Med mig på perronen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 aug. 2017
  • Opdateret: 10 aug. 2017
  • Status: Færdig
Nicole Durand og Louis Blanc elsker hinanden. Patricia Leroy hader busser. Og Paul Fournier er bare en tilfældig mand, der befinder sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.


13Likes
4Kommentarer
1163Visninger
AA

6. 6.

Paul Fournier arbejdede i et investeringsfirma. Han havde haft en lang dag. En lang dag med nogle lange møder. Han havde spist frokost på den lille nye asiatiske restaurant, der var åbnet lige ved siden af hans kontor. Og han kunne stadig fremkalde smagen, selv efter to kopper kaffe. Han frydede sig over, at han havde spist der.

   Sådan noget ville han aldrig have gjort før i tiden.

   Før i tiden var dengang, hvor Paul stadig havde været gift. Eller var blevet tyranniseret af det der i papirerne havde været hans kone. Ingen fløde. Ingen smør. Ingen fed mad. Ingen restaurantbesøg. Kun en kop kaffe om dagen. Og kun en flødebolle fredag aften. Og når man er en mand som Paul Fournier, der værdsætter mad (og smør og flødeboller), så er en fratagelse af disse privilegier ren tyrannisering. Men han havde sagt fra, og Paul levede nu det frie liv med alle de godter det ellers førte med sig.

   Først og fremmest var der jo maden. Han spiste flødeboller til han brækkede sig, og han var begyndt at hælde fløde i kaffen. Bare fordi han kunne.

   Men der var også kvinderne. Før havde han ikke lagt mærke til dem, men nu var der så mange mulige kandidater til rollen som hans nye kæreste. Det kunne være Madeleine ved bordet overfor ham eller måske Camille fra bagerforretningen. Eller Célia fra opgangen. Og for en sikkerheds skyld sendte han dem alle et sødt smil.

   Så Paul var en glad mand. Han havde endelig livet, hvor han ville have det. I sin hule hånd. Han kunne forme det præcist, som han ønskede, for han var en fri mand. Og det var også af egen fri vilje, at Paul valgte at sætte sig ind i præcis den togvogn, han valgte. Ingen sagde, han skulle vælge lige netop den vogn. Han gjorde det bare.

   For problemet er, at Paul Fournier var en doven mand. Og da dørene åbnede sig lige foran ham, så overvejede han ikke engang en af de andre vogne. Han tog bare tre skridt frem, inden han med et stort skridt trådte op i vognen og gik på jagt efter en plads.

   Og nu ligger Paul død.

   Han blev skudt i toget, da han var på vej hjem til hans tredje kop kaffe med fløde. Hans liv endte med en kugle i venstre bryst. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...