Sandt eller falskt?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jul. 2017
  • Opdateret: 28 jul. 2018
  • Status: Færdig
Kan du stole på dit eget sind?

//Fiktion.

5Likes
43Kommentarer
8198Visninger
AA

65. Troede jeg var kommet videre

Kl. 00:17, onsdag, d. 3. Januar, 2018. 

Yup. 

Der er du sgu igen. 

Det havde jeg ikke lige set komme, men der er du. 

Og nu sidder jeg her.

Alene i min seng.  

Jeg ryster, jeg græder, og jeg kan ikke helt få vejret.

Jeg mærker dine hænder.

Dine varme, svedende hænder, på min krop - særligt om mine overarme, og jeg kan lugte det hele igen. Fornemme stemningen.

Det er som om jeg stadigvæk er i den hytte, fuck.

Fuck, jeg ville ønske, der var nogen ved mig lige nu.

Fuck, it's so bad.

Hvorfor gjorde du det?

Hvorfor?

 

Let's rewind. 

Alting er stadigvæk messy med sygeplejersken, men vi skriver her til aften. 

Han fortæller, han ikke kan sove. 

Jeg skriver, at hvis jeg kunne, ville jeg have puttet med ham, til han faldt i søvn - although jeg vidste, han ville foretrække noget andet, nu han altid snakkede om det berømte after sex pass-out. 

Han svarede "yea, it's nice", eller noget i den dur. 

 

Og all hell broke loose. 

Det eneste jeg kan tænke på - føle ved siden af mig - er dig. 

Din klamme, varme, svedende krop ved siden af mig. 

Hvordan du gjorde dig færdig, inden du ja, nærmest... for pokker. 

Som jeg husker det, trak du dig, og lagde dig bagefter sådan lidt semitræt tilbage i sengen ved siden af mig. 

Du skubbede mig væk fra dig, og du tog dynen. 

Lod mig ligge ved siden af, kun iført skammens tøj. 

Jeg havde en t-shirt på, og jeg frøs endeløst. 

Min krop begyndte med det samme at skælve. Først bare en mild skælven, men det blev værre. 

Først prøvede du at give mig dynen på, men det hjalp ikke. 

Mine ben trippede videre under dynen, og mine skuldre rystede. 

Du indså hurtigt, jeg "frøs". 

I virkeligheden tror jeg bare, min krop endelig reagerede på chokket. 

Så du trak mig ind til dig igen. 

Tilbage ind i den klamme, varme, svedende omfavnelse. 

Jeg havde lyst til at sætte ild til mig selv, da jeg mærkede din berøring på mig igen. 

Jeg mærkede endda ikke ret meget af din bare hud mod min, for jeg var fuldt påklædt under dynen, med dit ben overlappende på mine. 

Jeg følte, jeg blev kvalt. 

Men at last holdt mine rystelser op. 

Du faldt i søvn. 

Jeg døs også hen. Jeg husker ikke engang at være faldet i søvn. Klemte bare øjnene sammen og prøvede at undertrykke trangen til at skubbe dig fra mig. Fordi et eller andet sted var det rart. 

Du besudlede mig og min krop. Din krop føltes som brændemærker på min. 

Men du holdt sammen på mig. 

Jeg følte, jeg faldt fra hinanden, da du skubbede mig væk, og jeg pludselig kunne mærke min krop tydeligt igen. 

Alt faldt fra hinanden. 

Så selv om jeg hadede din berøring, holdt den mit smuldrende sind nogenlunde samlet, indtil jeg blev overmandet af udmattelsen. 

 

Jeg vågnede panisk en til tre timer efter. Slog rædselsslagen øjnene op. 

Jeg havde kvalme. 

Du holdt stadigvæk om mig. 

Jeg lå klemt mellem dig og ham din ven. 

Jeg havde 30 minutter til toget gik. 

30 minutter til at tage mig sammen. 

Jeg klemte øjnene sammen. 

Prøvede at samle mod. 

Jeg fik endelig bevæget mig en smule, da du fjernede dig fra mig. 

Mit hjerte slog et slag over. 

Vågnede du nu? 

Fuck. 

Jeg kunne ikke klare det. 

Der lugtede allerede af mandesved, sex og skam. 

Adrenalinen pumpede rundt i kroppen på mig. 

Tårerne pressede sig på. 

Jeg holdt vejret. 

Men du vendte dig bare og trak dynen til dig, så jeg igen var blottet. 

Jeg åndede lettet op. Semi i hvert fald. 

Jeg klemte øjnene sammen, inden jeg satte mig op og orienterede mig. Prøvede at lokalisere mine ting, så jeg kunne stikke af. 

Mine trusser sad forkert, og det skar i mit hjerte. Jeg havde mest bare lyst til at flå dem af. I stedet satte jeg mig på knæ i midten af sengen og prøvede at rette dem, mens tårerne pressede sig mere og mere på. 

På mirakuløs vis kom jeg op og ned på gulvet. Samlede mine ting. 

Hvordan kunne du sove så fucking fredfyldt, når du vidste, hvad du havde gjort mod mig?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...