Self'destruction

Ville i stoppe jeres goals, hvis det sårede andre?
Catanelia's mål for hende selv, sårede andre. Hun prøvede at stoppe det, hun prøvede at starte med at spise.
Men hvis i havde forældre det plejede at være ligeglad med jer, og ligepludselig ville bestemme over jer? I var den populære på skolen, men perfektion ikke var perfekt nok? Presset er for stort, og Cat vil gøre alt for perfektion.

Følg med i Catanelia's hverdag med Anorexia Nervosa

2Likes
8Kommentarer
487Visninger
AA

3. Not my choice..

 

Catanelia's synsvinkel.

Mavesyreren strømmede op af min hals, og ned i toilet kummen. Min mor tvang mig til at spise en bolle med smør i dag, da jeg skal til opfølgning i dag med Hr. Anderson, hvor jeg skal vejes og det skal tjekke mine knogler osv, så hun mente jeg skulle spise noget, hun truede mig endda med at jeg ville komme tilbage på riselunden, og det er ihvertfald det sidste jeg skal! de tvangsfodre kraftedme en derovre, og det er så klamt.

Min hals sviede og det eneste der nu kom op, var mavesyrer da jeg havde siddet her i 40 minutter, for at være sikker på at det hele var ude. Heldigvis vidste min mor ikke at jeg var ude at brække mig, hvis hun gjorde ville hun nok bare true mig igen..

*Duunk dunk*

"Cat, hvad laver du derude, vi skal snart afsted" Jeg kunne høre min mors stemme på den anden side af døren, fuck mig! Jeg skyndte at rejse mig, smide tøjet tage et håndklæde rundt om mig og smide noget vand i hovedet og skulderen, hvorefter jeg trak op i toilettet.

"Jeg var bare lige i bad" Svarede jeg igen, imens jeg åbnede døren så min mor kunne se at jeg havde håndklæde og var lidt våd.

"Iorden min skat, vi kører om 20 minutter" Smilede hun og vendte sig om igen. 

Jeg lukkede døren og vendte mig mod spejlet, hvorfor skulle min liv være sådan her, hvorfor kunne de ikke være ligeglad..

Trækkede i mit tøj, ikke så hurtigt som jeg plejede da min krop var ret svag, det eneste jeg have spist efter jeg var kommet tilbage, var den bolle og nogle grøntsager..

Make-uppen droppede vi i dag, da jeg ikke rigtig magtede det, da bare den mindste ting gjorde mig udmattet. Jeg gik ned i køkkenet for at drikke vand, da det hjalp mig til at veje lidt mere, så kunne de ikke se hvor tynd jeg var, et lille fif jeg havde fået fra en af mine ana veninder, inde fra en hjemme side. glaset blev tømt om og om igen, da jeg havde drukket 7 glas, og min mave føltes helt fuld var det nok. Min mor kom ind og smilede, hun følte nok en slags sejr, når hun fik mig til at spise en bolle, og hun faktisk troede at jeg havde holdt den nede i min mave.

                                                                                  ***

"Så må du gerne stige op på vægten Catanelia" Sagde Hr. Anderson'

Jeg nikkede bare og steg op på vægten, jeg håbede inderligt at vandet jeg drak tidligere hjalp til at få min vægt lidt højere op end den egentlig var. 

"31 kilo" kunne jeg høre Anderson hviske til sig selv, han kiggede lidt skuffende på mig og viftede med hånden som tegn på at jeg skulle sætte mig over ved siden af ham på stolen igen. Han gik hen til døren og jeg kunne høre at han bedte min mor om at komme ind og sætte sig, ja min far var her ikke, han var på ''arbejde'' min mor satte sig ved siden af mig, og kiggede hen i mod mig. 

"Catanelia, du skal være ærlig over for mig, ellers kan jeg ikke hjælpe dig." Sagde han imens han kiggede strengt over på mig.

