Bad reputation

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 aug. 2017
  • Opdateret: 26 sep. 2017
  • Status: Igang
Et år efter Allie`s bedste ven, Shawn, har forladt hende dør hendes forældre i en elevator ulykke. Allie får meget hurtigt et dårligt ry, og bliver kendt som Toronto´s bad girl. Hun lever et liv mange teenager kun ønsker sig til. Hun ryger, drikker, tager stoffer, og fester natten lang.
hvad sker der når Shawn kommer tilbage til Toronto?
læsning på eget andsvar :)
(samarbejde med unknown girl)

2Likes
6Kommentarer
2258Visninger
AA

8. kapitel 8.

Kapitel 8.

Allie´s POV:

 

 

 

 

'Hvad fanden har du gang i' spurgte jeg.

Jeg kravlede hen over gulvet i Ryan's lejlighed. Blodet dryppede fra min læbe og mit flækkede øjenbryn. Jeg søgte mod et trygt sted hvor han ikke kunne nå mig... Daniel... Han var fuld, og havde taget en overdosis, og så valgte han at banke løs på mig. 'Kom tilbage Allie-mus' sagde han. Man kunne høre smilet der spillede om hans læber.

Han måtte ikke finde mig, jeg holdte mig for munden, kvæle det hulk der ville komme af min mund! Jeg kunne ikke mærke min krop.

Lige pludselig kunne jeg mærke et hårdt tag i mine ben, og med ét blev jeg hevet tilbage, skriget røg ud af min mund.

Jeg blev vendt om så jeg lå på ryggen og kiggede op på Daniel.

'Jeg har altid hadet dig Allie. Det burde være mig, som var byens Bad Boy! Men nej, ingen kan tage den plads, fordi du går og spiller åh så smart!' Sagde han.

Jeg vred mig under hans stramme greb. Jeg skreg at hvad jeg kunne! Hvor var Rayn henne?

Jeg prøvede så godt jeg kunne at lukke det ude han sagde til mig. Men jeg kunne ikke, da han nævnede hans navn. Han nævnede Shawn. Hvordan kender han til shawn?!

'Ja, bare skrig din lille luder! Ingen kan hjælpe dig nu' sagde han og grinte.

Et slag ramte mig, jeg kunne mærke den velkendte smag af blod samle sig i min mund. Jeg vendte mit hoved og spyttede så godt jeg kunne blodet ud.

Blodet løb ned af min mundvige, flere slag ramte mig. Blod… blod over det hele. Mit blod.

Jeg kunne mærke noget skarpt mod min arm, jeg prøvede at trække min arm til mig, men nej, jeg kunne ikke. Et højt skrig, slap ud af min mund, da noget skarpt, jagede sig ned i mit ben.

Jeg ville ikke mere, jeg kunne smage blodet, løbe ned i min mund, min krop lukkede ned.

Jeg kunne ikke mere... min krop havde ingen kræfter.

 

 

Daniel, var stukket af, det kunne jeg høre! Men jeg gad ikke tjekke efter, min krop var ødelagt. Jeg åbnede mine øjne, og så ned af min krop. Jeg gispede ved synes af alt blodet, smerten skød op i mig, jeg prøvede at rejse mig og fjerne den kniv der sad i mit ben, men jeg faldt til jorden, gispende efter vejret.

 

Hurtigt blev alt sort.

 

 

 

'Allie? ALLIE, ALLIE VÅGN OP! FUUUUUUCK MAN!'

Jeg kunne mærke nogen ruske i mig, men jeg kunne intet gøre, jeg kunne høre en hulken, og lige pludslig skød smerten op i mig, da kniven blev revet op af mit ben. Et skrig slap ud af min mund.

Noget koldt og vådt, blev lagt mod såret, jeg gispede, da det var koldt, og smerten var forfærdelig! 'Shhhh' han nussede mig beroligende i håret.

Det var Ryan. Det var jeg sikker på nu.

Jeg åbnede langsomt mine øjne op, og blev mødt af et blik fyldt med tårer. Jeg løftede min hånd op til Ryan's kind og strøg ham forsigtigt.

'Det er okay' sagde jeg. Min stemme var ikke andet end en hvisken, Ryan tog mig op i hans favn, og førte mig ud mod badeværelset.

Han tændte vandet i badekarret, og sørgede for det var varmt, bagefter hjalp han mig ud af mit tøj, så jeg kun havde undertøj på.

Han sænkede mig langsomt ned i det varme bad, og et gisp slap ud, der gik ikke mere end 1 min, før det ellers så klare vand, var fyldt med blod.

'Hvem?' Spurgte han stille med en stemme fuld af sorg.

Jeg kiggede op på Ryan, jeg vidste at hvis jeg sagde det var Daniel ville han blive banket ihjel.

'Jeg… jeg har været for skæv til at huske det' sagde jeg...

Løgn, men jeg var ikke et ondt menneske, ja Daniel havde næsten slået mig ihjel, men han var fuld, og skæv, det var ikke hans skyld.

Ryan sukkede og rejste sig op og gik ud og lukkede døren.

 

 

'Skal du så med til Det der MAGCON koncert ting, alle teenage piger snakker om, i aften?'

Ryan grinede højt af det han lige havde sagt. Han ved nok ikke engang hvad MAGCON er... og det gør jeg heller ikke.

Ryan og jeg sad inde i hans sofa, jeg sad med forbinding om mit ben, og så havde jeg lånt Ryan’s dyne, jeg sad med. Sårene rundt omkring min krop, var holdt op med at bløde.

