Fujoshi

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 aug. 2017
  • Opdateret: 9 sep. 2017
  • Status: Igang
Melia er 15 år og skal begynde på et nyt kapitel af sit liv. Gymnasiet. De voksnes rækker. Folkeskolen er endelig forbi, og nu forventes det, at Melia kan tage ansvar og være moden. Det i sig selv er grænseoverskridende for en pige, der hele sit skoleliv har lukket sig inde, isoleret sig og ikke rigtig har haft nogle venner. Bedre bliver det ikke, da klassens drenge lægger mærke til hende - en uvant følelse.
Problemet er bare, at Melia hellere vil se drengene kysse hinanden end at kysse dem selv.

1Likes
0Kommentarer
340Visninger
AA

3. Umulige fantasier og lilla hår

Den anspændte stemning var ikke blevet bedre under lærernes mange taler. Nærmest lige det modsatte. Det var lige før Melia blev kvalt af den indebrændthed, der var mellem Mark og Ryan. 

Og hun hadede det. Det var næste ubærligt, at tænke på de to drenge som fjender, når hun i sit aller inderste kun ønskede at se dem sammen som et par. Næsten mere ulideligt var det at tænke på, at det var hende selv, der havde skabt fjendskabet mellem dem. Det var ganske uforskyldt fra hendes side, men det var unægteligt hendes tilstedeværelse, der umuliggjorde hendes fantasier.

Lige så snart talerækken stoppede, fór Melia op af sin stol, slyngede sin taske over skulderen og kantede sig forbi Ryan så hurtigt som muligt. Hun gjorde en aktiv indsats for, at han ikke fik muligheden for at gribe hendes hånd igen, og hun var heldigvis ude af døren, før nogen af dem kunne nå at følge efter.

Mange års øvelse i at gå i et med mængden viste sig at være en stor fordel nu. Mens de mange elever forsøgte at finde frem til deres rigtige lokale, gjorde Melia sit bedste for at undgå de to drenge, og samtidig følge strømmen op af trappen til det lokale, der skulle blive hendes faste holdepunkt gennem gymnasietiden.

Sparsomt var den første tanke, der meldte sig, da hun trådte ind i rummet. Der var dobbeltborde og tilhørende stole som eleverne skulle sidde ved og ellers var der et bord til læreren og en hvid tavle, der skulle være undervisningens midtpunkt. Melia valgte en plads bagerst ved vinduesrækken. Lyset ville gøre det mere behageligt, når hun tegnede - hvilket med sikkerhed ville ske. Hun kunne ikke lade være. Og nede bagerst i lokalet ville hun kunne sidde i fred og gøre det hun gjorde bedst: observere.

En pige med lilla hår kom hen og satte sig lige ved siden af Melia. Hun smilede stort, og rakte venligt hånden frem.

"Echo," smilede hun. "Og ja, det er mit rigtige navn. Min mor er lidt af en hippi."

"Melia," smilede Melia tilbage. Der var et eller andet over Echo, der gjorde det svært ikke at være imødekommende.

Echo begyndte at pakke sin computer ud på bordet. "Jeg har da aldrig hørt voksne mennesker tale så meget og så længe om absolut intet før. Jeg troede aldrig, de ville stoppe igen."

"Enig," hørte Melia sig selv sige med et smil.

"Hvor mange kender du så i forvejen?"

"Ingen," måtte hun indrømme. Af en eller anden grund, var det næsten skamfuldt at sige.

"Årh, du er så heldig. Jeg kender en del i forvejen, og lad mig bare sige, at det ikke er alle, som er lige søde. Hende dér..." Echo pegede på en blond pige, der satte sig forrest i klassen. "Det er Jill. Magen til møgsæk, skal man lede længe efter. Og det der..." Endnu en blondine satte sig på forreste række. "Det er Sarah. Jills bedste veninde. Sarah har mørkt hår, men farver det blond, for at være mere som Jill. Tåbeligt." Echo svingede de lilla lokker over skulderen.

