Det Sidste Menneske

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jul. 2017
  • Opdateret: 23 aug. 2017
  • Status: Igang
Da væsner fra hele universet overtager jorden og omdanner det til en verden af sjældne genstande, vælger de at udrydde menneskeheden, dog gemmer de en. Det sidste menneske.

0Likes
3Kommentarer
365Visninger
AA

4. Det Første Skridt Er Den Man Vil Huske.

Jeg aner ikke hvorfor, men det ene skrid var så udmattende, dog rart. efter det skrid, tog vi et til, et mere. før jeg ved af det, er vi ude af rummet og løber af gangene, hen til en udgang. Det var mørkt, så det var svært at se hvor vi var på vej hen, men mørket virkede ikke til at påvirke væsnet.

"Tag hunden" sagde den og løftede den op til mig, uden at stoppe op. Den tog om mig hofte og spredte det jeg tror er vinger ud, vi kom ud af bygningen og den tog op til luften. Lyset fra byen her oppe fra var smukt, dens runde bygninger og lysende sker af lilla, det var smukt. Da jeg ser op, det ligner at vi flyver mod stjernerne, jeg ser ned på Sky, som ser ud til at nyde turen næsten lige så meget som mig.

Da vi er kommet et godt stykke fra byen, flyver vi ned til en lille hule midt i hele dødlandet. Vi lander og jeg slipper Sky så hun kan løbe lidt rundt, hun kommer hurtigt tilbage efter at havde set det tomme område.

"Hvem er du? Hvad er du?" spørger jeg med nysgerrighed, den svare mig.

"Det er bedst hvis du ikke kender mig, ikke nu, måske hvis du kommer med, kan du lære mere om mig". Jeg venter lidt med at svare, hvordan skal jeg sige hans navn, jeg må lave en mellemvej.

"Må jeg kalde dig noget? Hvad med Trevor?" Han griner lidt, det var vel også et dumt spørgsmål.

"Du kan kalde mig hvad du vil, hvis det hjælper dig, men hvad hedder du?". Mit navn? Mit Navn?! Hvad er det jo, ingen har spurgt om det før. det kunne være hvad som helst. Jeg går i panik, hvad skal jeg sige mit navn er? Jeg må sige noget. Han ser på mig, jeg tror han kan mærke jeg ikke kan fremkalde et navn, han simler.

"i så fald, vil jeg kalde dig Ally". Mit angist bliver rødt af ydmygelse, jeg kender ikke mit rigtige navn, hvad mon det er? Trevor og jeg beslutter os at falde til ro, Sky lå sig helt op til mig, som om det gjorde hende mere tryg på den måde.

Den samme drøm som jeg havde for en evighed siden, denne gang ligger jeg ned. De sorte skikkelser tager en hånd frem, de vil hjælpe mig op, jeg tog deres hænder og kom på benene, Men skikkelserne går, Hvor hen? Jeg er for bange for at følge efter dem, men noget i mig trekker sig over mod dem.

Med det vågner jeg op fra drømmen, Trevor og Sky er lidt udenfor hulen, det ser ud til de er ved at blive venner. Jeg ser Trevors taske, ville han lægge mærke til hvis jeg ser lidt i den? Jeg kunne altid sige jeg ledte efter mad. Jeg åbner tasken, det første jeg ser er et stort stykke stof, da jeg have trukket det op ser jeg en maske, jeg har set den før.

Det er den, den på personen udenfor byen, var det virkelig Trevor? Nu er jeg forvirret, hvad vil han med mig?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...