"Jeg svare dig altid ærligt? hvorfor da" Spurgte jeg undrene, men inderst inde vidste jeg jo godt hvad han mente, han vidste at jeg løj om at spise.

"Sidste gang vejede du 35 kilo, det er en slem vægt at have, og nu vejer du 31, synes du så selv at det går den gode vej?" Spurgte han igen, med en strengt ansigtsudtryk.

Jeg smilede lidt for mig selv, jeg havde tabt mig 4 kilo på en uge! 

"Sig mig sidder du og smiler Cat?" spurgte min mor surt

"Nej, undskyld. Jeg forstår det ikke Anderson? jeg spiser som du anbefaler mig, og jeg spiste en bolle i dag, som min mor lavede til mig! Er det ikke rigtigt mor?" Jeg kiggede hen på min mor, og hun nikkede. 

"Hun spiste godt nok en bolle i dag, men det er jo hellere ikke nok søde skat" Svarede hun trist.

"Candy, jeg vil gerne have at du overvåger din datter ved hver eneste 6 måltider og sørger for at hun spiser op HVER GANG" Sagde Hr. Anderson uden overhovedet at kigge over på mig.

"Hvad fanden?! har jeg ikke noget at sige i det her!"

"Det skal jeg nok sørge for Hr. Anderson" Sagde min mor imens de nikede til hinanden. 

FUCK DEM!!

De ignorerede fuldstændig at jeg sad lige ved siden af dem, jeg var så rasende! Hvad fanden skulle jeg nu gøre, når min mor var blevet sat til at glo på mig ind til jeg havde spist om, og jeg vil ikke blive en af de piger der brækker sig flere gange på en dag, ens tænder bliver jo helt smadret af det...

Jeg rejste mig op og kiggede frem og tilbage på dem "Det vil jeg ikke" Sagde jeg bestemt.

"Du har ikke rigtig noget at sige i den her sag, når du er under 18 svarede Hr. Anderson surt.

"Det har jeg da ihvertfald, i kan ikke tvinge mig til at spise når jeg ikke vil, og i kan ikke bestemme hvornår og hvor jeg skal spise i kan fucking glemme det!"

"Hvis du ikke går med til den her aftale Catanelia, så bliver vi nød til at anbringe dig på riselunden igen, og det vil du vel hellere ikke?" Spurgte han spørgende.

Jeg rystede hovedet, mit fucking liv var ovre.

"Jeg synes også du skal snakke med Catanelia's skole lærer, og få hende til at være opmærksom på om hun spiser sin madpakke i skolen, da det er et vigtigt måltid i hendes kost" 

Mit hoved vandrede hen imod min mors, og jeg så at hun bare nikkede.

"Prøver i virkelig at ødelægge mit liv?! Hvorfor må jeg ikke bestemme noget selv, folk glor allerede på mig i skolen, og nu vil i have at min skole lærer skal sidde og nærmest fodre maden i min kæft, hvad fanden er det i tænker på?" Råbte jeg af dem

"Vi prøver at hjælpe dig, vi ødelægger skam ikke dit liv, det er din egen tankegang der gør det. Vi prøver at hjælpe dig, men du bliver nød til at kæmpe med istedet for at kæmpe imod os" Jeg havde aldrig hørt ham snakke sådan før, han plejede altid at snakke proffesionelt og virkelig venligt, men det der sveg faktisk lidt ha. Men jeg ødelagde jo ikke mit liv? jeg prøvede jo netop at gøre det bedre, de fattede det bare ikke.

Jeg vendte mig om og farrede ud af døren, jeg tog min mobil og og kiggede. 7:45 hmm 15 minutter til skolen startede, men ligenu ville jeg faktisk hellere være derovre end her ved min mor og Anderson.. Der var alligevel en gå tur på 10 minutter hen til skolen, så det var jo fint nok, og så fik jeg også brændt noget af mit fedt.

Mine fødder begyndte at traske hen imod skolen, min mor ville helt sikkert blive bekymret over hvor jeg var gået hen, men hun ville sikkert finde ud af på et tidspunkt at jeg var taget hen på skolen. 

