Sandt eller falskt?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jul. 2017
  • Opdateret: 28 jul. 2018
  • Status: Færdig
Kan du stole på dit eget sind?

//Fiktion.

5Likes
43Kommentarer
8184Visninger
AA

72. Kære mor...

Derudover ville de have, jeg fortalte det til min mor. Så det gjorde jeg.

I meget korte, skånsomme træk. At en fyr havde haft sex med mig, og at jeg ikke ville, og at jeg ikke havde kunnet gøre noget ved det, og at jeg havde det dårligt.

Hun kørte op til mig.

Hun sagde bl.a., at jeg nok ikke skulle tænke så dårligt om det, fordi det var bare ikke lutter lagkage at have sex, men det blev bedre, og det skyldtes jo nok også, at jeg var lidt småsyg i forvejen (med bl.a. angst), at jeg tænkte så skidt om det. Men at jeg ikke skulle tænke, at nogen havde gjort noget forkert, men bare skulle tage den som ”okay det var en oplevelse, det var ikke nice, men det bliver bedre”, i stedet for at se negativt på det og dvæle ved det… og at den slags jo altså bare skete til fester, og hvis man godt ville noget, men ikke noget andet, måtte man tage ansvar og sige fra…

Jeg føjede hende og gav op. Jeg følte mig mindre og mindre set. Mindre og mindre vigtig. Hun sagde, at det ikke var for at affeje mine følelser eller negligere dem, men det var lige nøjagtig dét, hun gjorde. Hun tog det hele fra mig. Fik mig til at føle, at jeg var forkert. At jeg havde gjort noget forkert. At jeg overreagerede. Gjorde jeg det?

Det gjorde jeg sikkert.

I mellemtiden havde den oprindelige veninde, jeg ville tale med, kimet mig ned, og hun fortalte mig hurtigt, at det der var sket, var voldtægt, og det skulle meldes lige nu, og der var ingen vej udenom. Efter lang tids overtalelse, og med en smule tvang, lod jeg hende komme og hente mig, så vi kunne køre til politistationen, og det var bare… forfærdeligt. Jeg ville virkelig ikke.

Det var jo min skyld. Kun min skyld. Hvordan kunne jeg få mig selv til at anmelde det? Hvordan kunne jeg få mig selv til potentielt at ødelægge et andet menneskes liv, når det tydeligvis var mig, der var forkert på den? Jeg væmmedes ved mig selv. Men uanset hvor meget, jeg argumenterede, ville min veninde ikke lade mig slippe udenom. Derudover havde min veninde bedt mig sige, at jeg havde sovet op til, og var vågnet til samlejet, for ellers risikerede jeg, at de ikke tog mig seriøst på stationen – og dét kunne jeg simpelthen ikke bære. Jeg ville tros på nu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...