Med mig på perronen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 aug. 2017
  • Opdateret: 10 aug. 2017
  • Status: Færdig
Nicole Durand og Louis Blanc elsker hinanden. Patricia Leroy hader busser. Og Paul Fournier er bare en tilfældig mand, der befinder sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.


13Likes
4Kommentarer
1155Visninger
AA

3. 3.

Nicole Durand tænder radioen. Hun handlede ind på vej hjem fra stationen. Æg, bacon og broccoli. Så hun kan lave æggekage. Nicole har ingen særlige madkunstevner. Hun er mest mikrobølgeovnstypen. Og så også æggekagetypen. Og nogle gange begiver hun sig også ud i pasta og kødsovs. Hvis hun føler sig overlegen. Hvis hun føler, hun kan klare alt.

   Men i aften er det æggekage. For hun føler bestemt ingen overlegenhed i dette øjeblik. Faktisk var hun lige ved at opgive sin æggekage, da hun så køen i supermarkedet. Og hun fortrød, at hun ikke havde opgivet, da hun så endelig kom ind i bussen, der ikke rummede et eneste tomt sæde. Men nu står hun endelig med panden foran sig, og æggene der er klar til at blive stegt.

   ”Vi afbryder for at medbringe en meddelelse. Det er blevet bekræftet, at der har fundet skyderier sted i toget mod St-Martin d’Ètampes. Toget befandt sig på dette tidspunkt i nærheden af stationen Sainte-Geneviéve-des-Bois. Alle toge er blevet indstillet. Vi gentager alle toge er blevet indstillet.”

   Toget mod St-Martin d’Ètampes? Vent, sagde de virkelig toget mod St-Martin?

   ”Sig beskeden igen. Jeg vil for fanden ikke have musik. Jeg vil høre jeres meddelelse igen.” Nicole kaster paletten mod radioen. Den palette, hun skulle have vendt æggekagen med, ligger nu i to stykker foran radioen. Og radioen spiller stadig bare Despacito. 

   Nicole sætter sig på køkkengulvet. Hun synger ikke med, som hun ellers plejer. Hun græder ikke af frustration eller frygt. Hun kaster ikke med flere ting. Hun sidder bare helt stille og venter. 

   ”Som vi afbrød før for at sige, så har politiet bekræftet, at der har været skyderi i toget mod St-Martin d’Ètampes omkring stationen Sainte-Geneviéve-des-Bois. Dødstallet er på dette tidspunkt på 14. Alle toge…” Radioværten snakker videre, men Nicole hører ikke efter.

   Mod St-Martin d’Ètampes. Det var det tog, hun var med. Og det var sket omkring stationen Sainte-Geneviéve-des-Bois.

   Det vil sige, at Louis stadig havde været på toget. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...