Mit navn er Daniel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 aug. 2017
  • Opdateret: 17 sep. 2017
  • Status: Igang
"Daniel, kend dig selv." Nemmere sagt end gjort. Hvorfor skal jeg sætte mig selv i en bås? Jeg vil hellere være fri, fri som den fugl der ejer himlen eller fri som den ræv der ejer jorden.

1Likes
2Kommentarer
214Visninger
AA

4. Limet fast

Døren stod stadig åben. Lyden af musikken var stoppet og der var en fred over huset. Den mystiske drengs ven, Marc, havde åbenbart gjort hvad der var blevet sagt og slukket og lukket for festen. Der var ingen råb eller skrig. Ingen latter. Kun grynt fra Scarlett.

Jeg gik ud på gangen, stilhed. Jeg lukkede mine øjne og lod den summen der før havde været, svinde ud. Scarlett kom ud på gangen, med sorte rester af sin makeup under sine øjne. Hun så træt og forvirret ud. Hendes blik faldt kort på mig, før hun forsvandt ud på badeværelset der lå to døre fra hendes værelse. Jeg lænede mig op af væggen og lænede mit hoved så meget tilbage, at mit baghoved rørte væggen. Jeg pustede ud,

Scarlett kom ud, uden makeup og et fugtigt ansigt. Hun så ikke mindre træt ud, bare mere forvirret. ”Hvor er alle henne?”

”De er ude,” svarede jeg. Jeg gik hen til hende. ”Tænkte det ville være bedst.”

”Ja,” svarede hun kort. Hun lagde sit hoved på mit bryst. Kunne hun høre hvor hurtigt mig hjerte slog? Slog det hurtigst fordi hun var tæt på eller fordi jeg tænkte på den mørkbeklædte dreng? ”Vil du blive med mig, Daniel?”

Jeg kiggede ned på hende. Hendes lyse hår var uglet. Jeg kunne stadig mærke hendes lokker glide igennem mine mellemrum mellem mine fingre. Jeg lagde en arm under hende. ”Bare du ikke kaster op ud over mig.”

Hun grinede ikke.

Jeg gik med hende under armen over til værelset. Hun havde en sofa over ved vinduet, der havde udsigt over haven. Jeg stirrede på den. Den så ikke særlig behagelig ud. Først tog jeg min højre fod for at sparke min venstre sko af, så min venstre fod for at sparke min højre sko ud. Nu er det bare dig og mig, sofa.

Scarlett havde i mellemtiden gået hen til sit store skab, som kunne være et værelse for sig selv. Hun vendte ryggen til mig og tog sin trøje af. Jeg spærrede øjne op. Min krop begyndte at være urolig. Hvor skulle jeg kigge hen nu? Hun tog en silkepyjamas på og vendte sig mod mig. De blå øjne mødte mine og hun smilede. ”Du behøver ikke sove på sofaen.”

Jeg sank. ”Øh,” mumlede jeg, mens jeg rodede mig selv i håret. ”Det er fint. Den ser behagelig ud.”

”Nej, den gør ej. Den er forfærdelig at sove på.”

Jeg bed mig i læben. Hun gik hen til sin seng og jeg fulgte hende med blikket, men jeg kunne ikke selv bevæge mig. Mine fødder var som limet fast til gulvet. Min venstre sok havde et hul i sig. Hullet blev mere spændende end Scarlett der havde lagt sig i sin seng. Jeg kunne lige præcis stikke min storetå ud af hullet.

Jeg sank igen og gik over til hende. ”Sluk lyset,” mumlede hun og rullede over på den anden side, så hun havde ryggen til mig.

Mine fødder var som limet til gulvet. Jeg kunne ikke gå. Jeg stod der, midt i rummet. Midt mellem sengen og stikkontakten. Mine arme var som fanget ind til siden af min krop. Uden i stand til at kunne bevæge så meget som en lillefinger, stod jeg limet fast til gulvet i det store soveværelse. Detaljer begyndte at komme frem, detaljer jeg ikke havde set før. Kom nu. Bevæg dig, du ligner en idiot. Hendes lampe ved hendes skrivebord, blinkede irriterende. Jeg stod og talte sekunder mellem hvert blink inde i hovedet. En, to, tre. Blink. En, to, tre.  Blink.

Jeg ville sige noget til Scarlett, men limen havde bevæget sig fra mine fødder op til mine læber. Det føltes som om, at mine læber var klistret sammen. Jeg ville spørge hende, om hun vidste hvem de der drenge var. Scarlet var den førende indenfor sladder. Hvis der var nogen som havde kysset i et hjørne til en fest, ville hun vide det. Hun vidste alt.

”Kommer du, Daniel?” spurgte hun søvnigt. Hendes ord var som opløsning til limen, der bandt mine læber og mine fødder sammen med gulvet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...