Sandt eller falskt?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jul. 2017
  • Opdateret: 28 jul. 2018
  • Status: Færdig
Kan du stole på dit eget sind?

//Fiktion.

5Likes
43Kommentarer
8161Visninger
AA

38. Terapitid

Kl. 17:52, tirsdag, d. 29. august, 2017.

 

Udover at jeg pukede i toget, skulle jeg også til therapy i dag, which i dreaded entirely, fordi jeg er træt as fuck af min behandler, hun forstår mig ikke, hun er aldrig på min side, hun siger altid dumme ting, og urghhhh, jeg er bare træt. Og så vil hun altid lave en plan om, hvad vi skal snakke om, og det kan jeg bare ikke... 

Men jeg kom derop, og as always, spørger hun om, hvad vi skal snakke om.... as if i know, lol 

Jeg fortæller jeg ikke helt husker. At jeg har haft det skidt, men at jeg ikke helt kan huske det. Hun forstår ikke... jeg forstår ikke... urgh. Jeg begynder så at fortælle, at skolen har fyldt meget, og hun bremser mig og er all "okay så det er vores main fokus i dag" og jeg tænker bare jaja, jeg ville ellers også gerne have vendt spisesituationen med dig, men obviously er jeg 2 fat, så lad os bare gå med det... LOL 

nå, jeg fortæller så, og hun er all???? "okay??? men er du sikker på du kan starte op på semestret med de andre? tror du ikke det er bedre at sygemeldes? skolen har jo nævnt det før, når du har haft det svært, fordi det nok er det bedste for dig." luder, luk røven, jeg ved godt, hvad der er det bedste for mig, og en sygemelding aint it. "hvorfor kan du ikke starte i en ny klasse?" som jeg har fortalt dig 28.000 gange så er min angst for stærk, og jeg ville ikke kunne føle mig hjemme, fordi we all know everybody would hate me, så kan vi please drop the subject??? "jamen du ville jo lære dem at kende" ja, og de ville hade mig, moving on 

så snakkede vi om politianmeldelsen og alt det shit, og urgh, det var drænende, truly. 

"du snakkede om konfliktmægling sidst?" ja, konfliktråd, det er korrekt, og nope, der sker intet med det. "kunne du spørge om det?" ja, det kunne jeg godt, men probs won't, fordi jeg er træt og gider ikke mere nu, jeg magter det ikke mere, og jeg tror heller ikke, jeg ville kunne se ham igen.... jeg mener, jeg freaker, når jeg er i nærheden af nogen, og hvis jeg ser eller hører noget, der minder remotely om ham, går jeg fuldkommen i panik, så tror virkelig ikke, jeg ville kunne overskue det. "jamen det lyder da på mig som om det så ville være en rigtig god ide at gøre det? fordi det netop fylder så meget i dig." 

???? did u not fucking listen bitch

"ja, og så bare det at høre hans side, og høre din side. gensidigt få fortalt hinanden jeres oplevelser. i behøver ikke blive enige, men bare det at snakke om det og hører hinandens versioner, for tydeligvis oplevede i det meget forskelligt" 

i went entirely silent, for jeg kunne fucking ikke tro mine egne ører. altså, først og fremmest, if i had did something wrong, ville jeg nok også insistere på, jeg ikke havde???? så how the fuck am i supposed to feel better af at høre hans side??? i wont??? han ville jo sikkert ikke være ærlig. jeg kommer aldrig til at vide, hvis jeg gik med til det, om det er hans oprigtigt fornemmelse af situationen, eller om han bare er en lille douchedick, der vil gøre alt for at slippe udenom at face nogen som helst konsekvenser.

"hvad går der gennem hovedet på dig lige nu?"

jeg var stille nogle sekunder, fordi truly gik der mest weightloss gennem hovedet på mig for whatever reason, men det passede ikke helt ind at sige... urgh

jeg endte med at fortælle, at jeg ikke havde behov for at høre hans historie. jeg kendte den allerede. at jeg var med på den, at jeg gerne ville, etc., og det havde jeg ikke brug for at høre. jeg havde ikke brug for inddirekte at få at vide, det var min egen skyld, fordi jeg ikke gjorde modstand. i didn't need that. det fortalte mig hoved mig plenty of times i forvejen. 

hun sagde, at jeg stærkt burde overveje at gøre det.

bitch listen 2 me plz 

og så fortalte hun videre ang. skolen, at de nok bare gjorde, hvad de mente var bedst, at jeg nok burde sygemelde mig, fordi jeg var nok ikke rask, og måske havde jeg brug for en velfortjent pause. ur right, i do, men jeg har ikke tænkt mig at gøre det, når det betyder den konsekvens, at jeg skal skifte klasse og så gennemleve 1,5 år i helvede, er du dum i hjernen???? 

og at jeg selv om jeg sagde, jeg havde givet op og ikke gad brude mere krudt på det, var jeg jo på enormt overarbejde med at få skolen til at lytte, og jeg inddragede alle mulige indstanser, og det måtte være så drænende, så måske sygemelding var bedst.... ja, det er fucking drænende, og nej, jeg burde ikke behøve at skulle igennem så meget shit for at få fucking dispensation, så jeg ikke skal tvinges igennem en skodeksamen, når jeg ikke kan finde ud af at sammensætte simple ord, men jeg giver ikke bare op. jeg ved de gør det her, fordi de bare virkelig fucking ikke kan lide mig, og jeg har ikke kæmpet mig igennem et skodår, for at give op nu. det har jeg seriøst ikke. nu må du fucking holde op.... urgh. 

Så i went out of there med endnu mere lyst til fucking kill myself, cut and starve for the next few years, og endnu mere deprimeret, alene, og håbløs, end da jeg fucking kom, way 2 go 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...