'Nej, det skal jeg godt nok ikke, vi skal til fest' sagde jeg.

Ryan's ansigt ændrede sig hurtigt, til et alvorligt et.

'Nej det skal du ikke Allie, se på dig selv?' Sagde han.

Jeg kiggede ned af mig selv, og så alle de store lange sår, og rifter.

'Jeg bliver nød til det! Hvad fanden folk ikke tror, når Daniel siger han bankede byens Bad Girl, og jeg så ikke dukker op på grotten? Jeg vil miste mit ryg' sagde jeg seriøst.

Ryan's ansigt lyste op af vrede.

'DANIEL? VAR DET HAM… DEN FUCKING NAR!?' Råbte Ryan.

Fuck, Ryan rejste sig hårdt op, og gik frustrerede rundt, han bankede hånden hårdt ind i væggen.

Jeg rejste mig hurtigt op, så dynen faldt af og min halv nøgne krop blev vist.

'STOP!' Skreg jeg.

Jeg gik hen til Ryan, og tog hans hånd til mig.

Han tog den til sig, og hamrede den ind i væggen igen.

'STOP SAGDE JEG!'

Han hørte ikke efter.

'SE PÅ MIG!' Sagde jeg hårdt. Ryan vendte sig om, og kiggede mig dybt ind i øjne.

'Jeg er okay!' Sagde jeg stille.

Han tog sin hånd og strøg den ned af min krop.

Hans hænder udforskede alle sårene. Hans berøringer var blide, og forsigtige.

'Nej du er ikke Allie, se på dig selv'

Hans stemme forskrækket mig, den var svag, og stille.

'Se din krop, den er ødelagt.' Sagde han og kiggede mig i øjne, jeg tog blidt hans ansigt i mine hænder og smilede stille til ham.

'Jeg er her endnu, jeg står lige her Ryan, jeg er ikke død' sagde jeg, og smilte svagt til ham.

Hans ansigt løsnede sig en smule, og et lille smil banede sig op

'Du har altid været så stærk' sagde han. Jeg smilede let til ham. Han kyssede mig blidt på panden, og trak mig ind i et omsorgsfuldt kram.

Ryan var min bedste ven, og han var den eneste jeg kunne stole på.

 

 

 

Jeg gik rundt nede i byen, og kiggede på alle pigerne der var helt oppe og køre over det der MAGCON koncert halløj i aften. Op til flere piger havde skrevet alle navne i ansigtet, og nogle flippede totalt ud over dem... , og om at de gerne ville have et stykke af dem. Like WTF

Jeg havde fået mange blikke, men hvem ville ikke have gjort det, jeg lignede lort! Mit store lysebrune hår der bare hang, alle mine rifter i ansigtet, og den store forbinding jeg havde på mit ben.

Man kunne tydeligt se forbindingen på mit ben fordi jeg havde shorts på... jeg gad ikke have bukser på når der er 25 grader uden for...

Jeg gik ”fortabt” rund i gaderne, med en smøg i hånden. Der var flere voksne der havde givet mig fingeren, og råbt efter mig. Men jeg var ligeglad. Det var mit liv, lev med det!

Jeg stod, og kiggede på en stor bus, hvor en masse piger stod og skreg.

'Hvad fanden sker der?' Mumlede jeg for mig selv, jeg kunne intet se, men lige pludselig begyndte alle pigerne at skrige, råbe og græde. Shit, hvad sker der lige her.

 

 

Jeg ville se hvad det var, men mit ben gjorde jeg ikke kunne komme forbi de andre små piger. Jeg kiggede panisk rundt og så et hustag lidt fremme.

Jeg banede mig ud af den store gruppe piger, og løb om i bag gården og hoppede op på en skraldespand der var høj nok til jeg kunne komme op på hustaget der var lidt højrere oppe end alle pigerne. Jeg rejste mig op og kiggede ned mod bussen.

Jeg så en dreng med bandana komme frem, men han sagde mig ikke noget. Jeg kiggede rundt ved bussen og så to andre drenge komme ud.... de var i gang med at skrive autografer, til alle de skrigende piger. Hvem er de drenge? Bus døren gik op, og ud kom han... Shawn... Mit hjerte stoppede kort med at banke… Han så.. trist ud? Han gik over til de andre drenge og begyndte at skrive autografer.

Jeg kunne mærke alle følelserne komme op igen, jeg savnede ham. Jeg gispede højt da et jag kom igennem mit ben, jeg lagde mærke til at en af pigerne kiggede op på mig, og begyndte at råbe ' OMG! Se, der står en pige oppe på taget?!' Alle pigerne begyndte at råbe, og kigge op mod mig. Jeg gik i panik, jeg kiggede ned mod drengene, og til min store overraskelse kiggede de herop, mit blik gled hen mod Shawn.

Han lignede en der kunne dø når som helst. Jeg holdte øjenkontakt med ham, tårerne løb ned af mine kinder, uden jeg var klar over det, var jeg hoppet ned af hustaget, og satte i løb, det gik dog ikke særlig hurtigt da mit ben ikke ville arbejde med, mig men jeg ville væk, hvorhen vidste jeg ikke, bare væk fra dem, fra ham.

 

Kapitel 8. Hvad siger i til det?

Der kom et kapitel ud før tid i dag, pga at Shawns sang ´mercy´ "fylder" et år idag! så jeg syntes lige der skulle et kapitel ud... eller rettere sagt min veninde `nusergirl` gav mig ret i ideen så giv hende skylden og gå ind og læs hendes historier! så er i dejlige<3

- much love<3

lilly blue

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...