A Girl Like Her

Hvad sker der med en normal STX fyr når enhver af hans drømme bliver opfyldt? Og hvad sker der så når han skal kæmpe for at få hende? Han er Københavns fuckboy, og må nu bruge alle kræfter på at få et knald - men er det bare endnu et kryds i bogen?

Læs med i "A Girl Like Her", og få svaret.

50Likes
50Kommentarer
11885Visninger
AA

11. Tilbage til KBH - V

Tirsdag 22 september 12:47 - Hjemme hos Victorias forældre i Ribe

Jeg rejser mig fra spisebordet, og går ud med min service som jeg pænt stiller i opvaskemaskinen. 
"Er du sikker på at du tager afsted i dag min skat?" Jeg kan høre min mor stå bag mig. 
"Ja mor, jeg er helt sikker. Jeg bliver nødt til at tage tilbage."
"Okay, bare du er sikker."

Hun omfavner mig med hovedet mod siden af min krop og armene om min mave. Jeg vender mig om og tager om hende ordentligt. Et rigtig tæt og inderligt kram. 
"Er I sikker på at jeg må tage en af bilerne?" 
"Ja skat. Far cykler altid til arbejde, så vi klarer os fint med en bil. Bare tag den." 
Jeg smiler og nikker til hende.
"Jeg har købt noget til dig, vent lige." Hun går ind i vores pulterkammer hvor alt vores mad er, og kommer tilbage med en pose bland selv slik og en pakke med fire dåsecolaer. "Det er til køreturen. Så kan du holde dig selv i gang."
Jeg smiler til hende, og krammer hende igen. "Tak mor" får jeg sagt ned i hendes skulder. 

Jeg går ind i stuen, hvor far sidder ved spisebordet. Han sidder i den modsatte ende af hvor vi spiste, og er i gang med regnskab. 
"Kører du nu?" spørg han og kigger op fra computeren. 
"Ja."

Jeg går over mod mit værelse for at hente min taske, og for at tage mit overtøj på. Da jeg kommer ud igen står mine forældre klar til kram. Jeg går direkte ind i deres arme, og der står vi så i stuen og tager afsked som om vi aldrig ser hinanden igen. 
"Kør forsigtigt" siger far, og kysser min pande. 
"Det lover jeg. Vi ses! Kaffen står klar til hvis I er i Københavns område. Eller en kold øl hvis I vælger at overnatte." Jeg flasher mit colgate smil, og min far blinker til mig. "Hej hej!" siger jeg, og smækker yderdøren i. Jeg går mod den sorte Fiat 500 som står og venter på mig. Den kørte jeg altid da jeg gik på Ribe gym. Jeg sætter mig ind på førersædet og sætter AUX stikket i min iPhone 6. Straks finder jeg min køreplayliste. Den afspiller 'Ruby' med Kaiser Chiefs. En af mine yndlings. Jeg tjekker lige min pung for kørekort, sygesikring og mit dankort. Det hele er der. Slikket og colaerne står på forsædet. Mor var ude med det imens jeg tog sko på. 

Straks finder jeg min telefon. Justin har skrevet igen. 
*Nanna kom til at sige at du kommer i dag. Er du ok? Jeg savner dig, hvilket forvirrer mig. Jeg håber alt er vel, og at du vil snakke med mig en gang i aften eller i morgen. :)*
Jeg går straks ud af den med et dybt suk, og ser Nanna også har skrevet. 
*Jeg har Gossip Girl klar til når du kommer, og en god rosé vin. Ihhh hvor jeg glæder mig! Kør forsigtigt skat!! <3*
*Hej Nans. Jeg kører nu, så vi ses om alt imellem 3,5-5 time. Det kommer an på trafik, kø og min madlyst. ;) Ses <3*

Jeg sukker endnu engang og smider telefonen fra mig. Jeg tænder bilen og kører ud af vores indkørsel, for så at køre igennem den lange allé som min far fik sat da de flyttede ind for 25 år siden. Den er så flot at køre igennem. 

