At skrive - en guide

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 aug. 2017
  • Opdateret: 27 okt. 2017
  • Status: Igang
En skriveguide til dig, der søger inspiration, råd og guidelines til at forbedre dine skriverier.

19Likes
5Kommentarer
1921Visninger
AA

7. ✺ Komma

 

Komma

Kommaet kan for nogle virke overflødigt og irriterende, men her må jeg lige gøre det klart, at jeg ikke er en af de mennesker. Jeg går meget op i mine kommaer. Faktisk har jeg knyttet mig så meget til startkommaet, at jeg nogle gange bliver helt fornærmet, hvis jeg får fat i en roman, der ikke benytter sig af det. Der findes nemlig to slags kommaer på dansk. Startkomma og ikke-startkomma. Og det er helt valgfrit, hvad du har lyst til at bruge. Jeg mener dog, at de fleste i dag sætter startkomma. Så her kommer en forklaring på startkommaet!

OBS: Jeg benytter mig af de latinske betegnelser indenfor grammatikken, da det er dem, jeg arbejder med til daglig, og fordi det lyder lidt sejere (og fordi jeg måske faktisk har glemt nogle af de danske betegnelser). Jeg oversætter dog til dansk i parenteser.

 

Subjekt og verballed

Du kender nok det der kryds og den der bolle. De kan virke åndssvage, men skidtet er faktisk nødvendigt, når det berømte komma skal sættes. Når du sætter komma, er du nemlig nødt til først at finde neksus – subjekt (grundled) med tilhørende verballed (udsagnsled). Verballeddet vil altid indeholde et finit verbum (et personbøjet udsagnsord), og det er derfor altid dem, du vil lede efter. Infinitte verber (ikke personbøjede verber) som f.eks. infinitiver (at-former) og perfektum participium (kort tillægsform) kræver altså ikke noget komma, fordi de ikke knytter sig noget subjekt – og det er jo netop derfor, de ikke er bøjede.

Hvis der skal være komma i en sætning, kræver det, at du har 2x neksus. Altså to par af subjekt og verballed.

1x neksus: Anna elsker sin hund.

                     x        o

 

2x neksus: Anna elsker sin hund, når den ikke bider.

                     x       o                              x             o

 

Nu har vi konkluderet, hvornår der skal være et komma. Det næste skridt er at placere det korrekt i sætningen. Her er vi nødt til at tale om hoved- og ledsætninger. Hovedsætninger kan altid stå alene, men det kan ledsætninger ikke. De er, som navnet antyder, blot et ekstra led, som er afhængig af en hovedsætning. Ledsætninger kan identificeres på to måder. Du kan bruge ikke-reglen eller se efter ledsætningsindledere. Ikke-reglen går ud på, at du (hvis der vel og mærke ikke allerede befinder sig et ’ikke’ i sætningen) indsætter et ’ikke’, hvor det lyder naturligt. Befinder ’ikke’ sig mellem subjekt og verballed, har du fat i en ledsætning. Hvis ikke, er det en hovedsætning. Ledsætningsindledere er konjunktioner (bindeord), og de indleder sjovt nok en ledsætning. Det er en remse af ord, som man er nødt til at huske i hovedet, men for det meste er de faktisk ganske nemme at finde, fordi vi jo er vant til at have dem i vores sprog, selvom vi ikke nødvendigvis har været klar over, hvilken funktion de har haft. Det er ord som ’hvis’, ’når’, ’fordi’, ’da’ og ’at’.

Kommaet skal placeres lige inden ledsætningen – altså før ledsætningsindlederen. Ofte kan man helt naturligt høre, hvor kommaet skal være, hvis man har konkluderet, at det skal være der, men dette er altså teorien bag.

Kig evt. op på eksemplet igen og bemærk, at jeg har placeret kommaet foran ’når’, som jeg lige har nævnt, er en ledsætningsindleder. Desværre er det bare ikke altid så enkelt. Nogle gange står ledsætningen nemlig først, og så skal kommaet selvfølgelig bare stå bag ledsætningen.

Ledsætning efterfulgt af hovedsætning: Når hunden ikke bider, elsker Anna den.

                                                                           x                 o         o         x     

 

Indskudte sætninger

Indskudte sætninger er ledsætninger, som på mystisk vis har fået mast sig ind midt i en hovedsætning. Det kan være super irriterende – især hvis kommaerne ikke er sat rigtigt. Her bruger vi nemlig kommaerne til at omkranse den indskudte sætning, så subjekter og verballed ikke blandes. Indskudte sætninger hedder også parentetiske sætninger. Du kan altså tjekke, om det er en indskudt sætning ved at forestille dig, at der står parenteser omkring sætningen og derefter nøjes med at læse hovedsætningen op. Hvis de to bidder, som er blevet skilt ad pga. den indskudte sætning, giver mening uden det, du har sat i parentes, har du helt sikkert fat i en indskudt sætning.

