Bad reputation

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 aug. 2017
  • Opdateret: 26 sep. 2017
  • Status: Igang
Et år efter Allie`s bedste ven, Shawn, har forladt hende dør hendes forældre i en elevator ulykke. Allie får meget hurtigt et dårligt ry, og bliver kendt som Toronto´s bad girl. Hun lever et liv mange teenager kun ønsker sig til. Hun ryger, drikker, tager stoffer, og fester natten lang.
hvad sker der når Shawn kommer tilbage til Toronto?
læsning på eget andsvar :)
(samarbejde med unknown girl)

2Likes
6Kommentarer
2239Visninger
AA

7. kapitel 7.

Kapitel 7.

Shawns POV:

 

Dagen var kommet til touren begyndte, og jeg havde fået snakket med drengene omkring Allie og de sagde alle jeg skulle prøve at finde hende, vi startede i Toronto, og bag efter koncerten havde jeg mulighed for at komme hjem til min familie, også kan jeg måske lige tage et smut hen i grotten og se om jeg kan finde Ryan.

 

 

Drengene har insisteret på at komme med, selvom jeg ærligtalt ikke er særlig glad for det, da jeg ikke er meget for at lade dem se hvilket miljø jeg er vokset op i. Men et eller andet sted må jeg være ærlig og sige jeg glæder mig til at se min familie igen, da jeg savner dem utrolig meget.

 

 

Vi kører nu, kom så drenge´

 

Jeg kiggede mig selv i spejlet en sidste gang, hår tjek, tøj tjek. Jeg går ud til den store bus, de andre drenge står og slåser med Bart, mens Bart prøver at pakke bussen, så godt han nu kan med en hængende Hayes oven på sig.

 

Mens jeg står lidt i mine egne tanker, og kigger på solopgangen da klokken kun er der omkring 05:00 da vi skal tidligt afsted, kommer der en og lægger en hånd på min skulder.

 

`Er du klar til endnu et eventyr?`

 

Jeg vender mig om og møder Nash’s smilende ansigt, jeg kan ikke andet en at smile lidt. Jeg tager Nash under armen og kigger på ham

 

´Bare i er med mig hele vejen, så er jeg´ sagde jeg, Nash griner, og sammen går vi ind og sætter os i bussen.

 

´Shawn vågn op´

 

Jeg sparker utilfreds ud med arme og ben, og begraver hovedet ned i puden, og prøver at dæmpe for den irriterende stemme, der nu er i gang med at vække mig. ´Shawn forhelvede, vågn nu op.´

 

Jeg vender mit hoved op mod stemmen. ´Gå!´ Er det eneste jeg kan få sagt. Jeg lægger mig igen til rette og prøver at lægge mig til at sove, da jeg kan høre et par stemmer hviske henne for enden af sengen.

 

Der går ikke lang tid før jeg kan mærke 8 kroppe ligge oven på min.

Jeg prøver desperat at komme ud a den store menneske klump, men det lykkedes ikke, i stedet kommer Bart ind.

 

´Der er morgenmad´ Og ligeså hurtigt som Matthew nu er, var han ude i køkkenet og spise morgenmad.

De andre drenge rejste sig også, mens jeg hoppede ud af sengen og traskede stille og rolig efter dem.

Jeg tjekker lige mig selv i spejlet… wow det lød som en pige… det lød som Allie den gang. Jeg er så nervøs for i dag! Efter koncerten i dag skal jeg hjem, sammen med drengene.

 

´Der var du!´

 

Jeg sætter mig ved siden af den altid så morgenglade Hayes, som rækker mig toasten. Jeg smiler venligt til ham, mens jeg langsomt rækker ud mod smøren.

´Er du spændt på i dag´

 

Jeg vender hurtig min opmærksomhed mod Cameron, der smiler til mig. ´Ja, glæder mig til koncerten, og at møde min familie´ sagde jeg med et lille smil.

 

Cameron skæver lidt til Nash, og de andre.

´Det var nu ikke helt det vi tænkte på´ sagde Cameron og Nash i munden på hinanden… der samles en klump inde i mig, jeg lægger maden fra mig, og tvinger mit blik op. ´Jeg trænger til noget luft´ Mumler jeg, mens jeg rejser mig. Jeg går ind på mit værelse og finder min mobil, bagefter går jeg forbi de andre drenge der sidder ved morgenbordet i bussen og stirre på mig mens jeg går forbi dem.

 

 

Jeg stiller mig ude foran bussen, der er holdt ind ved den store hal, vi skal give koncert i, i aften. Jeg er nervøs, for det første mine venner skal møde den ”mørke fortid” Ryan prøvede at få mig ind i… og hende.. Jeg kigger ud mod byen, derude hvor Allie lige nu løber rundt, og er garanteret er pisse fuld hvis hun er sammen med Ryan… for sådan er Ryan, han elsker at drikke… jeg sukker mens jeg slår hovedet ned mod jorden.

 

`Shawn!´  

 

Jeg vender mig om, og møder Carters blik. ´Er du okay man?´ spøger han, jeg sukker og nikker

 

´Jeg har det fint´ Jeg prøver så godt jeg kan smile til ham, og går hen mod ham.

 

´Lad os blive færdig´ Og med de ord, går jeg ind i bussen og bliver mødt af et par smilende drenge. Jeg kan ikke lade være med at smile stort tilbage til dem. De er famne de bedste!

 

 

Kapitel 7! Hvad siger i til det? I må meget gerne skrive hvad jeg kan gøre beder.

Eller skriv lige i det hele taget om jeg/vi skal blive ved med at skrive videre på denne her historie.

I må meget gerne trykke på den grønne knap og gøre min/vores dag fantastisk.

- much love<3

lilly blue

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...