Who do you think I am?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 apr. 2018
  • Opdateret: 8 aug. 2017
  • Status: Igang
Sussie Nielsen har en hemmelighed, en forfærdelig en af slagsen.
En helt normal mandag morgen ender hun i et bur. Et helt fremmed sted.
Politimester Erik Jensen får en ny sag at opklare, men opdager flere og flere underlige ting ved Sussie

1Likes
0Kommentarer
91Visninger

1. Sussie Nielsen

Jeg står ude foran min ynglings café tidligt om morgenen. Jeg har lige købt en kaffe to-go. Solen skinner og varmen spreder sig langsomt. Der er kun nogle få folk på gaden her i Århus denne mandag morgen. Der står en lidt ældre mand henne ved springvandet, en ung mor med sit barn går en tur og til sidst en kvinde i midt 40'erne. Jeg føler jeg har set hende før, men folk ligner jo også hinanden. 

 

Jeg går ned af gaden, jeg går den samme vej hver dag. Fra min lejlighed til caféen og hjem igen. Jeg arbejder på et hjemmekontor, det passer mig helt fint. Ikke så mange mennesker og slet ingen larm. 

 

Jeg drejer om hjørnet og ser en stor sort varevogn holde ind til siden. Det er damen fra tidligere, måske skal hun levere et eller andet. Jeg går forbi varevognen og mærker et kort sag i baghovedet, inden det hele bliver sort. 

 

Jeg vågner ved at blive trukket ned af en bakke. Det er damen fra før, jeg har rigtig ondt i hovedet. Hun går op af en trappe og trækker mig med op, slagene mod ryggen og hovedet får mig til at besvime igen. 

 

Jeg åbner øjnene langsomt og ser damen foran mig. Hun er ikke så stor, men man kan tydeligt se hendes muskler. "Hvor er jeg?" hun svare ikke, men bliver bare ved med at kigge på mig. Jeg sidder i et meget lille bur, det hænger i et stort tykt reb fra loftet. Jeg har ikke noget tøj på, jeg sidder her bare som en bold. 

 

Hun går hen og skubber til buret så det gynger helt vildt. Jeg griber fra i tremmerne som om det ville hjælpe mig på nogen måde. Jeg lader et lille skrig ud. Hun vender sig rundt og går mod udgangen, inden hun lukker døren kigger hun lige tilbage på mig.

 

Jeg føler jeg har set hende før, og ikke bare ved caféen. Jeg ved et ikke helt, men hun må kende mig et sted fra. Jeg forstår ikke helt hvad det sker. 

 

Det er morgen igen, der er gået lang tid. Min krop begynder at gøre lidt ondt, og jeg kan mærke at jeg trænger til at komme på toilettet. Døren åbner og ind kommer damen igen. Hun sætter sig på en stol et par meter fra buret. 

 

"Hvem er du? Hvorfor er jeg her?" råber jeg og rusker i buret, det hjælper ikke. Hun kigger bare koldt på mig og griner lidt. Er hun sindsyg? 

 

Der går nogle timer hvor hun bare sidder og kigger på mig uden at sige et ord, så rejser hun sig og går igen. Jeg er alene igen, der hvor jeg hænger ligner et lagerrum. Der er kun et lille lys fra et vindue i loftet. 

 

Hvorfor sker det her for mig? Jeg er kun 29 år gammel, og nu hænger jeg i et bur fra loftet. Jeg forstår ikke hvad hun har imod mig eller hvem hun egentlig er. Mit hoved dunker og snurre, jeg kan ikke sove da hele min krop gør ekstremt ondt. Buret er ikke mere en 50 cm højt og bredt. Jeg prøver at bevæge mine tær, men det er rigtig svært da jeg er helt krøllet sammen. 

 

Det begynder at blive mørkt udenfor. Jeg er kan slet ikke holde mig længere så jeg vælger at lade det gå, men jeg har været her i to dage nu så det var også på tide.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...