 

Tirsdag 22. september 17:02 - Victoria og Nannas lejlighed

Jeg låser døren op, og går ind med mine tasker. 
"AAARH!! JEG HØRTE EN DØR GÅ OOOP!!" udbryder Nanna fra kontoret. Hun kommer løbende imod mig og omfavner mig. Det er vidst det mest inderlige kram jeg nogensinde har fået fra hende. "Er du okay?" 
"Ja Nans. Jeg har det fint. Og hvor er det godt at se dig!" 
"Elsker du mig stadig?"
"Erhm, jaer?! Er du dum eller hvad?!" udbryder jeg drillende. 
"Du smuttede bare så pludselig uden grund. Jeg tænkte det havde noget med overfaldet at gøre, men alligevel var jeg bange for at jeg havde sagt eller gjort noget. Også selvom du lovede at det ikke var mig." 
"Okay, skal du høre det hele?" 
"Ja tak!" 

Jeg går ind med mine ting på værelset, smider bilnøglen på køkkenbænken og går ind i stuen for at placere mig i sofaen. Nanna kommer med pizza som hun havde bestilt til sig selv, men ender alligevel at dele med mig. 
"Tak skat. Og nu skal du høre..." Jeg tager en dyb indånding. "Jeg kom jo hjem fra hospitalet to dage efter, som du jo ved. Det her er onsdag eftermiddag. Onsdag aften får jeg en snap fra Martin fra klassen. Ham, Justin, Math og Lukas er ude for at spise og de sidder med hver deres bøf, hvilket så mega hyggeligt ud. De tager derefter ind på en bar for at hyggedrikke antager jeg. Jeg ved det faktisk ikke helt. Men ihvertfald får jeg så senere en snap fra Martin igen, hvor der står "Scoremesteren Justin er for vild" og jeg taber vitterligt kæben. Det er ham som står og gramser en pige på røven med tungen i hendes hals. Jeg blev så sur på ham. På fyrene som overfaldt mig. På alt og alle, så jeg tog den første bus og tog hjem. Vi havde ikke en aftale om at være eksklusive eller noget, men det antog jeg bare at vi var så vi kunne finde ud af hvad alt det her var. Han var så oprigtig på besked, opkald og når jeg var sammen med ham så jeg troede at vi havde en oprigtig chance også selvom han som regel bare knepper alt der har en puls. Jeg hader bare at jeg var endnu et knald for ham."

Jeg tager en dyb indånding og fælder kort en tåre. Jeg tørrer den væk, og spiser min pizza. Nanna sidder blot og kigger på mig. Hun overvejer hvad hun skal sige. 
"Okay, for det første... Fuck hvor er han bare et kæmpe svin! For det andet, jeg lover dig. Og jeg mener virkelig lover, at du ikke bare var et knald. Han har ikke været i byen siden du tog afsted, han var været mega ked af det og spurgt mig så mange gange om hvornår du kom tilbage og hvad han havde gjort. Han er oprigtigt virkelig ked af det, og vil bare gerne se dig." 
"Jeg ved det. Han har sendt så mange beskeder og ringede så mange gange. Jeg har ignoreret hver og en." 
"V, du bliver nødt til at snakke med ham. Han er oprigtigt ikke den samme."
"Nanna, du kender mig. Jeg er en kælling på det her plan. Jeg har ingen planer om at snakke med ham, medmindre vi har gruppearbejde i skolen. Jeg er done med ham." 
"Så hvis han kommer med en lang tale og mener det hele oprigtigt, så får han ikke en chance?" 
"Ærligt? Nej. Eller det ved jeg ikke, men det tror jeg virkelig ikke. Jeg er så færdig med ham. Du havde ret, han knepper til højre og venstre. Jeg gider ikke at være en del af det." 
"Han har ikke været sammen med nogen siden. Han har næsten ignoreret Math også. De gange han har snakket med mig, så har det været om dig. Han har virkelig lukket sig inde." 
"Jeg ved ikke hvad jeg skal sige."
"Du behøver ikke at sige noget. Vi kan se Gossip Girl i stedet?"
Jeg nikker og smiler. 

