Fujoshi

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 aug. 2017
  • Opdateret: 9 sep. 2017
  • Status: Igang
Melia er 15 år og skal begynde på et nyt kapitel af sit liv. Gymnasiet. De voksnes rækker. Folkeskolen er endelig forbi, og nu forventes det, at Melia kan tage ansvar og være moden. Det i sig selv er grænseoverskridende for en pige, der hele sit skoleliv har lukket sig inde, isoleret sig og ikke rigtig har haft nogle venner. Bedre bliver det ikke, da klassens drenge lægger mærke til hende - en uvant følelse.
Problemet er bare, at Melia hellere vil se drengene kysse hinanden end at kysse dem selv.

1Likes
0Kommentarer
339Visninger
AA

4. Veninden og tegningen

Første dag var heldigvis en kort dag. Og stik mod alle sine forventninger havde Melia faktisk fået noget, der godt kunne minde om en veninde. Echo havde insisteret på, at de skulle have hinandens numre, så de kunne skrive sammen.

Og der gik ikke længe før den første besked tikkede ind.

Skal vi mødes senere?

Melia havde lovet sin mor, at komme direkte hjem, men der var vel intet ivejen for, at hun senere kunne mødes med Echo.

Døren var ikke låst, så hun gik bare ind, smed sin taske på værelset og fortsatte ind i stuen. Det var ikke en overraskelse at se hendes mor midt på gulvet. Hun havde benene strakt ud under sig, lod sin vægt hvile på armene og havde ansigtet vendt op mod loftet.

"Må jeg tage ind til byen?" spurgte Melia, idet hun kastede sig i sofaen.

"Hvornår, skat?"

Hun trak på skuldrene. "Det ved jeg ikke. Snart."

"Hvem skal du mødes med?" Hendes mor ændrede stilling. Hun lagde den højre arm ned på gulvet, bøjede i albuen og lod armen bære hele sin vægt, mens hun drejde langsom om på siden og lod den venstre arm række op over hovedet. Hendes mor havde dyrket yoga i mange år nu. Så mange, at hun selv var begyndt at opfinde forskellilge stillinger.

"Jeg skal bare mødes med én pige fra min klasse," svarede Melia henkastet.

Det lille bumb, da moren drattede sammen på gulvet, gav Melia et chok. Hendes mor stirrede forbløffet på hende. "Har du fået en veninde?"

Som om det var det mærkeligste i hele verden. Melia rullede med øjnene. "Ja, jeg har fået en veninde."

Okay, det var måske ikke så mystisk at hendes mor var overrasket. Melia var ikke ligfrem kendt for at være udadvendt og social. Hun havde faktisk måske ikke sådan helt rigtig haft en veninde før. Ikke sådan rigtig. Og helt ærligt, så var hun heller ikke sikker på, at Echo var en veninde - ikke endnu i hvert fald.  Men det betød vel ikke, at hendes mor behøvede at lykønske hende med en kramme - hvilket var lige præsic, hvad hun gjorde.

"Selvfølgelig må du være sammen med din veninde." Der var en slet skjuldt snøften i hendes mors stemme. "Men først skal du fortælle mig alt om hende."

Melia var efterhånden vant til, at hendes mor betragtede hende som sin fortrolige. De havde brugt meget tid sammen, hvor de havde snakket samme om alting. Hendes mor havde fortalt hende sladder, vendt problematikker sammen og de havde altid nydt hinandens selskab.

Hendes mor satte sig til rette i sofaen, men Melia glad fortalte om sin første dag på gymnasiet. Echo var omdrejningspunktet i fortællingen - ikke Mark og Ryan. De blev slet ikke nævnt, selvom hendes tanker hele tiden kredsede tilbage til dem.

De havde ikke været lette at undgå. Efter de første præsentationer i klassen, blev de vist rundt på skolen af deres lærer. Begge drenge havde grebet chancen og gjort deres bedste for at komme til at gå sammen med Melia. Heldigvis havde Echo også holdt sig til hende, og Melia agtede ikke at flytte sig fra sin nye veninde. Mark og Ryan skiftedes til at gå på Melias anden side. Deres skift var ikke altid lige venlige. Ryan var klart den stærkeste, og han brugte ufine metoder, som at skubbe til Mark, der var langt mere listig og sendte ind i mellem andre piger efter Ryan, så pladsen ved Melia blev ledig. Det havde været virkelig distraherende. For hver gang de to drenge rørte fysisk ved hinanden, var den utæmmelige fantasi gået amok: Èt af Ryans skub blev til et regulært overfald, hvor begge drenge væltede om på gulvet, tumlede rundt en enkelt omgang og endte med at at Ryan lå øverst. Med det samme var han gået i gang med at krænge Marks trøje af, havde kørt sine hænder over en veltrænet overkrop og havde ladet dem liste sig ned i Marks buksekant. Mark selv havde bare presset sit underliv op, mere end villig til at tage imod berøringen. 

"Det lyder som om det har været en rigtig god første dag, skat." Hendes mor gav hende et hurtigt klem. "Hvis du gerne vil være sammen med din veninde - Echo, var det dét hun hed? Så synes jeg, du bare skal være sammen med hende. Du må gerne invitere hende med hjem til aftensmad, hvis du har lyst."

Det var nok lige meget nok. De havde kun lige mødt hinanden, og kendte ikke sådan rigtig hinanden.

En sagte summen fra moibilen fortalte, at en ny besked var tikket ind. Det var fra Echo.

Hey. Skulle vi mødes?

"Må jeg smutte nu?" Melia så på sin mor.

"Selvfølgelig. Du skal bare være hjemme senest kl. 19. Og tag Echo med, hvis du har lyst."

Melia gik aldrig nogen steder uden papir og blyant. På en eller anden måde følte hun sig nøgen uden. Det var også et perfekt tidsfordriv, når man sad og ventede. Echo havde skrevet, at hun var på vej, og det passede egentlig Melia fint, lige at få lov til at tegne lidt inden hun skulle være social - ikke ligefrem hendes bedste egenskab.

Helt uden at være sig det bevidst, var blyanten begyndte at skitse Mark. Hans alt for perfekte træk skreg om at blive foreviget, og selvom hun på ingen måde ville kunne yde dem retfærdighed, havde hendes hånd valgt at forsøge alligevel. Hun besad ikke fotografisk hukommelse, men havde en lille snert af det, så ansiget og smilet blev ganske fornuftigt. Efterfølgende måtte hun forlade sig på sin noget farlige og livlige fantasi. Hvilket også viste sig at være noget af en dumdristig idé. Uden at kunne stoppe, begyndte hendes hånd at tegne en meget nøgen Mark. Heldigvis var papiret ikke stort nok til, at han kunne være der i fuld figur, men en meget muskuløs overkrop understregede det lystne blik, hun havde fået arbejdet ind i hans øjne. Hvor ville hun dog ønske, at han kunne sende det blik til Ryan. Og at Ryan ville acceptere det og springe på ham, som hun havde fantaseret om det meste af dagen.

De sidste skygger blev nøjsomt gnedet ind i papiret, og Melia var så koncentreret om sit projekt, at hun slet ikke lagde mærke til Echo, der pludselig stod bøjet over hende.

"Helt ærligt, chrusher du på Mark?" Om det var jalousi eller foragt i Echos stemme, var ikke helt til at høre.

Men det var helt sikkert pinligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...