De to blondier hviskede et eller andet til hinanden og fnisede.

"Det dér er Frederik. Han er en fin fyr." En lidt ranglet dreng med briller listede lige så stille ind af døren. Han hankede op i sin taske og traskede så ellers ned bagerst i klassen og satte sig.  Echo vinkede til ham, og han vinkede smilede igen.

De næste par minutter gik med, at strømmen af elever lige så stille ebbede ud. Echo spillede på sin computer - et eller andet hjernetomt spil - mens hun gav et hurtigt resume af de andre elever, som hun kendte i forvejen. Hun var god til at fortælle. Der blev ikke lagt skjult på hendes egne meninger og holdninger til de andre, men det var nu meget rart at få en lille idé om, hvem de forskellige var. Om ikke andet, kendte Melia nu ca. halvdelen af navnene på sine nye klassekammerater.

"Hvad satan," udbrød Echo for sig selv og skulede over sin computerskærm. "Jeg troede faktisk, han skulle gå på HHX."

Melia kiggede op fra sin tegning. Det gav et sug i maven, der var så voldsomt, at det næsten tvang hende i knæ. Den markante kæbe, de svulmende muskler og ikke mindst det skæve smil, var ikke til at tage fejl af.

"Hey, Ryan!" Echo vinkede til ham, og han løftede hånden til hilsen. Noget i hans grønne blik ændrede sig, da han fik øje på Melia, og hurtigt ændrede han retning over mod dem.

Åh, hvorfor skulle han da også lige gå i hendes klasse.

"Hej," smilede han og satte sig ved bordet foran dem.

Echo lagde an til en highfive, som øjeblikkelig blev mødt af Ryans stærke hånd.

"Wow, Melia," sagde han og tillod sig at tage hendes papir. "Du er virkelig god."

Tegningen var en hurtig skitse af Echo. Hun var let at tegne af flere forskellige årsager. Hun var køn. Hendes ansigt var symetrisk og der var gode markerede træk. Hendes øjne var mandelformede, munden var næsten altid vendt op i et smil, næsen var en lille smule opadvendt, men passede perfekt i hendes næsten tegneserieagtige stil.

"Hey, det er mig," sagde Echo glad, da hun opdagede det. "Wow, hvor er du vild. Må jeg få den?"

Melia tog nølende sin tegneblok tilbage fra Ryan, der gjorde et stort nummer ud af at få deres hænder til at mødes - sådan helt tilfældigt. Som om. Hun rev papiret af og rakte det til Echo, der jublende lagde den i sin taske.

"Det er godt nok heldigt, at vi skal gå i klasse sammen," sagde Ryan til Melia, der bare trak på skuldrene. Hendes fantasi var allerede igang med at former alt for livlige billeder af hans smil, der var rettet mod Mark, der sad i et værelse på en seng og bare ventede på Ryan.

Læreren kom ind som den sidste og lukkede døren efter sig. Han nåede dog kun lige at slippe håndtaget før døren gik op igen.

Og selvfølgelig, som om Melias liv ikke var besværligt nok i forvejen, kom underskønne, og fuldstændig  guddommelige Mark ind af døren.

Næsten som en stille vind, gik der et gisp igennem lokalet, da hovedparten af pigerne fik øjnene op for hans alt for perfekte ydre. Og Melia kunne ikke lade være med at føle sig en lille smule beæret over, at has opmærksomhed var rettet mod hende. Han kantede sig forbi nogle borde og tog plads ved siden af blondinerne oppe foran. Dog ikke uden at have sendt et bredt modelsmil ned mod Melia, hvis fantasi straks rettede det mod Ryan, der - i hendes imaginære verden - rejste sig, greb fat i Mark hage, tvang hans hoved bagover og kyssede ham.

I virkeligheden var Ryans blik hårdt.

Marks blik blev lige så koldt, da de fik øjenkontakt.

Melia sukkede og slukkede for sin umulige fantasi.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...