Min mobil vibrerer ved mit lår. Jeg tager den op. Selvfølgelig. Justin. Aaarh!
*Jeg ved godt at du ignorerer mig, men vil du i det mindste svare på den her? Jeg ved du er her, for der står du er i nærheden. Kan vi snakke nu?*
*Du bor i den modsatte retning af mig, så hvordan ved du det?*
*Facebook. Og jeg har måske eller måske ikke siddet ovre på den anden side af din gade inde på caféen. Vil du snakke?*
*Nej.*

Jeg lægger mobilen fra mig igen, og ignorerer at han har skrevet igen. Jeg gider ikke engang læse den. Jeg sidder bare og prøver at følge med i Gossip Girl så godt jeg nu kan. Men desværre tænker jeg for meget på Justin igen. 

 

Tirsdag 22. september 21:32 - Victoria og Nanna lejlighed 

"Et til?" spørg Nanna.
"Ja da." Vi har vitterligt set Gossip girl i lidt over fire timer nu. Og bestilt en pizza til, hovsa. 
"Hey V?" 
"Ja?"
"Hvordan har det egentlig fungeret med skolen?"
"Altså mine forældre sagde at jeg var traumatiseret, så de lod mig få hjemmestudier indtil jeg var klar til at vende tilbage. Jeg har lavet samme afleveringer som I har, og læst de lektier I havde for. Skolen sendte mig links til bøgerne online, så jeg kunne læse dem derinde. Det eneste jeg missede var selve undervisningen, men der fik jeg et kort referat fra alle lærere. Det har virket helt fint."
"Det anede jeg ikke at man kunne, men hvor er det godt! Jeg var lige bange for at du skulle gå om grundet fravær eller sådan noget." 
Jeg griner kort. "Nej dog ikke. Hvad ved klassen egentlig?"
"At du blev overfaldet højlys dag på åben gade, og derfor ikke havde det så godt. Rektor sagde til klassen at du var taget hjem til dine forældre indtil du var ovenpå igen, og at du var en stærk pige så du ville nok snart vende tilbage."
"Kirsten er bare så sød. Jeg er glad for at hun er vores rektor. Min gamle rektor var jeg virkelig ikke fan af. Til gengæld besøgte jeg klassen, og de har godt nok forandret sig. Det var totalt akavet." 
"Ej hvor slemt. Ville de ikke snakke med dig?"
"Nej, ikke rigtigt. Bare alene de uger de har været i skole har gjort at de er meget tættere, og jeg er smidt ud. Totalt mærkeligt." 
"Ja, det lyder godt nok mærkeligt. Men så er det godt at du går her nu."
"Ja."

Det ringer på døren, og jeg rejser mig. Jeg tager kontanterne som ligger på sofabordet til vores pizza, og går ud for at få den. En oksekøds/pepperoni pizza til fire personer, kun for mig og Nans. Vi bliver alt for tykke. Men vi sidder lige med rosé og hygger, så pizza skal der til! Jeg åbner døren.

"Du er ikke pizzabudet."
"Nej, det er jeg ikke." Justins hæse stemme knuser mit hjerte. 
"Skal jeg lige sige til Nanna at du er her?" 
"Hvorfor skulle du det?"
"Fordi du ved at jeg ikke gider at snakke med dig, og derfor må det være hende du er her for at besøge."
"V, spil nu ikke dum. Selvfølgelig er det dig jeg er her for. Du ser virkelig godt ud, og meget afklaret. Jeg er ked af at du var så traumatiseret selvom du sagde du var ok, og jeg er ked af hvis jeg har kontaktet dig for meget da du havde brug for space. Jeg savnede dig bare, og ville være sikker på at du havde det godt."
"Justin, jeg har det fint. Og jeg skred ikke fordi jeg var traumatiseret. Eller.. Også derfor. Men primært skred jeg fordi du stod og åd en pige i byen, og det gjorde mig virkelig rasende og ked af det. Jeg havde brug for en pause."
"Undskyld mig.. Hvad? Jeg har kun været sammen med dig det sidste lange stykke tid."
"Yeah right. Martin sendte mig en snap, så lad være med at lyv op i mit fucking åbne ansigt." 

Jeg smækker døren lige i hans ansigt, og glider langsomt ned af den. Pludselig kommer tårerne bare, og de er ikke til at stoppe. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...