gå ud og nyde en aften i byen med min bedste veninde! 

Jeg studere mig selv i spejlet i lidt tid, men bliver revet væk fra spejlet, da min mobil brummer kort. "En besked fra Julia" står der. Jeg låser min mobil op og læser beskeden.

Julia: Klar?

Mig: Ja!

Julia: Godt! Er der om 10!

Jeg tager min lille taske frem og propper min mobil der ned i sammen med lidt ekstra makeup og nogle andre småting. Derefter går jeg nedenunder for at snuppe et hurtigt stykke frugt, inden Julia kommer. Efter fem minutter høre jeg et stor dyt. I starten bliver jeg forskrækket og går hurtigt ud i gangen for at hente min jakke og mine nøgler. Jeg åbner døren, lukker den igen bag mig og låser. Jeg skynder mig hen mod bilen og sætter mig ind på passagersædet. 

"Er du klar til at have det sjovt?" spørger hun og smiler spændt til mig. 

"Det tror jeg," siger jeg og smiler nervøst tilbage.

"Slap af, tøsen! Jeg er her! Du er ikke alene!" siger hun og starter motoren.

Efter ti minutter er vi ved byen, og Julia er i gang med at finde en parkeringsplads. Da hun har fundet en plads, stiger vi ud ad bilen og går mod den mest populære bar i byen. Vi går ind og baren er allerede fyldt med fulde mennesker. Vi hænger vores jakker op og går hen mod baren og får os noget at drikke. Julia får noget rigtig stærkt, men jeg venter lidt med det. 

Da vi har fået drukket lidt og er blevet en smule fulde, går vi ud på dansegulvet. Det starter med bare Julia og jeg, men efter få minutter kommer der nogle fyre med ind i det også. Julia danser meget tæt op ad en høj, brunhåret fyr. Han ser rigtig godt ud, og man kan se, at han træner. Mens Julia får nogle nye kontakter i sin mobil, holder jeg mig lidt tilbage. Jeg har ikke lyst til at danse helt op ad en fyr eller for den sags skyld fire fyre. 

Efter at have danset, beslutter jeg mig for at sætte mig op i baren igen. Julia bliver på dansegulvet og sammen med de fyre, hun fandt før. Jeg bestiller en drink og sidder lidt i mine egne tanker.

Men pludselig bliver jeg revet ud ad mine tanker af en mande stemme. "Ikke i dansehumøret, huh?" siger mande stemmen. Jeg vender mig om og ser en brunhåret fyr med blå øjne og et venligt smil. 

"Ikke rigtig," svarer jeg og ser ind i de fredelige blå øjne. 

"Du ser ellers ud som en, der kan finde ud af det," siger han og smiler endnu mere end før. 

"Det ved jeg nu ikke," griner jeg. 

"Jeg hedder Conor btw," siger han og giver mig hånden. 

"Isabella," svarer jeg og tager imod hånden. 

"Er du her fra London?" spørger han så. 

Jeg nikker og spørger: "Hvad med dig?"

"Jeg blev født i Brighton, men bor i London nu." Han smiler igen til mig med det venligeste smil, jeg har set. "Hvad med familie?" spørger han.

"Jeg bor hos min far og snakker ikke så meget med min mor, efter min bror døde," svarer jeg. Da jeg nævner min bror, kigger jeg ned i gulvet. Det er ikke lige det, jeg vil tale om lige nu.

"Det gør mig ondt. Skal vi skifte emne i stedet?" Jeg nikker svagt. Han lægger forsigtigt en hånd på mit lår. Jeg løfter mit hoved og ser inde i hans øjne igen. Denne gang smiler han forsigtigt og forstående til mig. 

Men da jeg ser ind i hans øjne, kan jeg ikke lade vær med at kigge bag ham. Jeg kigger ud af de store ruder ud mod gågaden og ser en gruppe fyre stå og ryge udenfor. I stedet for at kigge tilbage på Conor, holder jeg mit fokus på dem. Og pludselig genkender jeg dem. Det er selvfølgelig Louis, Harry og de andre. Følger de efter mig.

Jeg ved ikke, om det er alkoholen eller vreden, som får mig til at rejse mig fra bar stolen og gå udenfor eller om det er begge dele. Jeg siger hurtigt "Undskyld mig" til Conor og går i et rask tempo ud af baren. Julia opdager mig og begynder at følge efter. 

"Hey!" råber jeg, da jeg er kommet udenfor. Da alle fire drenge kigger over mod mig, går jeg i panik. Jeg har pludselig intet at sige. 

Men Julia griber ind, da hun ser mit paniske blik. "Følger I efter hende eller hva'?!" siger hun højt og vredt. Hun går forbi mig og tættere på drengene.

"Hvad fanden snakker du om?" siger Liam. 

"Er det en af jeres nye planer eller hva'?!" skriger hun næsten. Jeg kigger forbløffet på hende. Hvad handlede det om? Jeg kan høre døren åbne sig ind til baren og bag mig kommer Conor ud.

"Hvad sker der?" spørger han. 

"Bare giv os et sekund. Jeg kommer ind igen snart. Giver du en drink?" siger jeg og ser sukker sødt på ham. Han går ind igen uden at sige noget og med et underligt blik på Harry og de andre. 

"Svar mig!" råber Julia pludselig. Alle bliver forskrækket over Julias tone.

"Tag det roligt,” siger Louis vredt og kigger på hende, som om at de har en hemmelighed sammen.

Julias knoer er kridhvide, og det ligner, at hun skal til at slå ud efter nogen. Jeg går hen mod hende og tager fat om hendes underarm. Hun vender sig om og kigger ind i mine øjne. Jeg giver hende et beroligende blik, og det ser ud som om det hjælper. Langsomt begynder hun at trække vejret normalt igen.

“Hvad fanden sker der?” spørger jeg hende. Jeg ser først på hende og så derefter på Louis. Det ser ud til, at alle sammen ved hvad der sker, på nær mig.

“Isabella, der noget du skal vide om disse fyre,” siger Julia og holder sit blik på Louis.

“Julia!” siger Niall.

“Du ved, hvad der sker, hvis du siger noget,” siger Louis. “Vil du virkelig gøre det mod ham?”

“Mod ham?” siger jeg endnu mere forvirret end før.

“Hvis I tåber virkelig ikke vil have, at Bella skal vide det, så skal I måske ikke sige mere,” siger Harry og lukker munden på de andre.

I lidt tid står vi alle helt stille. Louis og Julia giver hinanden dræberblikke. Jeg kigger lidt på hver og en af dem.

“Kom, Bella,” siger Julia efter mange sekunders stilhed. Hun tager fat om mit håndled om trækker mig ind i baren igen. “Vi tager hjem.”

“Vent. Conor,” siger jeg.

“Sig farvel til ham. Vi skrider altså nu!” siger hun med en hård stemme. Hun henter både min og hendes jakke, mens jeg går hen til Conor for at sige undskyld og at jeg bliver nødt til at smutte.

“Kan jeg i det mindste få dit nummer?” spørger han. Jeg giver ham mit nummer og derefter går jeg mod udgangen med Julia.

 

<>>>>><<<<<>

Så kom der endelig et nyt kapitel ud!

Jeg ved, at det igen er lang tid siden, men jeg vil virkelig prøve at få skrevet en masse her i sommerferien!

Jeg kan igen ikke sige, hvornår et nyt kapitel kommer ud, da jeg har nogle ting jeg skal her i slutningen af ugen og det meste af næste uge...

Men håber, at I kan lide dette kapitel!

Nu er dramaet vist begyndt igen ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...