Rundt om mig, stod der store træer, buske der flagrede i vinden og skyerne var helt blå, jeg synes det så formidabelt ud! tog min hånd ned i lommen, og trak mine smøger op, jeg tændte hurtigt en, og indåndede røgen, det fik altid en til at slappe af efter sådan en lorte morgen. Jeg begyndte at kunne se skolen fra der hvor jeg gik, og overraskende nok var der allerede mange elever der gik rundt, jeg havde aldrig opdaget før hvor mange der egentlig gik på skolen, eller hvor mange der kom så tideligt.

Jeg stod foran hovedindgangen og røg det sidste af min smøg, jeg skulle lige tage mig mod til at gå igennem den store gang med alle de mennesker. Min mor skulle bare ikke snakke med min lærer om det med maden i dag, jeg kunne virkelig ikke lige klare mere lort den her dag. Jeg skulle til at trække ned i håndtaget, men en anden åbnede døren for mig, jeg kiggede på personen og så de krystal blå øjne stå ved siden af mig.

"Tak" nærmest hviskede jeg, hold nu kæft jeg var pinlig! 

Han nikkede bare, jeg gik hurtigt ind da jeg havde gjort mig selv helt til grin. HAN NIKKEDE BARE?! Han sagde ikke engang hej eller noget somhelst, måske havde han bare ondt af mig ligesom alle de andre? han var en mystisk en synes jeg.. 

                                                                                     ***

Timen var gået så langsomt! og mit hoved svimlede som aldrig før. Jeg havde det så dårligt, og min mund var helt tør. Jeg kan huske jeg havde haft det sådan her inden jeg blev indlagt, jeg havde fortalt min mor det, fordi jeg blev helt vildt bange, men har læst på det, og ved nu at det bare er fordi der ikke er mere fedt at tage af, så min krop får ikke det den skal. Det er ikke mega farligt, men hold nu kæft jeg skulle have noget vand, jeg havde jo ikke taget min vandflaske med da jeg var gået lige fra lægen jo.. Jeg skulle ud og have noget vand nu!

Jeg rejste mig op, kæmpede skridt for skridt om at komme hen til døren, og jeg svingede nok også lidt frem og tilbage.

"Hvor skal du hen Cat?" Jeg kiggede op og så Emma stå foran mig

"Skal have noget vand" Mumlede jeg, hun kiggede uforstående på mig, så jeg tror ikke hun kunne forstå mig. Jeg begyndte at gå hen imod døren igen og kom endelig ud på gangen. mit ene ben kom foran det andet og igen og igen og til sidst var jeg havnet på toilettet. Min hånd trak i vandhanden og vand kom ud, jeg farrede mit dunkende hoved ned mod vandet og drak. Det var som himlen da jeg fik vand ind i min mund. 

"Hjælper det virkelig?" Jeg farrede op og kiggede tilbage, der stod han, han snakkede faktisk til mig.

"Jeg var bare tørstig?" Mumlede jeg, faktisk næsten ikke engang en mumlen mere en hvisken

"Ja okay, så siger vi det. Skal vi gå tilbage?" Spurgte han med et lille smil.

Jeg nikkede og gik med ham, vi gik ud fra toilettet og var næsten ved klasse lokalet da mine øjne begyndte og flimmer, jeg lænede mig mod et skab, for lige at få pusten og komme til mig selv igen.

"Er du okay?" Spurgte han bekymret og kiggede på mig.

"Ja, skal bare lige have en pause" løj jeg, jeg havde det simpelthen så skidt! jeg følte at jeg kunne knække sammen hvert øjeblik, mit hoved kunne eksplodere og jeg kunne ikke se noget, det blev vd med kun at være små glimt. Jeg tog et skridt, men som frygtede knækkede jeg, jeg kunne lige nå at høre en komme løbende imod mig, og klokken der ringede før det hele blev sort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...