Den Kærlighed - Drama!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 aug. 2017
  • Opdateret: 28 sep. 2017
  • Status: Færdig
I sæson 2, kommer Sophia virkelig på prøve i hende og Thomas forhold. der sker en masse mellem dem og de kan ikke rigtige blive enige om hvad de er, eller hvad de ville være.

2Likes
0Kommentarer
1195Visninger
AA

9. Afsnit 9

Afsnit 9:

Morgenen efter vågner jeg op med det sygeste kvalme og løber nærmest ud på badeværelset for at knække mig. Thomas hørte mig heldigvis ikke, han sov som en sten. 
Jeg bevæger mig ud i køkkenet og finder et glas og fylder med vand. Jeg sætter mig ind i sofaen og kigger ud i den lillehave hvor solen skinner skarpt ned i det fugtige græs. Sommeren var sådan set slut og det var begyndt at være køligt udenfor. 

Jeg åbner døren ud til den lille have og trækker mig en dyb indånding i den friske luft. Jeg tager et skridt ud og går lidt frem og tilbage på de kolde fliser. Jeg går i mine helt egen tanker, for Thomas stod pænt op af dørkammen og kiggede på mig. Jeg får et lille chok og smiler til ham. ”Godmorgen.” Siger jeg. Han giver mig et lille smil og gaber højt. ”Hvor længe har du været vågen?” Spørger han og strækker sine arme ud i luften. ”Ikke særlig længe.” Svarer jeg og går hen i mod ham. Jeg placerer et kys på hans læber, som han tager i mod. Jeg går forbi ham og indenfor. Jeg bevæger mig langsomt ud i køkkenet og åbner køleskabet. 
”Du føler dig hjemme var?” Jeg kigger på ham og nikker. ”Er det ikke okay?” Jo bestemt.” Svarer han og stiller sig ved siden af mig. Han rækker ud efter mælken. Jeg beslutter mig for appelsinjuicen.

Hen ad eftermiddagen tog jeg en tur ned til Anna da jeg var så frustreret over min graviditet og anede ikke hvordan jeg skulle fortælle det hele til Thomas? Jeg var bange for at han ville dumme sig og forlade mig igen. Og det var i hvert fald lige det sidste jeg havde brug for!

Jeg tjekker min mobil og ser en sms fra Thomas. ”Spiser du med i aften?” Jeg svarer ham med det samme. ”Nej spiser ved Anna, kommer tilbage senere.” 
”Men Sophia, du må bare sige det til ham på en rolig måde.” Jeg nikker til Anna og læner mig tilbage på stolen. ”Er jeg stadig den eneste der ved noget?” Ja, ikke en gang mine forældre ved noget, men de ville da også flippe helt ud!” Anna trækker sig på skulderne.

Vi sidder ved bordet og spiser sammen med Annas forældre. Vi snakker til hinanden tværs over bordet og får grint en del. Hendes familie er altid så underholdende. I forhold til min egen, som virker alt for seriøse til tider. 

Jeg ankommer til sommerhuset igen og ser lys i gangen. Jeg smiler for mig selv, og kan derefter mærke kvalmen kommer. Jeg skynder mig indenfor og løber med det samme ud på badeværelset og åbner WC brættet.
”Hey, hvad sker der?” Jeg rejser mig og trækker ud i toilettet. Jeg vasker min mund og mine hænder. ”Er du syg?” Spørger han og kommer hen til mig og ligger sin hånd på min hofte. Jeg lukkede mine øjne et kort øjeblik og træk vejret dybt ned i maven. ”Jeg bliver nød til at fortælle dig noget.” Og i det øjeblik fik jeg ondt i maven og havde en trang til at knække mig igen. 
Jeg tog hans hånd i min og førte ham ind i stuen, hvor vi satte os i sofaen og kiggede alvorligt på hinanden. 
”Hvad så?” Spørger han og kører en hånd igennem hans flotte halv lange hår.
”Jeg har ikke haft det så godt de sidste par uger.” Han nikker. ”Hvad kan det være?” Spørger han. Jeg kan mærke mine tårer kommer ned af kinderne. 
”Jeg er gravid!”

Der blev ikke sagt noget i næsten 10 minutter. 10 minutter i gråd fra min side. Mit store helvede. Nu ved han det og han sidder bare og stener ud i luften. 
”Thomas?” Han får nærmest et chok og vågner fra sin egen verden. Han kigger derefter på mig og rejser sig så fra sofaen og kigger ned på mig. ”Hvor lang tid har du vidst det?” Spørger han meget alvorligt, med en nærmest vred stemme. 
”6 uger.” Han sukker dybt og ser frustreret ud. Jeg bliver virkelig ked af hans reaktion. ”Jeg kan ikke være far nu? Jeg er slet ikke klar til det!” Jeg rejser mig nu fra sofaen og vi begge kigger intens og alvorligt på hinanden. ”Jeg har valgt at beholde det Thomas.” I det øjeblik stormer han ind i soveværelset. Jeg følger efter ham og synet for mig til at græde endnu mere. Han er i gang med at pakke alle mine ting sammen i min taske. Og det går ikke stille for sig. Han smider bare alt ned og rækker derefter tasken til mig, som et tegn på at jeg bare skal skride af helvede til. Jeg går ud i entreen og tager mine sko på og min jakke. Jeg kigger mig tilbage, men han må stadig være inde på værelset. Jeg sukker og græder bare i mens jeg går ud af døren og lukker den efter mig. 
Jeg sætter mig ud i bilen og græder slemt! Jeg sætter bilnøglen i og drejer på nøglen. Selen kommer på og jeg kører væk fra sommerhuset. 

Jeg når hjem 10 minutter senere og parkerer bilen tæt ved hoveddøren. Jeg går forsigtigt ind af døren og hører tv’et i stuen kører. Jeg lukker døren forsigtigt og går op af trappen og ind på mit værelse. 
Jeg smider min taske og smider mig på sengen. Jeg græder og græder indtil jeg falder i søvn. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...