Verden omkring mig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 okt. 2017
  • Opdateret: 21 dec. 2017
  • Status: Igang
Alice har lige været ude for en bilulykke og har efter ulykken fået angst og er blevet deprimeret. Allerede før ulykken havde hun stress og havde ikke overskud til noget. En dag møder hun en person der ændrer nærmest alt for hende på ingen tid og som hjælper hende gennem angsten og depressionen.

5Likes
4Kommentarer
684Visninger
AA

2. Café-turen.

Alice’s P.O.V

Vi stod af bussen og gik måske 500-700 meter og så var vi ved den Café hun havde snakket om.

Hun havde ret, den så mega sød ud. Der var lidt mørke rødligt og også lidt lyse nuancer og den havde lænestole, hvor man nemt kunne forsvinde i og aldrig komme op af igen, ligeså snart man satte sig i dem.

Hun så mig stå og måbe over Caféen. Hun tog forsigtigt min hånd og trak mig med indenfor.

En behagelig, meget genkendelig lugt ramte mine næsebor. Min mormor. Der duftede altid sådan, hjemme hos min mormor. Dejlige minder sprang frem, som flashbacks, for mit indre blik. Der blev også spillet musik, som mindede meget om det min mormor plejede at høre. Duften fik mig helt til at slappe af og føle mig hjemme igen.

Jeg tror godt hun kunne mærke det på mig, at jeg slappede mere af. Hun trak mig med, lidt længere ind i Caféen. Vi gik op og bestilte lidt at drikke og gik derefter hen til et bord for kun 2 personer og satte os.

"Nå, fortæl mig lidt om dig selv" sagde hun.

"Øhm, hvad vil du vide?" spurgte jeg, da jeg ikke helt vidste hvad jeg skulle fortælle og hun kunne muligvis kunne spørge om emner som var svære for mig at snakke om.

"Lad os starte med at du fortæller mig hvad du hedder? Det har jeg jo ikke fået opklaret endnu," sagde hun og blinkede med det ene øje.

Jeg kunne mærke at jeg rødmede lidt, men svarede på hendes spørgsmål alligevel. "Alice. Jeg hedder Alice." Okay, jeg kunne godt klare den her samtale. Mange folk der lærte hinanden at kende, havde jo sådan en samtale, ik?

Hun kiggede nøjsomt på mig og det virkede som om hun tænkte, måske, om hun skulle smutte nu eller om hun skulle blive og hjælpe, eller om hun skulle fortælle mig hvad hun hed eller stikke mig en løgn.

"Rart at møde dig Alice. Jeg hedder Marlene." sagde hun og smilede igen. Altså hvad var det lige med hende og så det at smile så sødt til mig hele tiden? Jeg kunne mærke det satte noget i gang i maven på mig. Noget der tydeligvis ikke havde været der i flere måneder.

Endnu engang sprang rødmen frem på mine kinder og jeg smilte svagt for mig selv. Hvad var det lige med mig og det at rødme? Det var sku da pisse irriterende. Hun kiggede lidt underligt på mig, som om jeg muligvis var sindsyg. Det var jeg måske også.

Så smilede hun og sagde "Det sødt når du rødmer. De der røde kinder klæder dig."

Jeg smilede et meget genert smil tilbage og vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre og sige. "Tak." endte det bare med at komme meget stille fra mig, med et kort grin.

Hun kunne vist godt mærke på mig at jeg blev helt genert og ikke vidste hvad jeg skulle gøre med hverken genertheden eller komplimenten. Hun grinede svagt og hev noget papir og en blyant frem.

"Hør, nu får du mit nummer. Så kan du altid ringe eller skrive, hvis du får brug for det." sagde hun.

Jeg tog papiret fra hende, delte det i to og gav den ene halvdel tilbage, så hun kunne skrive hendes nummer.

"Stik mig lige blyanten, når du er færdig!" sagde jeg og stak en hånd frem. Hun smilede og gav mig blyanten, så jeg kunne skrive mit nummer ned og så byttede vi sedlerne.

__________________________________________________________________________________________

 

Det var så andet kapitel. Jeg håber det levede op til jeres forventninger og I kunne lide det. Undskyld at der gik så lang tid mellem de to kapitler. Men de sidste 14 dages tid har der været lidt problemer og de sidste 2-3 dage har jeg haft nogle koncentrations problemer der gjorde at jeg kun kunne skrive måske 5-10 min ad gangen.

Men jeg håber I kan lide det alligevel.

Nanna360

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...