Indskudt sætning: Hunden, som tilhører Anna, har altid været lidt småfed.

                            Hunden (som tilhører Anna) har altid været lidt småfed.

Indskudt sætning: Hvis du ikke husker mælken, som du allerede har glemt to gange, får du tæv.

                            Hvis du ikke husker mælken (som du allerede har glemt to gange) får du tæv.

 

Opremsning

Vi bruger selvfølgelig også komma, når vi remser op.

Opremsning: Vi skal bruge sølvpapir, lim, vat og en sort tusch.

Vær opmærksom på, at en opremsning af adjektiver (tillægsord) eller verber (udsagnsord) altså også kræver komma.

Opremsning m. adjektiver: Hun var en sød, klog og meget smuk pige.

Opremsning m. verber: Husk nu både at læse, bevæge jer, slappe af og forberede jer i ferien!

 

Selvstændige sætningsdele

Hvis du tiltaler nogen direkte i en sætning, skal der være komma.

Du er bare så sød, Peter!

Piger, hvor har I været?

Det samme gælder for andre små dele af en sætning, som du kunne finde på at tilføje, og hvis du tilføjer kort information, der egentlig kunne sættes i en parentes.

Nå, du har vist fået lidt at drikke, hva’?

Hvis nogen, ligesom mig, kan lide pandekager, må de gerne sige til.

Viborg, Danmarks gamle storby, har set bedre tider.

Dronningen af Danmark, Margrethe, er altid velklædt.

 

Misforståelser

Lad os nu udrydde nogle misforståelser.

To subjekter

To subjekter (grundled) behøver ikke nødvendigvis at kræve et komma. Der kan nemlig knytte sig flere subjekter til det samme verballed. I eksemplet nedenfor er der også to verballed, men da de knyttes sammen af et ’og’ og begge knytter sig til de samme subjekter, sætter vi ikke noget komma. Der er heller ikke nogen ledsætning, opremsning eller information, som vi kunne sætte i parentes, så faktisk er kommaet her helt udelukket.

Flere subjekter til samme verballed: Ole og de tre piger nede fra Søndergade gik gennem byen og sang.

                                       x        ----- x -----                                   ----                        -- o ----

Pas på ’at’ og ’for’

Jeg nævnte før, at ’at’ er en ledsætningsindleder. Problemet er, at det også er det ord, vi sætter foran vores infinitiver (at-former) på dansk. Så mange tænker helt automatisk, lige så snart de ser ordet ’at’, at der må da skulle være et komma. Det er en hyppig fejl, som jeg synes, kan være ret forstyrrende konstant at støde på under en læsning. Så lad os udrydde den!

Husk nu at tjekke, om du har to subjekter og to verballed, før du sætter kommaet foran ’at’. Mange gange indleder ’at’ ganske rigtigt en ledsætning, og så må du endelig fyre et komma af, men står det foran et verbum, er verbet infinit, og så er det altså ikke bøjet – ergo har du ikke noget verballed og ikke noget komma.

’At’ som ledsætningsindleder: Jeg håber virkelig på, at nabokonen taber sig inden sommer.

                                                   x      o                                   x             o

’At’ foran infinitiv: Jeg håber virkelig på at tabe mig inden sommer.

                                 x      o

Et lignende problem opstår med ’for’. Det fungerer nemlig som ledsætningsindleder i betydningen af ’fordi’, men vi bruger det jo også i forbindelse med ’at’ og et verbum. Eftersom vi lige har slået fast at ’at’ foran et verbum er lig med en infinitiv, kan vi konkludere, at ’for’ foran ’at’ efterfulgt af et verbum altså heller ikke kræver komma.

’For’ som ledsætningsindleder: Jeg vasker altid hænder, for det har jeg lært.

                                                     x       o                                       (o)    x   o

’For’ foran infinitiv: Jeg vasker altid hænder for at være hygiejnisk.

                                   x       o

 

Huskeregler

Der er selvfølgelig også nogle huskeregler, som kan gøre processen lidt nemmere.

Der/som

Står ’der’ eller ’som’ som et relativt pronomen (henførende stedord), skal der altid være et komma foran dette. Du kan se, om det er et relativt pronomen ved at bytte de to ord ud. Står der ’som’, så byt det ud med ’der’ og omvendt. Hvis det kan lade sig gøre uden problemer, kan du roligt sætte et komma, for relative pronomener indleder nemlig altid ledsætninger.

Der er en restaurant, som ser virkelig god ud.

Der er en restaurant, der ser virkelig god ud.

Men

Et andet sted, du altid kan sætte et komma, er foran ’men’. ’Men’ markerer på en eller anden måde et modsætningsforhold, og derfor vil der naturligt komme et komma foran dette ord.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...