Five Letters | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 aug. 2017
  • Opdateret: 3 sep. 2017
  • Status: Færdig
Liam Payne's lillesøster Lara, fylder sytten år. Hun har altid været rigtig tætte med hele bandet, men efter de er gået på pause, er hun blevet ignoreret.
Lara bliver ikke behandlet særlig godt ad sine 'venner' og sin 'kæreste'. Til sidst bliver det hele for meget for hende, og hun prøver at begå selvmord. Lara bliver lagt i kunstig koma, inden hun er helt væk. Dog oplever hun en ud ad kroppen oplevelse, som mange mennesker har talt om, så hun ser alt hvad der foregår den nat på hospitalsstuen. Inden hendes selvmordsforsøg skrev hun fem breve. Et til hver af de fem personer der svigtede hende allermest.

15Likes
12Kommentarer
2233Visninger
AA

4. 3 | Zayn

 

Kapitel 3

Zayn

 

Zayn. Du var den, jeg altid kunne fortælle alting til uden at blive dømt. Jeg kunne altid gå med mine problemer og bekymringer til dig, og du ville ALTID give mig en råd, eller forsøge at hjælpe. De andre drenge vidste godt at Matt ikke altid behandlede mig særlig godt, men kun du vidste hvor slemt det faktisk var. Zayn, du var og er stadigvæk den eneste der kender til alle de gange Matt har slået mig, tvunget mig til at have sex med ham, og været mig utro. Zayn, du gav mig altid gode råd og prøvede at hjælpe mig med at sige ham imod. Men det at jeg begyndte at sige ham imod, gjorde egentlig bare at han slog endnu mere. Du var en Kæmpe hjælp Zayn! Men til sidst var du der ikke mere, jeg havde virkelig brug for dine råd, men du var der ikke. Jeg giver dig ikke skylden for noget! Og hey! Inden jeg satte mig ned for at skrive de her breve, gjorde jeg det forbi med ham. Og det kunne jeg ikke have gjort uden din hjælp. Jeg elsker dig stadig Zayn. Lara.

 

Zayn læste brevet fra Lara en sidste gang inden glasdøren gik op, og en grædende Louis stormede ud mod badeværelset der heldigvis kun lå lidt ned ad gangen. Liam rejste sig hurtigt fra sofaen og skyndte sig efter Louis. Zayn ville have gjort det samme, hvis ikke han skulle have været inde på stuen efter Louis.

Han rejste sig langsomt op, det var en underlig følelse i benene der havde vænnet sig til at sidde ned. Urolig åbnede han døren og satte den første fod inden for den. Langsomt fik han bevæget sig hen mod den blå stol.

Lara stod helt i chok. Zayn lignede en der ikke havde sovet i tredive år! De mørke render under øjnene, det usatte hår, og hans trætte øjne. Noget tydede på at han ikke havde sovet i lang tid.

Han satte sig på stolen, nænnede ikke at snakke. Skylden åd ham op indefra. Han beskyldte sig selv for ikke at havde været der som støtte, da Lara havde det svært.  

Zayn sad længe bare og så på Lara. Lara betragtede Zayn på afstand fra vinduskamen. Imens han tog mod til sig. Han kunne mærke tårene presse på, men holdte dem inde.

"Jeg..unskyld. Lara, jeg føler mig som verdens værste person! Jeg var der ikke for dig, selvom jeg udmærket godt vidste at du havde brug for mig. Jeg HADER mig selv for det, Lara. Du ved slet ikke hvor dårligt jeg har det med mig selv lige nu!" Et par tårer trillede ned ad kinderne på ham, dog var han hurtig til at tørre dem væk med håndrykken. "Jeg er SÅ stolt over dig. Du sagde ham imod. Og det var helt uden min hjælp. Lara, jeg lover dig, at jeg aldrig vil gøre sådan noget, forlade dig, igen." 

 

Zayn kørte en hånd igennem sit sorte hår, inden han fortsatte "Lara du betyder noget! Det kan godt være at vi andre har været dumme og givet udtryk for noget andet, men du betyder noget! Ingen burde føle det du har følt, og Lara, selvmord har aldrig været løsningen, og det ved du godt"

Flere tårer trillede ned ad kinderne på ham. Lara der havde rejst sig op, stod og følte en forfærdelig følelse. Hun følte at hun græd, men der kom ingen tårer. Hun var bare et spøgelse, hun kunne ikke engang græde! og det fustrerede hende utrolig meget.

"Så please Lara, kom nu hjem..vi elsker dig" afsluttede Zayn. Han tørrede de sidste par tårer væk, og kyssede hende på kinden inden han langsomt gik ud ad døren, med brevet hun havde skrevet i hånden.

Lara stod helt mundlam tilbage. Hun havde altid beundret Zayn for altid at tage alting så professionelt. Det her var første gang hun havde set ham græde, selvom han kun havde fældet et par tårer. Hun ville bare sådan ønske at hun ikke havde fået det til at lyde som om, at hun havde skyldt skylden på drengene.

 

---------------------------------------------------------

Hey hey!

Lever jeg op til forventningerne?

Det er første gang jeg skriver noget der er "sørgeligt" og jeg ved virkelig ikke om jeg hat fået fanget stemningen ordenligt:/ Men jeg prøver!

Jeg ved ikke om jeg vil ende den sørgeligt, eller en happy endning endnu. Jeg er selv sådan en person der bedst kan lide happy endninger, ahahhah. Men jeg ved ikke hvad jeg beslutter mig for endnu.

Hav en dejlig daaaag!<3

-Matilde

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...